Tryghed & Tristesse

De Må Være Belgiere nåede, trods fire års eksistens fra 1982 frem til afskedskoncerten den 15.maj 1986, kun at lave én udgivelse. Men de tre numre, der var på den 7”-single, kvartetten i 1983 udgav på Replik Muzick, har sikret dem et værdigt eftermæle. På denne genudgivelse på cd er disse tre numre sat sammen med en liveoptagelse med 12 numre fra en koncert på Musikcafeen i København d. 29 juni 1983, optaget direkte på transportabel kassettebåndoptager.
Musikken rummer nerve, intensitet og trods klare lighedspunkter med resten af start-80’ernes sorte bølge, så fremstår musikken den dag i dag stadig original og dedikeret. Med Jesper Hede på guitar og hans rå og upolerede vokal i forgrunden for Nils Skovbjerg på guitar, Jacob Leth på bas og Majka Bjørnager på trommer, var De Må Være Belgiere en af deres tids mest intense liveoplevelser.

Lækker split 7-tommer med Plute og Munck//Johnson.

Pluto’s frontmand Thomas Thomsen har siden dannelsen i 1999 og på deres hidtil tre albums Forfra (2002), Støv Eller Støj (2003) og Ingen Ved Hvorhen (2006) vist at han er en af Danmarks bedste tekstskribenter. Og stærkt bakket op af guitaristen, Janne Lorentzen, og trommeslageren, Ronni Øhlers Pedersen, der smukt understøtter teksterne med klang og rytme, skaber trioen det dæmpede og afvæbnende, men på ingen måde dystre univers man finder i Plutos musik.

Enhver der har stiftet bekendtskab med hedengangne Wynona eller lyttet til Munck//Johnsons første udspil Unlike You (2004), vil vide at Camilla Munck har en stemme der i sin sørgmodige skønhed kan få engle til at falde til jorden. Assisteret af multiinstrumentalisten Moogie Johnson der blandt andet har spillet med Lise Westzynthius, Pluto og naturligvis Wynona, leverer Munck//Johnson en insisterende og skramlet melankoli der af flere anmeldere har fået prædikatet nordicana. Musikken er neddæmpet, stemningsfyldt og gåsehudsfremkaldende i al sin simple skønhed.

The Silent Section blev dannet i 1999 af Morten Møllebjerg og brødrene Morten N. og Nicolas Carlsen, og udsendte i 2001 demoen Before This… og i 2004 Dark Prisms. The Silent Section lavede i 2004 også musik til ferniseringen i forbindelse med en udstilling af Michael Løhde Andersen.

Trioen er nu tilbage for fuld skrue med hele to nye samtidige udspil på henholdsvis CD og 7”-single, hvoraf dette er CD’en. Bandet fortsætter her deres dystre tilbageblik på firsernes støjromantik.

The Silent Section består af Morten Carlsen på vokal og guitar, som med en fast og klar stemme trækker veksler på Wayne Husseys (The Mission) episke og storladne fortællestemme samtidig med at en tidlig Martin Hall og momentvist endda Fritz Bonfils fra de mørke Before-dage er at finde i stemmens bagkatalog.
Musikken bliver solidt varetaget af broderen Nicolas Carlsen på henholdsvis trommer og keyboard samt Morten Møllebjerg på guitar og bas. Tilsammen istemmer de en dyster og monoton og til tider dybt melankolsk rock noir, med tydelige elementer af firsernes støjrock hos ligesindede som Jesus And Mary Chain, men også en fundamental melankoli som hos australske The Church.

The Silent Section blev dannet i 1999 af Morten Møllebjerg og brødrene Morten N. og Nicolas Carlsen, og udsendte i 2001 demoen Before This… og i 2004 Dark Prisms. The Silent Section lavede i 2004 også musik til ferniseringen i forbindelse med en udstilling af Michael Løhde Andersen.

Trioen er nu tilbage for fuld skrue med hele to nye samtidige udspil på henholdsvis CD og 7”-single, hvoraf dette er 7”-singlen. Bandet fortsætter her deres dystre tilbageblik på firsernes støjromantik i selskab med Peter Peter, kendt bl.a. som ex-Sort Sol guitarist.

The Silent Section består af Morten Carlsen på vokal og guitar, som med en fast og klar stemme trækker veksler på Wayne Husseys (The Mission) episke og storladne fortællestemme samtidig med at en tidlig Martin Hall og momentvist endda Fritz Bonfils fra de mørke Before-dage er at finde i stemmens bagkatalog.
Musikken bliver solidt varetaget af broderen Nicolas Carlsen på henholdsvis trommer og keyboard samt Morten Møllebjerg på guitar og bas. Tilsammen istemmer de en dyster og monoton og til tider dybt melankolsk rock noir, med tydelige elementer af firsernes støjrock hos ligesindede som Jesus And Mary Chain, men også en fundamental melankoli som hos australske The Church.