Techno

SKROT: The New Machine Sound of Odense (12"LP)

Diverse kunstnere : SKROT: The New Machine Sound of Odense (12"LP)

Label: Hamarplazt

Genre: Electronica Dubstep Industrial Techno

Pris : 130,- DKK

Med SKROT – The New Machine Sound of Odense dokumenteres for første gang en unik odenseansk scene for elektronisk musik, af udøverne oftest betegnet skrot. Skrotmusikken kan ses som en ny futuristisk mutation af gamle skramlede elementer, med udgangspunkt til dels i den gabber/hardcore/acid-scene, som blomstrede i Odense i sidste halvdel af halvfemserne, til dels i en udelt begejstring for musikken fra gamle computerspil, og til dels i en overvejende live/hardware-orienteret forvrængning af diverse stilarter som electro-clash, dubstep, breakcore og skweee.
Man kan beskrive skrot som rå analog hardcoretechno med et skævt melodisk twist, som et sælsomt møde mellem neonfarvet begejstring og spøgelsesagtig 8-bit nostalgi, som både skramlet og legende maskinmusik, alternativ fremtidsmusik eller punkudgaven af wonky. Nemmere bliver det ikke af, at de fleste af de navne, som falder under skrot-betegnelsen, har hver sin særlige vinkel på de mange delte inspirationskilder – og dertil hver især ubesværet kan springe rundt mellem snart det ene udtryk, snart det andet.

Hvad der bringer det hele sammen som SKROT er imidlertid, at der aldrig bliver tale om en museumsagtig sammenblanding af fortidige stilarter. Inspirationskilderne bruges konsekvent som brændstof til at skabe et nyt udtryk, forvrides og muteres frem for at blive udstillet i smagfulde pasticher.

Skortmusikkens tidligste begyndelse kan spores til gabber-duoen Genespleizer, som på et tidspunkt begyndte at arbejde med en mere synkoperet, electro-agtig rytmik, analog live-produktion og computerspilslyde, og dertil begyndte at koble musikken med en dyrkelse af skrot i fysisk æstetisk forstand: Musikken lod sig inspirere af, og blev på mange måder en hyldest til, Odenses fortrængte fortid, i kraft af forladte bilvrag, tomme fabrikshaller og rustne maskiner.
Stilen blev herefter videreudviklet af Genespleizers ene halvdel, Giedo Primo, og siden er andre odenseanske navne, som Ekkoregimet, Papa Stein og Strozqnu, begyndt at bevæge sig rundt i samme overordnede område. SKROT -The New Machine Sound of Odense forsøger at indfange hele denne spraglede scene, fra de “arketypiske” skrotnavne som Genespleizer og Commodore Combat Unit, til folk som Ras Bolding og Hr. Eide, som på hver deres måde arbejder med skrot-æstetikken fra en helt anden vinkel.
Hvert cover har en unik kombination af klistermærker og afspærringstape, og pladen indeholder desuden et 8 siders hæfte med en historisk og polemisk uddybning af skrot-scenen og Odenses kulturliv generelt, såvel som en kort introduktion til alle medvirkende, og en gennemgang af byens syv ”skrotundere”. Teksten er på både engelsk og dansk, og kan desuden findes på hamarplazt-selskabets blog: http://hamarplazt.blogspot.com/

Trackliste:
A1: Genespleizer: Skrotstep Live
A2: Strozqnu: Zap
A3: Ekkoregimet: Ekkoskrot
A4: Ras Bolding: Zombiesjæler
A5: Bashcorpo: Friend of Death
B1: Papa Stein: UFO’er over Svendborg
B2: Giedo Primo: Mental Maze
B3: Commodore Combat Unit: Puck Man
B4: Hr. Eide: Brain Rape
B5: Organbox: Doctor Clown

http://www.bandbase.dk/genespleizer
http://www.myspace.com/strozqnu
http://rasbolding.com/
http://bashcorpo.dk/
http://www.myspace.com/speekeze
http://giedoblog.blogspot.com/
http://www.myspace.com/commodorecombatunit
http://www.myspace.com/per.nielsen

Link til dette produkt:
Infinity Machine of the Second Moon (12"LP)

Giedo Primo : Infinity Machine of the Second Moon (12"LP)

Label: Hamarplazt

Genre: Electronica 8bit Industrial Techno

Pris : 110,- DKK

Debutalbummet Infinity Machines of the Second Moon viser odenseanske Giedo Primo fra en mere indadvendt og stemningsmættet side, end den man er vant til fra hans ofte meget vilde og hårdtslående koncerter.

Albummet har dog stadig en overvejende rå og skurrende lyd, modsat den digitalt rene produktion i det meste af tidens electronica, hvilket skyldes, at samtlige syv numre er optaget fuldstændig live hjemme i soveværelset. Stilen er svær at beskrive, men indeholder bl.a. elementer af 8bit-computerspilsmusik, hjemsøgt electro og skævvreden analog-techno.

Det hele samler sig til et unikt udtryk som er Giedo Primos helt eget – han kalder det som regel for blip blop skrot –, og uanset om det er en gotisk svimmel electro-vals som “Den Fortabte Tid”, abrupte og udsyrede maskinstrukturer som på ”Betäubt und Betörend”, eller den mystisk vuggende ambient på afslutningsnummeret “Yen-Tinh Sam-Set”, så lyder Infinity Machines of the Second Moon ikke som noget andet.

Trackliste:
A1: Sad Little Monster
A2: Den Fortabte Tid
A3: Betäubt und Betörend
A4: Infinity Machines of the Second Moon
B1: Tiefpunkt
B2: The Spell is Broken?
B3: Yen-Tinh Sam-Set

http://giedoblog.blogspot.com/
http://www.bandbase.dk/giedoprimo

Link til dette produkt:
The Wonderful World Of... (12"LP)

Wbaum : The Wonderful World Of... (12"LP)

Label: Elektrolyt

Genre: Electronica Pop Techno

Pris : 120,- DKK

“The Wonderful World Of…” er en hel lille verden i sig selv. Et instrumentalt varieret sammenstød mellem techno, electronica, noise, ambient og pop. Et helstøbt værk, der dyrker tilfældighederne og skavankerne i den elektroniske genre. Et frit fald, og en lækker, blød landing. Knækkede filmstrimler der samles og skaber nye billeder.

Umiddelbart er Wbaum’s verden præget af en lys tone, men ved nærmere lytning finder man en mørk dybde i pladen. Wbaum skifter konsekvent imellem rytmisk dekonstruktion, støjelementer og klassiske melodier og der orkestreres ubesværet og legesygt med formerne.

”The wonderful world of…” er en lytteorienteret instrumentalplade produceret på laptop tilsat guitarer, field recordings og elektronik.

Bag Wbaum står Claus Poulsen en veteran på Københavns eksperimental-scene. Tidligere har han været en af drivkræfterne bag Alarm 112 og Spoke, og opererer i dag udover som Wbaum også i grupperne ”Small things on sundays” (aktuelle med ”New sonic” på det italienske label Dokuro, der har specialiseret sig udgivelser af 3“CD og ”4AM” på det hollandske noise- og eksperimentalselskab Moving furniture) og raketaffyringsensemblet ”Ren optur”.

Link til dette produkt:
The Wonderful World Of... (CD)

Wbaum : The Wonderful World Of... (CD)

Label: Elektrolyt

Genre: Electronica Pop Techno

Pris : 129,- DKK