Soul

Ibrahim Electric (12"LP)

Ibrahim Electric : Ibrahim Electric (12"LP)

Label: ILK

Genre: Experimental Jazz Rock Soul

Pris : 120,- DKK

I øjeblikket ikke på lager.

Ibrahim Electric er et af de mest interessante og ubestemmelige bands herhjemme.

Det er et på én gang retrospektivt og nybrydende – under alle omstændigheder totalt fanden-i-voldsk – band, der ikke lader sig genrebestemme, men bare blæser derudad i et tempo, så man som lytter udfordres alvorligt på balancenerven. Det ene øjeblik blæser bandet lytteren i retroretning af The Doors og andre af beatmusikkens gamle syrehoveder, det næste fremad i retning af nogle af nu-og-fremtidens mest innovative fusions-, soul- og jazzbands. Der er således noget finurligt og energisk, uimponeret og ublokeret over Ibrahim Electric, der består af Jeppe Tuxen på hammondorgel, Niclas Knudsen på guitar og Stefan Pasborg på trommer. De tre formår sammen at udbygge eksisterende rammer og genrer i en sådan grad, at man kun kan juble og glædes med dem og deres musik.

Anmeldelser af denne udgivelse:

“Ibrahim Electric losser mås, så det synger i hypofysen, for sikke et kraftoverskud disse tre unge musikere lægger for dagen… det her er bedre end Viagra!” INFORMATION

“Jazz uden pibe!… Ibrahim Electric understreger med denne råsvingende udgivelse, at jazz bestemt ikke kun er for pensionerede gymnasie-lærere.” EKSTRA BLADET


Link til dette produkt: