Singersongwriter

To ordbøger hamres sammen, lyden vibrerer igennem mikrofonen til computeren og bliver elektronisk masseret til stortromme over højtalerne.
Musikkollektivet Alcoholic Faith Mission – mismodets praktikanter – har trukket en musikalsk spændetrøje over hovedet til indspilningen af deres andet album; dogmet lyder, at de kun må bruge de remedier, der er i rummet, som instrumenter.
Efter en anmelderrost første plade (Misery Loves Company, 2006) optaget i et soveværelse i København – altid om natten, i skæret fra stearinlys og under indtagelse af alkohol – drog Alcoholic Faith Mission i 2008 til Brooklyn. Her burede de sig i et halvt år inde på et ombygget fabriksloft for at optage deres anden plade 421 Wythe Avenue – adressen på fabriksloftet – med kvarteret gadestøj som ramme.
Da musikkollektivet rejste til Brooklyn, vendte de tilbage til det kvarter, hvor bandets historie opstod. To år tidligere havde bandet vandret rundt i Brooklyns rå, vintergrå gader og talt om magt og afmagt, beruselse og alkoholisme, om nære familiemedlemmers våde deroute, da de pludselig så et stort neon-kors foran en menighed med navnet Apostolic Faith Mission.
Netop sådan var sprutten for alkoholikeren, en tro mission for at holde en tom tilværelse ud; en
Alcoholic Faith Mission. Det blev et halvt år efter til den underspillede debut Misery Loves Company, hvis lyd er blevet sammenlignet med José Gonzalez og Iron & Wine.
Den aktuelle plade har med Brooklyn-opholdet givet Alcoholic Faith Mission et mere støjende elektronisk islæt inspireret af Brooklyn – og især den alternative canadiske rockscene i Toronto, herunder Broken Social Scene.

attrap blev dannet i efteråret 2004 under en novemberlængsel. Oprindeligt som et soloprojekt af Jonas Petersen, men hen over efteråret 2005 udviklede attrap sig til en kvartet. attrap er resultatet af fire menneskers bestræbelser på at gøre en grim verden til et skønnere sted. attrap spiller indie-pop, med seriøsitet og melankoli, men samtidig med en spraglet og underfundig livsglæde. Musikken pendler mellem skrøbelige, naivistiske passager og brutalt skramlende, kaotiske støjhav. Fra det stille tindrende til det stormende hav slænger sig en melodiøs popsensibilitet som en silketynd og flosset rød snor. En evig dualisme afspejlet i musik og tekst, en famlende søgen efter en sandhed i en stadigt mere fragmenteret, relativ tilværelse.

Attrap har den noget utraditionelle instrumentering – klaver, bas, guitar og klarinet. Ingen trommer. Om det skrev Gaffa efter en koncert:

“Attrap er en kvartet bestående af en klaverspillende sanger samt guitar, bas og klarinet, men ingen trommer. Og den manglende rytmiske bagstopper gav et meget ukropsligt, sfærisk, drømmende lydbillede med en ditto, længselsfuld vokal i front, ikke ulig Sigur Rós, Radiohead og Jeff Buckley. Til tider rejste Attrap dog børster og lod ikke mindst klarinetten snerre, og det gav en behagelig afveksling i det ellers smukke lydunivers (...) De skal blive spændende at følge. ”

Attrap rammer en nordisk nerve i musikken, som er en hybrid mellem euforisk pop, støjende folk og traditionel nordisk indie. Inspirationen hentes bl.a fra neo-hippien Devendra Banhart, melankolikerne i Low og skovbesyngende Under Byen. Teksterne har, trods en umiddelbar gennemskuelighed, en tyngde og en kraft, der kunne vække paralleller til en blå-øjet Bob Dylan. Men alle disse forsøg på at klassificere attraps uhåndgribelige univers kommer til kort overfor selve oplevelsen af musikken – hvad enten det er på plade eller live, insisterer Attrap på at skabe en forbindelse mellem lytteren og musikken og derfra en forbindelse til det rum, hvor lytteren bliver uigenkaldeligt sig selv.

Attrap udgav d. 9. juni deres debut-EP “House of Dreams” på Warfare Records. Første single fra EP’en (sangen ”1234”) fik en flot modtagelse på P3, hvor sangen er blevet spillet flittigt. Lytterne stemte ligeledes sangen direkte ind på en 3.-plads på Det Elektriske Barometer og har siden ligget i tung rotation på DR’s kanaler. EP’en har fået pæne ord fra anmeldere både herhjemme, såvel som i USA og flere europæiske lande.

Attrap er:
Gertrud Hjelm Kongshøj – Klarinet og 2.vocal
Troels D. Holm – Bas
Johan Ask Nielsen- guitar & glockenspiel
Jonas Petersen – Klaver, ak.guitar & vocal.

Kvartetten Blända, der har rødder i både Småland og Stockholm, debuterede på albummet ‘Minnesmissbruk’ med en helstøbt række sange, der først og fremmest er fast forankret i en solid sangskrivning af komponist, sanger og guitarist Magnus Josefsson.

Sangene på denne EP har sit udspring i albummet. Her medvirker flere gæster fra bl.a. Dungen, Stella Rocket og The Amazing bidraget til indspilningen, men det er i de smålandske rødder, at Blända først og fremmest finder deres fællesskab og musikalske udtryk. Det er folk/pop med et strejf af psych og et melankolsk ekko fra tyste svenske landsbyer, leveret med masser af poesi og nærvær. Sangene, der er produceret af Magnus Josefsson og mixet af hovedsagligt Björn Olsson og Blända selv, har allerede modtaget mange flotte anmeldelser i hjemlandet, og albummet røg direkte ind på førstepladsen hos SR Kalmar P4.

En forårsnat på en bar, gik det op for Jannis Noya Makrigiannis og Hans Emil Hansen, at de beundrede hinandens respektive musikalske soloprojekter, henholdsvis Choir Of Young Believers og Evil Death Machine. Derfor besluttede de sig for at udfordre hinanden til at lave det bedste cover af en af modpartens sange og derfor kan man snart opleve resultatet af en fuldemands idé, der rent faktisk blev realiseret: ”Choir vs. Evil”.
Projektet Choir vs. Evil resulterer nu i 4 numre, 2 fra hvert band.

Om Choir Of Young Believers:
For Choir Of Young Believers, som i foråret markerede sig stærkt med udgivelsen af debut EP´en ”Burn The Flag”, markerer denne udgivelse et mellemspil inden bandets første fuldlængde album, som udkommer i starten af 2008. COYB har denne gang afprøvet et mere skrabet lydbillede, end tilfældet var på den mere
storladne og arrangerede debut.

Om Evil Death Machine:
Hans Emil Hansen, som tidligere var hovedarkitekten bag bandet Traening, præsenterer nu for første gang sit nye hjertebarn Evil Death Machine. Det musikalske udtryk ligger et sted mellem electronica, akustisk singer/songwriter og ambitiøs popmusik. Evil Death Machine arbejder i øjeblikket på debutalbummet,
som forventes ude næste år.

Torsdag d. 17. september 2009 udkommer digteren, musikeren, billedkunstneren mm. Claus Handberg’s længe ventende musikalske debut ”In A Sense” på Elektrolyt.

Universet på ”In A Sense” er melankolsk i snittet, og genremæssigt placerer pladen sig i folk-/country- traditionen. Der stræbes efter slidstærke og robuste sange, som er fremført enkelt, med fokus på vokal og akustisk guitar. En række dygtige og erfarne musikere, har bidraget til albummet, og løfter arrangementerne med stor ånd.

Sangenes styrke understøttes af den lange produktionstid. Nummeret ”Josie” er skrevet for over 10 år siden, mens ”Hello Dear” blev skrevet sidste år. Claus Handberg har samtidig været aktiv live på Københavns scener og udviklet sangene. Pladen har taget to år at indspille i diverse obskure studier og på Handbergs mange skiftende bopæle i perioden.

”In A Sense” er Claus Handbergs debut som musiker, men han er en etableret digter der har udgivet to digtsamlinger på forlaget Gyldendal, samt en samling af sætninger og fotos på forlaget ”Space Poetry”.
Han arbejder desuden som fotograf og har haft arrangementer i ind og udland.

David Fridlund hade stora framgångar med sitt band David & The Citizens under åren
1998–2006. Bandet splittrades 2007, två dagar innan en Europaturné skulle inledas. David
& the Citizens må vara borta, men David Fridlund är det inte.
Redan när bandet var i studion för att spela in det som skulle bli deras sista platta
tillsammans hade David börjat skriva nya låtar – låtar som inte hörde hemma i David & the
Citizens.

En av dem blev “Diamonds & Photographs”, mixad av Jens Lindgård i Gula Studion
som även spelade in David & the Citizens första två skivor. En sprudlande popmelodi som
ger hopp om ljusare tider. Ett tyst alarm som håller om ditt hjärta. En värld full av lego, där
du kan ta en näve bitar och bygga dig själv ett palats. En dröm som aldrig håller…

En samling af 15 sange fra Lolita Industri universet. Nogen er sat til udgivelse, nogle er b-sider, nogen er allerede udgivet – og nogle vil aldrig blive tilgængelige andre steder end på denne vinyl. Rock’n’roll, lo-fi, hi-fi, danske tekster, engelske tekster, nogen sange du kan danse til, nogen du kan være romantisk til og nogen du kan headbange til. En helt unik samling musik.

Baggrunden for den århusianske duo findes helt tilbage i 90’ernes danske rockscene. De to medlemmer Morten Ehlers og Jonas Thejsen spillede på det tidspunkt sammen i rockbandet The Dawn. Bandet nød stor succes, især med single ”Superman” der modtog massiv radio-airplay. Der er nu gået det meste af 10 år, siden The Dawn havde sin storhedsperiode, men Ehlers og Thejsen har langt fra lagt musikken på hylden. De har siden dengang spillet i en masse forskellige konstellationer. Morten Ehlers havde allerede i start-90’erne succes med det århusianske rockband Impotators, og han er desuden bassist i det københavnsk/århusianske band Mofus.

Men i al hemmelighed har de arbejdet på deres fælles projekt og hjertebarn, Ehlers/Thejsen. Jonas Thejsen havde aldrig sunget offentligt før, og Morten Ehlers, der egentlig er bassist, spillede nu guitar i duoen. De forblev en hemmelighed indtil debut-koncerten på Spot 08, det krævede tid at finde ind til kernen og ramme det rigtige udtryk. Musikken og stemningen er soulfolk der oser af varme, modenhed og overskud. Bandets fokus er på den gode melodi, den indholdsrige tekst og det gennemførte udtryk. Ambitionen med Ehlers/Thejsen er at spille musik, der ikke tager hensyn til skiftende trends og egoer.

I november 2006 udgiver Ehlers/Thejsen deres selvbetitlede debut-album på det århusianske selskab Warfare Records. Pladen er blevet til ved godt gammeldags håndværk, alle numre er indspillet live indtil det rigtige take var i hus. Som indspilningsproducer har bandet fundet hjælp hos Anders Pedersen (guitarist i Howe Gelb’s Giant Sand), men den egentlige produktion har bandet selv stået for. Duoen har igennem årene skrevet et væld af sange, hvoraf 10 af disse er udvalgt til at komme med på debut-pladen. Af disse bliver første single den melodiske ”Art of Loneliness”.

På pladen, så vel som til koncerter, består det rutinerede bandet af Bassist Thøger Lund (Howe Gelb’s Giant Sand), Marie Højlund (Tiger Tunes, Marybell Katastrophy) og Julian Falch (Mofus).

Ehlers/Thejsen er:
Morten Ehlers: guitar
Jonas Thejsen: vokal

Lyden af længsel. Lange skygger og kølig, vintervind i Gartnergade. Solbleget campus, søløver og stillehav i La Jolla., Green Pitch’s nye album er det usandsynlige, musikalske møde mellem Nørrebro og, Southern California. Mellem hverdag, kød og, blod og drømme og håb. Titlen er ’La Jolla’., Det er en usædvanlig smuk, idérig og, inspireret plade. Lyt til den, og lad den folde, sig ud i sin storslåede, kalejdoskopiske, slowmotion skønhed.

’La Jolla’ er indspillet af Ste Rasch, som med, stor omhyggelighed har indfanget sin og, hustruen Rex Garfields sjælfulde musiceren, hjemme i lejlighederne i Gartnergade og i, Californien. De færdige indspilninger blev, sendt til Cambridge, Massachusetts, hvor, mesterproduceren Paul Q. Kolderie, (Radiohead, The Cure, Pixies o.mfl.) mixede, det på smukkeste vis i samarbejde med, musikeren Chris Brokaw (Codeine, Thurston, More, The New Year)., Udover Rex & Ste, medvirker en lang række, musikalske venner på albummet. Lyden er, mere elektrisk og mere eksperimenterende, end vi tidligere har hørt Green Pitch., Instrumenteringen er rig og varieret, og, musikken er svær at sætte i bås.

Green Pitch fik en international karriere oven, på udgivelsen af debutalbummet ’Ace Of Hearts’, der udkom på det lille pladeselskab, Good Guy’s Recording Company i april 2005. Albummet udkom i 2007 i USA på Funzalo, Records og i England og resten af verden på, Rykodisc. Albummet fik fantastiske anmeldelser over, hele kloden og PonyRec er ekstremt glade for, at kunne præsentere det nye Green Pitch, album.

Kantede guitarfigurer Varieret trommespil Ligefrem og pågående vokal

Musikken på albummet startede et sted bagerst i hovedet på Thomas Nygaard og efter en hurtig demosession i efteråret 2003, stod det klart for den tidligere bassist i Pluto og Wynona, at Halph skulle være det sted, hvor han kunne lufte sine egne kompositioner.

Bandet Halph blev fuldendt da den velrenommerede jazztrommeslager, Karsten Bagge, tog imod Thomas Nygaards invitation og gav sit bud på den rytmiske underlægning til hans numres skarpe riffs og reciterede tekster. Med Karsten Bagges indtog i Thomas Nygaards univers havde projektet for alvor fundet sin naturlige retning.

I foråret 2004 blev Halph kontaktet af det nystartede selskab Ponyrec. En af de guldfarvede cd´er med lydfiler fra demosessionen havde tilfældigt krydset deres spor. På det tidspunkt havde Thomas Nygaard allerede besluttet sig for at genindspille demoen plus tre nye sange, denne gang live, uden bas og bærende overdubs.
Over syv fokuserede døgn i starten af juni 2004 og med aftalen fra Ponyrec på bordet, indspillede og mixede bandet, sammen med teknikeren Jesper Andersen, Answering Machines i det lille Noa studie, København.

Lysten til at spille og skabe var i forgrunden, med fokus på samspillet og på de involverede mennesker. Derfor er Answering Machines blevet til et dokument om to musikeres fordomsfrie møde.

Musikken vandrer fra det aggressivt konfronterende over det underholdende, drevne og insisterende. Der lurer en tilstand af underspillet melankoli, men altid med en stram snor i den uafhængige rock og fulgt på vej af tekster, der byder på deres egen mening i takt til den lidt specielle besætning med kun guitar og trommer.

Thomas Nygaard: sang, guitar
Karsten Bagge: trommer

Thomas Nygaard (f.1974) har tidligere været bassist i de stærkt anmelderroste bands Pluto og Wynona, begge med en loyal fanskare.
Karsten Bagge (f.1971) har i flere år været en efterspurgt sideman på den danske jazzscene, blandt andet sammen med Jesper Thilo, Bob Rockwell, Thomas Fryland o.m.a.

Kantede guitarfigurer
Varieret trommespil
Ligefrem og pågående vokal

Musikken på albummet startede et sted bagerst i hovedet på Thomas Nygaard og efter en hurtig demosession i efteråret 2003, stod det klart for den tidligere bassist i Pluto og Wynona, at Halph skulle være det sted, hvor han kunne lufte sine egne kompositioner.

Bandet Halph blev fuldendt da den velrenommerede jazztrommeslager, Karsten Bagge, tog imod Thomas Nygaards invitation og gav sit bud på den rytmiske underlægning til hans numres skarpe riffs og reciterede tekster. Med Karsten Bagges indtog i Thomas Nygaards univers havde projektet for alvor fundet sin naturlige retning.

I foråret 2004 blev Halph kontaktet af det nystartede selskab Ponyrec. En af de guldfarvede cd´er med lydfiler fra demosessionen havde tilfældigt krydset deres spor. På det tidspunkt havde Thomas Nygaard allerede besluttet sig for at genindspille demoen plus tre nye sange, denne gang live, uden bas og bærende overdubs.
Over syv fokuserede døgn i starten af juni 2004 og med aftalen fra Ponyrec på bordet, indspillede og mixede bandet, sammen med teknikeren Jesper Andersen, Answering Machines i det lille Noa studie, København.

Lysten til at spille og skabe var i forgrunden, med fokus på samspillet og på de involverede mennesker. Derfor er Answering Machines blevet til et dokument om to musikeres fordomsfrie møde.

Musikken vandrer fra det aggressivt konfronterende over det underholdende, drevne og insisterende. Der lurer en tilstand af underspillet melankoli, men altid med en stram snor i den uafhængige rock og fulgt på vej af tekster, der byder på deres egen mening i takt til den lidt specielle besætning med kun guitar og trommer.

Thomas Nygaard: sang, guitar
Karsten Bagge: trommer

Thomas Nygaard (f.1974) har tidligere været bassist i de stærkt anmelderroste bands Pluto og Wynona, begge med en loyal fanskare.
Karsten Bagge (f.1971) har i flere år været en efterspurgt sideman på den danske jazzscene, blandt andet sammen med Jesper Thilo, Bob Rockwell, Thomas Fryland o.m.a.

Ode To You er intuitiv og søgende rock. Et udfordrende, melodisk og helt særegent udtryk.
Ode To You er ni numre på 42 minutter og 6 sekunder. Ode To You er indspillet live på fem dage.
Ode To You er energi skabt at to mennesker i samme rum med monitors og trykket fra forstærkeren i ryggen.
Ode To You er en oplevelese af at være tilstede LIVE. Ode To You emmer af inspirationen fra mange og vidt
forskellige kilder, spændende fra Sonic Youth og Henry Rollins til Elvin Jones og Tony Williams, men udtrykket
forbliver absolut originalt.
Halph er Thomas Nygaard (sang og guitar) og Karsten Bagge (trommer). Ode To You er deres anden plade.
Mixet af Mario J. McNulty (David Bowie, Antony & The Johnsons). Masteret i New York i The Lodge af Sarah
Register (Depeche Mode) og co-produced af Halph og McNulty.

Endelig er Halph klar med deres tredje, album, opfølgeren til ”Answering, Machines”(04) og ”Ode To You”(06)., Denne gang har duoen igen allieret sig, med den amerikanske producer/tekniker, Mario McNulty (Laurie Anderson, David, Bowie, Kashmir o.a.), som bandet mødte, første gang under mixningen af ”Ode To, You”.

Samarbejdet fungerede så godt, at, de aftalte sammen at lave et album fra, start til slut – ”The World Is As You Are” er, resultatet., Pladen er mastereret hos Scott Hull, Mastering NYC af Dave McNair (Patti, Smith, Miles Davis, Jacob Dylan o.a.), “The World Is As You Are” er et meget, afbalanceret album med et mere samlet, udtryk end de to første udspil., Omdrejningspunktet er stadig det sublime, trommespil fra jazztrommeslageren, Karsten Bagge tilført et karakterfuldt, guitarspil og en direkte lyrik fra Thomas, Borge, men denne gang er der vægtet, mere over i en singer-songwriter-retning, som klæder Halph særdeles godt.,

Pladen udkommer kun på lp og som extra, bonus får køberen et sæt MP3 filer med, sig til iPod og computeren., Albummet gæstes desuden af Kasper, Eistrup (Kashmir) på både vokal og guitar.

”…Peter Belli og Eik Skaløe, der mødes en tilfældig eftermiddag i efterårets gule skær og hører Skousen og Povl Dissing, i duet, synge Bob Dylan-sange på dansk. Mens Kim Larsen og John Mogensen drikker en høker på en forfalden grøn bænk i nabolaget, under kastanietræets vidtfavnende arme.”



Langsyn spiller dansksproget beatfolk tilsat rock og lyrik. Det er lyden af en trio, der skramler og lever og lyden af tre drenge, der har levet et liv sammen som venner på godt og ondt.
I 60’erne og 70’erne ville Langsyn nok være endt i samhør med Skousen og Skaløe, men i 2009 er det sgu ganske forfriskende at høre så ligetil og alligevel særpræget pigtrådsmusik.



Det er på en gang gammeldags med disse træk tilbage i tiden, men det virker på samme tid moderne på sin helt egen facon. Teksterne byder nemlig på en helt anderledes tilgang til det danske sprog, end man lige falder over til hverdag.





Pladen er indspillet live i Sauna-studiet med Morten Bue (Figurines, Marie Key Band, Olesen Olesen m.fl.)



Langsyn består af Peter Butzback Larsen på vokal, elektrisk guitar og mundharpe, Thomas Ruben Carlsen på bas og kor, og Brian Skyttebo på slagtøj.

Majessic Dreams, the magnetic encounter between two dreamers, lives in an overlasting realm where reality meets fantasy, where future meets past and where black meets white. Their music is a sphere of hidden fears that come to the surface to be healed, and where love is expressed ecstatically yet with subtlety. Every feeling is seen and heightened. Flourishing acoustic sounds blended and intertwined with warm washes of minimal elctronics. Pure, refined tunes and swirling vocals creates short image sequences and vivid colourful textures.

Their first full length album “Majessic Dreams” of truly innovative, folky pop drones and extended sonic evocations with a northern twist is previously released on Swedish Oscillatone Recordings.

The two members of Majessic Dreams, Mats Björk and Jessica Breinholtz Björk, grew up in the small Swedish twin cities of Jönköping and Huskvarna, but didn´t meet until two years ago in København where they now lives as a couple and play together.

Tracklist:
1. Wife’s Song
2. Beautiful Days
3. Wish He Was You
4. Clocks
5. In A Dream
6. Cold Wind
7. Summernight
8. The Lake
9. By The River
10. Broken Love
11. Naked Walls
12. Walk You Home

‘Count Your Blessings’ er opfølgeren til det smukke
debutalbum, ‘Unlike You’ (2004) fra den danske sadcore
duo Munck//Johnson. ‘Count Your Blessings’ viderefører
vemodet fra ‘Unlike You’ og bevæger sig videre af kærlighedens
uransaglige veje, gennem fortvivlelse og
opgivelse frem mod forløsning og afklaring.
Camilla Muncks skrøbelige og tyste vokal får følgeskab
af multiinstrumentalisten Moogie Johnsons akustisk
guitar og klaver. Fjerne feedbacks, elektrisk knasen og
orgler udgør nogle af musikkens mange lag. Lyrikken er
kraftfuld og poetisk, og til tider smertefuld ærlig.
‘Count Your Blessings’ er indspillet af Munck//Johnson
med bidrag fra gæstemusikere. Også denne gang er
duoen draget fra København til Lystrup, Djursland, hvor
de i 14 dage omgivet af instrumenter og stedets ødehed
skabte dette nøgne og meget stærke album.
For tiden kan Moogie Johnson høres som en del af Pato
og tidligere har han spillet med bl.a. Green Pitch, Pluto
og mange flere, mens Camilla Munck har sunget med på
Armstrong og Varano’s seneste albums og snart er
aktuel på Kenneth Bagers soloalbum.

‘Count Your Blessings’ er opfølgeren til det smukke
debutalbum, ‘Unlike You’ (2004) fra den danske sadcore
duo Munck//Johnson. ‘Count Your Blessings’ viderefører
vemodet fra ‘Unlike You’ og bevæger sig videre af kærlighedens
uransaglige veje, gennem fortvivlelse og
opgivelse frem mod forløsning og afklaring.
Camilla Muncks skrøbelige og tyste vokal får følgeskab
af multiinstrumentalisten Moogie Johnsons akustisk
guitar og klaver. Fjerne feedbacks, elektrisk knasen og
orgler udgør nogle af musikkens mange lag. Lyrikken er
kraftfuld og poetisk, og til tider smertefuld ærlig.
‘Count Your Blessings’ er indspillet af Munck//Johnson
med bidrag fra gæstemusikere. Også denne gang er
duoen draget fra København til Lystrup, Djursland, hvor
de i 14 dage omgivet af instrumenter og stedets ødehed
skabte dette nøgne og meget stærke album.
For tiden kan Moogie Johnson høres som en del af Pato
og tidligere har han spillet med bl.a. Green Pitch, Pluto
og mange flere, mens Camilla Munck har sunget med på
Armstrong og Varano’s seneste albums og snart er
aktuel på Kenneth Bagers soloalbum.

Munck//Johnson is a Danish duo, consisting of singer Camilla Munck and musician Moogie Johnson.

They first met up in 1999 in the Danish Alt-Country act, Wynona, sweeping both the press and audience off their feet. Five years of playing and touring later they decided to explore what have come to be Munck//Johnson.

Munck//Johnson spent most of 2004 founding their own label, Laura Lee Records, writing and recording their debut. This album, ‘Unlike You’, was released in autumn, receiving spectacular reviews followed up by intimate concerts.

Lækker split 7-tommer med Plute og Munck//Johnson.

Pluto’s frontmand Thomas Thomsen har siden dannelsen i 1999 og på deres hidtil tre albums Forfra (2002), Støv Eller Støj (2003) og Ingen Ved Hvorhen (2006) vist at han er en af Danmarks bedste tekstskribenter. Og stærkt bakket op af guitaristen, Janne Lorentzen, og trommeslageren, Ronni Øhlers Pedersen, der smukt understøtter teksterne med klang og rytme, skaber trioen det dæmpede og afvæbnende, men på ingen måde dystre univers man finder i Plutos musik.

Enhver der har stiftet bekendtskab med hedengangne Wynona eller lyttet til Munck//Johnsons første udspil Unlike You (2004), vil vide at Camilla Munck har en stemme der i sin sørgmodige skønhed kan få engle til at falde til jorden. Assisteret af multiinstrumentalisten Moogie Johnson der blandt andet har spillet med Lise Westzynthius, Pluto og naturligvis Wynona, leverer Munck//Johnson en insisterende og skramlet melankoli der af flere anmeldere har fået prædikatet nordicana. Musikken er neddæmpet, stemningsfyldt og gåsehudsfremkaldende i al sin simple skønhed.

Careless Rapture er første single fra Sonja Richters kommende debutalbum af samme navn. Singlen udgives kun på 7¨vinyl og kommer til salg i 300 eksemplarer. De første 60 eksemplarer er signeret. Albummet udkommer på CD i starten af september 2009, men kan allerede i august erhverves på LP vinyl i et lign. begrænset oplag.

For 10 år siden, før Sonja for alvor slog igennem som filmstjerne i filmen ’Elsker Dig For Evigt’,
rejste hun rundt i verden med forestillingen ’Lulu – Sometimes in Dreams’. Musikken til stykket var skrevet af den engelske komponist Chris Jordan, og allerede dengang bestemte hun sig for, at hun en dag ville indspille sit eget album med sange skrevet af Chris Jordan.
”Jeg deler Chris Jordans måde at se tingene på, hans tekster er barske, men med en masse humor og varme.
Jeg har i lang tid selv haft stor glæde af at have dem med mig.” Drømmen blev til virkelighed langt senere, for selv om musikken stod hendes hjerte nær, så var der også en ambition om at spille store roller på film og teater, og det var først i 2007, at hun begyndte at realisere pladeprojektet.

”Jeg savnede at have musikken med mig, sangen har altid betydet meget for mig. Min drøm havde ligget og ventet på mig i skuffen, og jeg kunne mærke, at det var på tide at give den et liv. Jeg ringede til Chris, og så gav han mig nøglen til sin store skattekiste af sange, som han har skrevet til scenen gennem de sidste 25 år.”
Sonja Richter allierede sig med produceren Mads B. B. Krog og jazzpianisten Peter Rosendal, og sammen
begyndte de bearbejdningen og indspilningen af nodematerialet. Nu foreligger det færdige resultat langt
om længe, og Sonja har fundet sin helt egen særlige lyd og stemning på ’Careless Rapture’.

De 10 numre på ’Careless Rapture’ er fulde af kontraster. Teksterne handler om det grusomme og det
smukke, eufori og melankoli, lys og mørke, og kontrasterne går igen i musikken.
”Der er nogle tidslommer i det. Det lyder både gammelt og nyt på én gang. De akustiske instrumenter og analoge optagelser giver en nostalgisk følelse, mens electronica-editeringen og arbejdet med lydlandskabet gør det nyt. De modsatrettede elementer lægger en bund og trækker en rød tråd. Samtidig er melodierne klare og enkle og har givet mig mulighed for at lægge mig selv ind i en fortolkning af dem.”

Ved at samarbejde med en teaterkomponist, en jazzpianist og en electronica-producer har Sonja Richter
forenet tre ofte adskilte musikalske verdener – i et forsøg på at træde uden for tid og genrebetegnelse,
og i stedet sætte udtryk og personlighed i centrum for fortællingerne. ”Det er som skuespiller, at jeg har en masse at give til verden. At jeg nu udgiver et album med sange er for mig som at gå ned af en ny gade i samme nabolag. Sangene på dette album kommer fra scenen, fra teatret, som er min verden, som filmen også er det, og jeg er naturligvis stadigvæk absolut lige så dedikeret til mine film og teaterroller, som jeg altid har været.”

Albumm et er produceret af Peter Rosendal og Mads B. B. Krog, og ’Careless Rapture’ udgives på Rosabud Records.

This is the first release from new exciting Copenhagen based label: Neh-Owh Records.
The record contains slightly melancholic electronic based tunes.

Industrial but yet warm looped clicks from talented Slovenian artist Atom Numb marks the beginning of your adventure with a steady beat. Later on the album dreamy and crispy pop-tunes fills your ears.
Even though the tunes has different styles, we really feel it floats in the same direction for pure bittersweet ear pleasure. Most of these tracks are exclusive for the: “Don´t Scare Isn´t Life Not Human” sampler. To be found nowhere else.

Info about the artists and their tracks:

Atom Numb
Atom Numb is the alias of Slovenian minimal click and cut guy Edoardo Fatovich. The two tracks delivers minimal groovy finesse, almost hypnotizing in it´s static coolness.

Tomult
Tomult is setting the table for another round of nice clicking and ringing sounds leading into a climax of bombastic synth strings.

The Band About
Only revealed track from Danish indie/electronica duo. The most nordic sounding track on the album finishing side A in a nice mellow melancholic love-song. Mathias and Sally has their different backgrounds in the folk and electronica scene.

Sleep Party People
Brian Batz is usually doing his job in a more rocking band context in Copenhagen, but the nice fellow is now starting to produce homemade electronic psychedelic pop tunes with destorted vocal-effects.
These two stunning tracks will blow you away if you´ve got any sense of melancholic shoe-gaze inspired pop tunes.

Wrapped In
Italian/Belgian duo. Working with Organ and sound-effects. The duo don´t use computer programming, they use a more improvised approach to the music. The crispy organ and lovely vocal performance from Lynn on the last track takes the album to a nice wondering ending.