Ponyrec

To ordbøger hamres sammen, lyden vibrerer igennem mikrofonen til computeren og bliver elektronisk masseret til stortromme over højtalerne.
Musikkollektivet Alcoholic Faith Mission – mismodets praktikanter – har trukket en musikalsk spændetrøje over hovedet til indspilningen af deres andet album; dogmet lyder, at de kun må bruge de remedier, der er i rummet, som instrumenter.
Efter en anmelderrost første plade (Misery Loves Company, 2006) optaget i et soveværelse i København – altid om natten, i skæret fra stearinlys og under indtagelse af alkohol – drog Alcoholic Faith Mission i 2008 til Brooklyn. Her burede de sig i et halvt år inde på et ombygget fabriksloft for at optage deres anden plade 421 Wythe Avenue – adressen på fabriksloftet – med kvarteret gadestøj som ramme.
Da musikkollektivet rejste til Brooklyn, vendte de tilbage til det kvarter, hvor bandets historie opstod. To år tidligere havde bandet vandret rundt i Brooklyns rå, vintergrå gader og talt om magt og afmagt, beruselse og alkoholisme, om nære familiemedlemmers våde deroute, da de pludselig så et stort neon-kors foran en menighed med navnet Apostolic Faith Mission.
Netop sådan var sprutten for alkoholikeren, en tro mission for at holde en tom tilværelse ud; en
Alcoholic Faith Mission. Det blev et halvt år efter til den underspillede debut Misery Loves Company, hvis lyd er blevet sammenlignet med José Gonzalez og Iron & Wine.
Den aktuelle plade har med Brooklyn-opholdet givet Alcoholic Faith Mission et mere støjende elektronisk islæt inspireret af Brooklyn – og især den alternative canadiske rockscene i Toronto, herunder Broken Social Scene.

Mindre end et år efter udgivelsen af det anmelderroste album 421 Wythe Avenue er indiekollektivet Alcoholic Faith Mission klar med deres 3. album; Let This Be The Last Night We Care.

2009 blev året, hvor Alcoholic Faith Mission fik hul igennem. Fra at være totalt ukendte før udgivelsen af 421 Wythe Avenue i april ’09, kunne gruppen bare ni måneder senere ved årets afslutning se tilbage på tre
succesfulde ture i Europe og spritnye pladekontrakter i Japan og USA.
Udover at få fire numre på soundtracket til en canadisk film, havde knap 10.000 bloggere og musikjournalister fra hele verdenen taget bandet og pladen til deres hjerter – og de fine anmeldelser sendte 421 Wythe Avenue på mange Års Bedste-lister rundt omkring på kloden.
Let This Be The Last Night We Care fortsætter lydmæssigt, hvor 421 Wythe Avenue slap; stadig med intensitet og dynamik, som både er blevet sammenlignet med bands som Arcade Fire og Broken Social Scene, men
også med mere bløde acts som Bon Iver, Tunng og Iron & Wine.
Alcoholic Faith Mission er en maskine af elektroniske synths og samples blandet med analoge og akustiske instrumenter som horn, guitar, perkussion, bas, trommer og store vokalarrangementer.

2009 var et fantastisk år for Alcoholic Faith Mission, og det bliver spændende at se hvordan 2010 vil forløbe.
Let This Be The Last Night We Care udkommer 5. marts, og foruden to ture i Europa kommer bandet senere på året til både Japan og USA.

Mindre end et år efter udgivelsen af det anmelderroste album 421 Wythe Avenue er indiekollektivet Alcoholic Faith Mission klar med deres 3. album; Let This Be The Last Night We Care.

2009 blev året, hvor Alcoholic Faith Mission fik hul igennem. Fra at være totalt ukendte før udgivelsen af 421 Wythe Avenue i april ’09, kunne gruppen bare ni måneder senere ved årets afslutning se tilbage på tre
succesfulde ture i Europe og spritnye pladekontrakter i Japan og USA.
Udover at få fire numre på soundtracket til en canadisk film, havde knap 10.000 bloggere og musikjournalister fra hele verdenen taget bandet og pladen til deres hjerter – og de fine anmeldelser sendte 421 Wythe Avenue på mange Års Bedste-lister rundt omkring på kloden.
Let This Be The Last Night We Care fortsætter lydmæssigt, hvor 421 Wythe Avenue slap; stadig med intensitet og dynamik, som både er blevet sammenlignet med bands som Arcade Fire og Broken Social Scene, men
også med mere bløde acts som Bon Iver, Tunng og Iron & Wine.
Alcoholic Faith Mission er en maskine af elektroniske synths og samples blandet med analoge og akustiske instrumenter som horn, guitar, perkussion, bas, trommer og store vokalarrangementer.

2009 var et fantastisk år for Alcoholic Faith Mission, og det bliver spændende at se hvordan 2010 vil forløbe.
Let This Be The Last Night We Care udkommer 5. marts, og foruden to ture i Europa kommer bandet senere på året til både Japan og USA.

Det københavnske band, Anchorless, er nyt, men medlemmerne er så absolut ikke ukendte på den alternative danske musikscene. Anchorless tæller medlemmer fra The Fashion, Lack, The River Phoenix, Rising, Gravy, Trust og Little Jimmy Reeves.

Sekstetens  musikalske retning er simple guitarbårne sangstrukturer med erklæret fokus på umiddelbarhed og stærke, men særegne melodier. Stilmæssigt bliver der lånt fra rock, pop og indie og sågar en lille snert af punk.

Bandets selvbetitlede debut-EP udkommer den 30 maj på 12” vinyl og derudover vil Ep’en blive tilbudt som gratis download fra bandets MySpace side og fra www.PonyRec.com.

Anchorless er:
Jacob Ankjær Johansen (Lack, The Fashion)
Jakob Reichert Nielsen (Lack)
Nikolaj Wichmann (The River Phoenix)
Henrik W. Hald (Trust, Rising)
Daniel Kruse (Gravy)
Jan “Damage” Petersen (Gravy, Little Jimmy Reeves)

En forårsnat på en bar, gik det op for Jannis Noya Makrigiannis og Hans Emil Hansen, at de beundrede hinandens respektive musikalske soloprojekter, henholdsvis Choir Of Young Believers og Evil Death Machine. Derfor besluttede de sig for at udfordre hinanden til at lave det bedste cover af en af modpartens sange og derfor kan man snart opleve resultatet af en fuldemands idé, der rent faktisk blev realiseret: ”Choir vs. Evil”.
Projektet Choir vs. Evil resulterer nu i 4 numre, 2 fra hvert band.

Om Choir Of Young Believers:
For Choir Of Young Believers, som i foråret markerede sig stærkt med udgivelsen af debut EP´en ”Burn The Flag”, markerer denne udgivelse et mellemspil inden bandets første fuldlængde album, som udkommer i starten af 2008. COYB har denne gang afprøvet et mere skrabet lydbillede, end tilfældet var på den mere
storladne og arrangerede debut.

Om Evil Death Machine:
Hans Emil Hansen, som tidligere var hovedarkitekten bag bandet Traening, præsenterer nu for første gang sit nye hjertebarn Evil Death Machine. Det musikalske udtryk ligger et sted mellem electronica, akustisk singer/songwriter og ambitiøs popmusik. Evil Death Machine arbejder i øjeblikket på debutalbummet,
som forventes ude næste år.

Gravy er synonymt med Nikolaj Grummesgaard, der sammen med sin kreative sparringspartner Jens
Søndergaard (PowerSolo) har søgt dybt i de indre lommer, og nu udsender et meget personligt album.
Albummet er indspillet i eget studie, og både her, såvel som live, stiller Gravy med hele to trommeslagere; Jens Søndergaard og Erik Toffer. Tilsat så stærke kræfter som Mads Nygaard (Sterling), Jonas Linnet (Sterling)
og Hans Emil Hansen (Traening), der alle har præget det endelige lydbillede. Albummet er mixet af ”The
Great Nalna” i Kondi Frost studiet, der tidligere har stået bag PowerSolo, The Tremolo Beer Gut og The Mopeds.

Gravy lader personligt udtryk komme før genre og tidsånd. Resultatet er albummet ”Gravy”, et indfølt,
kalejdoskopisk album, der samles af Gravys helt særegne tone af lys melankoli. Skævvreden rock og sing-a-long omkvæd tegner dette melodiske album-portræt af en social enspænder. Har man prøvet at kunne alting – og så ende med at ligge og stirre op på støvtrådene i loftet derhjemme, så er her genkendlige billeder.
I de intime stemningsbilleder mærkes det at Gravy oprindeligt var et enmands-projekt. Efter mange år i
bands som The Defectors og Godless Wicked Creeps – med de deraf følgende kompromiser – fandt Nikolaj
Grummesgaard sin indre enspænder frem, satte sig med sin guitar i et år, og komponerede fra hjertet.
Sangen ”In Love with Me” er en hilsen til dén periode.
Gravys inspiration er de sidste 50 års beatmusik – og så er den ikke længere. Der er komponeret frit uden
andet for øje end personligt udtryk og stemning. Sangenes pop omkvæd er dyppet godt og grundigt i numrenes skæve opbygning, og mange-facetterede instrumentering.
Find selv det forstemte klaver og den lille klokke.
Når du ligger med kinden mod et kradsende sofabetræk og tænker ”hvorfor mig?”, så er Gravy hos dig.
Men Gravy skal også nok samle dig op og få dig med til ”Party in the Men’s Room” og videre endnu til et
nummer, der stærkt repræsenterer Gravys særkende, det resignerede og alligevel optimistiske ”Shine On Us”.
Omdrejningspunktet for Gravy er den lyse melankoli.
En melankoli med masser af fremdrift.

Gravy er synonymt med Nikolaj Grummesgaard, der sammen med sin kreative sparringspartner Jens
Søndergaard (PowerSolo) har søgt dybt i de indre lommer, og nu udsender et meget personligt album.
Albummet er indspillet i eget studie, og både her, såvel som live, stiller Gravy med hele to trommeslagere; Jens Søndergaard og Erik Toffer. Tilsat så stærke kræfter som Mads Nygaard (Sterling), Jonas Linnet (Sterling)
og Hans Emil Hansen (Traening), der alle har præget det endelige lydbillede. Albummet er mixet af ”The
Great Nalna” i Kondi Frost studiet, der tidligere har stået bag PowerSolo, The Tremolo Beer Gut og The Mopeds.

Gravy lader personligt udtryk komme før genre og tidsånd. Resultatet er albummet ”Gravy”, et indfølt,
kalejdoskopisk album, der samles af Gravys helt særegne tone af lys melankoli. Skævvreden rock og sing-a-long omkvæd tegner dette melodiske album-portræt af en social enspænder. Har man prøvet at kunne alting – og så ende med at ligge og stirre op på støvtrådene i loftet derhjemme, så er her genkendlige billeder.
I de intime stemningsbilleder mærkes det at Gravy oprindeligt var et enmands-projekt. Efter mange år i
bands som The Defectors og Godless Wicked Creeps – med de deraf følgende kompromiser – fandt Nikolaj
Grummesgaard sin indre enspænder frem, satte sig med sin guitar i et år, og komponerede fra hjertet.
Sangen ”In Love with Me” er en hilsen til dén periode.
Gravys inspiration er de sidste 50 års beatmusik – og så er den ikke længere. Der er komponeret frit uden
andet for øje end personligt udtryk og stemning. Sangenes pop omkvæd er dyppet godt og grundigt i numrenes skæve opbygning, og mange-facetterede instrumentering.
Find selv det forstemte klaver og den lille klokke.
Når du ligger med kinden mod et kradsende sofabetræk og tænker ”hvorfor mig?”, så er Gravy hos dig.
Men Gravy skal også nok samle dig op og få dig med til ”Party in the Men’s Room” og videre endnu til et
nummer, der stærkt repræsenterer Gravys særkende, det resignerede og alligevel optimistiske ”Shine On Us”.
Omdrejningspunktet for Gravy er den lyse melankoli.
En melankoli med masser af fremdrift.

Det går ikke altid fredeligt for sig, når man skal
indspille musik. Det kan Erik Toffer fra
københavnske GRAVY om nogen skrive under på.
Anden tur i studiet med frontmand og sangskriver
Nikolaj Grummesgaard (ex. Defectors, ex. Godless
Wicked Creeps), kostede trommeslageren et par nye
briller – de gamle måtte lade livet i et øjebliks
ophedet diskussion. Den slags øjeblikke var der
nogle stykker af under indspilningen.
Offentligheden har ikke hørt meget til det
københavnske band i 2006, men Kaptajn
Grummesgaard holder stadig hårdt fast på sin egen
vision, hvilket resulterede i tiltag til mytteri blandt
den øvrige besætning, som består af ligeledes
stærke personligheder fra den københavnske
musikundergrund. Brilleskårene blev dog klinket, og
Grummesgaards og det øvrige bands insisteren på at
skabe et perfekt stykke pop-psykedelica overlevede
strabadser som håndgemæng, begyndende mavesår
og lange nætter med postproduktion i en iskold
skurvogn på Amager. Pladen er nu endelig klar til at
se verdens klare og strålende dagslys – og mon ikke
alle besætningsmedlemmer i dag er glade for at de i
fællesskab fuldførte rejsen.
’Glory To Our Brilliant Name’ er den stolte opfølger til
GRAVY’s selvbetitlede debutplade, der høstede
mange roser i dansk og ikke mindst udenlandsk
musikpresse, samt kastede et par mindre hits af sig
på Det Elektriske Barometer og landets alternative
klubber – især med sangen ”That Girl”.
På trods af den nye plades næsten kaotiske
tilblivelseshistorie er GRAVY ’s musik fyldt med
varme og psykedelisk velvære. Som om bandet har
adgang til et gammelt, hengemt hippie-reservat,
hvor himlen altid er malet i alle regnbuens farver.
Numrene er præget af en underfundig kærlighed til
tressernes naivisme og af diverse LSD-afledte syner.
Den nostalgiske Technicolor er i højsædet rammet
ind i et tæppe af år 2007’s inspirationer. Man
mærker således kærligheden til de seneste års
alternative hiphop-scene midt i blomstermønstrene
og tværfløjternes drømmende penselstrøg; fra bløde
strygere, organisk orgel, æteriske fløjter, swooping
guitarer til spinkle, englefromme korarrangementer.
Udformet med næsten pedantisk opmærksomhed på
detaljen – en prøvelse for de involverede musikere
måske, men som lytter drages man gang på gang af
nye detaljer i pladens mangefarvede kalejdoskop. Og
syretrippet, ja, det er rent faktisk autentisk.
Grummesgaard har selv – i kunstens tjeneste og i
sin stræben efter den perfekte udsyrede lyd –
efterprøvet pladen og underkastet sin krop og sjæl
de nødvendige medikamenter.
’Glory To Our Brilliant Name’ har blikket rettet mod
solskinsfyldte kroge af verden – og GRAVY går sine
egne veje, og skeler ikke til hitlisterne og tidens
forskellige trends.

Det går ikke altid fredeligt for sig, når man skal
indspille musik. Det kan Erik Toffer fra
københavnske GRAVY om nogen skrive under på.
Anden tur i studiet med frontmand og sangskriver
Nikolaj Grummesgaard (ex. Defectors, ex. Godless
Wicked Creeps), kostede trommeslageren et par nye
briller – de gamle måtte lade livet i et øjebliks
ophedet diskussion. Den slags øjeblikke var der
nogle stykker af under indspilningen.
Offentligheden har ikke hørt meget til det
københavnske band i 2006, men Kaptajn
Grummesgaard holder stadig hårdt fast på sin egen
vision, hvilket resulterede i tiltag til mytteri blandt
den øvrige besætning, som består af ligeledes
stærke personligheder fra den københavnske
musikundergrund. Brilleskårene blev dog klinket, og
Grummesgaards og det øvrige bands insisteren på at
skabe et perfekt stykke pop-psykedelica overlevede
strabadser som håndgemæng, begyndende mavesår
og lange nætter med postproduktion i en iskold
skurvogn på Amager. Pladen er nu endelig klar til at
se verdens klare og strålende dagslys – og mon ikke
alle besætningsmedlemmer i dag er glade for at de i
fællesskab fuldførte rejsen.
’Glory To Our Brilliant Name’ er den stolte opfølger til
GRAVY’s selvbetitlede debutplade, der høstede
mange roser i dansk og ikke mindst udenlandsk
musikpresse, samt kastede et par mindre hits af sig
på Det Elektriske Barometer og landets alternative
klubber – især med sangen ”That Girl”.
På trods af den nye plades næsten kaotiske
tilblivelseshistorie er GRAVY ’s musik fyldt med
varme og psykedelisk velvære. Som om bandet har
adgang til et gammelt, hengemt hippie-reservat,
hvor himlen altid er malet i alle regnbuens farver.
Numrene er præget af en underfundig kærlighed til
tressernes naivisme og af diverse LSD-afledte syner.
Den nostalgiske Technicolor er i højsædet rammet
ind i et tæppe af år 2007’s inspirationer. Man
mærker således kærligheden til de seneste års
alternative hiphop-scene midt i blomstermønstrene
og tværfløjternes drømmende penselstrøg; fra bløde
strygere, organisk orgel, æteriske fløjter, swooping
guitarer til spinkle, englefromme korarrangementer.
Udformet med næsten pedantisk opmærksomhed på
detaljen – en prøvelse for de involverede musikere
måske, men som lytter drages man gang på gang af
nye detaljer i pladens mangefarvede kalejdoskop. Og
syretrippet, ja, det er rent faktisk autentisk.
Grummesgaard har selv – i kunstens tjeneste og i
sin stræben efter den perfekte udsyrede lyd –
efterprøvet pladen og underkastet sin krop og sjæl
de nødvendige medikamenter.
’Glory To Our Brilliant Name’ har blikket rettet mod
solskinsfyldte kroge af verden – og GRAVY går sine
egne veje, og skeler ikke til hitlisterne og tidens
forskellige trends.

GRAVY er: Nikolaj Grummesgaard (ex-Godless
Wicked Creeps, ex-The Defectors): Vokal, guitar -
Jan Damage (The Violet Hour, Little Jimmy Reeves):
Synth, orgel, vokal – Anders Bo Rasmussen (A Kid
Hereafter, Sygdom, ex-Traening, ex-Complete):
Guitar, vokal – Jakob Blaabjerg Pedersen (Johnson &
Malone): Bas – Erik Toffer: Trommer – Daniel Kruse:
Trommer.

www.gravyband.dk
www.myspace.com/gravycopenhagen

Lyden af længsel. Lange skygger og kølig, vintervind i Gartnergade. Solbleget campus, søløver og stillehav i La Jolla., Green Pitch’s nye album er det usandsynlige, musikalske møde mellem Nørrebro og, Southern California. Mellem hverdag, kød og, blod og drømme og håb. Titlen er ’La Jolla’., Det er en usædvanlig smuk, idérig og, inspireret plade. Lyt til den, og lad den folde, sig ud i sin storslåede, kalejdoskopiske, slowmotion skønhed.

’La Jolla’ er indspillet af Ste Rasch, som med, stor omhyggelighed har indfanget sin og, hustruen Rex Garfields sjælfulde musiceren, hjemme i lejlighederne i Gartnergade og i, Californien. De færdige indspilninger blev, sendt til Cambridge, Massachusetts, hvor, mesterproduceren Paul Q. Kolderie, (Radiohead, The Cure, Pixies o.mfl.) mixede, det på smukkeste vis i samarbejde med, musikeren Chris Brokaw (Codeine, Thurston, More, The New Year)., Udover Rex & Ste, medvirker en lang række, musikalske venner på albummet. Lyden er, mere elektrisk og mere eksperimenterende, end vi tidligere har hørt Green Pitch., Instrumenteringen er rig og varieret, og, musikken er svær at sætte i bås.

Green Pitch fik en international karriere oven, på udgivelsen af debutalbummet ’Ace Of Hearts’, der udkom på det lille pladeselskab, Good Guy’s Recording Company i april 2005. Albummet udkom i 2007 i USA på Funzalo, Records og i England og resten af verden på, Rykodisc. Albummet fik fantastiske anmeldelser over, hele kloden og PonyRec er ekstremt glade for, at kunne præsentere det nye Green Pitch, album.

Kantede guitarfigurer Varieret trommespil Ligefrem og pågående vokal

Musikken på albummet startede et sted bagerst i hovedet på Thomas Nygaard og efter en hurtig demosession i efteråret 2003, stod det klart for den tidligere bassist i Pluto og Wynona, at Halph skulle være det sted, hvor han kunne lufte sine egne kompositioner.

Bandet Halph blev fuldendt da den velrenommerede jazztrommeslager, Karsten Bagge, tog imod Thomas Nygaards invitation og gav sit bud på den rytmiske underlægning til hans numres skarpe riffs og reciterede tekster. Med Karsten Bagges indtog i Thomas Nygaards univers havde projektet for alvor fundet sin naturlige retning.

I foråret 2004 blev Halph kontaktet af det nystartede selskab Ponyrec. En af de guldfarvede cd´er med lydfiler fra demosessionen havde tilfældigt krydset deres spor. På det tidspunkt havde Thomas Nygaard allerede besluttet sig for at genindspille demoen plus tre nye sange, denne gang live, uden bas og bærende overdubs.
Over syv fokuserede døgn i starten af juni 2004 og med aftalen fra Ponyrec på bordet, indspillede og mixede bandet, sammen med teknikeren Jesper Andersen, Answering Machines i det lille Noa studie, København.

Lysten til at spille og skabe var i forgrunden, med fokus på samspillet og på de involverede mennesker. Derfor er Answering Machines blevet til et dokument om to musikeres fordomsfrie møde.

Musikken vandrer fra det aggressivt konfronterende over det underholdende, drevne og insisterende. Der lurer en tilstand af underspillet melankoli, men altid med en stram snor i den uafhængige rock og fulgt på vej af tekster, der byder på deres egen mening i takt til den lidt specielle besætning med kun guitar og trommer.

Thomas Nygaard: sang, guitar
Karsten Bagge: trommer

Thomas Nygaard (f.1974) har tidligere været bassist i de stærkt anmelderroste bands Pluto og Wynona, begge med en loyal fanskare.
Karsten Bagge (f.1971) har i flere år været en efterspurgt sideman på den danske jazzscene, blandt andet sammen med Jesper Thilo, Bob Rockwell, Thomas Fryland o.m.a.

Kantede guitarfigurer
Varieret trommespil
Ligefrem og pågående vokal

Musikken på albummet startede et sted bagerst i hovedet på Thomas Nygaard og efter en hurtig demosession i efteråret 2003, stod det klart for den tidligere bassist i Pluto og Wynona, at Halph skulle være det sted, hvor han kunne lufte sine egne kompositioner.

Bandet Halph blev fuldendt da den velrenommerede jazztrommeslager, Karsten Bagge, tog imod Thomas Nygaards invitation og gav sit bud på den rytmiske underlægning til hans numres skarpe riffs og reciterede tekster. Med Karsten Bagges indtog i Thomas Nygaards univers havde projektet for alvor fundet sin naturlige retning.

I foråret 2004 blev Halph kontaktet af det nystartede selskab Ponyrec. En af de guldfarvede cd´er med lydfiler fra demosessionen havde tilfældigt krydset deres spor. På det tidspunkt havde Thomas Nygaard allerede besluttet sig for at genindspille demoen plus tre nye sange, denne gang live, uden bas og bærende overdubs.
Over syv fokuserede døgn i starten af juni 2004 og med aftalen fra Ponyrec på bordet, indspillede og mixede bandet, sammen med teknikeren Jesper Andersen, Answering Machines i det lille Noa studie, København.

Lysten til at spille og skabe var i forgrunden, med fokus på samspillet og på de involverede mennesker. Derfor er Answering Machines blevet til et dokument om to musikeres fordomsfrie møde.

Musikken vandrer fra det aggressivt konfronterende over det underholdende, drevne og insisterende. Der lurer en tilstand af underspillet melankoli, men altid med en stram snor i den uafhængige rock og fulgt på vej af tekster, der byder på deres egen mening i takt til den lidt specielle besætning med kun guitar og trommer.

Thomas Nygaard: sang, guitar
Karsten Bagge: trommer

Thomas Nygaard (f.1974) har tidligere været bassist i de stærkt anmelderroste bands Pluto og Wynona, begge med en loyal fanskare.
Karsten Bagge (f.1971) har i flere år været en efterspurgt sideman på den danske jazzscene, blandt andet sammen med Jesper Thilo, Bob Rockwell, Thomas Fryland o.m.a.

Ode To You er intuitiv og søgende rock. Et udfordrende,
melodisk og helt særegent udtryk.
Ode To You er ni numre på 42 minutter og 6 sekunder.
Ode To You er indspillet live på fem dage.
Ode To You er energi skabt at to mennesker i samme
rum med monitors og trykket fra forstærkeren i ryggen.
Ode To You er en oplevelese af at være tilstede LIVE.
Ode To You emmer af inspirationen fra mange og vidt
forskellige kilder, spændende fra Sonic Youth og Henry
Rollins til Elvin Jones og Tony Williams, men udtrykket
forbliver absolut originalt.
Halph er Thomas Nygaard (sang og guitar) og Karsten
Bagge (trommer). Ode To You er deres anden plade.
Mixet af Mario J. McNulty (David Bowie, Antony & The
Johnsons). Masteret i New York i The Lodge af Sarah
Register (Depeche Mode) og co-produced af Halph og
McNulty.

Ode To You er intuitiv og søgende rock. Et udfordrende, melodisk og helt særegent udtryk.
Ode To You er ni numre på 42 minutter og 6 sekunder. Ode To You er indspillet live på fem dage.
Ode To You er energi skabt at to mennesker i samme rum med monitors og trykket fra forstærkeren i ryggen.
Ode To You er en oplevelese af at være tilstede LIVE. Ode To You emmer af inspirationen fra mange og vidt
forskellige kilder, spændende fra Sonic Youth og Henry Rollins til Elvin Jones og Tony Williams, men udtrykket
forbliver absolut originalt.
Halph er Thomas Nygaard (sang og guitar) og Karsten Bagge (trommer). Ode To You er deres anden plade.
Mixet af Mario J. McNulty (David Bowie, Antony & The Johnsons). Masteret i New York i The Lodge af Sarah
Register (Depeche Mode) og co-produced af Halph og McNulty.

Endelig er Halph klar med deres tredje, album, opfølgeren til ”Answering, Machines”(04) og ”Ode To You”(06)., Denne gang har duoen igen allieret sig, med den amerikanske producer/tekniker, Mario McNulty (Laurie Anderson, David, Bowie, Kashmir o.a.), som bandet mødte, første gang under mixningen af ”Ode To, You”.

Samarbejdet fungerede så godt, at, de aftalte sammen at lave et album fra, start til slut – ”The World Is As You Are” er, resultatet., Pladen er mastereret hos Scott Hull, Mastering NYC af Dave McNair (Patti, Smith, Miles Davis, Jacob Dylan o.a.), “The World Is As You Are” er et meget, afbalanceret album med et mere samlet, udtryk end de to første udspil., Omdrejningspunktet er stadig det sublime, trommespil fra jazztrommeslageren, Karsten Bagge tilført et karakterfuldt, guitarspil og en direkte lyrik fra Thomas, Borge, men denne gang er der vægtet, mere over i en singer-songwriter-retning, som klæder Halph særdeles godt.,

Pladen udkommer kun på lp og som extra, bonus får køberen et sæt MP3 filer med, sig til iPod og computeren., Albummet gæstes desuden af Kasper, Eistrup (Kashmir) på både vokal og guitar.

Hands up, if you’re bored of all the recent retro anankasms and crave for genuine pop music instead! Hands up, if you got time for the sort of music not dealing with elusive trends, music that does not lose itself in a theoretical discourse! Hands up, if you got time for music that wants to tell you stories (and that in case of doubt talks to you even instrumentally)!

Well, Jersey is new, though not unknown in the closely knit musical network spanning from Berlin to Munich. Jersey are Marion Gerth (ex Fred is Dead) and Florian Zimmer (ex Lali Puna, Saroos, Iso 68), Max Punktezahl (The Notwist, Contriva, Saroos) and Noel Rademacher (Singer/Songwriter-debut was released on Lok) & Andi Haberl (The Notwist, Masha Qrella).

Starting out as a project, Jersey has now become a proper band. A band that plays pointed pop songs in a silent, intimate way.

Songs that deal with everything indierock was and is famous for: longing, melancholy, silence, euphoria. Voluptuous guitars and polyphonic voices. And some electronic interferences, of course.

Jersey are refreshingly modern in an unpretentious way. Maybe it’s because they don’t have to prove anything to anyone.

Tracklist:
1. Moondial
2. Touch The Ground
3. Shoeshine
4. Talking To Myself
5. Itinerary
6. Icebound
7. Noir A.M.
8. Jaywalk
9. Darkline
10. Half An Hour

Hands up, if you’re bored of all the recent retro anankasms and crave for genuine pop music instead! Hands up, if you got time for the sort of music not dealing with elusive trends, music that does not lose itself in a theoretical discourse! Hands up, if you got time for music that wants to tell you stories (and that in case of doubt talks to you even instrumentally)!

Well, Jersey is new, though not unknown in the closely knit musical network spanning from Berlin to Munich. Jersey are Marion Gerth (ex Fred is Dead) and Florian Zimmer (ex Lali Puna, Saroos, Iso 68), Max Punktezahl (The Notwist, Contriva, Saroos) and Noel Rademacher (Singer/Songwriter-debut was released on Lok) & Andi Haberl (The Notwist, Masha Qrella).

Starting out as a project, Jersey has now become a proper band. A band that plays pointed pop songs in a silent, intimate way.

Songs that deal with everything indierock was and is famous for: longing, melancholy, silence, euphoria. Voluptuous guitars and polyphonic voices. And some electronic interferences, of course.

Jersey are refreshingly modern in an unpretentious way. Maybe it’s because they don’t have to prove anything to anyone.

Tracklist:
1. Moondial
2. Touch The Ground
3. Shoeshine
4. Talking To Myself
5. Itinerary
6. Icebound
7. Noir A.M.
8. Jaywalk
9. Darkline
10. Half An Hour

Livaventura was founded by Per Plambech Hansen (ex Low Frequency In Stereo) and Henriette Nielsen in the end of 2005. They started as a duo, and began making music using only a guitar and a drum machine. Just solid rock songs with pulse and heart.

Quickly the songs became more complex and therefore they needed more band members. Gordon Jensen, former member of Green Concorde, joined as the bass player, after moving back to Copenhagen from London. After searching for some time they found their new drummer in the young, promising Frederik Emil Bjørløw. Everybody is taking part in the musical process and often the tracks are developed from jamming.

Livaventura plays dynamic rock with roots in the alternative genre. Hard solid drums, noisy bass riffs, dreamy rocking guitar and a cool straight female vocalist are the ingredients in Livaventura. Mixed together this produces sexy, groovy rock music with huge soundscapes.

At the time, Livaventura is working on their debut album, which is planned released this spring. The band has planned to play in Germany, Denmark, Norway and Benelux in 2008.

Livaventura is:
Henriette Nielsen – lead vocal, guitar
Gordon Jensen – bass, vokal
Per Plambech Hansen – guitar, vocal
Frederik Emil Bjørløw – drummer

Majessic Dreams, the magnetic encounter between two dreamers, lives in an overlasting realm where reality meets fantasy, where future meets past and where black meets white. Their music is a sphere of hidden fears that come to the surface to be healed, and where love is expressed ecstatically yet with subtlety. Every feeling is seen and heightened. Flourishing acoustic sounds blended and intertwined with warm washes of minimal elctronics. Pure, refined tunes and swirling vocals creates short image sequences and vivid colourful textures.

Their first full length album “Majessic Dreams” of truly innovative, folky pop drones and extended sonic evocations with a northern twist is previously released on Swedish Oscillatone Recordings.

The two members of Majessic Dreams, Mats Björk and Jessica Breinholtz Björk, grew up in the small Swedish twin cities of Jönköping and Huskvarna, but didn´t meet until two years ago in København where they now lives as a couple and play together.

Tracklist:
1. Wife’s Song
2. Beautiful Days
3. Wish He Was You
4. Clocks
5. In A Dream
6. Cold Wind
7. Summernight
8. The Lake
9. By The River
10. Broken Love
11. Naked Walls
12. Walk You Home

‘Count Your Blessings’ er opfølgeren til det smukke
debutalbum, ‘Unlike You’ (2004) fra den danske sadcore
duo Munck//Johnson. ‘Count Your Blessings’ viderefører
vemodet fra ‘Unlike You’ og bevæger sig videre af kærlighedens
uransaglige veje, gennem fortvivlelse og
opgivelse frem mod forløsning og afklaring.
Camilla Muncks skrøbelige og tyste vokal får følgeskab
af multiinstrumentalisten Moogie Johnsons akustisk
guitar og klaver. Fjerne feedbacks, elektrisk knasen og
orgler udgør nogle af musikkens mange lag. Lyrikken er
kraftfuld og poetisk, og til tider smertefuld ærlig.
‘Count Your Blessings’ er indspillet af Munck//Johnson
med bidrag fra gæstemusikere. Også denne gang er
duoen draget fra København til Lystrup, Djursland, hvor
de i 14 dage omgivet af instrumenter og stedets ødehed
skabte dette nøgne og meget stærke album.
For tiden kan Moogie Johnson høres som en del af Pato
og tidligere har han spillet med bl.a. Green Pitch, Pluto
og mange flere, mens Camilla Munck har sunget med på
Armstrong og Varano’s seneste albums og snart er
aktuel på Kenneth Bagers soloalbum.

‘Count Your Blessings’ er opfølgeren til det smukke
debutalbum, ‘Unlike You’ (2004) fra den danske sadcore
duo Munck//Johnson. ‘Count Your Blessings’ viderefører
vemodet fra ‘Unlike You’ og bevæger sig videre af kærlighedens
uransaglige veje, gennem fortvivlelse og
opgivelse frem mod forløsning og afklaring.
Camilla Muncks skrøbelige og tyste vokal får følgeskab
af multiinstrumentalisten Moogie Johnsons akustisk
guitar og klaver. Fjerne feedbacks, elektrisk knasen og
orgler udgør nogle af musikkens mange lag. Lyrikken er
kraftfuld og poetisk, og til tider smertefuld ærlig.
‘Count Your Blessings’ er indspillet af Munck//Johnson
med bidrag fra gæstemusikere. Også denne gang er
duoen draget fra København til Lystrup, Djursland, hvor
de i 14 dage omgivet af instrumenter og stedets ødehed
skabte dette nøgne og meget stærke album.
For tiden kan Moogie Johnson høres som en del af Pato
og tidligere har han spillet med bl.a. Green Pitch, Pluto
og mange flere, mens Camilla Munck har sunget med på
Armstrong og Varano’s seneste albums og snart er
aktuel på Kenneth Bagers soloalbum.

Munck//Johnson is a Danish duo, consisting of singer Camilla Munck and musician Moogie Johnson.

They first met up in 1999 in the Danish Alt-Country act, Wynona, sweeping both the press and audience off their feet. Five years of playing and touring later they decided to explore what have come to be Munck//Johnson.

Munck//Johnson spent most of 2004 founding their own label, Laura Lee Records, writing and recording their debut. This album, ‘Unlike You’, was released in autumn, receiving spectacular reviews followed up by intimate concerts.

Under Radiohuset Rocker 2006 optog DR Munck//Johnsons fantastiske koncert. Fra optagelserne har Munck//Johnson udvalgt 4 numre; 3 fra pladerne ”Unlike You” og ”Count Your Bessings” og 1 uudgivet. Det hele samlet på denne lille 10”.
Munck//Johnson består af sangeren Camilla Munck og musikeren Moogie Johnson. De mødtes førsti 1999 i alt-country bandet Wynona, som lagde både den danske musikpresse og det danske publikum ned. Fem år med masser af turnevirksomhed senere besluttede de så at udforske hvad de kunne som duo – og Munck//Johnson var født. Duoen signede med Ponyrec i 2005 hvor debutpladen ‘Unlike You’ blev udgivet til masser af anmelderroser – og flere turneer i både Danmark og flere andre lande i Europa med deres minimalistiske alternative livtag med singersongwritergenren.

Uncompromising debut album from Scandinavia’s finest americana-rock band, Tenderloud

In the music you will find young desperados, the wild at heart, quiet men balancing between beauty and heartbreak, sunshine and melancholia. The varied vocals are central to the dusty sound of Tenderloud, but there are a number of influences present. Traditional country instruments like banjo, dobro and violin are confronted with a European rock sensibility.

Shadow Red Hand is mixed and engineered by Simon Alpin of Willard Grant Conspiracy and Nick Hunt and mastered by Adam Nunn, Abbey Road Studios, London. The band itself is augmented by several guests on their album. Among these are WGC members Josh Hillman (violin) and Simon Alpin (harp).

Since forming, Tenderloud has established themselves as one of the most exciting live act on the Copenhagen rock scene and was touring Denmark as support for St. Thomas on his Hey Harmony-tour and Willard Grant Conspiracy on their latest European tour.

Uncompromising debut album from Scandinavia’s finest americana-rock band, Tenderloud

In the music you will find young desperados, the wild at heart, quiet men balancing between beauty and heartbreak, sunshine and melancholia. The varied vocals are central to the dusty sound of Tenderloud, but there are a number of influences present. Traditional country instruments like banjo, dobro and violin are confronted with a European rock sensibility.

Shadow Red Hand is mixed and engineered by Simon Alpin of Willard Grant Conspiracy and Nick Hunt and mastered by Adam Nunn, Abbey Road Studios, London. The band itself is augmented by several guests on their album. Among these are WGC members Josh Hillman (violin) and Simon Alpin (harp).

Since forming, Tenderloud has established themselves as one of the most exciting live act on the Copenhagen rock scene and was touring Denmark as support for St. Thomas on his Hey Harmony-tour and Willard Grant Conspiracy on their latest European tour.

This is the international edition of ‘Small Arm of Sea’, which is also released as UR001.

With her abstract beats, unique voice and hypnotizing lyrics, the female singer, musician and producer Tone is renowned for her at the same time forceful and frail expression through experimental compositions within the electronica-genre. On her debut album, “Small Arm of Sea”, she shows her great versatility ranging from uplifting vigorous outlets of energy to obscure, melancholic moods. An album released in a new audiovisual format – with an invitation to copy and share freely at no charge!

Musically, Tone creates a remarkable audiovisual realm where her light and almost spellbinding voice adds to a bedrock of crunchy break beats, abstract compositional structures and catchy melodies. Not being a typical songwriter in terms of clinging to the usage of the traditional structure of verses and choruses, Tone relies on improvisation and creative exploration in the creation of her unpredictable musical landscapes – while adding daunting, yet compelling lyrics – and thereby drawing listeners into her musical and atmospheric universe of thoughts, sounds and a myriad of emotional expressions.

From living room to Roskilde
Things started to gain pace back in 2006, when her demo-recordings of the tracks ’I Am Long’ and ’Wake Me Up’ charted at top-5 for over 8 weeks on the Danish national radio chart ’Elektriske Barometer’. This led to several interviews on the Danish national radio stations, and even a portrait program on regional television. The media started showing great interest in this young pretty bohemian from Northern Jutland, living in a partially homemade house by the shores of the Limfjorden arm of sea at the outskirts of the city of Aalborg.t
Tone now started working on tracks for an album, and soon came into contact with newly established Danish electronica label Urlyd Audiovisual Recordings, a small maverick indie label with radical ideas towards music publication. As a result, in early 2008, Urlyd and Tone released ‘Small Arm of Sea’ on CD and vinyl.

International interest
After the release of the album, things really took pace. Tone was not only booked to play Roskilde Festival in the summer of ‘08, as well as doing a 10-gig tour of Germany, but also did a showcase-performance at a festival-site stage on the prestigious SPOT Festival in Aarhus, Denmark. This performance was incidentally seen by a group of members of the board of international business representatives, who had been invited to the festival to pick out the most promising four of the 130 performing bands to represent Denmark at the prestigious SPOT On Denmark showcase in Bruxelles later that year. The board, swept away by Tone’s performance on this small and highly interim tent stage, decided that she was to be included in the four select bands to go to Bruxelles, even if she wasn’t part of the official line-up of the festival.t
This lead to Tone being booked for the Eurosonic Festival in Groningen, Holland – as well as doing two international tours of Germany and the Benelux countries in the fall of ’08 and winter of ’09.