Tryk på “Læg i kurv” for at købe en plade.
Tryk på “Lyt” eller “Læs mere” for at se flere detaljer for udgivelsen.
Der kan betales med Dankort, eDankort, MasterCard, Maestro, Visa, Visa Electron, JCB og American Express, alle beløb opgives i danske kroner.
Forventet leveringstid er 7 hverdage på alle ordrer
Web-butikken drives af:
Labelkollektiv Distribution
v/ MindTheDot
Poul Paghs Gade 9, 3. th.
9000 Aalborg
CVR: 29544735
Tlf.: 20 87 71 53
E-mail: dist@labelkollektiv.com
Label: Pad & Pen Records
Genre: Rock Pop
Pris : 70,- DKKAll Products Made Nice er en århusiansk/amerikansk trio, der spiller en kombination af særprægede instrumenter som irsk bouzuki, bratsch og banjo blandet med uforfalsket rockguitar, trommer og bas. Læg dertil lidt trompet og synth i mærkelige taktarter.
APMN består af:
Asger Christensen (irsk bouzouki, guitar, synth, kor m.m.)
Henrik Rivera Hansen (vokal, guitar, synth m.m.)
Iris Marie Jakobsen (vokal, guitar, rhodes, piano m.m.)
Kim Vestergaard (Trommer)
Til koncerter er bandet udvidet med bassist og keyboard.
All Products Made Nice er en vekselvirkning mellem forskellige genrer, særprægede arrangementer og den rene uforfalskede, iørefaldende melodi. Udtrykket er poppet og samtidig fyldt med underfundigheder og kant. Musikkens umiddelbarhed ved første gennemlytning skjuler de mange ekstra melodilag og skæve taktarter, som i høj grad definerer bandets stil.
All Products Made Nice udgiver den 15.Januar 2010 EP’en “Aerobics And Despair” på vinyl og digital download hos det københavnske pladeselskab Pad & Pen Records.
Label: Pad & Pen Records
Genre: Rock Indie Punkrock
Pris : 70,- DKKDarling Don’t Dance spiller usleben garagepop med elementer af flabet støjrock, der såvel som at fylde det mindste kælderlokale med bragende toner kan få store sale til at eksplodere. I et univers af skramlede lo-fi guitarer, utrættelige trommeslag og afgrundsdybe basgange, spiller de 3 kvinder i orkestret deres pågående og fandenivoldske skæringer, der netop er udkommet på bandets debut-ep Bare Frames 1. maj. Darling Don’t Dance er beslægtede med åndsfæller som The Breeders, Psyched up Janis og Sleater-Kinney, men orkestret ser sig absolut ikke over skulderen, når de insisterende træder på gaspedalen i den støjrockede overhalingsbane.
Bandet består af Julie Nissen, Mette Andreasen og Maria Hammelsvang, som allerede har modtaget stor opmærksomhed både inden- og udenfor Danmark, med deres poetiske støjudladninger og iørefaldende, sfæriske melodier. Darling Don’t Dance har således allerede optrådt flere gange på New Yorks eftertragtede koncertscener og det fræsende trekløver har fået æren af, at blive udnævnt til Soundvenue Selected af musikmagasinet Soundvenue i slutningen af 2008.
Førstesinglen er ”Wake Up Pity Stops”. Et stemningspiskende og hæsblæsende nummer med både nerve og præcision, som sammenfatter pigernes kompromisløse og graciøse tilgang til deres musik – altid med melodien indenfor rækkevidde.
Bare Frames indeholder 5 numre og er udkommet på både vinyl, CD-R og download 1. maj 2009.
For mere info:
www.darlingdontdance.dk
www.myspace.com/darlingdontdance
Label: Pad & Pen Records
Genre: Rock Indie
Pris : 120,- DKKKøbenhavnske Fifty foot spiders blander artrock, punk, indie og støj til en “dyrisk” og fremadrettet oplevelse, hvor der både er plads til at danse og tænke sig om. Den kvindelige leadvokal bakket op af den mandelige andenstemme fletter sig melodiøst i de øverste lag af af kvintettens kompositioner og giver derfor naturligt masser af plads til eksperimenterende instrumenter som blandt andet skrald, talk machine, gamle spolebånd og diverse effektmaskiner der indgår sammen med de traditionelle rytmiske instrumenter som en naturlig del af Fifty foot spiders unikke udtryk, der kan opleves for fuld udblæsning på dette album.
King’s Light Infantry er ikke en del af et hype, heller ikke specielt moderne, men til gengæld stilsikre og trofaste mod egne principper.
Bandets udtryk har sit fundament i en mangfoldig vifte af genrer.
Her er ingen begrænsninger, og med et godt greb i nutiden rækker bandet gerne langt tilbage i vinylsamlingen for at finde ny inspiration. Den traditionelle Folk leger her side om side med den eksperimenterende Alternative, og skulle den canadiske Indie kigge forbi, må den også være med.
Sammensat med tålmodighed og en kollektiv musikalsk bevidsthed skaber King’s Light Infantry på denne måde et autentisk sammensurium, som de med glæde fremviser ved enhver elektrisk lejlighed.
Bandet består af: Mathias Slot, Andreas Linnet Jessen, Peter Fjordbak, Lone Slot Nielsen, Morten Gisselbæk
Majors, dansk hiphops dream-team bestående af Nat-Ill, Noize, Static, J-Spliff og Negash Ali, udkom for første gang på denne 12-tommer ep. Den dokumenterer således gruppens tidlige dage, hvor de gik i studiet og fik kogt nogle svedige ting sammen på denne superlimiterede håndnummerede vinyl, der kun er lavet i 150 ex. Som en ekstra treat kan du for første gang bl.a. høre Majors rappe på dansk på possecuttet “Suckers Remix” der bl.a. gæstes af Pede B, Stick Op Jakob, Benjah, Khal One m.fl. Derudover findes der 2 andre ikke før udgivet numre, samt instrumentaler.
Label: Pad & Pen Records
Genre: Rock Post Rock
Pris : 70,- DKKThe Shaking Sensations kan meget vel blive næste skud på stammen af nye post-rock bands der de seneste år har været med til at føre arven fra bands som ’Mogwai’ og ’Godspeed You! Black Emperor’ ind i det nye årtusinde of frem. Bandet er tro mod genren og former deres musikalske univers gennem lange opbyggende, til tider nærmest hypnotiserende crescendoer, hvor simple melodier udvikler sig til dueller på liv og død, for til sidst at kulminere i et smukt, men øredøvende kaos.
Der er dermed kontrasterne mellem det tyste og skrøbelige på den ene side, og de voldsomme energiudlad-ninger på den anden, der er drivkraften i musikken. Styrken ved The Shaking Sensation’s kompositioner skal findes i bandets fornemmelse for de gode melodier og den snært af pop-appel der indfinder sig, selv under de mest støjende og dramatiske passager. Sidstnævnte iagttagelse vil uden tvivl få lytteren til at danne refe-rencer til nyere amerikanske post-rockbands som eksempelvis ’Explosions in The Sky’ og ’Caspian’. Sidst-nævnte havde The Shaking Sensations tilmed æren at spille support for, under deres sidste besøg på VEGA i København.
”Here we witness the gradual swells and ripples that so well demarcate American instrumental rock. The band weave in and out of their sonic environment, tightly knitting a vivid portrait for the audience and not letting go until the very last drum beat” “This is certainly an ambitious young pro-ject with their sights set on greater things. Never underestimate the Danish, they evolve quicker than their peers and readily step across boundaries in the blink of an eye” – Jordan Volz, The Silent Ballet.
Bandet har flere demoudgivelser bag sig, men har langt om længe en debut-EP på trapperne. Titlen er ’This is Your Hellfire Religion!’ og er masterreret af den Amerikanske producer Trevor Kampmann, der tidligere har stået bag post-rock bands som ’Explosions in The Sky’ og ’Mono’, men også både ’Cat Power’ og ’Bonnie Prince Billy’. EP’en er ude i marts 2010 på vinyl og digital download. Smagsprøver herpå kan allerede nu streames via myspace: myspace.com/shakingsensations.
The Shaking Sensations prøver på ingen måde at genopfinde post-rockgenren eller redefinere den, men ved at tilføre lidt ny energi og noget tiltrængt fandenivoldskhed, på plade såvel som live, er bandet et frisk pust på scenen og en god ambassadør for dansk og skandinavisk post-rock anno 2010.