Tryk på “Læg i kurv” for at købe en plade.
Tryk på “Lyt” eller “Læs mere” for at se flere detaljer for udgivelsen.
Der kan betales med Dankort, eDankort, MasterCard, Maestro, Visa, Visa Electron, JCB og American Express, alle beløb opgives i danske kroner.
Forventet leveringstid er 7 hverdage på alle ordrer
Web-butikken drives af:
Labelkollektiv Distribution
v/ MindTheDot
Poul Paghs Gade 9, 3. th.
9000 Aalborg
CVR: 29544735
Tlf.: 20 87 71 53
E-mail: dist@labelkollektiv.com
Michael Marino er tilbage med sin anden dansksprogede folk LP.
Musikken er drømmende og svævende, tæt på og fjern.
De akustiske og elektriske strengeinstrumenters lyde blandes i forførende mønstre med fløjternes og orglets bløde brus.
En gennemført hippieplade fra en nutidig kunstner.
Marino har taget skridtet videre og tappet sine sange tættere fra kildens udspring og rammer dermed bredt med skuddet fra sin blomsterpistol.
Deva er optaget i Kollektivet Trillebo og på landet hos Palle med et dygtigt og velspillende backingband bestående af Palle Hjorth, Jesper Christiansen, Jacob Møller, Adam Buus, Asker Rasmussen, Emil Johansson, Jesper Møller, Per Worm og Sigrid.
Label: Orpheus Pæne Ting Du Gerne Vil Ha
Genre: Folk
Pris : 120,- DKKLotus Krokus er musikeren, sangeren og sangskriveren Michael Marino.
“Drømmenes formløse have” er magisk stemning og eventyrlig musik, bygget op omkring en rejse i et drømmeunivers, der på en metaforisk og psykedelisk facon beskriver menneskets drømme som en vej mod erkendelse.
stilmæssigt, tekstmæssigt og lydmæssigt Inspireret af Hinduisme, gamle danske folkesagn, Syre-Blues og psykedelisk folk.
Overdådige munkeagtige kor, klokkespil, fløjter, tablas, tamburiner, flyvende wah-guitarer følger den akustiske guitar spillet af en søgende vandringsmand.
Michael Marino fra Aalborg spiller i bandet Himmelvand, men er med sit eget soloprojekt gået meget længere ud af trippets sti. Følg med og lad de elektroakustiske udladninger være lydsporet til din indre film.
Sangene er skrevet i perioden 2001–2004, mens pladen er optaget i Januar 2003 og August 2004. Med i studiet var guitaristen Jacob Møller og Poul Åge Hersland på tværfløjte. Lotus Krokus optræder flittigt over hele Danmark og kan besøges på www.lotuskrokus.dk
Label: Pæne Ting Du Gerne Vil Ha
Genre: Folk
Pris : 120,- DKKN iss Stricker er en éner på den danske undergrundsscene. Et skrøbeligt fint og eftertænksomt musisk bekendtskab, der skyder sine sange af sted med spredehagl over et mangefarvet landskab af musikalske inspirationer.
Dansk visetradition, indisk klassisk musik, Folk-rock, moderne singer/songwriter og et hav af andre strømninger udgør fundamentet i musikken der på denne plade er sparsomt instrumenteret med guitar, sitar, violin, tablas og tangenter. Teksterne kommer vidt omkring fra hverdagsbeskrivelsen af en ung kvindes liv en novemberdag på Vesterbro i København, henover den pakistanske sufi-digter Shah Hussains kærlighed til Brahminer drengen Madho Lal, videre forbi kærlighedens uransagelige veje på Facebook og til historien om danserinden Salome der lokkede Kong Herodes til at dræbe Johannes Døberen.
”Under Himmelhavet” er en eventyrrejse rundt i musik, historier, stemninger og følelser og er, stik imod tidens tendens, en plade der kræver fordybelse og opmærksomhed fra sin lytter. Mange elementer i musikken peger på inspirationer som Nick Drake, The Incredible Stringband, Donovan og Joni Mitchell men også aner fra den danske 60–70’er scene synes at dukke op hist og her. Mest af alt er Niss dog bare Niss.
En sangskriver fyldt med historier, fortællinger og et særegent sangskrivertalent, der udover i Niss’ soloarbejde kan høres i den psykedeliske folk duo Lotus Krokus.
På ”Under Himmelhavet” medvirker, udover Niss Stricker selv på guitar, sitar, tangenter og sang, Maja Linde Christensen på Violin og Emil Nakayama på Tablas.
Skvulp er orkesteret, der har viet sit liv til den kontemporære sømandsmusik – med hjerterne på rette tid og sted emballeres alvorsfulde og vedkommende løjer i syge og raske sømandsviser. Skvulp spiller med andre ord hjemmegjorte, røgfri og hæderlige samtidssømandssange – en varm og interessant musik, der gør dig og dine opmærksomme på, hvad Livet også kan være. Post-intellektuel sømands-jive, kort sagt. Og man må gerne danse.
Dette band må siges at være landets eneste eksponenter overhovedet for en habil, humoristisk og himmelråbende veldrejet sømands-folk. Et hold af velspillende fuldblodsmusikanter, bevandret og hjemme i et hav af genrer, udgør ét af den danske neo-folkscenes mest forfriskende tiltag.
‘Nektar over Elverhøj’ er Skvulps albumdebut, der byder på historier fra de syv verdenshave og en fantastisk musisk smeltedigel af verdensmusik, nordisk folk, progressiv jazzrock, kompositionsmusik og alt derimellem!
Biografi:
Til rette vedkommende
Tællepråsen tindrer i Kahyttens Mulm, medens Pennen delirisk bedanser disse Ark og former mit Vidnesbyrd om nærværende Fonogram. Må Bølgerne være mit Budskab nådigt og se til, at det rette Blik må falde på mit Brev!
Kære Medmenneske, som måtte få dette i Hænde: Du overdrages hermed Ansvaret for Videreformidling af et spagt Udråb fra en Sømand på åbent Hav.
Orkestret Skvulp debuterer med Værket ”Nektar over Elverhøj”.
Da en krølhåret Kraftkarl med strålende Øjne skænkede mig denne Gave, modtog jeg den med nogen Vantro. Purken var Orkestrets Trækspilsgast og fortalte med største Inderlighed om denne Samling af havfarende Spillemænd, der havde organiseret sig under det besynderlige Navn Skvulp. Hvad var de ude på? Han imødekom min Undren:
”Det åbne Hav!” sagde han, ”Vi er ude på det åbne Hav, og vi kommer ikke hjem foreløbig! Nok har vi en Genre i hver Havn, men Musikken opstod kun, fordi vi fulgte vore Drømme og stod til Søs! Vi er Orkestret med de bare Næver! Vi skruer Bissen af og på efter Forgodtbefindende, og vi frygter hverken Glæder eller Sorger! ”
Jeg studsede, og spurgte Ynglingen, hvad der mon kunne ligge til Grund for denne Fortabelse til Sømandsmusikken? Han blev med ét blank i Blikket, hans Ansigt mørknedes, og han satte sig ned på en Taburet, hvor han støttede Hagen på sine gustenblege, men adrætte Hænder.
”Det er svært at forklare… Svovlgab og Syv fik mig med i det. De sagde, det ville være sjovt, og at jeg med Tiden ville få Penge for det. Det er der ikke blevet noget af! Så kom de med Forklaringen om, at det var Folklore og en Mytologi med eksistentielle Temaer. Ja, du ved, Længsel og den Slags.” Han rejste sig med Gråd i Øjnene og knyttede sine Næver. ”De stak mig Blår i Øjnene med deres lange, lyriske Fingre!”
Han placerede sin Tunge mellem den bævende Underlæbe og de nederste Fortænder. ”Det bliver en helt særlig Kompot af Folkemusik og Verdensmusik! Der er en allegorisk Sammenhæng med vore egne Liv! Der ligger et politisk Udsagn i at dyrke Danskhed og Landets musiske Tradition på andre Præmisser end Ole Hyltofts!” vrængede han spottende.
Han tav kort og kiggede forundret op mod Himlen, og pludselig var hans fromme Smil atter at spore. Vreden i hans Øjne var ganske forsvundet.
”Og de havde Ret, havde de! Thi enhver Bølge indledes af et Skvulp, og når selv den største Tsunami har lagt sig, er der kun Skvulp tilbage.” Han gik hen til Rælingen og lænede sig nonchalant ud over den, medens han betragtede det vuggende Havspejl. ”Ser du, Livet handler jo vitterligt om at følge sine Drømme og stå til Søs, men i lige så høj grad om Forvirringen over, hvor det egentlig er, man er på Vej hen. At skrive Sange om at sejle er jo et Middel mod Længslen mod Målet og en Påmindelse om, at når det er Målet at være på Rejse, så er man der jo allerede. ”
Han vendte sig igen mod mig. Med en uudgrundelig Grimasse stak han mig Næven og derpå et Eksemplar af ”Nektar over Elverhøj”. Jeg var mildest talt konfus! Pladen gjorde dog så uudsletteligt et Indtryk på mig, at jeg nu anser det for absolut magtpåliggende, at viderebringe dette lille Under og Budskabet herom.
Den Krølhårede så jeg aldrig siden, men et Rygte, der farer med Vestenvindens Hast, beretter om et kontemporært Sømandsorkester, der i deres Optrædener skulle være helt på Højde med Coldplay!
Hengivne Hilsner
Warni Marino