Orpheus

Djævlens Horn (12"LP)

Aron : Djævlens Horn (12"LP)

Label: Orpheus

Genre: Folk Rock

Pris : 120,- DKK


Psykedelisk gyserfolk med danske tekster om ensomhed, underkastelse og døden. “Djævlebarn” handler om en kvinde der giver sit barn væk for at slippe for sit eget uundgålige endeligt. “Edderkoppering” er en 60’er inspireret folkrocker fuld af dystre lydeffekter, fuzzguitarer og en svævende atmosfærisk slutning der kalder flokken tilbage. “Ud på landet” En melankolsk melodi der spænder fra eksperimenterende forstyrrelser over country til tranceagtigte lyde i et klaustrofobisk rum fuld af stemmer. “Er det her” og “Djævlens Horn” er bluesinspireret downerfolk der sammen med de 2 instrumentalnumre “Nattens stjerner”, “Drømmedagsprofet” og åbningen “Den sorte ged” lægger bunden i en afvigende, ukommerciel og helt igennem hjemmelavet elektroakustisk messe. DJÆVLENS HORN er det tredie udspil fra Aron. Musikken er stadig fuld af underlige dystre sange, hallucinerende lydlandskaber og en udpræget manglen på stræben efter professionalitet frem for ægthed.


Link til dette produkt:
Among The Dead (12"LP)

Aron : Among The Dead (12"LP)

Label: Orpheus

Genre: Folk Rock

Pris : 120,- DKK


Hvad heksekedlen koger over med er sjælen fuld af. Fuzzguitar, akustisk guitar, Farfisaorgel og dommedagstrommer, en sanger der ligger ned og holder fast i gulvet for ikke fuldstændigt at forsvinde fra jordens overflade, mærkelige stemmer, dæmoniske fløjter og obskure lydeffekter gennemsyrer det skrøbelige og forstyrrede lydbillede. Fuldstændigt ude i hampen garageoptagelser. Indadvendt downer folk loner psych. Hjemsøgte sange og en spøgelsesagtig stemming som fra en B-film gyser fra det virkelige liv. Primitiv cover collage og A4 insert får det hele til at ligne en glemt privatpresnings LP, og understreger I endnu højere grad den syrede stemning. Dansk hjemmelavet Psykedelisk folk fra x-On trial og Spids Nøgenhat guitarist Morten Aron. Opfølger til enmandsbandets 1. lp “Blackbeacon” (Sort Hash 001) fra 1999. Men pas på! Hvis det koger for længe er det måske dig selv der koger mest. Hvad der blev sagt om Blackbeacon: “På alle måder langt ude” Thomas Treo, Ekstra bladet


Link til dette produkt:
Testament From The Human Plantation (12"LP)

Aron : Testament From The Human Plantation (12"LP)

Label: Orpheus

Genre: Folk Rock

Pris : 120,- DKK


4. LP fra det danske psykedeliske etmandsband Aron er som sædvanlig et studie i hjemmelavet musik, gennemsyret af sær sangskrivning og ditto udførelse Fuzzguitar og buldertrommer går hånd i hånd i et univers af avantgardistiske rytmer og spastisk klimpren.

Kærlighed, Monster, UFO, Dæmon, Hallucination, Udskud, Død, Rumvæsen, Hippie, Ud-af-kroppen oplevelse, Endeligt, Farvel, Dystre tanker, Mørk skov, Had.

De fleste sange er first-takes og skrevet under indspilningen, hvilket gør denne plade til en meget improviseret og ærlig optagelse.

Indspillet juli 2009 – december 2009 i HP-studiet.


Link til dette produkt:
Life Beyond the Doghouse (12"LP)

Bobb Trimble : Life Beyond the Doghouse (12"LP)

Label: Orpheus

Genre: Folk Rock

Pris : 120,- DKK


Det er sjældent at man fra første tone på en plade bliver draget ind i en så hudløst ærlig verden som Bobb Trimbles. Et univers for sig selv, et musikalsk liv på den anden side af definerede rammer for almindelig opførsel. Psykedelisk folk, real-people musik, religiøse visioner. Det er svært at sætte mærkat på Bobbs musik.

Life Beyond the Doghouse består af ikke tidligere udgivne studieoptagelser fra 1983 og 1986.

Side 1 er et møde med Bobbs gamle backingband Violent Reactions fra Iron Curtain Innocence LP-en fra 1980. De 6–7 år der er gået mellem de to optagelser har ikke gjort musikken mere mainstream. Stemningen er mørk og klaustrofobisk. Sangene er desperate og sælsomt drømmende i deres udtryk. Bobb svæver som en urørlig spøgelsesagtig fremkaldelse, gennem tusmørket. Og stemmen, uuuuuuuuhhhh.

Side 2 “The Crippled Dog Band” er optagelser fra 1983. Fuzzguitar med phaser ad libitum. Uhæmmet mikrofon til alle bandmedlemmer, punk attitude fra først til sidst. Psykedelisk folkpunk fuld af lyde der ikke burde være der. På trods af de 20 år der gået siden optagelserne, er det ligeså friskt og tidsløst som imorgen.

Amerikanske Bobb Trimble kommer fra Worchester, Massachusetts, hvor han har levet en musikalsk skygge tilværelse siden slutningen af 70’erne. Bobb har op til start 90’erne spillet på den lokale undergrundsscene.
Bobb Trimble et fuldstændigt ukendt fænomen udenfor pladesamler kredse. Hans indtil nu eneste to LP’er: “Iron Curtain Innocence” (1980) og “Harvest of Dreams” (1982) er idag meget sjældne samlerobjekter i tusind kroner klassen. Det er derfor heller ikke mærkeligt at han er så ukendt som han er. Det vil vi prøve at råde bod på nu. Gør dig selv en tjeneste og hør det her musik.


Link til dette produkt:
Solskinsliv (12"LP)

De Sydfynske Alpedrenge : Solskinsliv (12"LP)

Label: Orpheus

Genre: Folk Rock

Pris : 120,- DKK


Uudgivet akustisk folkrock fra Odense optaget i årene 1972–1974.

Psykedelisk, progressivt, blues, jazz inspirationer med engelske tekster.

Fuld orkesteropsætning guitar, kontrabas, violin, piano, xylofon og en stemme der leder tanken hen på Common people og Ritchie Havens. Hvis vi ikke vidste bedre kunne det have været en længst glemt Gary Higgins møder Beatles møder Neil Young optagelse.

Både lyd og cover er taget fra det originale bånd, der i ægte hippiestil var udsmykket med et flot og syret billede.

Alpedrengene turnerede på Fyn i årene 1970 -75, men havde som andre svært ved at slippe igennem til den Københavnske scene.
Havde De Sydfynske Alpedrenge udgivet en plade dengang havde den idag været et hundedyrt og højt skattet samlerobjekt på verdensplan pga den høje musikalitet, den gennemført akustiske lyd og sangskrivning af meget høj kvalitet.


Link til dette produkt:
Lady of the Mountain (12"LP)

Elmira : Lady of the Mountain (12"LP)

Label: Orpheus

Genre: Folk Rock

Pris : 120,- DKK


Gladsaxe har lagt ryg og navn til mangt og meget gennem tiderne, men et
band som Elmira kan betonforstaden kun være stolt af.

I slutningen af 60´erne samlede nogle langhårede fyre sig i bandet
Elmira. Fra omkring 71–78 fyrede de den grundigt af i lokalområdet.
Siden hørte ingen noget til dem, før Orpheus Records fik fingre i nogle
gamle mugne bånd.

Elmira er et helt igennem syret hardrockband med en lyd, man kun kan få,
når det hele er optaget live i øvelokalet, som i dette tilfælde var aulaen på en ungdomsklub.
beskidt, råt og vildt.

Sæt dig ned og skru op og lyt til Spacewoman.
Så bliver det ikke meget bedre.
Var denne plade udkommet i midten af 70`erne havde den været et dyrt
samlerobjekt i dag.

Elmira er:
Tom Skjødt: Guitar
Bjarne Christensen: Bas
Peter Kongsgård: Keyboards
Jens Bagge: Trommer
Steen Brylle: Sang

NB: I kølvandet på udgivelsen af pladen er Elmira begyndt at spille
sammen igen og lyder fuldstændigt ligeså syret som i ´73.


Link til dette produkt:
Freed (12"LP)

Freed : Freed (12"LP)

Label: Orpheus

Genre: Folk Rock

Pris : 120,- DKK


Uudgivne studieoptagelser fra sommeren 1970. Dette skulle have været Freeds springbræt til en bedre skæbne men endte i glemmebogen som så mange andre.
Hammondorgel, fuzzguitar og melankolsk vokalarbejde. Blues,beat,rock,folk,pop og psykedelisk musik, inspireret af Mayall, Santana og Doors.
Lyden er meget 1968 i sin variationen mellem akustisk og elektrisk materiale.
Mixet og optaget af Freed og Tommy Seebach i tommy’s studie på en enkelt dag.
Freed tournerede 68–71 Danmark, Tyskland og sverige.
Fra 1968 kom Helmuth Ozolins fra Clidows med på guitar.

På trods af en ihærdig indsats, fik Freed ikke engang et komma i de danske rockbøger. Dette gør dem til en komplet ukendt og manglende brik i den danske rockundergrunds varierede lyd på kanten af 70’erne.

Med LP’en følger et 20-siders insert fra forsangerens personlige scrapbog med masser af fotografier, historie og duft af svunden tid.
140 gr. vinyl. psykedelisk grøn, sort og lilla cover.


Link til dette produkt:
Deva (12"LP)

Lotus Krokus : Deva (12"LP)

Label: Orpheus Pæne Ting

Genre: Folk

Pris : 120,- DKK


Michael Marino er tilbage med sin anden dansksprogede folk LP.
Musikken er drømmende og svævende, tæt på og fjern.
De akustiske og elektriske strengeinstrumenters lyde blandes i forførende mønstre med fløjternes og orglets bløde brus.
En gennemført hippieplade fra en nutidig kunstner.
Marino har taget skridtet videre og tappet sine sange tættere fra kildens udspring og rammer dermed bredt med skuddet fra sin blomsterpistol.

Deva er optaget i Kollektivet Trillebo og på landet hos Palle med et dygtigt og velspillende backingband bestående af Palle Hjorth, Jesper Christiansen, Jacob Møller, Adam Buus, Asker Rasmussen, Emil Johansson, Jesper Møller, Per Worm og Sigrid.


Link til dette produkt:
Drømmenes Formløse Have (12"LP)

Lotus Krokus : Drømmenes Formløse Have (12"LP)

Label: Orpheus Pæne Ting

Genre: Folk

Pris : 120,- DKK


Lotus Krokus er musikeren, sangeren og sangskriveren Michael Marino.

“Drømmenes formløse have” er magisk stemning og eventyrlig musik, bygget op omkring en rejse i et drømmeunivers, der på en metaforisk og psykedelisk facon beskriver menneskets drømme som en vej mod erkendelse.

stilmæssigt, tekstmæssigt og lydmæssigt Inspireret af Hinduisme, gamle danske folkesagn, Syre-Blues og psykedelisk folk.

Overdådige munkeagtige kor, klokkespil, fløjter, tablas, tamburiner, flyvende wah-guitarer følger den akustiske guitar spillet af en søgende vandringsmand.

Michael Marino fra Aalborg spiller i bandet Himmelvand, men er med sit eget soloprojekt gået meget længere ud af trippets sti. Følg med og lad de elektroakustiske udladninger være lydsporet til din indre film.

Sangene er skrevet i perioden 2001–2004, mens pladen er optaget i Januar 2003 og August 2004. Med i studiet var guitaristen Jacob Møller og Poul Åge Hersland på tværfløjte. Lotus Krokus optræder flittigt over hele Danmark og kan besøges på www.lotuskrokus.dk


Link til dette produkt:
Somewhere in the Lovely Nowhere (12"LP)

Mental Midget : Somewhere in the Lovely Nowhere (12"2LP)

Label: Orpheus

Genre: Rock

Pris : 120,- DKK


Kvinder og børn først. Så er det ned i bunkeren. Gem dig hvis du kan. Dette er så virkeligt som det kan blive. Ikke noget svagt, midtsøgende poplort her.
Rigtigt, virkeligt langt ude musik fra en bande hårdt narkoramte syrehoveder. København 1983: et af de mærkeligste og mest obskure bands i dansk rockhistorie bliver født. To koncerter og et radiointerview var alt hvad dette mørke og forstyrrede sammenrend kunne svinge sig op til. Heldigvis brugte de lang tid på at nå et højere bevidsthedslag, øve og indspille. Garagelyd, stoffremkaldt intensitet, lange jams og demente sange, det er her altsammen.
Midgets var en videre udvikling fra den første danske punkbølge, og inkluderede bl.a. et x-sodsmedlem og Fritz bonfils fra Before. Bandet prøvede at opnå total musisk frihed inspireret af bl.a. Doors, Love og Hendrix. På trods af at der var en flirt med psykedelisk musik i den danske undergrund på det tidspunkt, var deres udgangspunkt med til at dødsdømme bandet allerede på forhånd.
De holdt kun sammen i et år, men som man kan høre på Dobbel LP’en brændte de op i 1983. Titler som “The life of a junkie is the life of a nigger”, “Paranoid wreck”, “Shadows in the dark” og “Lucifer on the wall” siger det hele.
Hvis du skal høre begge LP’er i træk, så sørg for at du er udhvilet, frisk og ved dine fulde fem. Der ryger måske en prop eller to når nålen først har lagt sig fast i rillerne. Det eneste vi kan komme i tanke om som reference er et mindre art-inspireret, mere rockende No Knox eller amerikanske Yahova 13, hvis de havde været fra den danske punkscene i starten af 80’erne.
Krydret med korte brudstykker af interview fra Radio Sokkelund. Insert med bandhistorie leveret af bandet.
Som forsanger fritz siger på pladen: “Man kan godt kalde os et psykedelisk band, da vi godt kan lide at være høje eller stenede når vi spiller”.


Link til dette produkt:
No Sign of a Sign (12"LP)

Morten Barfoed : No Sign Of A Sign

Label: Orpheus

Genre: Rock

Pris : 120,- DKK


Psykedelisk DIY lonerfolk fra midtfirsernes københavnske undergrund. Rockmusikken har altid været fuld af enspændere og skæve esistenser. Morten Barfoed er en sådan.
Alle sange på No sign of a sign er optaget på en 4-spors båndoptager i Morten Barfoeds et-værelses lejlighed i Københavns Nordvestkvarter i tidsrummet 1986–1988 og skrevet og spillet af kunstneren selv.
No sign of a sign består af 11 vedkommende og ærlige sange om kærlighed, verdenen, ensomhed, månen, regnen og iskolde Kong Vinter og giver et sjældent indblik i et primitivt genis musikalske vision
Musikken spænder fra folkede, psykedeliske og progressive lydlandskaber til små popperler, der er svære at få ud af hovedet.


Link til dette produkt:
Før Lyset Forsvinder (12"LP)

Nicolai Vilhelm Tell : Før Lyset Forsvinder (12"LP)

Label: Orpheus

Genre: Folk Rock

Pris : 120,- DKK


Efter at have gemt sig i midtsjællands buske og krat i al for lang tid får vi nu alle et glimt af tusmørkets melankolske farvel til dagen og begyndende omfavnelse af natten.
Multiinstrumentalisten Nicolai Vilhelm Tell er ude med sit første album. Tætpakket med progressiv psykedelisk rock og folk.
Ved hjælp af hammondorgel, violiner, fløjter, fuzzguitar, bas og trommer hvirvles man rundt i sådan en grad, at Ringsted ligeså godt kunne ligge dybt inde i de svenske skove.
Musikken er optaget i Nicolais eget studie mellem 2002 –2006, inspireret af Hansson, Alrune rod, International Harvester, Bifrost og en lang række af mere eller mindre obskure nordiske orkestre.


Link til dette produkt:
Langt Ude i Skoven (12"LP)

Polyfeen : Langt Ude i Skoven (12"LP)

Label: Orpheus

Genre: Folk Rock

Pris : 120,- DKK


Egentlig skulle de have heddet Polyfem efter kyklopen i Odyseen, men
nogen kom til at stave navnet forke-ert (de er fra Næstved).
Polyfeen er inspireret af Culpeper, Day of Phoenix og Colloseum.
De danske tekster drejer deres udtryk lidt i retning af Alrune Rod, som de lød på de to første plader.
Polyfeen eksisterede fra 1970 til 1973.
Meget hurtigt fik bandet rygte som et kompetent live-band og turnerede med Hurdy Gurdy, Gasolin og Rainbow Band.
De spillede også på den anden Roskilde Festival i 1972.

Musikken er både struktureret og improviseret og ender ofte i
psykedeliske udkoksninger
Så vidt vides repræsenterer “Langt Ude i Skoven” de eneste eksisterende
optagelser med dette originale band. Koncerten fandt sted på Nysted
Ungdomsskole på Lolland 18/2 1972.
Lyden er rå og ærlig og fuldstændig i tidens ånd.

Polyfeen er:

Erik Hansen: Sang
Palle Bang Stjernholm Nielsen: Trommer
Finn Sørensen: Guitar
Anders Olsen: Bas
Per Hugo Rotbøll Nielsen: Orgel
Erling Jelen: Tekniker


Link til dette produkt:
En Mærkelig Kop Te (CD)

Spids Nøgenhat : En Mærkelig Kop Te (CD)

Label: Orpheus

Genre: Folk Rock

Pris : 120,- DKK


Spids Nøgenhat startede i 1996 som et løst jamprojekt mellem Aramis,
Hobitten og Aron (på det tidspunkt alle medlemmer af det københavnske
psych-rock orkester On Trial).
I starten bestod Spids Nøgenhats sæt af covernumre af 13th Floor
Elevators, Love, Pearls Before Swine, Damon og andre mærkelige
kunstnere.
Senere skiftede stilen til danske klassikere som Alrune Rod,
Skousen og Ingemann, Røde Mor, Tømrerclaus og Cinderella.
Aramis begyndte at skrive numre på dansk og det er disse numre,
der er endt på albummet “En Mærkelig Kop Te”.
Pladen indeholder psykedelisk rockmusik med hjernevridende danske
tekster og en guitarlyd, man ikke har hørt magen til, siden fuzz- og wah-pedalen blev afskaffet.

Spids Nøgenhat består af:

Aramis: Sang, guitar, autoharpe, klaverstrenge, bas, trommer og orgel.
Aron: Fuzzguitar.
Hobitten: Ekkofuzzguitar.


Link til dette produkt:
En Mærkelig Kop Te (12"LP)

Spids Nøgenhat : En Mærkelig Kop Te (12"LP)

Label: Orpheus

Genre: Folk Rock

Pris : 120,- DKK


Spids Nøgenhat startede i 1996 som et løst jamprojekt mellem Aramis,
Hobitten og Aron (på det tidspunkt alle medlemmer af det københavnske
psych-rock orkester On Trial).
I starten bestod Spids Nøgenhats sæt af covernumre af 13th Floor
Elevators, Love, Pearls Before Swine, Damon og andre mærkelige
kunstnere.
Senere skiftede stilen til danske klassikere som Alrune Rod,
Skousen og Ingemann, Røde Mor, Tømrerclaus og Cinderella.
Aramis begyndte at skrive numre på dansk og det er disse numre,
der er endt på albummet “En Mærkelig Kop Te”.
Pladen indeholder psykedelisk rockmusik med hjernevridende danske
tekster og en guitarlyd, man ikke har hørt magen til, siden fuzz- og wah-pedalen blev afskaffet.

Spids Nøgenhat består af:

Aramis: Sang, guitar, autoharpe, klaverstrenge, bas, trommer og orgel.
Aron: Fuzzguitar.
Hobitten: Ekkofuzzguitar.


Link til dette produkt:
Fa-sol (12"LP)

The Walking Owl : Fa-sol (12"LP)

Label: Orpheus

Genre: Folk Rock

Pris : 120,- DKK


En sanger, en akustisk guitar, tablas, fender rhodes og naturlyde kombineret med en kompleks sangstruktur.
Jefferson airplane, John Fahey, Bobb Trimble og St Michael ligger og lurer lige bag hvert guitaranslag.
Den musikalsk håndværksmæssige kunnen er stort set uhørt i dansk undergrundsmusik.
Teksterne, sangen og den simple rendyrkede skønhed, der stråler ud fra de 17 numre på hans første officielle udgivelse kan få enhver til at miste grebet og bare give slip.
Spirituel eventyrsmusik der strækker sig fra jordens dybeste rødder til den anden side af universets stjerner. Langt væk og tæt på.
På mange måder en varm og rørende plade.

I denne imponerende samling er det det svært at vælge et par sange ud, men åbningsnummeret “underworld”, “The wondrous dream of orangeland” og “In the land of answers” er oplagte.

Hvor kommer Uglen fra?

I slutningen af 80’erne kunne man på Københavns gader og stræder se hjemmelavede plakater med alfer flyvende i mangefarvede eventyrslandskaber. Den psykedeliske attitude stak sit syrede hovede frem. En gemt eller forlængst glemt måde at være sammen på voksede stille og roligt op uden for den store offentligheds enøjede vælde. Fuldmånefester blev arrangeret. Lyden af tabla, sitar og piger med englestemmer flød sammen i kæmpestore og timelange trancejams.
“Tag et instrument og følg rytmen”! Sådan var det i hippiekollektivet. Sammen med et par andre bands under den elektriske stjerne himmel, rejste orkestret SANSERUS sig hurtigt til at blive en permanent gæst til fuldmånefesterne. Sanserus gjorde mildest talt intet for at deres musik på nogen måde skulle ud til den store offentlighed. De spillede bare, i nuet. Når den psykedeliske musik, kombineret med naturlige urter, flød fra højttalerne, forlod alle jorden. Mange sjæle blev løftet gennem tid og rum.
Om de alle kom tilbage ved jeg ikke.
Jeg ved bare at guitaristen næsten 10 år senere indspillede en samling fantastiske sange.


Link til dette produkt:
Rejsen til Yenan (12"LP)

Vindharpen : Rejsen til Yenan (12"LP)

Label: Orpheus

Genre: Folk Rock

Pris : 120,- DKK


Rejsen til yenan er en vaskeægte undergrundsudgivelse, der først så dagens lys i form af et kassettebånd udgivet på bandets eget forlag Lommelyd.

Allerede fra det første anslag føres man ind i en mystisk verden med alle slags eksotiske instrumenter og stemninger. Den akustiske lyd skifter mellem hypnotiske instrumentallandskaber og skrøbelig, melankolsk folk.
Sigøjnerviolin, stenede ragaer og baglænsstemmer skal nok få den indre flipper ud af skabet. Vindharpens progressive og psykedeliske folkrock tager dig på en rejse til et fjernt land, fuld af eventyrblomster og flyvende tæpper.
Vi har haft held til at genskabe den krystalklare lyd direkte fra masterbåndet. Hvis det lyder som noget for dig, så letter vi nu.

I dansk rockhistorie er der meget få eksempler på denne blanding af orientalsk og vesterlandsk musik. På nær et par obskure syreplader er der næppe proppet så meget sitar ned i en dansk udgivelse, hverken før eller siden.

VINDHARPEN er:

CHRISTIAN RISGAARD: violinen, klaver.
LARS STAGIS og IB KORNUM: bas, guitar .
NILS TORP (Kliche, Souvenirs): sitar .
Alle synger og spiller derudover på et hav af obskure instrumenter og tibetansk tempel- tingel-tangel.


Link til dette produkt: