NYHEDER

Skvulp er orkesteret, der har viet sit liv til den kontemporære sømandsmusik – med hjerterne på rette tid og sted emballeres alvorsfulde og vedkommende løjer i syge og raske sømandsviser. Skvulp spiller med andre ord hjemmegjorte, røgfri og hæderlige samtidssømandssange – en varm og interessant musik, der gør dig og dine opmærksomme på, hvad Livet også kan være. Post-intellektuel sømands-jive, kort sagt. Og man må gerne danse.

Dette band må siges at være landets eneste eksponenter overhovedet for en habil, humoristisk og himmelråbende veldrejet sømands-folk. Et hold af velspillende fuldblodsmusikanter, bevandret og hjemme i et hav af genrer, udgør ét af den danske neo-folkscenes mest forfriskende tiltag.

‘Nektar over Elverhøj’ er Skvulps albumdebut, der byder på historier fra de syv verdenshave og en fantastisk musisk smeltedigel af verdensmusik, nordisk folk, progressiv jazzrock, kompositionsmusik og alt derimellem!

Biografi:

Til rette vedkommende
Tællepråsen tindrer i Kahyttens Mulm, medens Pennen delirisk bedanser disse Ark og former mit Vidnesbyrd om nærværende Fonogram. Må Bølgerne være mit Budskab nådigt og se til, at det rette Blik må falde på mit Brev!
 
Kære Medmenneske, som måtte få dette i Hænde: Du overdrages hermed Ansvaret for Videreformidling af et spagt Udråb fra en Sømand på åbent Hav.
 
Orkestret Skvulp debuterer med Værket ”Nektar over Elverhøj”.
 
Da en krølhåret Kraftkarl med strålende Øjne skænkede mig denne Gave, modtog jeg den med nogen Vantro. Purken var Orkestrets Trækspilsgast og fortalte med største Inderlighed om denne Samling af havfarende Spillemænd, der havde organiseret sig under det besynderlige Navn Skvulp. Hvad var de ude på? Han imødekom min Undren:
 
”Det åbne Hav!” sagde han, ”Vi er ude på det åbne Hav, og vi kommer ikke hjem foreløbig! Nok har vi en Genre i hver Havn, men Musikken opstod kun, fordi vi fulgte vore Drømme og stod til Søs! Vi er Orkestret med de bare Næver! Vi skruer Bissen af og på efter Forgodtbefindende, og vi frygter hverken Glæder eller Sorger! ”
 
Jeg studsede, og spurgte Ynglingen, hvad der mon kunne ligge til Grund for denne Fortabelse til Sømandsmusikken? Han blev med ét blank i Blikket, hans Ansigt mørknedes, og han satte sig ned på en Taburet, hvor han støttede Hagen på sine gustenblege, men adrætte Hænder.
 
”Det er svært at forklare… Svovlgab og Syv fik mig med i det. De sagde, det ville være sjovt, og at jeg med Tiden ville få Penge for det. Det er der ikke blevet noget af! Så kom de med Forklaringen om, at det var Folklore og en Mytologi med eksistentielle Temaer. Ja, du ved, Længsel og den Slags.” Han rejste sig med Gråd i Øjnene og knyttede sine Næver. ”De stak mig Blår i Øjnene med deres lange, lyriske Fingre!”
 
Han placerede sin Tunge mellem den bævende Underlæbe og de nederste Fortænder. ”Det bliver en helt særlig Kompot af Folkemusik og Verdensmusik! Der er en allegorisk Sammenhæng med vore egne Liv! Der ligger et politisk Udsagn i at dyrke Danskhed og Landets musiske Tradition på andre Præmisser end Ole Hyltofts!” vrængede han spottende.
 
Han tav kort og kiggede forundret op mod Himlen, og pludselig var hans fromme Smil atter at spore. Vreden i hans Øjne var ganske forsvundet.
 
”Og de havde Ret, havde de! Thi enhver Bølge indledes af et Skvulp, og når selv den største Tsunami har lagt sig, er der kun Skvulp tilbage.” Han gik hen til Rælingen og lænede sig nonchalant ud over den, medens han betragtede det vuggende Havspejl. ”Ser du, Livet handler jo vitterligt om at følge sine Drømme og stå til Søs, men i lige så høj grad om Forvirringen over, hvor det egentlig er, man er på Vej hen. At skrive Sange om at sejle er jo et Middel mod Længslen mod Målet og en Påmindelse om, at når det er Målet at være på Rejse, så er man der jo allerede. ”
 
Han vendte sig igen mod mig. Med en uudgrundelig Grimasse stak han mig Næven og derpå et Eksemplar af ”Nektar over Elverhøj”. Jeg var mildest talt konfus! Pladen gjorde dog så uudsletteligt et Indtryk på mig, at jeg nu anser det for absolut magtpåliggende, at viderebringe dette lille Under og Budskabet herom.
 
Den Krølhårede så jeg aldrig siden, men et Rygte, der farer med Vestenvindens Hast, beretter om et kontemporært Sømandsorkester, der i deres Optrædener skulle være helt på Højde med Coldplay!
 
Hengivne Hilsner
Warni Marino