Tryk på “Læg i kurv” for at købe en plade.
Tryk på “Lyt” eller “Læs mere” for at se flere detaljer for udgivelsen.
Der kan betales med Dankort, eDankort, MasterCard, Maestro, Visa, Visa Electron, JCB og American Express, alle beløb opgives i danske kroner.
Forventet leveringstid er 7 hverdage på alle ordrer
Web-butikken drives af:
Labelkollektiv Distribution
v/ MindTheDot
Poul Paghs Gade 9, 3. th.
9000 Aalborg
CVR: 29544735
Tlf.: 20 87 71 53
E-mail: dist@labelkollektiv.com
Airborne er andet album fra Rasmus Elm Rasmussens Aerosol-projekt.
Som medlem af post-rock bandet Limp (Morr Music) har Rasmus, i fællesskab med bandkammeraterne
Jonas Munk (manual), Jakob Skøtt (syntaks) og Jess Kahr, været med til at introducere en særlig lyd, som de fire har plejet og rendyrket i hvert deres soloprojekt.
Aerosol-projektet har eksisteret siden 2000. Første EP blev udgivet på det franske selskab Active Suspension i 2001. Siden er fulgt en række compilation-bidrag og remixes på internationale pladeselskaber, suppleret med koncerter i ind og udland. Kun et enkelt album er det dog indtil videre blevet til – All that is Solid melts in to Air på det engelske Unlabel i 2006. Med Airborne er opfølgeren efter lang tids arbejde endelig klar.
Rasmussens tilgang til den sol-vædede post-shoegaze-lyd, som er fælles for hele limpkollektivet, har et klart defineret psykedelisk præg samt en åben og drømmende atmosfære.
Den skærpede fornemmelse af bevidsthedsudvidelse er dog aldrig fortænkt eller overdreven. I stedet rummer Airborne en stærk selvbevidsthed, som kommer fuldt til udtryk i den svimlende og langsomt fortærende “Psychedelic Coffee Buzz”. En sang baseret på en tur igennem Morokko, der med stor sikkerhed har inkluderet rigelige doser søvnunderskud, solopgange og selvfølgelig spandevis af kaffe.
Numre som det indledende “Midnight Ride Down the Mental Freeway” og det afsluttende “Softly Slipping” er ekstatisk blændende electronicashoegaze med sydende rytmik, glimtende guitarer, luftige synthesizer-figurer samt insisterende akustiske guitarlinjer.
Airborne er en personlig lytteoplevelse af de bedste. Hver sang er et landskab og hvert af disse tågede landskaber har sin helt egen historie. Læn dig tilbage og flyv med.