Tryk på “Læg i kurv” for at købe en plade.
Tryk på “Lyt” eller “Læs mere” for at se flere detaljer for udgivelsen.
Der kan betales med Dankort, eDankort, MasterCard, Maestro, Visa, Visa Electron, JCB og American Express, alle beløb opgives i danske kroner.
Forventet leveringstid er 7 hverdage på alle ordrer
Web-butikken drives af:
Labelkollektiv Distribution
v/ MindTheDot
Poul Paghs Gade 9, 3. th.
9000 Aalborg
CVR: 29544735
Tlf.: 20 87 71 53
E-mail: dist@labelkollektiv.com
Label: Merger
Genre: Experimental Rock
Pris : 110,- DKKDet er ét af årets mest roste danske bands, der debuterer den 6 december. Og det sker ikke på CD. Og det sker ikke i det vanlige album format.
Marybell Katastrophy har sagt pænt nej tak til de pladeselskabs-tilbud bandet fik efter deres optrædener på henhv. SPOT og Roskilde Festival. I stedet har de valgt at tage styringen selv, og udsende deres musik på lige dén måde, som de selv ønsker. Udgivelsen sker i samarbejde med bandets management, Merger.
This is the one udsendes i to formater:
-> på 10” vinyl, i 500 nummererede eksemplarer der hver især dekoreres af venner, familie, børn, kunstnere, fremmede & andet godt-folk. Med andre ord; ikke ét cover bliver ens.
-> som download udelukkende fra marybell.dk. Her kan man selv bestemme prisen.
This is the one er ikke et debutalbum – det er fem sange, der viser Marybell anno november 2007. Senere følger så flere sange. Hvilke og hvornår, er 100% op til bandet selv.
Udgivelsen kan på overfladen ses som et ’opgør’ med både cd-formatet og det traditionelle album format. Under overfladen er det et ønske om at lege uden restriktioner, at gøre hvad man vil, når man vil. Også at lave musik på andre formater og måder – senest har bandet f.eks. leveret al musik & jingles til DR2-serien Frank Molinos Forunderlige Fortællinger.
Marybell Katastrophy har på meget kort tid – debutkoncerten var i juli 2006 – formået at henrykke i ind- og udland. Bandet har turneret Frankrig + Tyskland, og fik i år æren af at åbne SPOT Festivalen. Politiken skrev: ”... en åbenbaring af en koncert (...) befriende højt til loftet, da Marybell Katastrophy åbnede Spot. Marie Højlunds nye kvartet har endnu ikke et album parat, men de kompositoriske evner, der blev stillet til skue i Musikhusets store sal, var overrumplende inspirerede og båret af stærke kunstneriske ambitioner (...) Det var let og tungt på én gang, da en af dansk musiks uslebne diamanter pludselig glimtede med forbløffende styrke.” Politiken, 2/6–07.
Information skrev: ”Marybell Katastrophy satte en høj en standard som første optrædende kunstner på dette års Spot. Og sikke et brag af en åbningskoncert.” Information, 1/6–07
Kort efter optrådte bandet på årets Roskilde Festival.
Musikalsk svæver beskrivelserne mellem ”Bangles på syre. Kate Bush vendt på hovedet i et nyt årtusinde” og “et forrygende kollektiv, der har imaginære beboere fra både Pixies og Chicks On Speeds. En slags spraglet avantgardepop?”
Det er modsætningerne der mødes. Det stille og det eksplosive. Harmonier og disharmonier. Og som de selv synger: ’Playful and distorted’.
Label: Merger
Genre: Experimental Rock
Pris : 110,- DKKNår Marybell Katastrophy 12. marts udgiver deres EP nr. 2 “You Are The Two” vil de, ligesom på “This Is The One” i december 2007, kun udgive i vinyl- og downloadformat. Denne gang bliver det på måske verdens største cover, intet mindre.
Ved sidste udgivelse blev 500 10” vinyler dekoreret individuelt af venner, familie og lokale kunstnere.
Ved den nye udgivelse føres dekorationsidéen videre. I samarbejde med billedkunstnerne Jakob Schweppenhäuser og Mathias Sæderup fra Århus skabtes i weekenden et 36 kvadratmeter stort maleri ud af et lærred på 500 10”-vinyler.
Maleriet skilles fra hinanden umiddelbart efter værket er færdigt mandag. Værket vil blive fotograferet og trykt på forsiden af coveret, således at hvert cover er en puslespilsbrik til det maleri, der er på forsiden. Værket vil blive nummereret så man efterfølgende vil få mulighed for at finde ud af (på marybell.dk og myspace.com/marybellkatastrophy), hvilken 500-del del af af værket man har fået. På den måde bliver også et sammenhængende værk spredt ud over hele verden.