Little Bad Bear

Ride Against The Wind (CD)

The First Miles : Ride Against The Wind (CD)

Label: Little Bad Bear

Genre: Rock

Pris : 120,- DKK


Der har været stille længe. Men nu er bandet The First Miles endelig klar til at præsentere sit andet album med håndspillet rock og blødende countryballader. Mandag d. 21. september 2009 udkommer ‘Ride Against The Wind’ – et album, der har været fire år undervejs og emmer af melankoli og åbne vidder.

Lyden er slidt og længselsfuld og læner sig smukt op ad teksterne, der handler om at slingre sig vej gennem kærlighed, sorg, mudderhuller og støvregn.
– Det lyder så storladent, men i virkeligheden handler det bare om at føle sig alene, fuld, fyldt op, forladt eller glimtvis lykkelig – følelser, de fleste kender til, siger Jeppe Foldager, der skrier bandets sange og lægger egen rå vokal til teksterne.
– Forskellen er bare, at vi får det ned på papir og ud gennem højttalerne.

Aalborg-bandets musik giver mindelser om Bruce Springsteen, Lucinda Williams og Whiskeytown og har allerede fundet vej til lyttere over det meste af verden. Deres første album ‘Aim For The Heart, Go” udkom i Skandinavien, USA og Canada i 2005 og fik stor ros af både anmeldere og publikum. The First Miles blev spillet på canadiske, hollandske og belgiske radiostationer, og blev dengang hyret til at spille sammen med artister som John Fogerty, Tim Christensen, The Sandmen og The Giorgia Satellites. Nu er de her igen.

- Efter fire år i studiet er vi i den grad klar til at indtage alverdens barer, ladvogne – og gerne et enkelt stadion, smiler Jeppe Foldager.

Sammen med resten af bandet er han lokalt berygtet for medrivende koncerter, der sætter gang i støvletramp, luftguitarer og hede kys.

Den nye plade udgives gennem Little Bad Bear og bliver distribueret af At:tack Music, Labelkollektiv og amerikanske It’s A Trap Records.


Link til dette produkt: