Indie

Mindre end et år efter udgivelsen af det anmelderroste album 421 Wythe Avenue er indiekollektivet Alcoholic Faith Mission klar med deres 3. album; Let This Be The Last Night We Care.

2009 blev året, hvor Alcoholic Faith Mission fik hul igennem. Fra at være totalt ukendte før udgivelsen af 421 Wythe Avenue i april ’09, kunne gruppen bare ni måneder senere ved årets afslutning se tilbage på tre
succesfulde ture i Europe og spritnye pladekontrakter i Japan og USA.
Udover at få fire numre på soundtracket til en canadisk film, havde knap 10.000 bloggere og musikjournalister fra hele verdenen taget bandet og pladen til deres hjerter – og de fine anmeldelser sendte 421 Wythe Avenue på mange Års Bedste-lister rundt omkring på kloden.
Let This Be The Last Night We Care fortsætter lydmæssigt, hvor 421 Wythe Avenue slap; stadig med intensitet og dynamik, som både er blevet sammenlignet med bands som Arcade Fire og Broken Social Scene, men
også med mere bløde acts som Bon Iver, Tunng og Iron & Wine.
Alcoholic Faith Mission er en maskine af elektroniske synths og samples blandet med analoge og akustiske instrumenter som horn, guitar, perkussion, bas, trommer og store vokalarrangementer.

2009 var et fantastisk år for Alcoholic Faith Mission, og det bliver spændende at se hvordan 2010 vil forløbe.
Let This Be The Last Night We Care udkommer 5. marts, og foruden to ture i Europa kommer bandet senere på året til både Japan og USA.

Mindre end et år efter udgivelsen af det anmelderroste album 421 Wythe Avenue er indiekollektivet Alcoholic Faith Mission klar med deres 3. album; Let This Be The Last Night We Care.

2009 blev året, hvor Alcoholic Faith Mission fik hul igennem. Fra at være totalt ukendte før udgivelsen af 421 Wythe Avenue i april ’09, kunne gruppen bare ni måneder senere ved årets afslutning se tilbage på tre
succesfulde ture i Europe og spritnye pladekontrakter i Japan og USA.
Udover at få fire numre på soundtracket til en canadisk film, havde knap 10.000 bloggere og musikjournalister fra hele verdenen taget bandet og pladen til deres hjerter – og de fine anmeldelser sendte 421 Wythe Avenue på mange Års Bedste-lister rundt omkring på kloden.
Let This Be The Last Night We Care fortsætter lydmæssigt, hvor 421 Wythe Avenue slap; stadig med intensitet og dynamik, som både er blevet sammenlignet med bands som Arcade Fire og Broken Social Scene, men
også med mere bløde acts som Bon Iver, Tunng og Iron & Wine.
Alcoholic Faith Mission er en maskine af elektroniske synths og samples blandet med analoge og akustiske instrumenter som horn, guitar, perkussion, bas, trommer og store vokalarrangementer.

2009 var et fantastisk år for Alcoholic Faith Mission, og det bliver spændende at se hvordan 2010 vil forløbe.
Let This Be The Last Night We Care udkommer 5. marts, og foruden to ture i Europa kommer bandet senere på året til både Japan og USA.

attrap blev dannet i efteråret 2004 under en novemberlængsel. Oprindeligt som et soloprojekt af Jonas Petersen, men hen over efteråret 2005 udviklede attrap sig til en kvartet. attrap er resultatet af fire menneskers bestræbelser på at gøre en grim verden til et skønnere sted. attrap spiller indie-pop, med seriøsitet og melankoli, men samtidig med en spraglet og underfundig livsglæde. Musikken pendler mellem skrøbelige, naivistiske passager og brutalt skramlende, kaotiske støjhav. Fra det stille tindrende til det stormende hav slænger sig en melodiøs popsensibilitet som en silketynd og flosset rød snor. En evig dualisme afspejlet i musik og tekst, en famlende søgen efter en sandhed i en stadigt mere fragmenteret, relativ tilværelse.

Attrap har den noget utraditionelle instrumentering – klaver, bas, guitar og klarinet. Ingen trommer. Om det skrev Gaffa efter en koncert:

“Attrap er en kvartet bestående af en klaverspillende sanger samt guitar, bas og klarinet, men ingen trommer. Og den manglende rytmiske bagstopper gav et meget ukropsligt, sfærisk, drømmende lydbillede med en ditto, længselsfuld vokal i front, ikke ulig Sigur Rós, Radiohead og Jeff Buckley. Til tider rejste Attrap dog børster og lod ikke mindst klarinetten snerre, og det gav en behagelig afveksling i det ellers smukke lydunivers (...) De skal blive spændende at følge. ”

Attrap rammer en nordisk nerve i musikken, som er en hybrid mellem euforisk pop, støjende folk og traditionel nordisk indie. Inspirationen hentes bl.a fra neo-hippien Devendra Banhart, melankolikerne i Low og skovbesyngende Under Byen. Teksterne har, trods en umiddelbar gennemskuelighed, en tyngde og en kraft, der kunne vække paralleller til en blå-øjet Bob Dylan. Men alle disse forsøg på at klassificere attraps uhåndgribelige univers kommer til kort overfor selve oplevelsen af musikken – hvad enten det er på plade eller live, insisterer Attrap på at skabe en forbindelse mellem lytteren og musikken og derfra en forbindelse til det rum, hvor lytteren bliver uigenkaldeligt sig selv.

Attrap udgav d. 9. juni deres debut-EP “House of Dreams” på Warfare Records. Første single fra EP’en (sangen ”1234”) fik en flot modtagelse på P3, hvor sangen er blevet spillet flittigt. Lytterne stemte ligeledes sangen direkte ind på en 3.-plads på Det Elektriske Barometer og har siden ligget i tung rotation på DR’s kanaler. EP’en har fået pæne ord fra anmeldere både herhjemme, såvel som i USA og flere europæiske lande.

Attrap er:
Gertrud Hjelm Kongshøj – Klarinet og 2.vocal
Troels D. Holm – Bas
Johan Ask Nielsen- guitar & glockenspiel
Jonas Petersen – Klaver, ak.guitar & vocal.

Det neo-psykedeliske rock, noise-pop band Black Light White Light fra København/Malmø debuterer med EP’en, Directors Cut.
Directors Cut er indspillet i samarbejde med den svenske, prisvindende producer Johan Forsman (The Soundtrack Of Our Lives, Jens Lekman, Håkan Hellström bl.a.) i Svenska Grammofon Studion i Gøteborg, Sverige, som er et af Skandinaviens absolut bedste studier.

Bandet blev dannet som en trio i 2007 og hed dengang The Leo Johnson Experiment opkaldt efter en psykopat i David Lynch’s serie Twin Peaks. Efter udskiftning i bandet, og imens sidste hånd blev lagt på produktionen af Directors Cut sent i 2009 i København, skiftede bandet omkring stiftende bandleder Martin Ejlertsen navn til Black Light White Light med referencer til det modsætningsfyldte spænd mellem det sorte lys som et con amore for at lave mørk, fuzzy rock og det hvide lys for sangenes kontrasterende, lysende melodier.

Black Light White Light har allerede supportet beslægtede og internationalt hyldede alternative rockbands som blandt andre amerikanske Crystal Antlers (US) i Danmark og Sverige, The Soundtrack Of Our Lives (S) og danske The Blue Van.

Directors Cut er udkommet på Black Light White Light’s eget selskab, Record Records, på 7” hvidfarvet vinyl i et begrænset oplag. Den kan desuden købes som digital download worldwide i de største online butikker som iTunes, eMusic, Amazon m.fl.

http://www.blacklightwhitelight.com
http:///www.myspace.com/blackLightwhitelight
http://www.twitter.com/BlackLWhiteL

Darling Don’t Dance spiller usleben garagepop med elementer af flabet støjrock, der såvel som at fylde det mindste kælderlokale med bragende toner kan få store sale til at eksplodere. I et univers af skramlede lo-fi guitarer, utrættelige trommeslag og afgrundsdybe basgange, spiller de 3 kvinder i orkestret deres pågående og fandenivoldske skæringer, der netop er udkommet på bandets debut-ep Bare Frames 1. maj. Darling Don’t Dance er beslægtede med åndsfæller som The Breeders, Psyched up Janis og Sleater-Kinney, men orkestret ser sig absolut ikke over skulderen, når de insisterende træder på gaspedalen i den støjrockede overhalingsbane.
Bandet består af Julie Nissen, Mette Andreasen og Maria Hammelsvang, som allerede har modtaget stor opmærksomhed både inden- og udenfor Danmark, med deres poetiske støjudladninger og iørefaldende, sfæriske melodier. Darling Don’t Dance har således allerede optrådt flere gange på New Yorks eftertragtede koncertscener og det fræsende trekløver har fået æren af, at blive udnævnt til Soundvenue Selected af musikmagasinet Soundvenue i slutningen af 2008.
Førstesinglen er ”Wake Up Pity Stops”. Et stemningspiskende og hæsblæsende nummer med både nerve og præcision, som sammenfatter pigernes kompromisløse og graciøse tilgang til deres musik – altid med melodien indenfor rækkevidde.
Bare Frames indeholder 5 numre og er udkommet på både vinyl, CD-R og download 1. maj 2009.

For mere info:
www.darlingdontdance.dk
www.myspace.com/darlingdontdance

En samling af 15 sange fra Lolita Industri universet. Nogen er sat til udgivelse, nogle er b-sider, nogen er allerede udgivet – og nogle vil aldrig blive tilgængelige andre steder end på denne vinyl. Rock’n’roll, lo-fi, hi-fi, danske tekster, engelske tekster, nogen sange du kan danse til, nogen du kan være romantisk til og nogen du kan headbange til. En helt unik samling musik.

Københavnske Fifty foot spiders blander artrock, punk, indie og støj til en “dyrisk” og fremadrettet oplevelse, hvor der både er plads til at danse og tænke sig om. Den kvindelige leadvokal bakket op af den mandelige andenstemme fletter sig melodiøst i de øverste lag af af kvintettens kompositioner og giver derfor naturligt masser af plads til eksperimenterende instrumenter som blandt andet skrald, talk machine, gamle spolebånd og diverse effektmaskiner der indgår sammen med de traditionelle rytmiske instrumenter som en naturlig del af Fifty foot spiders unikke udtryk, der kan opleves for fuld udblæsning på dette album.

Gravy er synonymt med Nikolaj Grummesgaard, der sammen med sin kreative sparringspartner Jens
Søndergaard (PowerSolo) har søgt dybt i de indre lommer, og nu udsender et meget personligt album.
Albummet er indspillet i eget studie, og både her, såvel som live, stiller Gravy med hele to trommeslagere; Jens Søndergaard og Erik Toffer. Tilsat så stærke kræfter som Mads Nygaard (Sterling), Jonas Linnet (Sterling)
og Hans Emil Hansen (Traening), der alle har præget det endelige lydbillede. Albummet er mixet af ”The
Great Nalna” i Kondi Frost studiet, der tidligere har stået bag PowerSolo, The Tremolo Beer Gut og The Mopeds.

Gravy lader personligt udtryk komme før genre og tidsånd. Resultatet er albummet ”Gravy”, et indfølt,
kalejdoskopisk album, der samles af Gravys helt særegne tone af lys melankoli. Skævvreden rock og sing-a-long omkvæd tegner dette melodiske album-portræt af en social enspænder. Har man prøvet at kunne alting – og så ende med at ligge og stirre op på støvtrådene i loftet derhjemme, så er her genkendlige billeder.
I de intime stemningsbilleder mærkes det at Gravy oprindeligt var et enmands-projekt. Efter mange år i
bands som The Defectors og Godless Wicked Creeps – med de deraf følgende kompromiser – fandt Nikolaj
Grummesgaard sin indre enspænder frem, satte sig med sin guitar i et år, og komponerede fra hjertet.
Sangen ”In Love with Me” er en hilsen til dén periode.
Gravys inspiration er de sidste 50 års beatmusik – og så er den ikke længere. Der er komponeret frit uden
andet for øje end personligt udtryk og stemning. Sangenes pop omkvæd er dyppet godt og grundigt i numrenes skæve opbygning, og mange-facetterede instrumentering.
Find selv det forstemte klaver og den lille klokke.
Når du ligger med kinden mod et kradsende sofabetræk og tænker ”hvorfor mig?”, så er Gravy hos dig.
Men Gravy skal også nok samle dig op og få dig med til ”Party in the Men’s Room” og videre endnu til et
nummer, der stærkt repræsenterer Gravys særkende, det resignerede og alligevel optimistiske ”Shine On Us”.
Omdrejningspunktet for Gravy er den lyse melankoli.
En melankoli med masser af fremdrift.

Lyden af længsel. Lange skygger og kølig, vintervind i Gartnergade. Solbleget campus, søløver og stillehav i La Jolla., Green Pitch’s nye album er det usandsynlige, musikalske møde mellem Nørrebro og, Southern California. Mellem hverdag, kød og, blod og drømme og håb. Titlen er ’La Jolla’., Det er en usædvanlig smuk, idérig og, inspireret plade. Lyt til den, og lad den folde, sig ud i sin storslåede, kalejdoskopiske, slowmotion skønhed.

’La Jolla’ er indspillet af Ste Rasch, som med, stor omhyggelighed har indfanget sin og, hustruen Rex Garfields sjælfulde musiceren, hjemme i lejlighederne i Gartnergade og i, Californien. De færdige indspilninger blev, sendt til Cambridge, Massachusetts, hvor, mesterproduceren Paul Q. Kolderie, (Radiohead, The Cure, Pixies o.mfl.) mixede, det på smukkeste vis i samarbejde med, musikeren Chris Brokaw (Codeine, Thurston, More, The New Year)., Udover Rex & Ste, medvirker en lang række, musikalske venner på albummet. Lyden er, mere elektrisk og mere eksperimenterende, end vi tidligere har hørt Green Pitch., Instrumenteringen er rig og varieret, og, musikken er svær at sætte i bås.

Green Pitch fik en international karriere oven, på udgivelsen af debutalbummet ’Ace Of Hearts’, der udkom på det lille pladeselskab, Good Guy’s Recording Company i april 2005. Albummet udkom i 2007 i USA på Funzalo, Records og i England og resten af verden på, Rykodisc. Albummet fik fantastiske anmeldelser over, hele kloden og PonyRec er ekstremt glade for, at kunne præsentere det nye Green Pitch, album.

Ode To You er intuitiv og søgende rock. Et udfordrende,
melodisk og helt særegent udtryk.
Ode To You er ni numre på 42 minutter og 6 sekunder.
Ode To You er indspillet live på fem dage.
Ode To You er energi skabt at to mennesker i samme
rum med monitors og trykket fra forstærkeren i ryggen.
Ode To You er en oplevelese af at være tilstede LIVE.
Ode To You emmer af inspirationen fra mange og vidt
forskellige kilder, spændende fra Sonic Youth og Henry
Rollins til Elvin Jones og Tony Williams, men udtrykket
forbliver absolut originalt.
Halph er Thomas Nygaard (sang og guitar) og Karsten
Bagge (trommer). Ode To You er deres anden plade.
Mixet af Mario J. McNulty (David Bowie, Antony & The
Johnsons). Masteret i New York i The Lodge af Sarah
Register (Depeche Mode) og co-produced af Halph og
McNulty.

Ode To You er intuitiv og søgende rock. Et udfordrende, melodisk og helt særegent udtryk.
Ode To You er ni numre på 42 minutter og 6 sekunder. Ode To You er indspillet live på fem dage.
Ode To You er energi skabt at to mennesker i samme rum med monitors og trykket fra forstærkeren i ryggen.
Ode To You er en oplevelese af at være tilstede LIVE. Ode To You emmer af inspirationen fra mange og vidt
forskellige kilder, spændende fra Sonic Youth og Henry Rollins til Elvin Jones og Tony Williams, men udtrykket
forbliver absolut originalt.
Halph er Thomas Nygaard (sang og guitar) og Karsten Bagge (trommer). Ode To You er deres anden plade.
Mixet af Mario J. McNulty (David Bowie, Antony & The Johnsons). Masteret i New York i The Lodge af Sarah
Register (Depeche Mode) og co-produced af Halph og McNulty.

Endelig er Halph klar med deres tredje, album, opfølgeren til ”Answering, Machines”(04) og ”Ode To You”(06)., Denne gang har duoen igen allieret sig, med den amerikanske producer/tekniker, Mario McNulty (Laurie Anderson, David, Bowie, Kashmir o.a.), som bandet mødte, første gang under mixningen af ”Ode To, You”.

Samarbejdet fungerede så godt, at, de aftalte sammen at lave et album fra, start til slut – ”The World Is As You Are” er, resultatet., Pladen er mastereret hos Scott Hull, Mastering NYC af Dave McNair (Patti, Smith, Miles Davis, Jacob Dylan o.a.), “The World Is As You Are” er et meget, afbalanceret album med et mere samlet, udtryk end de to første udspil., Omdrejningspunktet er stadig det sublime, trommespil fra jazztrommeslageren, Karsten Bagge tilført et karakterfuldt, guitarspil og en direkte lyrik fra Thomas, Borge, men denne gang er der vægtet, mere over i en singer-songwriter-retning, som klæder Halph særdeles godt.,

Pladen udkommer kun på lp og som extra, bonus får køberen et sæt MP3 filer med, sig til iPod og computeren., Albummet gæstes desuden af Kasper, Eistrup (Kashmir) på både vokal og guitar.

Hands up, if you’re bored of all the recent retro anankasms and crave for genuine pop music instead! Hands up, if you got time for the sort of music not dealing with elusive trends, music that does not lose itself in a theoretical discourse! Hands up, if you got time for music that wants to tell you stories (and that in case of doubt talks to you even instrumentally)!

Well, Jersey is new, though not unknown in the closely knit musical network spanning from Berlin to Munich. Jersey are Marion Gerth (ex Fred is Dead) and Florian Zimmer (ex Lali Puna, Saroos, Iso 68), Max Punktezahl (The Notwist, Contriva, Saroos) and Noel Rademacher (Singer/Songwriter-debut was released on Lok) & Andi Haberl (The Notwist, Masha Qrella).

Starting out as a project, Jersey has now become a proper band. A band that plays pointed pop songs in a silent, intimate way.

Songs that deal with everything indierock was and is famous for: longing, melancholy, silence, euphoria. Voluptuous guitars and polyphonic voices. And some electronic interferences, of course.

Jersey are refreshingly modern in an unpretentious way. Maybe it’s because they don’t have to prove anything to anyone.

Tracklist:
1. Moondial
2. Touch The Ground
3. Shoeshine
4. Talking To Myself
5. Itinerary
6. Icebound
7. Noir A.M.
8. Jaywalk
9. Darkline
10. Half An Hour

Hands up, if you’re bored of all the recent retro anankasms and crave for genuine pop music instead! Hands up, if you got time for the sort of music not dealing with elusive trends, music that does not lose itself in a theoretical discourse! Hands up, if you got time for music that wants to tell you stories (and that in case of doubt talks to you even instrumentally)!

Well, Jersey is new, though not unknown in the closely knit musical network spanning from Berlin to Munich. Jersey are Marion Gerth (ex Fred is Dead) and Florian Zimmer (ex Lali Puna, Saroos, Iso 68), Max Punktezahl (The Notwist, Contriva, Saroos) and Noel Rademacher (Singer/Songwriter-debut was released on Lok) & Andi Haberl (The Notwist, Masha Qrella).

Starting out as a project, Jersey has now become a proper band. A band that plays pointed pop songs in a silent, intimate way.

Songs that deal with everything indierock was and is famous for: longing, melancholy, silence, euphoria. Voluptuous guitars and polyphonic voices. And some electronic interferences, of course.

Jersey are refreshingly modern in an unpretentious way. Maybe it’s because they don’t have to prove anything to anyone.

Tracklist:
1. Moondial
2. Touch The Ground
3. Shoeshine
4. Talking To Myself
5. Itinerary
6. Icebound
7. Noir A.M.
8. Jaywalk
9. Darkline
10. Half An Hour

Der er strømmet en hel del vand gennem Limfjorden, siden det aalborgensiske støj-rock band KATO udgav debutalbummet ”In The Dew” i efteråret 2007. Meningen var egentlig, at albummet kun skulle udkomme på vinyl, men vinylen blev forsinket. I stedet udkom ”In The Dew” på cd og fik en hel række lovende ord med på vejen.

”En uomtvisteligt lovende debut” skrev GAFFA og Soundvenue supplerede ”KATO viser bestemt potentiale, og der er lovende takter på indledningsnummeret ‘In My Soil’, som kombinerer det skrøbeligt slumrende med tunge, sønderslidte toner…” .

De 8 numre på ”In the Dew” befinder sig på hver sin plads i et spændingsfelt fra stramt struktureret rock over indadvendt undren til en form for febrilsk rykkende støjrock, hvor tøjlerne slippes og sluserne åbnes på vid gab. Fælles for numrene – og måske debut’ens egentlige projekt – er mødet mellem stærkt fængende melodier og en støjende rockenergi, som kan give associationer til bl.a. norske Motorpsycho. Kvartettens rå lyd gennemsyres af islandske Kristín Thóra Haraldsdóttirs ofte støjende stryger arrangementer i en skæv og forslået alliance.

KATO blev sidste forår nomineret til Rock Nord Prisen 2008, og bandet har igennem de sidste 2 år givet koncerter i det meste af landet. Men stadig lod vinylen vente på sig. Fejl fra trykkeriet i Tjekkiet samt dårlig kommunikation medførte, at bandets pladeselskab først modtog albummet i november sidste år (1 år efter oprindelig release). Nu er den så endelig klar, og denne lækre nummererede dobbelt 10 inch gatefold udgivelse, kan nu anskaffes til en særdeles fornuftig pris.

King’s Light Infantry er ikke en del af et hype, heller ikke specielt moderne, men til gengæld stilsikre og trofaste mod egne principper.

Bandets udtryk har sit fundament i en mangfoldig vifte af genrer.
Her er ingen begrænsninger, og med et godt greb i nutiden rækker bandet gerne langt tilbage i vinylsamlingen for at finde ny inspiration. Den traditionelle Folk leger her side om side med den eksperimenterende Alternative, og skulle den canadiske Indie kigge forbi, må den også være med.

Sammensat med tålmodighed og en kollektiv musikalsk bevidsthed skaber King’s Light Infantry på denne måde et autentisk sammensurium, som de med glæde fremviser ved enhver elektrisk lejlighed.
Bandet består af: Mathias Slot, Andreas Linnet Jessen, Peter Fjordbak, Lone Slot Nielsen, Morten Gisselbæk

Livaventura was founded by Per Plambech Hansen (ex Low Frequency In Stereo) and Henriette Nielsen in the end of 2005. They started as a duo, and began making music using only a guitar and a drum machine. Just solid rock songs with pulse and heart.

Quickly the songs became more complex and therefore they needed more band members. Gordon Jensen, former member of Green Concorde, joined as the bass player, after moving back to Copenhagen from London. After searching for some time they found their new drummer in the young, promising Frederik Emil Bjørløw. Everybody is taking part in the musical process and often the tracks are developed from jamming.

Livaventura plays dynamic rock with roots in the alternative genre. Hard solid drums, noisy bass riffs, dreamy rocking guitar and a cool straight female vocalist are the ingredients in Livaventura. Mixed together this produces sexy, groovy rock music with huge soundscapes.

At the time, Livaventura is working on their debut album, which is planned released this spring. The band has planned to play in Germany, Denmark, Norway and Benelux in 2008.

Livaventura is:
Henriette Nielsen – lead vocal, guitar
Gordon Jensen – bass, vokal
Per Plambech Hansen – guitar, vocal
Frederik Emil Bjørløw – drummer

Den karakteristiske svenske poplyd får en ukarakteristisk shoegaze-behandling på debutalbummet fra Lothar, det 7 mand store Stockholm-ensemble, som med hele 4 (!) guitarister har en ganske umiskendelig og massiv lyd – en lyd som ikke mindst bærer præg af en særdeles unik indspilningsproces, som fandt sted ved siden af et kæmpestort vislende, klikkende og susende elværk i den den svenske hovedstad, og som derfor inspirerede det svenske 7-kløver til at udvikle deres helt egen sound.
Anmeldere verden over har rost bandets debutalbum. Eksempel: ”...[V]ery very good stuff recalling Blonde Redhead, Stereolab, Pia Fraus and the straightforward end of Deerhoof. The guitars are set to ‘noisy’, the songs are very catchy and very energetic and the singer is a lady. I’d heartily recommend this to those folks who are rather fond of early Lush records.” —Clinton @ Norman Records

SHOCKING WHITE er et relativt nystartet band, med rødder i den århusianske undergrundsscene. Men på trods af sin korte levetid har bandet i løbet af det sidste år spillet flere koncerter i både København og Århus. Bl.a. i forbindelse med diverse festivaler (RECession, Pre-Pop Revo, A Scream in the Dark) og været opvarmningsband for navne som Times New Viking (US), Cola Freaks og Thomas Function (US).
På deres debut LP tager SHOCKING WHITE modige skridt indenfor den “farlige” basale instrumentering (trommer, guitar og bas) – en faldgrube bandet gladeligt skvatter henover – da det er et bevidst valg ikke at introducere lytterne for mere end højst nødvendigt. Der er ingen tvivl om, at keep-it-simple og old school-metoden kribler i bandet, der finder inspiration i alt fra rock, punk, grunge til new wave, pop, indie og – både af det gamle og det nye af slagsen.

Stilmæssigt spænder LP’en fra den iørefaldende poppede og strømlinede ”Promises of the 90’ies”, der handler, om alle de løfter vi gav, men som vi aldrig nåede at indfri, fordi livet gik i en anden retning – til den anarkistiske ”At the Hospital”, der med sine utallige temposkift og den indtrængende vokal får et råt, men samtidigt organisk udtryk.

Netop det, at finde ind til kernen og glæden i og ved musikken, har også været en afgørende faktor for bandets valg i at udgive albummet som vinylplade – et format de mener, giver mange flere og anderledes oplevelser en fx CD’en. og andre flygtigere formater ”En LP er anti zapperkultur” siger Jan Pedersen, forsanger og guitarist i SHOCKING WHITE og fortsætter: ”Hvis du ikke nurser og vender en LP plade, så stopper musikken. Det giver en helt unik mulighed for fordybelse i musikken. Det er den oplevelse, vi gerne vil give og dele med vores publikum – det totale nærvær.”

Silver Gleaming Sound Machine er legesygt orkester fra Århus, med rødder i elektronisk pop, progressiv rock og jazz.

Musikken spiller et sted mellem 70’ernes kosmiske krautrock, 60’ernes hårde popklange og fremtidens uhørte lyde – nemlig ”krautpop” en hjemmelavet konstruktion, der samler inspirationskilderne.

SGSM gror ud i mange retninger, men bands og kunstnere, der har inspireret, er: Harmonia, Broadcast, Brian Eno, Beach Boys og ikke mindst temaet fra ”De uheldige helte”.

All tomorrow’s garden
Silver Gleaming Sound Machines andet album: ”All tomorrow’s garden” udkom 29. maj 2009.
Mini albummet udkommer på Recording Machine Records og kan købes på Vinyl, CD og som digital download.

Albummet er som bandets første plade produceret af Emil Thomsen, Audio Visual Club (medlem af anmelderroste: Marybell Katastrophy samt Schweppenhäuser/Thomsen)

Ugens band i Sverige
Bandets første EP – Silver Gleaming Sound Machine, indeholdende fire numre udkom i juli 2008. Bandet blev herefter kåret som ugens band på det svenske digfisongs.com. I august udkom sangen: ”Drunken hearts get hung all over town” på det svenske musik magasin Grooves månedlige sampler CD og i september anmeldt i samme blad:

”et härligt bandnamn kräver låttitlar i paritet med detta, och denne Århustrio lyckas sannerligen som du ser. Dessutom smälter de saman electronica og psykedelisk rock til en lyckad och klart blänkande hybrid man bare måste älske. Kantigheten i deras material är av godo, man bliver glad av ett band som inte väljer enkleste vägen att skapa låtar” Groove

Karrierekanon 2009
Selv samme sang blev Silver Gleaming Sound Machines bidrag til P3s Karrierekanon. Bandet blev nemlig sammen med 37 andre udvalgt af et ansøgerfelt på 900.

I 2009 er bandet også blevet valgt som modtager af Sennheizer/Bandbase legatet Den Blå Boks, samt DUP/Bandbase arrangement ved SPOT 2009.

Musikvideo 2009
Silver Gleaming Sound Machine havde i maj 2009 release på en musikvideo til sangen ”Don’t believe in towns, no”. Videoen har haft release i kunstbiografen Øst for Paradis, samt via Bandbase.dk som breakede videoen online. Musikvideoen er lavet i samarbejde med aspirerende filmfolk fra Super8.

Silver Gleaming Sound Machine er:

- Sarah Gram (Sang, Roland SH2000, Casio CT202)
– Rasmus Dyring (Guitar, Micro Korg, Sang)
– Søren Graae Rasmussen (Trommer, Sampler, Drumtraks, Sang, Korg MS10)
– Mads Haugaard (Bas)

Web:
www.sgsm.dk
www.myspace.com/SilverGleamingSoundMachine

Stockholm-bandet The Amazing opstod under forskellige jamsessions og har med tiden udviklet sig til et enstemmigt folk-rock popkollektiv. Sangeren og komponisten Christoffer Gunrup har en fortid i Granada, Reine Fiske og John Holmegard har ikke mindst gjort sig bemærket med bandet Dungen. Derudover har The Amazings bandmedlemmer spillet med navne som Anna Järvinen, Sagor & Swing og Dreamboy.

Debutalbummet, der er bredt og spænder over alt fra svingende elektrisk folk-rock, via psykedelisk pop til sprøde og fine akustiske ballader, fik en meget flot modtagelse af den svenske presse. Her kommer anden-singlen fra det anmelderroste album.

The Foreign Resort udgiver 20. februar sin første lp. Pladen hedder Offshore og er blevet til i
samarbejde med vinylbiksen Smukstøj på Vesterbrogade i København.
Udtrykket er engelsk new wave rock. En råstærk vokal, der slænger sig ind imellem rastløse og
flossede guitarklange, skarpt sat op imod en trodsigt pågående rytmesektion. The Cure, der ramler
ind i Sonic Youth.
The Foreign Resort har eksisteret i godt to år. Gennem denne periode har bandet givet en lang
række koncerter rundt omkring i Danmark, en lidt mindre række koncerter i Tyskland, og et par
koncerter i USA er det også blevet til.
Bandet har valgt at satse på vinylen på grund af den øgede interesse, der i øjeblikket er for de
gamle skiver, hvor grammofoner i stor stil findes frem fra kældere og pulterrum. Derfor udkommer
debutalbummet på lp, men der er indlagt gratis download i hver plade.
Offshore udgives af Flat Ape Music og distribueres i Danmark af Labelkollektivet. Det følges
yderligere op af distribution i Tyskland, Italien, Japan og USA.

The last year has been an amazing time for The Sea: They played Glastonbury, SXSW, CMJ, Reeperbahnfestival, Musikfestwochen Winterthur, Incubate Festival, were in invited to support MUSE and play many more gigs and festival shows in the US and all over europe. But there is no need to have a break…The Sea will be back in 2010. For Danish fans and journalists there’s a first chance to see and meet the band on the Seaside Rendezvous Festival in Flensburg on June 12th, with the prospect of a Danish touring schedule later this year.

After delighting gig-goers with their first two singles “Love Love Love “ and “Don’t You Want Me”, The Sea deliver their third, ‘By Myself’, released via Lusty Records on the 3rd of November. ‘By Myself’ is an awe inspiring anthem of a single, a beautiful ballad, BUT with all the power and energy that is the sound of THE SEA . Proving themselves to be favourites with praise from Kerrang!, The Fly, Music Week, The Guardian and Radio One, plus live dates with The Zutons, The Gossip, The Holloways, Santogold, Lightspeed Champion, The Enemy, New Young Pony Club, Good Shoes and The Rumblestrips, this Cornish duo are successfully cementing themselves as an exciting new band both on the live circuit and through their recordings. This duo combines blueschords with punkriffs just in the style of The White Stripes, QOTSA and Blood Red Shoes.

The nu hedengangne band blev det første til at skrive kontrakt med det nystartede århusianske pladeselskab, Warfare Records. Her udgav de EP’en “You Have Got Four Buttons on Your Jacket, I Only Have Three” den 9. juni 2006. Efter to succesfulde og anmelderroste demo-udgivelser, er The Stores endelig parat med deres første professionelle udgivelse.

Trioen The Stores leverer et cool og velklædt rock`n`roll-show sprængspækket med skrig, spyt, sved og smøger. De tre ambitiøse surf-rockere er efter blot 2 år blevet et vellidt fænomen i den jyske undergrund. Sideløbende er det også blevet til airplay på et par hjemlige studenterradioer samt i The Ben & Heather Show, som dækker det meste af USA.

I December 2004 indspillede The Stores den selvbetitlede EP, som i løbet af 2005 inbragte 5-M`er og titlen som ugens band hos Mymusic.dk, “Track of the day” og “Track of the Week” på Garageband.com og strøg ind som nummer 3 på “KIAC Big 50” hos independentartistcompany.com. Siden har The Stores indspillet EP’en “You Have Got Four Buttons on Your Jacket, I Only Have Three”. Denne var grundlag for at The Stores blev nummer 2 i MyMusic’s store OpTour-konkurrence.

The Stores lader sig inspirere af stemninger fra 60`ernes rocktradition og 70`erne og 80`ernes punkscene. Dette blander de med stor dygtighed med deres egen fortolkning af rock’n’roll og surf til en lyd, der ikke er hørt fra andres hånd siden. Det minder mest af alt om Bob Hunds galskab, Yeah Yeah Yeahs` støj, The Hollywoods` skrig og The Libertines` dovenskab. Altså – et forrygende rock’n’roll-liveshow!

Alt i alt overrasker og henrykker The Stores med sublime kompositioner og sans for detaljen. The Stores skiftevis fascinerer og kræver opmærksomhed, når de indtager scenen med deres på en gang hektiske og charmerene udtryk.

The Stores er:
Andreas Normann: Vokal & guitar
Jesper Vesterager: Trommer
Pierre Schäffer: Bas