ILK

Unity Of Action er en forening af modsætninger – det grumme kæmper og forenes med det smukke. Der fortælles historier med sjæl, hjerteblod og rå energi, mani og melankoli. Der er mystiske, skæve grooves spillet med et unikt personligt approach, og ekspressive blæsere, som i en række Anderskov-kompositioner forener det melodiske med det uventede.

Musikken er nytænkende og varmblodet, sprudlende, intuitiv og dog struktureret. Visionære kompositioner blandes med musikalsk overskud som giver musikken ro og en sand spontanitet. Resultatet er upoleret, ærligt, og en emotionelt kraftfuld oplevelse.

Den dobbelte Danish Music Award Jazz-modtager Jacob Anderskov modtog i maj 2004 Statens Kunstfond’s 3—årige arbejdslegat. Som begrundelse for tildelingen sagde de blandt andet: “Komponisten, pianisten og kapelmesteren Jacob Anderskov er i sandhed en komet på himlen af unge musikmagere. Anderskovs musikalske univers er stort og særegent på samme tid – vildskab, skønhed og “scraggly-hed” vandrer til hobe. Jacob Anderskov mestrer at blande den inderlige følsomhed og det videnskabelige overblik – som på samme tid kontrasterer og smelter sammen til en organisk helhed. Gennem en rigdom af udtryk jonglerer han med form og indhold og skaber en sjælden sublim helhed. Med store ører og totalt styr på de musikalske virkemidler – teknikker – skaber Jacob Anderskov en frisk og stærkt original musik” (Tonekunstudvalget for den rytmiske musik).

Unity Of Action er måske den mest grandiøse, den mest poetiske, den skæveste og den smukkeste fra Anderskov’s hånd indtil nu. Der er mere på spil end man lige opdager ved de første gennem-lytninger. Musikken, tematikken og de underliggende strukturer har en mangetydighed, som kun vanskeligt lader sig gengive i en beskrivende form.

[Om titlen: ” unity of action” betyder ”handlingens enhed”, et udtryk fra den græske tragedie, som betyder at alle teaterstykkets begivenheder bidrager til plottets fremad-skriden, uden noget overflødigt. Ses oftest i sammenhængen “Unity of time, place and action” (tidens, stedets og handlingens enhed).]

Legendary dutch drummer Han Bennink has had a musical career for more than 50 years, playing with numerous topmusicians worldwide. In the summer of 2008 he formed the first band carrying his own name; Han Bennink Trio with belgian reedplayer Joachim Badenhorst and danish pianoplayer Simon Toldam. The trio has since its birth performed several very succesfull concerts across Europe and is now ready with their debut-album PARKEN.

The music has a very broad spectre of qualities and ranges from regular songs to taking off in adventurous abstract improvisations. The space between these extremities, is where Han Bennink Trio finds the joy of playing music. Slow transitions from one side to another or rapid changes in a stunning telepathic manner.
Limits in jazz do not exist for 67 year old Han Bennink and that’s mainly the reason why he has played with the world’s giants, everywhere across the globe. Dexter Gordon, Sonny Rollins, Eric Dolphy, Derek Bailey, Cecil Taylor – to name a few – and not the least the collaboration through 50 years with fellow dutch free spirit Misha Mengelberg.

Now Bennink has found two young musicians who share the same free spirit:
Joachim Badenhorst (27) is impressive in his versatility: he knows a wide variety of the jazz history; ranging from the Ellington horn section to as far as free jazz exponents such as Evan Parker. And on top of all he has a strikingly beautiful tone on both clarinet and bassclarinet.

He has received several prices in Belgium, and moved recently to NY on a 3 years artist-visa.
Simon Toldam (29) is the one who sends the music in different directions with his witty interventions. He is a controlled player, who adds sublte sound-colors and restricts his playing to what the composition really needs. Sometimes a chord or a few solitary notes, on other moments using thick, dark clusters. He is an empathic player who reacts freely and originally to his fellow musicians.
He has received 4 grammies in Denmark.

“His (Han Bennink) first own trio is an exceptional and unique band. His debut as a bandleader so succesfull, that it wouldnt surprise anyone that Bennink might not want anything else anymore.”
Mischa Andriessen, Jazzenzo

Ibrahim Electric er et af de mest interessante og ubestemmelige bands herhjemme.

Det er et på én gang retrospektivt og nybrydende – under alle omstændigheder totalt fanden-i-voldsk – band, der ikke lader sig genrebestemme, men bare blæser derudad i et tempo, så man som lytter udfordres alvorligt på balancenerven. Det ene øjeblik blæser bandet lytteren i retroretning af The Doors og andre af beatmusikkens gamle syrehoveder, det næste fremad i retning af nogle af nu-og-fremtidens mest innovative fusions-, soul- og jazzbands. Der er således noget finurligt og energisk, uimponeret og ublokeret over Ibrahim Electric, der består af Jeppe Tuxen på hammondorgel, Niclas Knudsen på guitar og Stefan Pasborg på trommer. De tre formår sammen at udbygge eksisterende rammer og genrer i en sådan grad, at man kun kan juble og glædes med dem og deres musik.

Anmeldelser af denne udgivelse:

“Ibrahim Electric losser mås, så det synger i hypofysen, for sikke et kraftoverskud disse tre unge musikere lægger for dagen… det her er bedre end Viagra!” INFORMATION

“Jazz uden pibe!… Ibrahim Electric understreger med denne råsvingende udgivelse, at jazz bestemt ikke kun er for pensionerede gymnasie-lærere.” EKSTRA BLADET

Til marts 2009 drager digteren, tennisspilleren, musikeren, filmmageren, billedkunstneren, skribenten og tænkeren, Torben Ulrich (80) ud på en af sine sjældne Danmarksturneer sammen med den 50 år yngre pianist, keyboardist, Ikscheltaschel-rapper, impro-musiker og komponist Søren Kjærgaard. Anledningen er udgivelsen af albummet “Suddenly, Sound: 21 songlines for piano, drainpipe, etc.”. Et fællesprojekt hvor ord, lyd, lyrik og musik opstår i et resonansrum, et stadigt skiftende spændingsfelt.

Indspilningerne foregik live – i direkte sammenspil: Musikken var ikke prækomponeret, men opstod som luftige improvisationer inspireret af T.U.´s stemme og ord. På samme vis improviserede T.U. med ordene og linjerne i dialog med musikken, m.a.o. at de ikke var fastfrosne recitationer af den trykte tekst, men levende fortolkninger af linjernes univers. Et univers som er inspireret af T.U.’s livslange arbejde med bevidsthed og bredtfavnende studier indenfor idræt / leg, filosofi og de spirituelle discipliner. Linjernes ene grundstruktur er de fem elementer: jord, vand, ild, luft og det femte, rummet, i hvilket de uophørligt og dynamisk indgår. Det andet narrative grundlag udspiller sig over to imaginære Gurdjieff træningsepisoder. (Selve de 21 linjer udgør permutationer over Gurdjieff historierne, udskrevet i 2×5 konsekutive rod-linjer.) Linjernes struktur minder meget om formen i TU´s tidligere poesiudgivelser “Terninger, tonefald” og “Stilhedens cymbaler” (forlaget Bebop).
Søren Kjærgaard spiller på diverse tangent- og tasteinstrumenter, såsom flygel, legetøjsklaver, Wurlitzer, Fender Rhodes, Farfisa orgel og Mellotron; og sine steder høres Ulrich også på nedløbsrør, gummisuger, lakskål med kinesiske stålkugler, terninger i syltetøjsglas og indmaden af et klaver.
“Suddenly, Sound: 21 songlines for piano, drainpipe, etc.” udkommer digitalt på iTunes og i fysisk form på CD og vinyl med tilførende booklet hvori de 2×5 rodlinjer og 21 songlines er trykt. Heri finder man også linernotes af DR’s mangeårige programvært og jazzproducent, journalisten og kritikeren Ib Skovgaard og forfatteren Lars Movin, som udfra hver deres vinkel beskriver de to kunstnere, deres historie og mødet mellem dem.