Tryk på “Læg i kurv” for at købe en plade.
Tryk på “Lyt” eller “Læs mere” for at se flere detaljer for udgivelsen.
Der kan betales med Dankort, eDankort, MasterCard, Maestro, Visa, Visa Electron, JCB og American Express, alle beløb opgives i danske kroner.
Forventet leveringstid er 7 hverdage på alle ordrer
Web-butikken drives af:
Labelkollektiv Distribution
v/ MindTheDot
Poul Paghs Gade 9, 3. th.
9000 Aalborg
CVR: 29544735
Tlf.: 20 87 71 53
E-mail: dist@labelkollektiv.com
Label: Idiotsikker
Genre: Hip-hop
Pris : 70,- DKKLangt væk fra den glamouragtige MTV/Boogie verden, langt væk fra bling bling, stjernenykker og tidens hiphop toner finder man Bumsestilen. Bumsestilen har rødder i oldschool hiphop og kommer derfra, hvor man ikke søger til sidemanden for inspiration. At være original og have sin egen lyd er efterhånden blevet en kliché, men når det kommer til Bumsestilen kan dette ikke diskuteres. Med en sejr til DM i Rap i ’99 er der heller ingen tvivl om evnerne.
I 2005 udgav gruppen pladen “Naturligvis” som blev modtaget positivt af både folket og anmeldere. Den var bl.a. månedens anbefaling på DR. Pladen er i dag en eftertragtet og udgået undergrunds klassiker. Siden 2005 er Bumsestilen gået fra en trio til en duo og består nu af Swab bag knapperne og Thomas T bag mikrofonen. Begge har udviklet sig meget og synes at have fundet sig selv og deres sted, i et miljø hvor folk ellers synes at fare ud i alle hjørner. Lyden er blevet mere elektronisk og teksterne en smule mere seriøse, men der er ingen tvivl om at trofaste fans af Bumsestilen og Thomas T på ingen måde vil blive skuffet over de nye udgivelser.
D. 23. marts 2010 udgiver Bumsestilen første del i vinylduologien ”Ude af trit med flokken” på vinyl inkl. downloadkort gennem Idiotsikker Records. Hele pladen er produceret af Swab og eneste gæster er Flex fra Reggaegruppen Kong Salami på sang. Coveret til del 1 er naturligvis første halvdel af det samlede cover. Billedet er tegnet af den unge talentfulde tegner Mek Blunt og designet har Planet Of Two Suns stået for.
Det skulle tage Jøden over 10 år at få lavet sin debut-plade. Selvom han igennem tiderne har lavet tracks nok til adskillige albums så er det først nu at han, sammen med producer DJ Static, har fået flettet sin længe ventede debut-plade sammen. Albummet indeholder 16 tracks med Jøden i storfom. Dette album er allerede en klassiker!!!
Label: Idiotsikker
Genre: Hip-hop
Pris : 115,- DKKEn grimey, elektronisk og introspektiv rejse ud i alt og intet.
K-liir er bedst kendt for sit samarbejde med den århusianske rapper Ham den lange på albummet, ”Sammen
og hver for sig”, men har siden taget sit kunstneriske udtryk op til revurdering. Teksterne på ”Under den elektriske
stjernehimmel” er reflekterende, analytiske og til tider abstrakte og skrivestilen stream of consciousness
(bevidsthedsstrøm) er blevet det bærende element i teksterne på Ep’en. Teksterne tager udgangspunkt
i, hvordan en ung mand skal navigere i modernitetens kaos uden at blive væk fra sig selv.
Pladen starter in medias res i det totale kaos, men når i slutningen, efter forskellige afstikkere, frem til en
form for erkendelse. I forhold til tekstskrivningen er K-liir, der til dagligt studerer Dansk og Medievidenskab,
også inspireret af sine akademiske interesser indenfor de relativistiske og konstruktivistiske teoritraditioner,
heriblandt den franske poststruktaralisme og dens teoretikere, såsom Jacques Derrida, Michel Foucault og
Jacques Lacan.
Også det musikalske udtryk har ændret sig siden ”Sammen og hver for sig”. K-liir har siden slutningen af
halvfemserne lyttet meget til eksperimenterende, amerikansk og britisk hiphop, som blandt andet pladeselskaberne
DefJux, Ninja Tunes, Rhymesayers og Anticon står for. Desuden har han også altid hørt musik
indenfor genrer, der er mere eller mindre beslægtede med hiphop, såsom triphop, elektro, rock, electronica
og ambient. Inspirationskilder der ikke tidligere har skinnet igennem i hans musik, men som i høj grad gør
det på ”Under den elektriske stjernehimmel”. Stilen bliver af K-liir betegnet som, ”kompromisløs, hardcore,
space-jazz’et, beatnik-hiphop, som den aldrig er hørt før på dansk!”. ”Under den elektriske stjernehimmel”
kan dog først og fremmest betegnes, som en tung, dyster og beskidt hiphop plade, skabt med stor kærlighed
til genren og kulturen.
Produktionerne på EP’en varetages blandt andre af folk som Analyse, Alpha og Plasma Tiger, der alle bidrager
til at give pladen et overordnet elektronisk lydbillede, der adskiller sig fra andre danske hiphop udgivelser,
og ikke mindst understøtter de stemninger og temaer, der findes i K-liirs tekstunivers.
Udgivelsesdata: K-liir – Under den elektriske stjernehimmel (ISR003)
Release: 12. december 2008 // Udgiver: Idiotsikker Records // Distribution: Labelkollektiv
Navnet Negash Ali kom for alvor på det danske hiphop-publikums læber i 2008. Som 17—årig rapper og det yngste medlem af den succesfulde gruppe Majors blev han i årets løb kastet direkte ind i rampelyset med en omfangsrig albumudgivelse og Danmarksturné samt store optrædener på bl.a. årets Roskilde Festival og Europas to største hiphop festivaler; Splash og Hip Hop Kemp. En stor mundfuld for en ung kunstner, hvis man da ikke lige er udstyret med et helt særligt talent som i Negash Alis tilfælde. Et talent som nu vil indvie danskerne i en meget personlig og utraditionel historie i form af ”Asmarino” – debutalbummet fra ét af de største håb den danske hiphop-scene har fostret.
I 1990 pakkede Sefia Ahmed Ata sine tasker i en alder af blot 16 år og flygtede fra Eritrea til Danmark. Som højgravid og mor til datteren Monna på 1 år drømte hun om en bedre tilværelse i Europa langt væk fra de blodige konflikter mellem Eritrea og Etiopien, som indtil da havde kostet mange af hendes landsmænd livet. Sefias mand – og far til både Monna og hendes ufødte barn – blev tilbage i hjemlandet, da hun steg ombord på flyet til Danmark. Samme år blev Negash Ali Abdella født på Hørsholm Sygehus og i Sandholmlejren – som de følgende 3 år frem udgjorde omgivelserne for familiens ophold i Danmark – voksede Negash op blandt mange forskellige nationaliteter, som alle havde dét til fælles, at de var flygtet fra et krigshærget hjemland i håb om, at Danmark kunne give dem nogle trykke rammer og et tag over hovedet.
Efter 3 år i Sandholmlejren og 2 år på et asylcenter i Odder ved Århus lykkedes det endelig i 1995 for Negash og familien at få opholdstilladelse i Danmark. At bytte det blot 8 kvadratmeter store værelse med køjesenge og den trivielle hverdag i asylcentret ud med en lejlighed i Århus V var en stor omvæltning for Negash, som på samme tid blev genforenet med sin far og stod til at skulle begynde i en dansk folkeskole. Indtil da havde al kommunikation på asylcentrene foregået på henholdsvis engelsk og det eritreanske modersmål tigrinya, så den unge Negash stod foran en stor udfordring i form af det danske sprog. Det skulle dog hurtigt vise sig, at både sprog og skolearbejde forekom ham problemfrit og i stedet for at rode sig ud i en masse småkriminalitet, som mange af sine jævnaldrende kammerater gjorde det op gennem de tidlige teenageår, kastede Negash sin lidenskab på bøger og musik – specielt soul og hiphop efterlod et stort indtryk hos ham.
I de seneste år har Negash Ali brugt det meste af sin tid ved skrivebordet på sit værelse i Frydenlund-kvarteret i Århus V med et par høretelefoner og en pen ved hånden for at nedfælde sine historier og hverdagsbetragtninger i rim. Med disse historier og en helt unik stemme som instrument har det ikke taget ham lang tid at overbevise den danske hiphop-scene om sine særlige evner på mikrofonen. Evner der for alvor fik set dagens lys i forbindelse med Majors projektet i 2008. Negash Alis debut som solokunstner har fået titlen ”Asmarino” og er først og fremmest et ualmindeligt spændende visitkort fra en stjerne i svøb samt et vidnesbyrd om Negash’ fascinerende baggrundshistorie og store talent som rapper. Asmarino er betegnelsen for en person med tilknytning til Asmara – hovedstaden i Eritrea – hvor Negash’ familie stammer fra. Netop familien udgør en stor del af Asmarinos tekstunivers, som også omhandler livet og opvæksten som barn af afrikanske flygtninge i Danmark samt berører emner som rastløshed, motivation, social ulighed og skoletræthed. Alt sammen leveret med en erfaren rappers flow, og en stemme der brænder sig fast i hukommelsen.
Albummet er produceret af bl.a. Static, Noize, Pitchshifters, Providers, Noize, Madness4Real og Louis Winding, som alle bidrager til et meget nuanceret og stemningsfyldt lydbillede, der hovedsageligt tager afsæt i Negash Alis forkærlighed for soulmusikken. ”Asmarino LP” udkommer den 6. marts, 2009 på City Hall Music/Idiotsikker Records. Vinylversionen består af 2xLP i farvefyldt gatefoldcover og inkluderer det eksklusive nummer “Knock Out” der er produceret af DJ Noize og IKKE er at finde på CD-versionen.