Tryk på “Læg i kurv” for at købe en plade.
Tryk på “Lyt” eller “Læs mere” for at se flere detaljer for udgivelsen.
Der kan betales med Dankort, eDankort, MasterCard, Maestro, Visa, Visa Electron, JCB og American Express, alle beløb opgives i danske kroner.
Forventet leveringstid er 7 hverdage på alle ordrer
Web-butikken drives af:
Labelkollektiv Distribution
v/ MindTheDot
Poul Paghs Gade 9, 3. th.
9000 Aalborg
CVR: 29544735
Tlf.: 20 87 71 53
E-mail: dist@labelkollektiv.com
Route of the Belated kan betyde den forsinkedes vej, eller den der er blevet draget af nattens vej. Det er samtidig alter egoet for den 29—årige aalborgensiske, sangskriver Lasse Vestergaard, der i tæt samarbejde med musiker og producer Gæst Vincent gennem to år har optaget et album, der med udgangspunkt i folk-musikken og den akustiske guitar stritter i flere musikalske retninger: fra det organiske og minimalistiske lydbillede, til det orkestrale og ambiente. Fælles er en stor kærlighed til musikkens billeder, sprog og stemninger.
Albummet Route of the Belated er en hyldest til byen – både metropolen og provinsen. Der åbnes ambient med sangen Lost Uptown, der handler om at fare vild i New York og finde noget andet og bedre, end hvad man var sat ud for at finde. Flere af sangene på albummet handler således om livet i storbyen – ensomheden, rastløsheden, glæden og kampen om at slå til et andet sted. Resten af sangene handler om livet tilbage i provinsbyen – genkendeligheden, forudsigeligheden og trygheden.
På albummet medvirker, udover Vestergaard og Vincent, bl.a. Mikael K (Klondyke), guitarist Nikolaj Heyman (Western Stars), trommeslager Michael Friis (bl.a. Allan Olsen) og den Irske fløjtespiller Alan Doherty (Gráda, solist på Lord of The Rings movie soundtrack).
Albummet er produceret og mixet af Gæst Vincent og Lasse Vestergaard i Aalborg og masteret af Jason Ward (bl.a. samarbejdet med Lambchop, Arcade Fire) i Chicago, og udgives i Danmark på Vestergaards eget selskab Gutter Baby og distribueres af Labelkollektiv distribution.
Vestergaard har de seneste år markeret sig som et spændende bekendtskab både i- og udenfor undergrunden af den danske musikscene. Han bevæger sig indenfor et krydsfelt af en akustisk og folket tone og et rocket udtryk. Han har to udgivelser bag sig, Tracks (2004) og VIVA!.. and then some (2005) på det lille selskab mis.label, samt en omfattende koncertaktivitet, hvor han b.la. har optrådt på det legendariske spillested CBGB´s i New York. Han har supportet navne som José González (S), Tiger Lou (S) og Jesse Harris (US). Om det seneste album, VIVA!..and then some, skrev pressen bl.a.:
“noget så sjældent som en helt igennem velfungerende og velskrevet folk- eller singer/songwriter-udgivelse undfanget i Danmark (…..) Alt i alt forekommer Vestergaards plade at være et om ikke banebrydende og grænseoverskridende, så i hvert fald meget kvalificeret, originalt og personligt bud på en senmoderne folkemusik – og som sådan vel egentlig ganske visionær.“ Geiger
”VIVA!..and then some fortjener maksimal opmærksomhed.” (5/6 Nordjyske),
“Den aalborgensiske sangskriver har for alvor lagt bunden.” (4/6 Jyllandsposten),
“En af Danmarks mest spændende sangskrivere indenfor folk-rocken.” (4/6 Musikliv.dk),
“Talentet er dér i den grad og ikke langt fra at være i international klasse.” (4,5/6 Undertoner.dk),
”VIVA og BRAVO! En varm pakke i en kold tid.” (5/6 Skopet)
www.myspace.com/routeofthebelated
www.lassevestergaard.dk