Folk

Den 15. april 2008 udgav singer/songwriteren Amalie Riis sit andet studiealbum ”Safe and Sound” på pladeselskabet Songcrafter Music.

22—årige Amalie Riis, oprindeligt fra Ebeltoft, har spillet sine egne sange live, siden hun flyttede hjemmefra som 16 årig. I 2005 udgav hun debutalbummet ”Places Where We Go”, en plade der vidnede om et stort musikalsk talent og en usædvanlig sangstemme. Dagbladet Information skrev bla.:

”....den purunge Amalie Riis, der alene med sin guitar og lidt skrøbelige stemme hæver sig klasser over den linde strøm af ensomme kvinder med guitar, der fulgte efter Tina Dickow…”

Hun har siden spillet en lang række koncerter i både Danmark, Sverige, Tyskland og USA – senest en meget vellykket koncert-turné i Holland – og er kendt som en meget overbevisende live-artist.

Den nyeste plade ”Safe and Sound” befinder sig musikalsk et sted imellem pop, folk, og americana. Musikken er engelsksproget og inspireret af rejser til USA, livets store og små underfundigheder og af sangskriver-helte som Carole King og James Taylor.

I løbet af sommeren 2008 opdagede reklameselskabet Mitsuboshi&Co Amalies musik og bestilte hende prompte til at indsynge lydsporet til en reklamefilm.

Fjernsynskanalen DK4 optog også en koncert med Amalie og Band, live i studiet, ligesom flere og flere fik øjnene op for det unge talent, gennem radioens P4, hvor blandt andet sangen ”I Think I Love You” fra ”Safe and Sound” blev playlistet.

Albummet er produceret af Morten Maltesen i Lundgaard Studios.

Lyt til musikken og læs mere på : www.myspace.com/amalieriis

Psykedelisk gyserfolk med danske tekster om ensomhed, underkastelse og døden. “Djævlebarn” handler om en kvinde der giver sit barn væk for at slippe for sit eget uundgålige endeligt. “Edderkoppering” er en 60’er inspireret folkrocker fuld af dystre lydeffekter, fuzzguitarer og en svævende atmosfærisk slutning der kalder flokken tilbage. “Ud på landet” En melankolsk melodi der spænder fra eksperimenterende forstyrrelser over country til tranceagtigte lyde i et klaustrofobisk rum fuld af stemmer. “Er det her” og “Djævlens Horn” er bluesinspireret downerfolk der sammen med de 2 instrumentalnumre “Nattens stjerner”, “Drømmedagsprofet” og åbningen “Den sorte ged” lægger bunden i en afvigende, ukommerciel og helt igennem hjemmelavet elektroakustisk messe. DJÆVLENS HORN er det tredie udspil fra Aron. Musikken er stadig fuld af underlige dystre sange, hallucinerende lydlandskaber og en udpræget manglen på stræben efter professionalitet frem for ægthed.

Hvad heksekedlen koger over med er sjælen fuld af. Fuzzguitar, akustisk guitar, Farfisaorgel og dommedagstrommer, en sanger der ligger ned og holder fast i gulvet for ikke fuldstændigt at forsvinde fra jordens overflade, mærkelige stemmer, dæmoniske fløjter og obskure lydeffekter gennemsyrer det skrøbelige og forstyrrede lydbillede. Fuldstændigt ude i hampen garageoptagelser. Indadvendt downer folk loner psych. Hjemsøgte sange og en spøgelsesagtig stemming som fra en B-film gyser fra det virkelige liv. Primitiv cover collage og A4 insert får det hele til at ligne en glemt privatpresnings LP, og understreger I endnu højere grad den syrede stemning. Dansk hjemmelavet Psykedelisk folk fra x-On trial og Spids Nøgenhat guitarist Morten Aron. Opfølger til enmandsbandets 1. lp “Blackbeacon” (Sort Hash 001) fra 1999. Men pas på! Hvis det koger for længe er det måske dig selv der koger mest. Hvad der blev sagt om Blackbeacon: “På alle måder langt ude” Thomas Treo, Ekstra bladet

4. LP fra det danske psykedeliske etmandsband Aron er som sædvanlig et studie i hjemmelavet musik, gennemsyret af sær sangskrivning og ditto udførelse Fuzzguitar og buldertrommer går hånd i hånd i et univers af avantgardistiske rytmer og spastisk klimpren.

Kærlighed, Monster, UFO, Dæmon, Hallucination, Udskud, Død, Rumvæsen, Hippie, Ud-af-kroppen oplevelse, Endeligt, Farvel, Dystre tanker, Mørk skov, Had.

De fleste sange er first-takes og skrevet under indspilningen, hvilket gør denne plade til en meget improviseret og ærlig optagelse.

Indspillet juli 2009 – december 2009 i HP-studiet.

Kvartetten Blända, der har rødder i både Småland og Stockholm, debuterer med en helstøbt række sange, der først og fremmest er fast forankret i en solid sangskrivning af komponist, sanger og guitarist Magnus Josefsson.

På ’Minnesmissbruk’ har flere gæster fra bl.a. Dungen, Stella Rocket og The Amazing bidraget til indspilningen, men det er i de smålandske rødder, at Blända først og fremmest finder deres fællesskab og musikalske udtryk. Det er folk/pop med et strejf af psych og et melankolsk ekko fra tyste svenske landsbyer, leveret med masser af poesi og nærvær.

’Minnesmissbruk’, der er produceret af Magnus Josefsson og mixet af hovedsagligt Björn Olsson og Blända selv, har allerede modtaget mange flotte anmeldelser i hjemlandet, det røg direkte ind på førstepladsen hos SR Kalmar P4.

Det er sjældent at man fra første tone på en plade bliver draget ind i en så hudløst ærlig verden som Bobb Trimbles. Et univers for sig selv, et musikalsk liv på den anden side af definerede rammer for almindelig opførsel. Psykedelisk folk, real-people musik, religiøse visioner. Det er svært at sætte mærkat på Bobbs musik.

Life Beyond the Doghouse består af ikke tidligere udgivne studieoptagelser fra 1983 og 1986.

Side 1 er et møde med Bobbs gamle backingband Violent Reactions fra Iron Curtain Innocence LP-en fra 1980. De 6–7 år der er gået mellem de to optagelser har ikke gjort musikken mere mainstream. Stemningen er mørk og klaustrofobisk. Sangene er desperate og sælsomt drømmende i deres udtryk. Bobb svæver som en urørlig spøgelsesagtig fremkaldelse, gennem tusmørket. Og stemmen, uuuuuuuuhhhh.

Side 2 “The Crippled Dog Band” er optagelser fra 1983. Fuzzguitar med phaser ad libitum. Uhæmmet mikrofon til alle bandmedlemmer, punk attitude fra først til sidst. Psykedelisk folkpunk fuld af lyde der ikke burde være der. På trods af de 20 år der gået siden optagelserne, er det ligeså friskt og tidsløst som imorgen.

Amerikanske Bobb Trimble kommer fra Worchester, Massachusetts, hvor han har levet en musikalsk skygge tilværelse siden slutningen af 70’erne. Bobb har op til start 90’erne spillet på den lokale undergrundsscene.
Bobb Trimble et fuldstændigt ukendt fænomen udenfor pladesamler kredse. Hans indtil nu eneste to LP’er: “Iron Curtain Innocence” (1980) og “Harvest of Dreams” (1982) er idag meget sjældne samlerobjekter i tusind kroner klassen. Det er derfor heller ikke mærkeligt at han er så ukendt som han er. Det vil vi prøve at råde bod på nu. Gør dig selv en tjeneste og hør det her musik.

“Jeg er visesanger. Jeg skriver sange. Dag ud, dag ind. Jeg er ikke kunstner. Jeg er sangskriver med forkærlighed for sproget. Ordet. Jeg skriver sange. Tænker sange. Drømmer sange. Indspiller sange. Skriver ord.”

Ovenstående ord kommer fra visesangeren Butzback. Bag navnet gemmer sig sangskriver og sanger Peter Butzback Larsen.

Butzback er original og unik visefolk på dansk. Med afsæt i den stærke nordiske tradition. Sange der lever og ånder, og fortællinger, der lyrisk står stærkt. Fremført med en vokal, der med sit særpræg gør Butzback til sin helt egen.

Butzback er aktuel med albummet “Debut”, som udkommer den 3. april 2009 på Songcrafter Music.

Inspirationen fra navne som Benny Holst og Povl Dissing er bestemt til at spore, men Butzback er alligevel helt sin egen. Det er befriende at opleve en ung artist, som griber fat i traditionen på en så overbevisende måde. Både på plade og live er Butzback en autentisk og nærværende oplevelse, og live krydres de gode sange med både vidtfavnende og uhøjtidelige anekdoter, der skaber en god kontakt publikum og Butzback imellem.

Butzback har i de sidste par år skrevet 150 sange, og har nu valgt 10 ud som tilsammen udgør det enkle og charmerende album ”Debut”.

I juni 2007 udgav Songcrafter Music sangskriveren, sangeren og guitaristen CS Nielsens debutalbum ”Against the Dying of the Light”. Pladen har fået en flot modtagelse af anmelderne og musikentusiaster i både ind- og udland, og CS Nielsen blev nomineret til 2 Danish Music Awards.


Stig Nielsen (f. 1977) er født og opvokset på Samsø, men i dag bosiddende i Århus. Han har en livslang fascination af amerikansk folkemusik. Siden 1994 har han skrevet og optrådt vidt og bredt med sine sange, hvis udtryk falder indenfor denne “ydmyge” troubadour-tradition. Grundstemningen i sangene er som oftest farvet af dunkel eftertænksomhed og melankoli. I tekstuniverset kredses om fatalisme og anelsesfuld åndelighed med afsæt i et lyrisk møde mellem mytologien og det dybt personlige. Musikken er enkel og melodiøs. Til trods for at Stig i løbet af sit musikalske virke har fået tilnavnet “Country Stig” må den bedst svarende kategorisering af hans musik være Americana eller folk i grænselandet mellem alt. country, roots, blues og spirituals.

Lidt udpluk fra pressen:

”30—årige “Country” Stig Nielsen har begået den bedste danske countryudgivelse i det nye årtusinde. Samsingens vejrbidte vokal lyder både vis og alvorstung som den posthumt hypede Johnny Cash, men uden at være en anstrengt efterligning.”
(Niels Nørgaard, Fyens Stiftstidende)

”Af en dansk country-udgivelse at være har albummet uhørt mange kvaliteter. Ikke nok med, at Stig Nielsen både fremstår som en ærlig, ‘belæst’ og autentisk fortolker af den amerikanske folklore, fremførslen vidner også om en sangskriver og musiker med en stor musikalsk tæft. Lægger du sangenes åbenlyse melodiøse kvaliteter oveni, så har du et album, der uden problemer overskygger ethvert tidligere dansk bud på denne genre.” (Søren McGuire, Soundvenue)

“Hands down “Against The Dying Of The Light” is one of the best albums of 2007” (Lars Garvey Laing-Peterson, It´s a Trap – USA, 9 out of 10 stars)

”…da 30 år gamle CS Nielsen med en halvfjerdsårigs patos åbnede op for sin sjæl, sin guitar og sin utrolige stemme, var der stille. Der var dødstille. Alt andet var væk. 
Det var hæst indfølt, melankolsk støvet, dybt personligt og tidløst smukt. Og hvert nummer blev afsluttet med et rungende – og i den grad berettiget – bifald…” (5 stjerner, Henrik Nylander Svoldgaard, Jyske Vestkysten, 4. juni 2007)

”… CS (for Country Stig) Nielsen pustede liv i smukke sange uden mindste urene traditionstrav – akkompagneret af egen guitar og af bratsch og kontrabas. Hans sange lover godt for fortidens genindsættelse i nutiden. Og med importeret twang og stærkt Cash-farvet countrysangskrivning mindede han os lige så meget om døden, fordybelsen og vores akustiske eksistenser, som Spleen United gav os forglemmelse, syntetisk nydelse og driftsdans: “I knew an old man/He showed me how to live/And then he showed me how to die”, lød det fra CS Nielsen.” 
(Ralf Christensen, Information, 4. juni 2007)

Uudgivet akustisk folkrock fra Odense optaget i årene 1972–1974.

Psykedelisk, progressivt, blues, jazz inspirationer med engelske tekster.

Fuld orkesteropsætning guitar, kontrabas, violin, piano, xylofon og en stemme der leder tanken hen på Common people og Ritchie Havens. Hvis vi ikke vidste bedre kunne det have været en længst glemt Gary Higgins møder Beatles møder Neil Young optagelse.

Både lyd og cover er taget fra det originale bånd, der i ægte hippiestil var udsmykket med et flot og syret billede.

Alpedrengene turnerede på Fyn i årene 1970 -75, men havde som andre svært ved at slippe igennem til den Københavnske scene.
Havde De Sydfynske Alpedrenge udgivet en plade dengang havde den idag været et hundedyrt og højt skattet samlerobjekt på verdensplan pga den høje musikalitet, den gennemført akustiske lyd og sangskrivning af meget høj kvalitet.

(Fra Gaffa): H.C.Andersen i en eventyrlig gendigtning. Simply the best.

Midt i en hysterisk mediestorm over et ligegyldigt tv-shows underskud i H.C. Andersen-året og manglen på vægtige markeringer dukker Nikolaj Nørlund op som en kunstnerisk frelser. Andersens Drømme er et fuldgyldigt og nutidigt bidrag til H.C. Andersens digtning, der tager afsæt i Andersens egen kunst. En række nutidige digtere har skrevet teksterne inspireret af de drømme, som H.C. Andersen skrev ned livet igennem. Nikolaj Nørlund har så sammensat et større orkester, produceret og arrangeret, og skrevet de fleste af kompositionerne. Resultatet er først og fremmest blevet sangtekster af uhørt høj kvalitet, der ikke er bange for at føre Andersen ind i en nutidig ramme. Og sammen med en eventyrlig musikalsk iscenesættelse er de enkelte sange en gave til sangsolisterne.

De danske kunstnere med et par svenske afstikkere virker også begejstrede i deres sangfortolkninger, hvor ingen decideret falder igennem. Her er oplægget ganske enkelt for godt. Man kan selvfølgelig altid diskutere castingen, men vi kommer vidt omkring i sangfortolkningens kunst på Andersens Drømme. Mikael Simpson er herligt sødmefuld i sin fortolkning, mens Teitur lyder forrygende krukket med sin svage accent. Claus Hempler leverer varen til en modig komposition med inspiration fra tysk schlagermusik. Ej heller at glemme svenske Cecilia Nordlunds vidunderlige svenske vokal, og man kan forsætte. Et fantastisk vellykket projekt. Nikolaj Nørlund er simply the best.

Edmund Oak er et sidespor af Jonatan Bengta’s soloprojekt Bangta Kabaret som efter to år og en række koncerter i Berlin, København og Japan nu er udmøntet i et fantastisk album centreret omkring Bengtas specielle guitarspil og sangmønstre. Indpakket i gongs, Hawaii-inspireret slide-guitar og skæve, meditative tonemønstre, er Edmund Oak en mørk, intens og forførende oplevelse, som i høj grad flytter grænser. En musikalsk vej, som har sit udspring i singer/songwriter-traditionen med inspiration fra etiopisk 70’er jazz og Bengta’s ofte komplekse og tvetydige tekster.
Dette Edmund Oak-debutalbum er inspillet i Københavns St. Matthæus Kirke med gæsteoptrædender af Blue Foundation, Under Byen og Jaconfetti. Hvadenten det kan klassificeres som “ghost folk”, “freak folk” eller noget helt tredie er helt op til lytteren.
Edmund Oak består af Mie W Estrup (cello), Jonatan Bengta (guitar, vokal), Christian Skelgaard (slide guitar), Esben Bladbjerg (kontrabas) og Frederik S. Nielsen (trommer)

Edmund Oak er et sidespor af Jonatan Bengta’s soloprojekt Bangta Kabaret som efter to år og en række koncerter i Berlin, København og Japan nu er udmøntet i et fantastisk album centreret omkring Bengtas specielle guitarspil og sangmønstre. Indpakket i gongs, Hawaii-inspireret slide-guitar og skæve, meditative tonemønstre, er Edmund Oak en mørk, intens og forførende oplevelse, som i høj grad flytter grænser. En musikalsk vej, som har sit udspring i singer/songwriter-traditionen med inspiration fra etiopisk 70’er jazz og Bengta’s ofte komplekse og tvetydige tekster.
Dette Edmund Oak-debutalbum er inspillet i Københavns St. Matthæus Kirke med gæsteoptrædender af Blue Foundation, Under Byen og Jaconfetti. Hvadenten det kan klassificeres som “ghost folk”, “freak folk” eller noget helt tredie er helt op til lytteren.
Edmund Oak består af Mie W Estrup (cello), Jonatan Bengta (guitar, vokal), Christian Skelgaard (slide guitar), Esben Bladbjerg (kontrabas) og Frederik S. Nielsen (trommer)

Baggrunden for den århusianske duo findes helt tilbage i 90’ernes danske rockscene. De to medlemmer Morten Ehlers og Jonas Thejsen spillede på det tidspunkt sammen i rockbandet The Dawn. Bandet nød stor succes, især med single ”Superman” der modtog massiv radio-airplay. Der er nu gået det meste af 10 år, siden The Dawn havde sin storhedsperiode, men Ehlers og Thejsen har langt fra lagt musikken på hylden. De har siden dengang spillet i en masse forskellige konstellationer. Morten Ehlers havde allerede i start-90’erne succes med det århusianske rockband Impotators, og han er desuden bassist i det københavnsk/århusianske band Mofus.

Men i al hemmelighed har de arbejdet på deres fælles projekt og hjertebarn, Ehlers/Thejsen. Jonas Thejsen havde aldrig sunget offentligt før, og Morten Ehlers, der egentlig er bassist, spillede nu guitar i duoen. De forblev en hemmelighed indtil debut-koncerten på Spot 08, det krævede tid at finde ind til kernen og ramme det rigtige udtryk. Musikken og stemningen er soulfolk der oser af varme, modenhed og overskud. Bandets fokus er på den gode melodi, den indholdsrige tekst og det gennemførte udtryk. Ambitionen med Ehlers/Thejsen er at spille musik, der ikke tager hensyn til skiftende trends og egoer.

I november 2006 udgiver Ehlers/Thejsen deres selvbetitlede debut-album på det århusianske selskab Warfare Records. Pladen er blevet til ved godt gammeldags håndværk, alle numre er indspillet live indtil det rigtige take var i hus. Som indspilningsproducer har bandet fundet hjælp hos Anders Pedersen (guitarist i Howe Gelb’s Giant Sand), men den egentlige produktion har bandet selv stået for. Duoen har igennem årene skrevet et væld af sange, hvoraf 10 af disse er udvalgt til at komme med på debut-pladen. Af disse bliver første single den melodiske ”Art of Loneliness”.

På pladen, så vel som til koncerter, består det rutinerede bandet af Bassist Thøger Lund (Howe Gelb’s Giant Sand), Marie Højlund (Tiger Tunes, Marybell Katastrophy) og Julian Falch (Mofus).

Ehlers/Thejsen er:
Morten Ehlers: guitar
Jonas Thejsen: vokal

Gladsaxe har lagt ryg og navn til mangt og meget gennem tiderne, men et
band som Elmira kan betonforstaden kun være stolt af.

I slutningen af 60´erne samlede nogle langhårede fyre sig i bandet
Elmira. Fra omkring 71–78 fyrede de den grundigt af i lokalområdet.
Siden hørte ingen noget til dem, før Orpheus Records fik fingre i nogle
gamle mugne bånd.

Elmira er et helt igennem syret hardrockband med en lyd, man kun kan få,
når det hele er optaget live i øvelokalet, som i dette tilfælde var aulaen på en ungdomsklub.
beskidt, råt og vildt.

Sæt dig ned og skru op og lyt til Spacewoman.
Så bliver det ikke meget bedre.
Var denne plade udkommet i midten af 70`erne havde den været et dyrt
samlerobjekt i dag.

Elmira er:
Tom Skjødt: Guitar
Bjarne Christensen: Bas
Peter Kongsgård: Keyboards
Jens Bagge: Trommer
Steen Brylle: Sang

NB: I kølvandet på udgivelsen af pladen er Elmira begyndt at spille
sammen igen og lyder fuldstændigt ligeså syret som i ´73.

Uudgivne studieoptagelser fra sommeren 1970. Dette skulle have været Freeds springbræt til en bedre skæbne men endte i glemmebogen som så mange andre.
Hammondorgel, fuzzguitar og melankolsk vokalarbejde. Blues,beat,rock,folk,pop og psykedelisk musik, inspireret af Mayall, Santana og Doors.
Lyden er meget 1968 i sin variationen mellem akustisk og elektrisk materiale.
Mixet og optaget af Freed og Tommy Seebach i tommy’s studie på en enkelt dag.
Freed tournerede 68–71 Danmark, Tyskland og sverige.
Fra 1968 kom Helmuth Ozolins fra Clidows med på guitar.

På trods af en ihærdig indsats, fik Freed ikke engang et komma i de danske rockbøger. Dette gør dem til en komplet ukendt og manglende brik i den danske rockundergrunds varierede lyd på kanten af 70’erne.

Med LP’en følger et 20-siders insert fra forsangerens personlige scrapbog med masser af fotografier, historie og duft af svunden tid.
140 gr. vinyl. psykedelisk grøn, sort og lilla cover.

Efter 7 år i en fugtig sarkofag er Frodegruppen40 genopstået fra de døde. Iført sit stiveste puds stod først Jens Blendstrup op af sin grav. På 5—års dagen genopstået med en smag af kakler og støv. Vagt til live af en ondskabsfuld, lille fugl, der pikkede på vore bryst og maver, har vi rejst os fra en fedevaregrosserers sidste hvile. Frodegruppen40 har den ære at meddele at nu kommer der en plade. ”Vel er der gået 7 år siden den sidste, men ting skal jo ha’ lov at ligge lidt på egetræsfade, der ligner kister, før de får smag”, som en unavngiven Frode siger.

Pladen hedder: ”Du ligner noget for en pejs”. Frodegruppen40 består af mennesker der ligner noget fra en pejs. Der er noget påskeø‘s figur over dens mandlige medlemmer… noget mejslet og dog stålsat over den smukke enlige kvinde vi har i vort band. Det holdt hårdt. Man sover ikke ustraffet branderter ud i fedevaregrosserers grave. Med stive ben, prostata, zombiesitren, henrivende lammelser, og meget langt til egentlig dialog er Frodegruppen40 ikke desto mindre tilbage. Dette skal naturligvis fejres med lidt menneskelighed. Det er med fornøjelse vi kan meddele at vores Plade nummer 2 kommer både på vinyl og cd og vil blive ført i velassorterede skridtbinds-forretninger overalt i verden og i særdeleshed i Mirakelpriser.

Gruppen består på albummet af: Jens Blendstrup (oplæsning & tekster), Per Götz (elektronik & guitar), Anders Koch (pedal steel guitar & guitar), Niels Tue Blendstrup (klaver & keyboard), Claus Schrøder Nielsen (bas & trommer) og med bidrag fra Niels Henrik Svarre Nielsen, Kasper Schulz (trommer) & Trine Andersen (sang).

Efter 7 år i en fugtig sarkofag er Frodegruppen40 genopstået fra de døde. Iført sit stiveste puds stod først Jens Blendstrup op af sin grav. På 5—års dagen genopstået med en smag af kakler og støv. Vagt til live af en ondskabsfuld, lille fugl, der pikkede på vore bryst og maver, har vi rejst os fra en fedevaregrosserers sidste hvile. Frodegruppen40 har den ære at meddele at nu kommer der en plade. ”Vel er der gået 7 år siden den sidste, men ting skal jo ha’ lov at ligge lidt på egetræsfade, der ligner kister, før de får smag”, som en unavngiven Frode siger.

Pladen hedder: ”Du ligner noget for en pejs”. Frodegruppen40 består af mennesker der ligner noget fra en pejs. Der er noget påskeø‘s figur over dens mandlige medlemmer… noget mejslet og dog stålsat over den smukke enlige kvinde vi har i vort band. Det holdt hårdt. Man sover ikke ustraffet branderter ud i fedevaregrosserers grave. Med stive ben, prostata, zombiesitren, henrivende lammelser, og meget langt til egentlig dialog er Frodegruppen40 ikke desto mindre tilbage. Dette skal naturligvis fejres med lidt menneskelighed. Det er med fornøjelse vi kan meddele at vores Plade nummer 2 kommer både på vinyl og cd og vil blive ført i velassorterede skridtbinds-forretninger overalt i verden og i særdeleshed i Mirakelpriser.

Gruppen består på albummet af: Jens Blendstrup (oplæsning & tekster), Per Götz (elektronik & guitar), Anders Koch (pedal steel guitar & guitar), Niels Tue Blendstrup (klaver & keyboard), Claus Schrøder Nielsen (bas & trommer) og med bidrag fra Niels Henrik Svarre Nielsen, Kasper Schulz (trommer) & Trine Andersen (sang).

Digteren Jens Blendstrup leverer tekster og stemme til denne samling skramlende, støjende og smukke numre om det moderne liv på landet. “Piksvingeri og negerlege” er debutudgivelsen fra Frodegruppen40, der senere har skabt furore ved deres optræden under bl.a. Dan Turéll’s mindekoncert, og i DR2s “Den 11. time”. For fans af grotesk musik og digt.

Frodegruppen40s 1. Single. Featuring nummeret der i ”Den 11. time” gjorde Michael Bertelsen stum, “John danser grøntsag”, Fuld af grænseløs grønsagsdans, samt nedtur foran Tivoli, som efterfølges af hele 2 dødsmetalagtige – nogen ville bare sige rockede – numre, hvor Frode´s poesi får lov at køre helt til galgebakken, og tilbage med en hæshed, der sine sted nærmer sig det decideret stenalder-agtige, hulemaleriske, pelspartituret længe leve!

Folk der savner kampen om ilden og støvsugerposen kan begynde hér.

01. John danser grøntsag [4:35]
02. Nej, nej, nej og atter nej. Jeg gider ikke købe 
dine 20 watts højtalere [2:28]
03. Vi har en hylende hilsen ind fra højre til Frodegruppen40 [4:06]

Elektrolyt præsenterer Frodegruppen40’s ”Piksvingeri og Negerlege”, på vinyl. Men ikke bare det. På dobbelt 10 tommer. Udruget af en enormt omfattende Maren Mikkelsdatter, en kold januar dag i 2009. Følgende ordveksling er blevet hørt:

”Hvad er det der pipper under dig Maren.”
”Det ved jeg sgu ikke Gunna, en fis? Nej, det noget ganske andet.”
Maren rejser sig -
”Min gud, det er jo Frodegruppen40, med deres mesterværk fra forne år. Godt jeg ikke sad dem ihjel.”
”Nej, du har selv trykket dem Maren.”
Maren og Gunna krammer.

Så kære folkens, tag godt imod den. Direkte fra Marens egetræskøkkenstol Frodegruppen40 på dobbelt 10 tommer vinyl.

Udgivelsen er blevet til i samarbejde mellem Elektrolyt og DVP i forlængelse af Frodegruppen40’s andet album ”Du ligner noget fra en pejs” fra november 2008.

Gunni & Nitterne er en helt unik dansk kvartet – som med flabethed,
indføling og nærvær kaster sig i favnen på lytteren – og insiterer på at blive hørt.

Debut-albummet Pæne piger boller i Karry åbner dørene til et surrealistisk tekstunivers,
hvor folkelighed går hånd i hånd med afsindighed og eftertanke. Det er antropologiske feltstudier
blandt periferiens skæbner og dybt ind i familiealbummet. En perfekt balance mellem satiriske
samfundsbetragtninger og gedigent poetisk håndværk med glimt i øjet, som fastholder din
opmærksomhed fra start til slut.

Vokal, harmonika, el-guitar, gulvbas og trommer udgør lydsiden på albummets 10
solide skæringer, hvor bandet præsenterer en eklektisk musikalsk palet, der spænder fra ballader
over røg-tung værtshusblues til insisterende balkan á go go.

Bandet har slået deres navn fast på musikscenen med fantastiske koncerter på steder lige
fra Café Intime og Train til et udsolgt Store Vega med Balstyrko. De fire musikere formår med deres
charmerende og imødekommende udtryk, at forføre publikum med ud på livets kringelkrogede
stikveje og sikkert hjem igen.

Gunni & Nitterne trækk er en rød tråd fra skillingsviser, gårdsange, revy over gypsy og
punkpoesi til en bastardgenre hvor hverken C.V. Jørgensen, John Mogensen eller Liva Weel har levet
forgæves. Det er på dansk og det er rasende velskrevet.

Albummet er indspillet hos Louise Nipper i Soundscape Studio, mixet af Nicholas Rowley
og mastereret i Audio Planet af Morten Bue. Erfarne folk som alle har en lang række banebrydende
udgivelser på samvittigheden.

Gunni & Nitterne er en helt unik dansk kvartet – som med flabethed, indføling og nærvær kaster sig i favnen på lytteren – og insiterer på at blive hørt.

Debut-albummet Pæne piger boller i Karry åbner dørene til et surrealistisk tekstunivers, hvor folkelighed går hånd i hånd med afsindighed og eftertanke. Det er antropologiske feltstudier blandt periferiens skæbner og dybt ind i familiealbummet. En perfekt balance mellem satiriske samfundsbetragtninger og gedigent poetisk håndværk med glimt i øjet, som fastholder din opmærksomhed fra start til slut.

Vokal, harmonika, el-guitar, gulvbas og trommer udgør lydsiden på albummets 10 solide skæringer, hvor bandet præsenterer en eklektisk musikalsk palet, der spænder fra ballader over røg-tung værtshusblues til insisterende balkan á go go.

Bandet har slået deres navn fast på musikscenen med fantastiske koncerter på steder lige fra Café Intime og Train til et udsolgt Store Vega med Balstyrko. De fire musikere formår med deres charmerende og imødekommende udtryk, at forføre publikum med ud på livets kringelkrogede stikveje og sikkert hjem igen.

Gunni & Nitterne trækk er en rød tråd fra skillingsviser, gårdsange, revy over gypsy og punkpoesi til en bastardgenre hvor hverken C.V. Jørgensen, John Mogensen eller Liva Weel har levet forgæves. Det er på dansk og det er rasende velskrevet.

Albummet er indspillet hos Louise Nipper i Soundscape Studio, mixet af Nicholas Rowley og mastereret i Audio Planet af Morten Bue. Erfarne folk som alle har en lang række banebrydende udgivelser på samvittigheden.

Danske Kloster er en overset perle på den danske musikscene. Det brede musiske samarbejde, med Mikael R Andreasen i centrum, skaber tyste stemninger og drager sin lytter ind i et særligt spirituelt univers. Denne følelse beskrev Norges svar på John Peel, Harald Are Lund, også selv over for Mikael under en interviewsession i 2006. Mikael siger selv om Kloster:

”Jeg tænker på Kloster som et sted, hvor nogle mennesker frivilligt trækker sig tilbage i stilhed eller meditation; et roligt sted, som er afskåret fra omverdenen. Det er selvfølgelig mit projekt og primært mine sange i udgangspunktet, men det er samtidig et meget åbent projekt, og jeg vil gerne inkludere mange mennesker, som hver især får stor frihed til at bidrage med, hvad de kan, uden at jeg dikterer, hvad de skal spille”, siger Mikael.

Blandt de medvirkende er blandt andre sangerinden Sarah Hepburn, som igennem flere år har været Mikaels nære veninde både musikalsk og personligt. Derudover har Mikael tæt kontakt til flere medlemmer fra det internationalt anerkendte støjrockband Serena Maneesh, og arbejder netop nu på en split EP med sangerinde Lina Wallinder. Hovedmanden i Serena Maneesh, Emil Nikolaisen, har spillet sammen med Kloster i koncertsammenhæng, ligesom allerede legendariske Sufjan Stevens har bidraget til live fremførelse af musikken.

Ordet legende optræder endnu engang, når talen falder på produktionen af albummet. Do Not Be Afraid er masteret af Kramer (Butthole Surfers, Low, Galaxie 500, Yo La Tengo m.fl) i Miami. Oprindeligt skulle også mixningen være foregået i Kramers studie, men da Mikael hørte mixet, besluttede han at benytte sit originale. Ikke fordi Kramers mix var skidt, men fordi det ikke passede på det billede af musikken, Mikael selv havde.

Med titler som Abide In Me, Dear God, Bring Me Your… og New Creation står det ret hurtigt klart, at en stor del af inspirationen til teksterne er hentet hos Gud. Mikael siger selv:

”Jeg har prøvet at lave sange, som ikke handlede om tro eller Gud, men de sange fungerede ikke for mig. Så efterhånden har jeg indset, at jeg arbejder inden for en niche, som netop er åndelige sange. Det er som om, jeg er dømt til at lave denne her type musik – men det er også det, jeg kan lide: Det stilfærdige og kontroversielle.”

Teksterne giver, som Harald Are Lund beskriver det, grund til eftertanke, også hos mennesker der ikke nødvendigvis er af religiøs overbevisning. Sammen med den smukke og dragende musik er der med Do Not Be Afraid tale om et helstøbt og stilsikkert lille mesterværk.

”…Peter Belli og Eik Skaløe, der mødes en tilfældig eftermiddag i efterårets gule skær og hører Skousen og Povl Dissing, i duet, synge Bob Dylan-sange på dansk. Mens Kim Larsen og John Mogensen drikker en høker på en forfalden grøn bænk i nabolaget, under kastanietræets vidtfavnende arme.”



Langsyn spiller dansksproget beatfolk tilsat rock og lyrik. Det er lyden af en trio, der skramler og lever og lyden af tre drenge, der har levet et liv sammen som venner på godt og ondt.
I 60’erne og 70’erne ville Langsyn nok være endt i samhør med Skousen og Skaløe, men i 2009 er det sgu ganske forfriskende at høre så ligetil og alligevel særpræget pigtrådsmusik.



Det er på en gang gammeldags med disse træk tilbage i tiden, men det virker på samme tid moderne på sin helt egen facon. Teksterne byder nemlig på en helt anderledes tilgang til det danske sprog, end man lige falder over til hverdag.





Pladen er indspillet live i Sauna-studiet med Morten Bue (Figurines, Marie Key Band, Olesen Olesen m.fl.)



Langsyn består af Peter Butzback Larsen på vokal, elektrisk guitar og mundharpe, Thomas Ruben Carlsen på bas og kor, og Brian Skyttebo på slagtøj.

I løbet af 10 år er Lena Anderssen gået fra at være servitrice på en lokal cafe i Torshavn til at indspille sin egen musik i det legendariske Abbey Road Studio i London. Den 27. oktober sidste år udkom albummet `Let Your Scars Dance´ i Danmark på Songcrafter Music.

Den færøsk-canadiske sanger og sangskriver præsenterer på sit nye album en samling melodiøse popsange af samme høje kvalitet som på den forrige udgivelse ‘Can’t Erase It’, der udkom i Danmark i 2005.

‘Let Your Scars Dance’ udkom på Færøerne i 2007 og er blevet modtaget med åbne arme i hjemlandet, hvor albummet er kåret til ”Årets Album” ved såvel den årlige “Planet Awards” som af læserne på den færøske avis Dimmalætting.

Første færing i Abbey Road
Arbejdet med Let Your Scars Dance har også været en spændende rejse, der tog Lena og hendes producer Niclas Johannesen fra Færøerne til London, videre til Los Angeles og slutteligt til København, hvor albummet blev færdiggjort og mixet med producer veteranen Oli Poulsen bag knapperne.

Lena Anderssen udtaler: “Det er vigtigt for mig at lave musik, hvor jeg får udfordret mig selv rent kunstnerisk. Ideen har været at lave et album, der bygger på de klassiske pop dyder fra 60’erne og 70’erne med rigtig band-feeling, hvor produktionen først og fremmest er bygget op omkring en live performance med orkester. Vi har også været bevidste om ikke at iføre sangene en stilistisk spændetrøje og er blevet inspireret af et album som “Revolver” (The Beatles), hvor man oplever en utrolig stilistisk eventyrlyst samtidig med, at man kan forholde sig til albummet som en helhed.”

Det var i forlængelse af denne filosofi, at Lena – som den første færøske artist nogensinde – tog til det legendariske Abbey Road Studio 2 i London, hvor hun bl.a. indspillede to numre live og lagde strygere på titelnummeret Let Your Scars Dance. “Det var en fed oplevelse og noget jeg varmt kan anbefale. Det rum oser af historie og stemning!”

En karriere inden for musik har dog ikke altid været Lenas drøm. Faktisk drømte hun om at blive havbiolog. “Min færden i det færøske musikmiljø startede ved et tilfælde, da en trommeslager hørte mig synge for mig selv i den cafe, hvor jeg arbejdede. Tre uger senere sang jeg med hans coverband på Færøerne. Siden gik det slag i slag. Jeg optrådte i forskellige sammenhænge og et par år senere lavede jeg mit første album “Long Distance”, der kun udkom på Færøerne. Men det er rent faktisk først de sidste tre-fire år at jeg virkelig har gjort op med mig selv, at det at synge og skrive sange er en profession, som jeg virkelig brænder for.”

Europa turné og ugens album på P4
De seneste tre år er det gået stærkt for den færøske sangerinde. I Danmark har Lena varmet op for internationale navne som Roxy Music og Beth Hart. Hun har fået sin musik med i den amerikanske tv-serie Scrubs og var sidste år på en udsolgt Europa turné i 19 storbyer som support for den australske roots artist Xavier Rudd. Lenas forrige album ‘Can’t Erase It’ blev valgt til “Ugens Album” på P4 og har fået massiv airplay flere år i træk.

I 2008 har Lena spillet koncerter på Færøerne, Irland, Belgien og i Danmark bl.a. på Spot Festivalen, som en del af Nordic Cowriters.

Michael Marino er tilbage med sin anden dansksprogede folk LP.
Musikken er drømmende og svævende, tæt på og fjern.
De akustiske og elektriske strengeinstrumenters lyde blandes i forførende mønstre med fløjternes og orglets bløde brus.
En gennemført hippieplade fra en nutidig kunstner.
Marino har taget skridtet videre og tappet sine sange tættere fra kildens udspring og rammer dermed bredt med skuddet fra sin blomsterpistol.

Deva er optaget i Kollektivet Trillebo og på landet hos Palle med et dygtigt og velspillende backingband bestående af Palle Hjorth, Jesper Christiansen, Jacob Møller, Adam Buus, Asker Rasmussen, Emil Johansson, Jesper Møller, Per Worm og Sigrid.

Lotus Krokus er musikeren, sangeren og sangskriveren Michael Marino.

“Drømmenes formløse have” er magisk stemning og eventyrlig musik, bygget op omkring en rejse i et drømmeunivers, der på en metaforisk og psykedelisk facon beskriver menneskets drømme som en vej mod erkendelse.

stilmæssigt, tekstmæssigt og lydmæssigt Inspireret af Hinduisme, gamle danske folkesagn, Syre-Blues og psykedelisk folk.

Overdådige munkeagtige kor, klokkespil, fløjter, tablas, tamburiner, flyvende wah-guitarer følger den akustiske guitar spillet af en søgende vandringsmand.

Michael Marino fra Aalborg spiller i bandet Himmelvand, men er med sit eget soloprojekt gået meget længere ud af trippets sti. Følg med og lad de elektroakustiske udladninger være lydsporet til din indre film.

Sangene er skrevet i perioden 2001–2004, mens pladen er optaget i Januar 2003 og August 2004. Med i studiet var guitaristen Jacob Møller og Poul Åge Hersland på tværfløjte. Lotus Krokus optræder flittigt over hele Danmark og kan besøges på www.lotuskrokus.dk

Majessic Dreams, the magnetic encounter between two dreamers, lives in an overlasting realm where reality meets fantasy, where future meets past and where black meets white. Their music is a sphere of hidden fears that come to the surface to be healed, and where love is expressed ecstatically yet with subtlety. Every feeling is seen and heightened. Flourishing acoustic sounds blended and intertwined with warm washes of minimal elctronics. Pure, refined tunes and swirling vocals creates short image sequences and vivid colourful textures.

Their first full length album “Majessic Dreams” of truly innovative, folky pop drones and extended sonic evocations with a northern twist is previously released on Swedish Oscillatone Recordings.

The two members of Majessic Dreams, Mats Björk and Jessica Breinholtz Björk, grew up in the small Swedish twin cities of Jönköping and Huskvarna, but didn´t meet until two years ago in København where they now lives as a couple and play together.

Tracklist:
1. Wife’s Song
2. Beautiful Days
3. Wish He Was You
4. Clocks
5. In A Dream
6. Cold Wind
7. Summernight
8. The Lake
9. By The River
10. Broken Love
11. Naked Walls
12. Walk You Home

I juni 2007 udgav Songcrafter Music sangskriveren, sangeren og guitaristen CS Nielsens debutalbum ”Against the Dying of the Light”.

Pladen har fået en flot modtagelse af anmelderne og musikentusiaster i både ind- og udland, og CS Nielsen blev nomineret til 2 Danish Music Awards.

Stig Nielsen (f. 1977) er født og opvokset på Samsø, men i dag bosiddende i Århus. Han har en livslang fascination af amerikansk folkemusik. Siden 1994 har han skrevet og optrådt vidt og bredt med sine sange, hvis udtryk falder indenfor denne “ydmyge” troubadour-tradition. Grundstemningen i sangene er som oftest farvet af dunkel eftertænksomhed og melankoli. I tekstuniverset kredses om fatalisme og anelsesfuld åndelighed med afsæt i et lyrisk møde mellem mytologien og det dybt personlige. Musikken er enkel og melodiøs. Til trods for at Stig i løbet af sit musikalske virke har fået tilnavnet “Country Stig” må den bedst svarende kategorisering af hans musik være Americana eller folk i grænselandet mellem alt. country, roots, blues og spirituals.

Lidt udpluk fra pressen:

”30—årige “Country” Stig Nielsen har begået den bedste danske countryudgivelse i det nye årtusinde. Samsingens vejrbidte vokal lyder både vis og alvorstung som den posthumt hypede Johnny Cash, men uden at være en anstrengt efterligning.”
(Niels Nørgaard, Fyens Stiftstidende)

”Af en dansk country-udgivelse at være har albummet uhørt mange kvaliteter. Ikke nok med, at Stig Nielsen både fremstår som en ærlig, ‘belæst’ og autentisk fortolker af den amerikanske folklore, fremførslen vidner også om en sangskriver og musiker med en stor musikalsk tæft. Lægger du sangenes åbenlyse melodiøse kvaliteter oveni, så har du et album, der uden problemer overskygger ethvert tidligere dansk bud på denne genre.”
(Søren McGuire, Soundvenue)

“Hands down “Against The Dying Of The Light” is one of the best albums of 2007” (Lars Garvey Laing-Peterson, It´s a Trap – USA, 9 out of 10 stars)

”…da 30 år gamle CS Nielsen med en halvfjerdsårigs patos åbnede op for sin sjæl, sin guitar og sin utrolige stemme, var der stille. Der var dødstille. Alt andet var væk. 
Det var hæst indfølt, melankolsk støvet, dybt personligt og tidløst smukt. Og hvert nummer blev afsluttet med et rungende – og i den grad berettiget – bifald…”
(5 stjerner, Henrik Nylander Svoldgaard, Jyske Vestkysten, 4. juni 2007)

”… CS (for Country Stig) Nielsen pustede liv i smukke sange uden mindste urene traditionstrav – akkompagneret af egen guitar og af bratsch og kontrabas. Hans sange lover godt for fortidens genindsættelse i nutiden. Og med importeret twang og stærkt Cash-farvet countrysangskrivning mindede han os lige så meget om døden, fordybelsen og vores akustiske eksistenser, som Spleen United gav os forglemmelse, syntetisk nydelse og driftsdans: “I knew an old man/He showed me how to live/And then he showed me how to die”, lød det fra CS Nielsen.” 
(Ralf Christensen, Information, 4. juni 2007)

Sangeren, sangskriveren og guitaristen Martin Høybye, er en alsidig herre, der har arbejdet sammen med så forskellige navne som: Kasper Winding, Ester Brohus, Teitur, Kevin Welch, Jeff Cohen, Henning Stærk og mange, mange flere.

Han har udgivet albummet ”East of November”, der først udkom i USA til fremragende anmeldelser, og siden i Danmark hvor det blev nomineret til en Danish Music Award. Han blev dermed en af få danske kunstnere, der har opnået at album-debutere i USA.

13. august 2007 udgav Martin sit andet studiealbum i eget navn, nemlig ”From Here To Heaven”, der af T3 blev kåret til at være blandt de 10 bedste albums fra 2007, med ordene:

“Høybye er med i en lille klub af danske sangskrivere, der må betragtes som stærkt undervurderede, fordi deres lyd er så international, at danskerne ikke kan være med… endnu.”

Mens Rootszone skrev følgende:

“Singer/songwriter-genren har en del medvind i disse tider. Rasmus Nøhr og Peter Sommer storhitter blandt generation Boogie, men hvor disse måske har en tendens til at skrive tekster om, hvad de har i deres køleskab, står Martin Høybye som en moden sangskriver, som ikke er bange for at putte mening ind i sine tekster.“

Allerede få måneder efter, nemlig 30. november 2007, udkom albummet ”Building Memories”, 11 nye julesange skrevet af Høybye selv ind under jul 2006.

Politikens anmelder Erik Jensen skrev blandt andet:

“Albummet er det andet fra Høybye på få måneder, men det er på ingen måde præget af hastværk. Tværtimod er der en aura over det af solidt håndværk, velspillede sange i country-rock genren”.

Også Jyske Vestkysten var på pletten:

”Martin Høybyes 11 nye julesange bliver nok ikke et fast del af P3’s tilbagevendende julerepertoire. Dertil er de for dybe og melankolske, men det betyder ikke, at de ikke er værd at lytte til. Det er de nemlig i høj grad. Høybye, er en solid melodisnedker, som med sin pop og country rammer følelsen af forankret venskab, godt familieskab og ægte kærlighed.”

Og Fyns Stiftstidende:

”Ud over singer-songwriter Martin Høybyes tekster og hans julesprøde stemme lyder sangene mere af amerikansk countrypop end danske julebjælder. Og det er egentlig dejligt forfriskende.”

‘Count Your Blessings’ er opfølgeren til det smukke
debutalbum, ‘Unlike You’ (2004) fra den danske sadcore
duo Munck//Johnson. ‘Count Your Blessings’ viderefører
vemodet fra ‘Unlike You’ og bevæger sig videre af kærlighedens
uransaglige veje, gennem fortvivlelse og
opgivelse frem mod forløsning og afklaring.
Camilla Muncks skrøbelige og tyste vokal får følgeskab
af multiinstrumentalisten Moogie Johnsons akustisk
guitar og klaver. Fjerne feedbacks, elektrisk knasen og
orgler udgør nogle af musikkens mange lag. Lyrikken er
kraftfuld og poetisk, og til tider smertefuld ærlig.
‘Count Your Blessings’ er indspillet af Munck//Johnson
med bidrag fra gæstemusikere. Også denne gang er
duoen draget fra København til Lystrup, Djursland, hvor
de i 14 dage omgivet af instrumenter og stedets ødehed
skabte dette nøgne og meget stærke album.
For tiden kan Moogie Johnson høres som en del af Pato
og tidligere har han spillet med bl.a. Green Pitch, Pluto
og mange flere, mens Camilla Munck har sunget med på
Armstrong og Varano’s seneste albums og snart er
aktuel på Kenneth Bagers soloalbum.

‘Count Your Blessings’ er opfølgeren til det smukke
debutalbum, ‘Unlike You’ (2004) fra den danske sadcore
duo Munck//Johnson. ‘Count Your Blessings’ viderefører
vemodet fra ‘Unlike You’ og bevæger sig videre af kærlighedens
uransaglige veje, gennem fortvivlelse og
opgivelse frem mod forløsning og afklaring.
Camilla Muncks skrøbelige og tyste vokal får følgeskab
af multiinstrumentalisten Moogie Johnsons akustisk
guitar og klaver. Fjerne feedbacks, elektrisk knasen og
orgler udgør nogle af musikkens mange lag. Lyrikken er
kraftfuld og poetisk, og til tider smertefuld ærlig.
‘Count Your Blessings’ er indspillet af Munck//Johnson
med bidrag fra gæstemusikere. Også denne gang er
duoen draget fra København til Lystrup, Djursland, hvor
de i 14 dage omgivet af instrumenter og stedets ødehed
skabte dette nøgne og meget stærke album.
For tiden kan Moogie Johnson høres som en del af Pato
og tidligere har han spillet med bl.a. Green Pitch, Pluto
og mange flere, mens Camilla Munck har sunget med på
Armstrong og Varano’s seneste albums og snart er
aktuel på Kenneth Bagers soloalbum.

Under Radiohuset Rocker 2006 optog DR Munck//Johnsons fantastiske koncert. Fra optagelserne har Munck//Johnson udvalgt 4 numre; 3 fra pladerne ”Unlike You” og ”Count Your Bessings” og 1 uudgivet. Det hele samlet på denne lille 10”.
Munck//Johnson består af sangeren Camilla Munck og musikeren Moogie Johnson. De mødtes førsti 1999 i alt-country bandet Wynona, som lagde både den danske musikpresse og det danske publikum ned. Fem år med masser af turnevirksomhed senere besluttede de så at udforske hvad de kunne som duo – og Munck//Johnson var født. Duoen signede med Ponyrec i 2005 hvor debutpladen ‘Unlike You’ blev udgivet til masser af anmelderroser – og flere turneer i både Danmark og flere andre lande i Europa med deres minimalistiske alternative livtag med singersongwritergenren.

One Year From Now Its My Birthday is a stunning collection of songs
recorded in various bedrooms and rehearsal studios around Copenhagen.
Recorded in weeks, mixed and remixed over months,
the 10 songs covering a half decade in the life of Jacob Bellens and his young allies.

Efter at have gemt sig i midtsjællands buske og krat i al for lang tid får vi nu alle et glimt af tusmørkets melankolske farvel til dagen og begyndende omfavnelse af natten.
Multiinstrumentalisten Nicolai Vilhelm Tell er ude med sit første album. Tætpakket med progressiv psykedelisk rock og folk.
Ved hjælp af hammondorgel, violiner, fløjter, fuzzguitar, bas og trommer hvirvles man rundt i sådan en grad, at Ringsted ligeså godt kunne ligge dybt inde i de svenske skove.
Musikken er optaget i Nicolais eget studie mellem 2002 –2006, inspireret af Hansson, Alrune rod, International Harvester, Bifrost og en lang række af mere eller mindre obskure nordiske orkestre.

N iss Stricker er en éner på den danske undergrundsscene. Et skrøbeligt fint og eftertænksomt musisk bekendtskab, der skyder sine sange af sted med spredehagl over et mangefarvet landskab af musikalske inspirationer.

Dansk visetradition, indisk klassisk musik, Folk-rock, moderne singer/songwriter og et hav af andre strømninger udgør fundamentet i musikken der på denne plade er sparsomt instrumenteret med guitar, sitar, violin, tablas og tangenter. Teksterne kommer vidt omkring fra hverdagsbeskrivelsen af en ung kvindes liv en novemberdag på Vesterbro i København, henover den pakistanske sufi-digter Shah Hussains kærlighed til Brahminer drengen Madho Lal, videre forbi kærlighedens uransagelige veje på Facebook og til historien om danserinden Salome der lokkede Kong Herodes til at dræbe Johannes Døberen.

”Under Himmelhavet” er en eventyrrejse rundt i musik, historier, stemninger og følelser og er, stik imod tidens tendens, en plade der kræver fordybelse og opmærksomhed fra sin lytter. Mange elementer i musikken peger på inspirationer som Nick Drake, The Incredible Stringband, Donovan og Joni Mitchell men også aner fra den danske 60–70’er scene synes at dukke op hist og her. Mest af alt er Niss dog bare Niss.
En sangskriver fyldt med historier, fortællinger og et særegent sangskrivertalent, der udover i Niss’ soloarbejde kan høres i den psykedeliske folk duo Lotus Krokus.

På ”Under Himmelhavet” medvirker, udover Niss Stricker selv på guitar, sitar, tangenter og sang, Maja Linde Christensen på Violin og Emil Nakayama på Tablas.

Egentlig skulle de have heddet Polyfem efter kyklopen i Odyseen, men
nogen kom til at stave navnet forke-ert (de er fra Næstved).
Polyfeen er inspireret af Culpeper, Day of Phoenix og Colloseum.
De danske tekster drejer deres udtryk lidt i retning af Alrune Rod, som de lød på de to første plader.
Polyfeen eksisterede fra 1970 til 1973.
Meget hurtigt fik bandet rygte som et kompetent live-band og turnerede med Hurdy Gurdy, Gasolin og Rainbow Band.
De spillede også på den anden Roskilde Festival i 1972.

Musikken er både struktureret og improviseret og ender ofte i
psykedeliske udkoksninger
Så vidt vides repræsenterer “Langt Ude i Skoven” de eneste eksisterende
optagelser med dette originale band. Koncerten fandt sted på Nysted
Ungdomsskole på Lolland 18/2 1972.
Lyden er rå og ærlig og fuldstændig i tidens ånd.

Polyfeen er:

Erik Hansen: Sang
Palle Bang Stjernholm Nielsen: Trommer
Finn Sørensen: Guitar
Anders Olsen: Bas
Per Hugo Rotbøll Nielsen: Orgel
Erling Jelen: Tekniker

Route of the Belated kan betyde den forsinkedes vej, eller den der er blevet draget af nattens vej. Det er samtidig alter egoet for den 29—årige aalborgensiske, sangskriver Lasse Vestergaard, der i tæt samarbejde med musiker og producer Gæst Vincent gennem to år har optaget et album, der med udgangspunkt i folk-musikken og den akustiske guitar stritter i flere musikalske retninger: fra det organiske og minimalistiske lydbillede, til det orkestrale og ambiente. Fælles er en stor kærlighed til musikkens billeder, sprog og stemninger.

Albummet Route of the Belated er en hyldest til byen – både metropolen og provinsen. Der åbnes ambient med sangen Lost Uptown, der handler om at fare vild i New York og finde noget andet og bedre, end hvad man var sat ud for at finde. Flere af sangene på albummet handler således om livet i storbyen – ensomheden, rastløsheden, glæden og kampen om at slå til et andet sted. Resten af sangene handler om livet tilbage i provinsbyen – genkendeligheden, forudsigeligheden og trygheden.

På albummet medvirker, udover Vestergaard og Vincent, bl.a. Mikael K (Klondyke), guitarist Nikolaj Heyman (Western Stars), trommeslager Michael Friis (bl.a. Allan Olsen) og den Irske fløjtespiller Alan Doherty (Gráda, solist på Lord of The Rings movie soundtrack).

Albummet er produceret og mixet af Gæst Vincent og Lasse Vestergaard i Aalborg og masteret af Jason Ward (bl.a. samarbejdet med Lambchop, Arcade Fire) i Chicago, og udgives i Danmark på Vestergaards eget selskab Gutter Baby og distribueres af Labelkollektiv distribution.

Vestergaard har de seneste år markeret sig som et spændende bekendtskab både i- og udenfor undergrunden af den danske musikscene. Han bevæger sig indenfor et krydsfelt af en akustisk og folket tone og et rocket udtryk. Han har to udgivelser bag sig, Tracks (2004) og VIVA!.. and then some (2005) på det lille selskab mis.label, samt en omfattende koncertaktivitet, hvor han b.la. har optrådt på det legendariske spillested CBGB´s i New York. Han har supportet navne som José González (S), Tiger Lou (S) og Jesse Harris (US). Om det seneste album, VIVA!..and then some, skrev pressen bl.a.:

“noget så sjældent som en helt igennem velfungerende og velskrevet folk- eller singer/songwriter-udgivelse undfanget i Danmark (…..) Alt i alt forekommer Vestergaards plade at være et om ikke banebrydende og grænseoverskridende, så i hvert fald meget kvalificeret, originalt og personligt bud på en senmoderne folkemusik – og som sådan vel egentlig ganske visionær.“ Geiger

”VIVA!..and then some fortjener maksimal opmærksomhed.” (5/6 Nordjyske),

“Den aalborgensiske sangskriver har for alvor lagt bunden.” (4/6 Jyllandsposten),

“En af Danmarks mest spændende sangskrivere indenfor folk-rocken.” (4/6 Musikliv.dk),

“Talentet er dér i den grad og ikke langt fra at være i international klasse.” (4,5/6 Undertoner.dk),

”VIVA og BRAVO! En varm pakke i en kold tid.” (5/6 Skopet)

www.myspace.com/routeofthebelated
www.lassevestergaard.dk

Med afsæt i folk- og elektronisk musik skaber SUNA sin helt egen nordiske lyd. Med danske tekster og næsten filmisk opbygning af numrene
har bandet dannet en unik fusion mellem den vilde sigøjnerfest og skandinavisk melankoli i en særdeles medrivende hybrid.
Nu følger de op på deres succesfyldte debutplade fra forrige år med gruppens andet album, det vanvittigt smukke og eksplosive ‘Stille Storm’.

På et tungt groovende fundament med et specielt nordisk islæt, der i opbygning kan virke helt elektronisk – uden at være det – mixer Suna en rå og medrivende cocktail af folk-musik, balstyrisk balkan atmosfære og dunkle nordiske stemninger. En forførende og helt igennem unik egenart drevet frem af bl.a. harmonika, saxofon, didgeridoo samt den fantastisk dragende og kraftige vokal fra frontkvinde Malene Ingemann Madsen, der som en nordisk malstrøm suger lytteren ind i bandets specielle musikalske univers. Musikken spænder elegant fra vilde og temperamentsfyldte rutsjeture med klare østeuropæiske aner i højt tempo til langsomme stemningsfyldte passager, der trækker klare veksler på den nordiske sangtradition i stærk og smuk melankoli.
Med referencer til eksempelvis Savage Rose, Under Byen og Valravn har det dansk-syngende ensemble fundet en unik og original lyd, der er blevet overøst med rosende ord i landets folkemusiktidsskrifter og af mange er blevet spået internationalt potentiale med deres særlige lyd og medrivende live koncerter.
Gruppen spiller bevidst på det storladne og følelsesmæssige og albummet kan således med sin filmiske opbygning opleves som 8 små soundtracks.

SUNA har gennem de seneste 3 år ikke blot markeret sig med succes på pladeudgivelsesfronten, hvor deres første udspil kom i 2007. Også på live fronten har det særdeles aktive band markeret sig i det ganske land med deres smittende energi og aldeles energifyldte optrædender. En energi som nu igen kan opleves på plade – både vinyl, cd og download – med udgivelsen af albummet ‘Stille Storm’.

In-Out, nul-og ettaller, åndeligt kød, digitalt blod
Saline Gift laver musik ud fra devisen: ”Vi tigger ikke om berømmelse – vi afkræver respekt”.
De devaluerer ikke sig selv på forhånd ved at dække sig ind under ironisk distance til eget materiale; selvironien er forbeholdt personerne, ikke musikken.
Med elementer af asiatisk folkemusik, film soundtracks og kradsende synthesizers bevæger ”I/O” sig rundt i episke temaer, der alle kredser om inspirationen som forudsætning for kreativitet.
Fra naturens dynamik (This Cycle”) til menneskets digitale transcendens (”Soul in Bits”).
Fra det primale element indsvøbt i Ennio Morricone stemning (”Skinwalker of the West”) til en hyldest til Tycho Brahes
selvopofrende, videnskabelige metode (”Hven”).
Fra det personlige valg (”Pathmaker”) til slet og ret 1980’ernes Sci-fi film og computerspil (”Panorama”).
Fra start til slut er ”I/O” en plade funderet på respekt for fortiden og en ubetinget kærlighed til fremtiden.
– “No place you cannot go, with one and zero in an endless row”

Skvulp er orkesteret, der har viet sit liv til den kontemporære sømandsmusik – med hjerterne på rette tid og sted emballeres alvorsfulde og vedkommende løjer i syge og raske sømandsviser. Skvulp spiller med andre ord hjemmegjorte, røgfri og hæderlige samtidssømandssange – en varm og interessant musik, der gør dig og dine opmærksomme på, hvad Livet også kan være. Post-intellektuel sømands-jive, kort sagt. Og man må gerne danse.

Dette band må siges at være landets eneste eksponenter overhovedet for en habil, humoristisk og himmelråbende veldrejet sømands-folk. Et hold af velspillende fuldblodsmusikanter, bevandret og hjemme i et hav af genrer, udgør ét af den danske neo-folkscenes mest forfriskende tiltag.

‘Nektar over Elverhøj’ er Skvulps albumdebut, der byder på historier fra de syv verdenshave og en fantastisk musisk smeltedigel af verdensmusik, nordisk folk, progressiv jazzrock, kompositionsmusik og alt derimellem!

Biografi:

Til rette vedkommende
Tællepråsen tindrer i Kahyttens Mulm, medens Pennen delirisk bedanser disse Ark og former mit Vidnesbyrd om nærværende Fonogram. Må Bølgerne være mit Budskab nådigt og se til, at det rette Blik må falde på mit Brev!
 
Kære Medmenneske, som måtte få dette i Hænde: Du overdrages hermed Ansvaret for Videreformidling af et spagt Udråb fra en Sømand på åbent Hav.
 
Orkestret Skvulp debuterer med Værket ”Nektar over Elverhøj”.
 
Da en krølhåret Kraftkarl med strålende Øjne skænkede mig denne Gave, modtog jeg den med nogen Vantro. Purken var Orkestrets Trækspilsgast og fortalte med største Inderlighed om denne Samling af havfarende Spillemænd, der havde organiseret sig under det besynderlige Navn Skvulp. Hvad var de ude på? Han imødekom min Undren:
 
”Det åbne Hav!” sagde han, ”Vi er ude på det åbne Hav, og vi kommer ikke hjem foreløbig! Nok har vi en Genre i hver Havn, men Musikken opstod kun, fordi vi fulgte vore Drømme og stod til Søs! Vi er Orkestret med de bare Næver! Vi skruer Bissen af og på efter Forgodtbefindende, og vi frygter hverken Glæder eller Sorger! ”
 
Jeg studsede, og spurgte Ynglingen, hvad der mon kunne ligge til Grund for denne Fortabelse til Sømandsmusikken? Han blev med ét blank i Blikket, hans Ansigt mørknedes, og han satte sig ned på en Taburet, hvor han støttede Hagen på sine gustenblege, men adrætte Hænder.
 
”Det er svært at forklare… Svovlgab og Syv fik mig med i det. De sagde, det ville være sjovt, og at jeg med Tiden ville få Penge for det. Det er der ikke blevet noget af! Så kom de med Forklaringen om, at det var Folklore og en Mytologi med eksistentielle Temaer. Ja, du ved, Længsel og den Slags.” Han rejste sig med Gråd i Øjnene og knyttede sine Næver. ”De stak mig Blår i Øjnene med deres lange, lyriske Fingre!”
 
Han placerede sin Tunge mellem den bævende Underlæbe og de nederste Fortænder. ”Det bliver en helt særlig Kompot af Folkemusik og Verdensmusik! Der er en allegorisk Sammenhæng med vore egne Liv! Der ligger et politisk Udsagn i at dyrke Danskhed og Landets musiske Tradition på andre Præmisser end Ole Hyltofts!” vrængede han spottende.
 
Han tav kort og kiggede forundret op mod Himlen, og pludselig var hans fromme Smil atter at spore. Vreden i hans Øjne var ganske forsvundet.
 
”Og de havde Ret, havde de! Thi enhver Bølge indledes af et Skvulp, og når selv den største Tsunami har lagt sig, er der kun Skvulp tilbage.” Han gik hen til Rælingen og lænede sig nonchalant ud over den, medens han betragtede det vuggende Havspejl. ”Ser du, Livet handler jo vitterligt om at følge sine Drømme og stå til Søs, men i lige så høj grad om Forvirringen over, hvor det egentlig er, man er på Vej hen. At skrive Sange om at sejle er jo et Middel mod Længslen mod Målet og en Påmindelse om, at når det er Målet at være på Rejse, så er man der jo allerede. ”
 
Han vendte sig igen mod mig. Med en uudgrundelig Grimasse stak han mig Næven og derpå et Eksemplar af ”Nektar over Elverhøj”. Jeg var mildest talt konfus! Pladen gjorde dog så uudsletteligt et Indtryk på mig, at jeg nu anser det for absolut magtpåliggende, at viderebringe dette lille Under og Budskabet herom.
 
Den Krølhårede så jeg aldrig siden, men et Rygte, der farer med Vestenvindens Hast, beretter om et kontemporært Sømandsorkester, der i deres Optrædener skulle være helt på Højde med Coldplay!
 
Hengivne Hilsner
Warni Marino

Spids Nøgenhat startede i 1996 som et løst jamprojekt mellem Aramis,
Hobitten og Aron (på det tidspunkt alle medlemmer af det københavnske
psych-rock orkester On Trial).
I starten bestod Spids Nøgenhats sæt af covernumre af 13th Floor
Elevators, Love, Pearls Before Swine, Damon og andre mærkelige
kunstnere.
Senere skiftede stilen til danske klassikere som Alrune Rod,
Skousen og Ingemann, Røde Mor, Tømrerclaus og Cinderella.
Aramis begyndte at skrive numre på dansk og det er disse numre,
der er endt på albummet “En Mærkelig Kop Te”.
Pladen indeholder psykedelisk rockmusik med hjernevridende danske
tekster og en guitarlyd, man ikke har hørt magen til, siden fuzz- og wah-pedalen blev afskaffet.

Spids Nøgenhat består af:

Aramis: Sang, guitar, autoharpe, klaverstrenge, bas, trommer og orgel.
Aron: Fuzzguitar.
Hobitten: Ekkofuzzguitar.

Spids Nøgenhat startede i 1996 som et løst jamprojekt mellem Aramis,
Hobitten og Aron (på det tidspunkt alle medlemmer af det københavnske
psych-rock orkester On Trial).
I starten bestod Spids Nøgenhats sæt af covernumre af 13th Floor
Elevators, Love, Pearls Before Swine, Damon og andre mærkelige
kunstnere.
Senere skiftede stilen til danske klassikere som Alrune Rod,
Skousen og Ingemann, Røde Mor, Tømrerclaus og Cinderella.
Aramis begyndte at skrive numre på dansk og det er disse numre,
der er endt på albummet “En Mærkelig Kop Te”.
Pladen indeholder psykedelisk rockmusik med hjernevridende danske
tekster og en guitarlyd, man ikke har hørt magen til, siden fuzz- og wah-pedalen blev afskaffet.

Spids Nøgenhat består af:

Aramis: Sang, guitar, autoharpe, klaverstrenge, bas, trommer og orgel.
Aron: Fuzzguitar.
Hobitten: Ekkofuzzguitar.

Med afsæt i folk- og elektronisk musik skaber SUNA sin helt egen nordiske lyd. Med danske tekster og næsten filmisk opbygning af numrene
har bandet dannet en unik fusion mellem den vilde sigøjnerfest og skandinavisk melankoli i en særdeles medrivende hybrid.
Nu følger de op på deres succesfyldte debutplade fra forrige år med gruppens andet album, det vanvittigt smukke og eksplosive ‘Stille Storm’.

På et tungt groovende fundament med et specielt nordisk islæt, der i opbygning kan virke helt elektronisk – uden at være det – mixer Suna en rå og medrivende cocktail af folk-musik, balstyrisk balkan atmosfære og dunkle nordiske stemninger. En forførende og helt igennem unik egenart drevet frem af bl.a. harmonika, saxofon, didgeridoo samt den fantastisk dragende og kraftige vokal fra frontkvinde Malene Ingemann Madsen, der som en nordisk malstrøm suger lytteren ind i bandets specielle musikalske univers. Musikken spænder elegant fra vilde og temperamentsfyldte rutsjeture med klare østeuropæiske aner i højt tempo til langsomme stemningsfyldte passager, der trækker klare veksler på den nordiske sangtradition i stærk og smuk melankoli.
Med referencer til eksempelvis Savage Rose, Under Byen og Valravn har det dansk-syngende ensemble fundet en unik og original lyd, der er blevet overøst med rosende ord i landets folkemusiktidsskrifter og af mange er blevet spået internationalt potentiale med deres særlige lyd og medrivende live koncerter.
Gruppen spiller bevidst på det storladne og følelsesmæssige og albummet kan således med sin filmiske opbygning opleves som 8 små soundtracks.

SUNA har gennem de seneste 3 år ikke blot markeret sig med succes på pladeudgivelsesfronten, hvor deres første udspil kom i 2007. Også på live fronten har det særdeles aktive band markeret sig i det ganske land med deres smittende energi og aldeles energifyldte optrædender. En energi som nu igen kan opleves på plade – både vinyl, cd og download – med udgivelsen af albummet ‘Stille Storm’.

Et selvstudie i det spinkle udtryk.
Syd Flint fortæller historien om den uopnåelige kærlighed, det fremmedgjordte og frygten for at miste sig selv i mængden. Et uprætentiøst eksempel på at man kommer længst med ærlighed.
Musikken er blevet til i trange soveværelser og vuggende både. Med inspiration lige fra Bonnie “prince” Billy’s skrøbelighed, Sufjan Stevens ærlighed over til Simon & Garfunkel’s smukke harmonier, skaber Syd Flint lethed og tyngde på nøgne og naive melodier.
Syd Flints selvbetitlede album udforsker hverdagens øjeblikke og danner rammen om et stilsikkert lydbillede med den gode melodi i fokus.
http://www.myspace.com/sydflint

Stockholm-bandet The Amazing opstod under forskellige jamsessions og har med tiden udviklet sig til et enstemmigt folk-rock popkollektiv. Sangeren og komponisten Christoffer Gunrup har en fortid i Granada, Reine Fiske og John Holmegard har ikke mindst gjort sig bemærket med bandet Dungen. Derudover har The Amazings bandmedlemmer spillet med navne som Anna Jarvinen, Sagor & Swing og Dreamboy.

Debutalbummet, der er bredt og spænder over alt fra svingende elektrisk folk-rock, via psykedelisk pop til sprøde og fine akustiske ballader, fik en meget flot modtagelse af både den svenske og danske presse.

En sanger, en akustisk guitar, tablas, fender rhodes og naturlyde kombineret med en kompleks sangstruktur.
Jefferson airplane, John Fahey, Bobb Trimble og St Michael ligger og lurer lige bag hvert guitaranslag.
Den musikalsk håndværksmæssige kunnen er stort set uhørt i dansk undergrundsmusik.
Teksterne, sangen og den simple rendyrkede skønhed, der stråler ud fra de 17 numre på hans første officielle udgivelse kan få enhver til at miste grebet og bare give slip.
Spirituel eventyrsmusik der strækker sig fra jordens dybeste rødder til den anden side af universets stjerner. Langt væk og tæt på.
På mange måder en varm og rørende plade.

I denne imponerende samling er det det svært at vælge et par sange ud, men åbningsnummeret “underworld”, “The wondrous dream of orangeland” og “In the land of answers” er oplagte.

Hvor kommer Uglen fra?

I slutningen af 80’erne kunne man på Københavns gader og stræder se hjemmelavede plakater med alfer flyvende i mangefarvede eventyrslandskaber. Den psykedeliske attitude stak sit syrede hovede frem. En gemt eller forlængst glemt måde at være sammen på voksede stille og roligt op uden for den store offentligheds enøjede vælde. Fuldmånefester blev arrangeret. Lyden af tabla, sitar og piger med englestemmer flød sammen i kæmpestore og timelange trancejams.
“Tag et instrument og følg rytmen”! Sådan var det i hippiekollektivet. Sammen med et par andre bands under den elektriske stjerne himmel, rejste orkestret SANSERUS sig hurtigt til at blive en permanent gæst til fuldmånefesterne. Sanserus gjorde mildest talt intet for at deres musik på nogen måde skulle ud til den store offentlighed. De spillede bare, i nuet. Når den psykedeliske musik, kombineret med naturlige urter, flød fra højttalerne, forlod alle jorden. Mange sjæle blev løftet gennem tid og rum.
Om de alle kom tilbage ved jeg ikke.
Jeg ved bare at guitaristen næsten 10 år senere indspillede en samling fantastiske sange.

Den 17. marts 2008 udkom albummet Blissfully Unaware på Songcrafter Music.

Singer/Songwriteren Tobias Stenkjær har skrevet og indspillet et album, der på moden vis sammensmelter et countryinspireret univers med stærke elementer fra poppen, og en lyd bestående af smukke vokaler og flotte akustiske instrumenter på et underlag af solid rock. Pladen er indspillet i Neverland Studios, og Tobias Stenkjær har selv produceret den i samarbejde med Michael Lyhne.

Instrumenterne på udgivelsen håndteres af Tobias selv samt hans faste band The Telrays bestående af Karl Roos (lead guitar, kor), Kasper Foss (Trommer), Jens Simonsen (Bas) og Elsebeth Meldgaard (Kor).

Biografi
Tobias Stenkjær er født til at synge. Allerede som 6—årig spillede han i Københavns gader, og den lille dreng med den store stemme tiltrak sig masser af opmærksomhed. Som 13—årig blev han spottet af EMI, skrev pladekontrakt og udgav i 2001, kun 17 år gammel, sin første plade med egne sange under kunstnernavnet Toby. Pladen fik flotte anmeldelser og førte til jobs på nogle af de største festivaler i Skandinavien.

Herefter tog Tobias en pause dels for at færdiggøre gymnasiet, og dels fordi han følte at EMI fokuserede for meget på at gøre ham til et teen age idol, frem for at bakke op omkring hans musik. Efter mange overvejelser valgte han derfor ikke at forlænge sin kontrakt. Siden da er drengen blevet voksen, og det samme er hans musik. Blissfully Unaware viser en moden sangskriver og performer, der har fundet sit rette musikalske element.

Læs mere om Tobias Stenkjær på:
www.myspace.com/tobiasstenkjaer eller www.songcrafter.dk

Under Byen spillede til DRs Radiohuset Rocker i 2007 en koncert, hvor RadioUnderholdningsOrkestret blev inviteret med på 5 numre, og det er disse 5 numre, som nu bliver udgivet. At man først nu har fundet på at parre Under Byens musik med et klassisk orkester kan virke besynderligt, for bandets lyd kan på mange måder i forvejen lede tankerne mere hen imod klassisk end egentligt rytmisk musik. Kombinationen med RadioUnderholdningsOrkestret er dog en stærk hybrid, hvor sidstnævntes mangfoldige lydbillede bruges til at lægge en skiftevis dramatisk og skrøbelig, og alt i alt virkelig flot baggrund, som Under Byens finurlige lydprojekter så kan lægge sig ovenpå.

Rejsen til yenan er en vaskeægte undergrundsudgivelse, der først så dagens lys i form af et kassettebånd udgivet på bandets eget forlag Lommelyd.

Allerede fra det første anslag føres man ind i en mystisk verden med alle slags eksotiske instrumenter og stemninger. Den akustiske lyd skifter mellem hypnotiske instrumentallandskaber og skrøbelig, melankolsk folk.
Sigøjnerviolin, stenede ragaer og baglænsstemmer skal nok få den indre flipper ud af skabet. Vindharpens progressive og psykedeliske folkrock tager dig på en rejse til et fjernt land, fuld af eventyrblomster og flyvende tæpper.
Vi har haft held til at genskabe den krystalklare lyd direkte fra masterbåndet. Hvis det lyder som noget for dig, så letter vi nu.

I dansk rockhistorie er der meget få eksempler på denne blanding af orientalsk og vesterlandsk musik. På nær et par obskure syreplader er der næppe proppet så meget sitar ned i en dansk udgivelse, hverken før eller siden.

VINDHARPEN er:

CHRISTIAN RISGAARD: violinen, klaver.
LARS STAGIS og IB KORNUM: bas, guitar .
NILS TORP (Kliche, Souvenirs): sitar .
Alle synger og spiller derudover på et hav af obskure instrumenter og tibetansk tempel- tingel-tangel.