Experimental

Yoke & Yohs is a punishing drum n´sax duo who plays fast, loud and furious free-jazzmetal.
The last couple of years Y&Y have played concerts in Europe and Japan, and different festivals including Roskilde Festival, Kraak festival, New Perspectives.

Y&Y is a part of the yoyooyoy  music collective and therefore works in many other bands and projekts. In 2007 Y&Y released the 7” “Satan’s Choice”, followed up in 2008 by the full length album “The Myth Of The Totem”.

Side A:
1. The Wizard Of The Dungeon – 3:30
2. The Sirs Of Dukes – 1:12

Side B:
3. Shadow Of The Bahamut – 2:02
4. Satan’s Choice – 1:19

———————————————-

Johannes Lund – Baritone saxophone, Toke Tietze Mortensen – Drums.
Recorded and produced by Yoke & Yohs 2007
Cover art by Yoke & Yohs, photos and layout by Morten Bak
yoyooyoy 2007

Catalog nnr. yoke&yohsEP01

Det var med erklæret stolthed at Phisteria udgav denne første officielle udgivelse med det iranske world-punk band 127. Med udgangspunkt i hovedstaden Teheran blev 5-mandsbandet grundlagt omkring årtusindeskiftet og blev hurtigt en del af den Iranske progressive kulturelle forandring. 127 har stærke rødder i traditionel iransk musik blandet med folk, rock, jazz, alternativ og eksperimenterende musik – og fik ord med på vejen såsom “storslået, smukt, patetisk, følsomt” (Geiger) og “worldpunk – leveret med nerve og intensitet” (The Guardian).

Århusianske ACID PLUTONIUM!s selvbetitlede debutplade er inspireret af en lyst til at bryde ud af gængse kompositionsrammer og ind i et skævt musikalsk univers, hvor alt kan ske. Dette univers er kendetegnet ved komplekse strukturer, skizofreni, corny brudstykker fra glemte tider, og spænder over et utal af genrer. Sommetider er lydbilledet vildt og støjende, og andre gange blidt og smukt. Musikken kan både være langsom og hypnotiserende, men kan også opleves som en musikalsk rutsjebanetur, hvor du knapt kan nå at orientere dig i ét lydunivers, før du allerede er videre til det næste. ACID PLUTONIUM! tager arven fra Frank Zappa, Mr. Bungle og John Zorn’s Naked City op, og fører den videre på deres helt egen originale måde.

www.myspace.com/acidplutonium

Airborne er andet album fra Rasmus Elm Rasmussens Aerosol-projekt.

Som medlem af post-rock bandet Limp (Morr Music) har Rasmus, i fællesskab med bandkammeraterne
Jonas Munk (manual), Jakob Skøtt (syntaks) og Jess Kahr, været med til at introducere en særlig lyd, som de fire har plejet og rendyrket i hvert deres soloprojekt.
Aerosol-projektet har eksisteret siden 2000. Første EP blev udgivet på det franske selskab Active Suspension i 2001. Siden er fulgt en række compilation-bidrag og remixes på internationale pladeselskaber, suppleret med koncerter i ind og udland. Kun et enkelt album er det dog indtil videre blevet til – All that is Solid melts in to Air på det engelske Unlabel i 2006. Med Airborne er opfølgeren efter lang tids arbejde endelig klar.
Rasmussens tilgang til den sol-vædede post-shoegaze-lyd, som er fælles for hele limpkollektivet, har et klart defineret psykedelisk præg samt en åben og drømmende atmosfære.
Den skærpede fornemmelse af bevidsthedsudvidelse er dog aldrig fortænkt eller overdreven. I stedet rummer Airborne en stærk selvbevidsthed, som kommer fuldt til udtryk i den svimlende og langsomt fortærende “Psychedelic Coffee Buzz”. En sang baseret på en tur igennem Morokko, der med stor sikkerhed har inkluderet rigelige doser søvnunderskud, solopgange og selvfølgelig spandevis af kaffe.

Numre som det indledende “Midnight Ride Down the Mental Freeway” og det afsluttende “Softly Slipping” er ekstatisk blændende electronicashoegaze med sydende rytmik, glimtende guitarer, luftige synthesizer-figurer samt insisterende akustiske guitarlinjer.

Airborne er en personlig lytteoplevelse af de bedste. Hver sang er et landskab og hvert af disse tågede landskaber har sin helt egen historie. Læn dig tilbage og flyv med.

To ordbøger hamres sammen, lyden vibrerer igennem mikrofonen til computeren og bliver elektronisk masseret til stortromme over højtalerne.
Musikkollektivet Alcoholic Faith Mission – mismodets praktikanter – har trukket en musikalsk spændetrøje over hovedet til indspilningen af deres andet album; dogmet lyder, at de kun må bruge de remedier, der er i rummet, som instrumenter.
Efter en anmelderrost første plade (Misery Loves Company, 2006) optaget i et soveværelse i København – altid om natten, i skæret fra stearinlys og under indtagelse af alkohol – drog Alcoholic Faith Mission i 2008 til Brooklyn. Her burede de sig i et halvt år inde på et ombygget fabriksloft for at optage deres anden plade 421 Wythe Avenue – adressen på fabriksloftet – med kvarteret gadestøj som ramme.
Da musikkollektivet rejste til Brooklyn, vendte de tilbage til det kvarter, hvor bandets historie opstod. To år tidligere havde bandet vandret rundt i Brooklyns rå, vintergrå gader og talt om magt og afmagt, beruselse og alkoholisme, om nære familiemedlemmers våde deroute, da de pludselig så et stort neon-kors foran en menighed med navnet Apostolic Faith Mission.
Netop sådan var sprutten for alkoholikeren, en tro mission for at holde en tom tilværelse ud; en
Alcoholic Faith Mission. Det blev et halvt år efter til den underspillede debut Misery Loves Company, hvis lyd er blevet sammenlignet med José Gonzalez og Iron & Wine.
Den aktuelle plade har med Brooklyn-opholdet givet Alcoholic Faith Mission et mere støjende elektronisk islæt inspireret af Brooklyn – og især den alternative canadiske rockscene i Toronto, herunder Broken Social Scene.

ANLA COURTIS (ARG) kendt fra den eksperimenterende gruppe REYNOLS.
På denne single viser han en mere aggressiv og pågående stil i forhold til hans øvrige produktion. Analog lag på lag guitarstøj. Lækkert silketrykt omslag med artwork af Zven Balslev. Gul vinyl

Astro Black er et finmasket møde mellem stort skalerede akustiske instrumenter og elektronisk dekonstruktion, I denne reduktion af ‘big band’ findes en skjult juvel med mange facetter og oplevelser – måske en melodramatisk kærlighedssang, en meditation, eller en omfavnende kommentar til kitsch.

Astro Black opstod i 2004 som et akustisk ensemble bestående af en dobbelt kvartet med akustiske instrumenter, spillende mønstre og linier i ‘stereo’. Sporadiske optrædender ved specielle events i Danmark førte til en videreudvikling af konceptet, og gennem årene er orkestret vokset til 22 medlemmer inklusiv live elektronisk lydmanipulation. I 2008 blev bandet reduceret til et minimun af medlemmer, med et primært fokus på mulighederne i elektronisk bearbejdning, og som et live band findes Astro Black nu i mange forskellige former og størrelser.

Udgivelsen kommer som en limited edition 7” orange vinyl single i 300 nummererede eksemplarer inklusiv gratis mp3-download.

Noter
Kirk Mingle: komposition & direktion
Chr S: komposition & elektronik

Øvrige medvirkende: Thomas Hamilton (pauker), Kristian Thor Helboe (trommer), Christian Skjødt (trommer), Rasmus Boje (bas), Dennis O Nielsen (bas), Michael Bundgaard (tangenter), Kasper Bjerg (tangenter), Jesper Christiansen (guitar), Mikkel Ring (guitar), Lars von Lillienskjold (baritone sax), Frank Wommelsdorff (tenor sax), Jakob Skov (alt sax), Johan Knudsen (alt sax), Morten Lund (trombone), Jonas Munkholm Lindh (trombone), Frank Bastrup (trombone), Frank Sørensen (trombone), Thomas Ingemann (trompet), Jakob Sørensen (trompet) & Kristoffer Jørgensen (elektronik)

Recorded & mixed in Aalborg, 2006/2008
Mastered & cut: Lupo, d&m, Berlin

attrap blev dannet i efteråret 2004 under en novemberlængsel. Oprindeligt som et soloprojekt af Jonas Petersen, men hen over efteråret 2005 udviklede attrap sig til en kvartet. attrap er resultatet af fire menneskers bestræbelser på at gøre en grim verden til et skønnere sted. attrap spiller indie-pop, med seriøsitet og melankoli, men samtidig med en spraglet og underfundig livsglæde. Musikken pendler mellem skrøbelige, naivistiske passager og brutalt skramlende, kaotiske støjhav. Fra det stille tindrende til det stormende hav slænger sig en melodiøs popsensibilitet som en silketynd og flosset rød snor. En evig dualisme afspejlet i musik og tekst, en famlende søgen efter en sandhed i en stadigt mere fragmenteret, relativ tilværelse.

Attrap har den noget utraditionelle instrumentering – klaver, bas, guitar og klarinet. Ingen trommer. Om det skrev Gaffa efter en koncert:

“Attrap er en kvartet bestående af en klaverspillende sanger samt guitar, bas og klarinet, men ingen trommer. Og den manglende rytmiske bagstopper gav et meget ukropsligt, sfærisk, drømmende lydbillede med en ditto, længselsfuld vokal i front, ikke ulig Sigur Rós, Radiohead og Jeff Buckley. Til tider rejste Attrap dog børster og lod ikke mindst klarinetten snerre, og det gav en behagelig afveksling i det ellers smukke lydunivers (...) De skal blive spændende at følge. ”

Attrap rammer en nordisk nerve i musikken, som er en hybrid mellem euforisk pop, støjende folk og traditionel nordisk indie. Inspirationen hentes bl.a fra neo-hippien Devendra Banhart, melankolikerne i Low og skovbesyngende Under Byen. Teksterne har, trods en umiddelbar gennemskuelighed, en tyngde og en kraft, der kunne vække paralleller til en blå-øjet Bob Dylan. Men alle disse forsøg på at klassificere attraps uhåndgribelige univers kommer til kort overfor selve oplevelsen af musikken – hvad enten det er på plade eller live, insisterer Attrap på at skabe en forbindelse mellem lytteren og musikken og derfra en forbindelse til det rum, hvor lytteren bliver uigenkaldeligt sig selv.

Attrap udgav d. 9. juni deres debut-EP “House of Dreams” på Warfare Records. Første single fra EP’en (sangen ”1234”) fik en flot modtagelse på P3, hvor sangen er blevet spillet flittigt. Lytterne stemte ligeledes sangen direkte ind på en 3.-plads på Det Elektriske Barometer og har siden ligget i tung rotation på DR’s kanaler. EP’en har fået pæne ord fra anmeldere både herhjemme, såvel som i USA og flere europæiske lande.

Attrap er:
Gertrud Hjelm Kongshøj – Klarinet og 2.vocal
Troels D. Holm – Bas
Johan Ask Nielsen- guitar & glockenspiel
Jonas Petersen – Klaver, ak.guitar & vocal.

Københavnske Chasing Eudaimonia skaber en bastung, dronende lyd toppet med elementer af elektronisk noise og psychadelia. Via deres bitre lyd søger bandet at flytte grænserne for musikalske stilarter og genrer. Som Geiger skrev: “Denne tunge fusion af postpunk, psych og metal er uhørt”.

En forårsnat på en bar, gik det op for Jannis Noya Makrigiannis og Hans Emil Hansen, at de beundrede hinandens respektive musikalske soloprojekter, henholdsvis Choir Of Young Believers og Evil Death Machine. Derfor besluttede de sig for at udfordre hinanden til at lave det bedste cover af en af modpartens sange og derfor kan man snart opleve resultatet af en fuldemands idé, der rent faktisk blev realiseret: ”Choir vs. Evil”.
Projektet Choir vs. Evil resulterer nu i 4 numre, 2 fra hvert band.

Om Choir Of Young Believers:
For Choir Of Young Believers, som i foråret markerede sig stærkt med udgivelsen af debut EP´en ”Burn The Flag”, markerer denne udgivelse et mellemspil inden bandets første fuldlængde album, som udkommer i starten af 2008. COYB har denne gang afprøvet et mere skrabet lydbillede, end tilfældet var på den mere
storladne og arrangerede debut.

Om Evil Death Machine:
Hans Emil Hansen, som tidligere var hovedarkitekten bag bandet Traening, præsenterer nu for første gang sit nye hjertebarn Evil Death Machine. Det musikalske udtryk ligger et sted mellem electronica, akustisk singer/songwriter og ambitiøs popmusik. Evil Death Machine arbejder i øjeblikket på debutalbummet,
som forventes ude næste år.

Ljud præsenterer de franske laptop ekvilibrister, DAT Politics, som efter en længere fraværsperiode nu vender tilbage med en udgivelse hvor de rykker endnu tættere på pop-sfæren. Næsten lige ud af landevejen normale sange, rare melodier og fængende beats gør at denne plade lyder som festen du virkelig gerne vil med til. Men de ved at rare melodies lyder bedst når de er mixet med foruroligende elementer af noise.
Som redaktøren af den britiske udgave af Vice Magazine engang skrev om dem: “The Living proof that experimental music doesn’t have to have its head up its own arse.”

Den Nørrejyske Øs Stororkester for Opløst Mønstermusik har i løbet af det seneste år spillet en stor håndfuld koncerter i og omkring København. Til disse koncerter har orkesteret fremført forskellige simple grafiske kompositioner – som er skrevet af de to kapelmestre Anders Lauge Meldgaard og Michael Mørkholt specielt til orkesteret i et åbent format, som tager højde for, at besætningen og antal medvirkende kan variere fra koncert til koncert. Orkesterets størrelse varierer mellem fra 12 til 32 musikere. Orkestrets musik udkommer nu i en ambitiøs 4-dobbelt+DVD boks – og det vel at mærke som gør-det-selv kit!

Ideen bag den foreliggende udgivelse er, at dette stororkester er blevet skilt ad, og orkesterets musikere er blevet indspillet hver for sig og i små grupper. De fire lp-plader i denne æske består således af cirka firehundrede farverige lydbrikker. Disse brikker udgør musikalske stykker, sløjfer og teksturer, skåret i pladerne som parallelle spor, evighedsriller og små lydbidder. Alle disse brikker er en del af et universelt system og de er alle fortolkninger, variationer og improvisationer over et grafisk tidsmønsterpartitur. På trods af variation i udformning og formål med hver enkelt brik, kan de alle sættes sammen og forbindes og derved skabe en uendelig mængde musikalske muligheder. Alt hvad der samles kan tages fra hinanden og bruges i nye sammenhænge. Med andre ord; materialet i denne æske er en invitation og en tilskyndelse til at tage del i skabelsen af ny musik. På hjemmesiden nsom.dk kan du uploade kompositioner lavet med materialet fra denne æske, lytte til andres værker og få mere information om orkesteret og dette projekt.

Nu er det så optil hver enkelt lytter at gøre noget med disse plader og skabe sit eget bud på en mønstermusik.

En samling af 15 sange fra Lolita Industri universet. Nogen er sat til udgivelse, nogle er b-sider, nogen er allerede udgivet – og nogle vil aldrig blive tilgængelige andre steder end på denne vinyl. Rock’n’roll, lo-fi, hi-fi, danske tekster, engelske tekster, nogen sange du kan danse til, nogen du kan være romantisk til og nogen du kan headbange til. En helt unik samling musik.

Edmund Oak er et sidespor af Jonatan Bengta’s soloprojekt Bangta Kabaret som efter to år og en række koncerter i Berlin, København og Japan nu er udmøntet i et fantastisk album centreret omkring Bengtas specielle guitarspil og sangmønstre. Indpakket i gongs, Hawaii-inspireret slide-guitar og skæve, meditative tonemønstre, er Edmund Oak en mørk, intens og forførende oplevelse, som i høj grad flytter grænser. En musikalsk vej, som har sit udspring i singer/songwriter-traditionen med inspiration fra etiopisk 70’er jazz og Bengta’s ofte komplekse og tvetydige tekster.
Dette Edmund Oak-debutalbum er inspillet i Københavns St. Matthæus Kirke med gæsteoptrædender af Blue Foundation, Under Byen og Jaconfetti. Hvadenten det kan klassificeres som “ghost folk”, “freak folk” eller noget helt tredie er helt op til lytteren.
Edmund Oak består af Mie W Estrup (cello), Jonatan Bengta (guitar, vokal), Christian Skelgaard (slide guitar), Esben Bladbjerg (kontrabas) og Frederik S. Nielsen (trommer)

Edmund Oak er et sidespor af Jonatan Bengta’s soloprojekt Bangta Kabaret som efter to år og en række koncerter i Berlin, København og Japan nu er udmøntet i et fantastisk album centreret omkring Bengtas specielle guitarspil og sangmønstre. Indpakket i gongs, Hawaii-inspireret slide-guitar og skæve, meditative tonemønstre, er Edmund Oak en mørk, intens og forførende oplevelse, som i høj grad flytter grænser. En musikalsk vej, som har sit udspring i singer/songwriter-traditionen med inspiration fra etiopisk 70’er jazz og Bengta’s ofte komplekse og tvetydige tekster.
Dette Edmund Oak-debutalbum er inspillet i Københavns St. Matthæus Kirke med gæsteoptrædender af Blue Foundation, Under Byen og Jaconfetti. Hvadenten det kan klassificeres som “ghost folk”, “freak folk” eller noget helt tredie er helt op til lytteren.
Edmund Oak består af Mie W Estrup (cello), Jonatan Bengta (guitar, vokal), Christian Skelgaard (slide guitar), Esben Bladbjerg (kontrabas) og Frederik S. Nielsen (trommer)

Den danske komponist og musiker Magnus Olsen Majmon er hovedmanden bag dette nye hybride sangbaserede og lydkunstneriske album, som netop nu udgives på Majmons eget selskab Empty Sounds Rec. på CD og LP.

Hvor Majmons hidtidige særdeles differentierede udgivelser under navnet Elektronavn havde sit primære fokus på instrumental lydkunst i længerevarende kompositioner, præsenteres vi nu – med Elektronavn Sacred Songbooks debutalbum – for en ny musikalsk vej, der tager afsæt i gamle tidløse tekster og udfolder sig som smukke stemningsfulde hybride sange af kortere varighed. Teksterne til sangene er bl.a. hentet fra kraftfulde kilder såsom Korintherbrevene (fra Bibelen), gamle kinesiske oder, japansk zenvisdom og dansk poesi fra 1800-tallet; Tidløse, spirituelle og poetiske tekster konfronteret med det 21. århundredes hybride lydkunst.

Albummet har vokalen som omdrejningspunkt, men Majmon farver i høj grad også sine hybride sange med lyde og toner fra en bredspektret palet af både vestlige og ikke-vestlige instrumenter, optagelser af reallyde og med computermanipulationer. Herudover har Majmon på visse af albummets numre allieret sig med en eksperimenterende bratschist Robert Karlsson og med en klassisk sopran Rebecca Persson.

Musikken er komponeret, spillet og produceret af Magnus Olsen Majmon 2008/2009 (#5 2007/09)

Den danske komponist og musiker Magnus Olsen Majmon er hovedmanden bag dette nye hybride sangbaserede og lydkunstneriske album, som netop nu udgives på Majmons eget selskab Empty Sounds Rec. på CD og LP.

Hvor Majmons hidtidige særdeles differentierede udgivelser under navnet Elektronavn havde sit primære fokus på instrumental lydkunst i længerevarende kompositioner, præsenteres vi nu – med Elektronavn Sacred Songbooks debutalbum – for en ny musikalsk vej, der tager afsæt i gamle tidløse tekster og udfolder sig som smukke stemningsfulde hybride sange af kortere varighed. Teksterne til sangene er bl.a. hentet fra kraftfulde kilder såsom Korintherbrevene (fra Bibelen), gamle kinesiske oder, japansk zenvisdom og dansk poesi fra 1800-tallet; Tidløse, spirituelle og poetiske tekster konfronteret med det 21. århundredes hybride lydkunst.

Albummet har vokalen som omdrejningspunkt, men Majmon farver i høj grad også sine hybride sange med lyde og toner fra en bredspektret palet af både vestlige og ikke-vestlige instrumenter, optagelser af reallyde og med computermanipulationer. Herudover har Majmon på visse af albummets numre allieret sig med en eksperimenterende bratschist Robert Karlsson og med en klassisk sopran Rebecca Persson.

Musikken er komponeret, spillet og produceret af Magnus Olsen Majmon 2008/2009 (#5 2007/09)

‘Snow’ er blevet til i samarbejde mellem multiinstrumentalist og electronica-musiker August Engkilde – kendt fra medvirken på mere end end 30 udgivelser i ind- og udland – på gulvbas, samt Henriette Groth, klavér og klarinet-virtuos som tidligere har trukket flotte anmeldelser i samarbejde med saxofonist Lotte Anker. Duoen går på denne lækre, tilbagelænede og cool impro jazz-udgivelse slet og ret under navnet ‘Engkilde & Groth’, og pladen blev således til på en snefuld januardag, hvor de to spillede en ikke mindre end 4 timer lang improviseret session. Optagelsen endte med at blive så god at den nu udgives – dog naturligvis af pladetekniske årsager klippet ned til cd-længde.

To sider med giftig rå cut-up noise af Evil Moisture, også kendt som Andy Bolus.
Superflot omslag/plakat trykt i fluoriscerende farver hos Le Dernier Cri.
Rød gennemsigtig vinyl.

Under navnet Fakirgiraf, udgiver Nils Davidsen sin debutplade “Oe”. Davidsen er primært kendt som bassist fra en lang række danske og internationale jazz-beslægtede sammenhænge.

I det mystikomgærdede projekts pressemeddelelse står der om Fakigiraf, at Davidsen her springer ud som “fuldbefaren multiinstrumentalist og keyboardsspiller, der præsenterer både ambient og rytmisk hårdtslående lydklip”.

Live opleves Fakirgiraf med Simon Toldam på piano og keyboards, Peter Bruun på trommer, guitar og keyboards – samt naturligvis Nils Davidsen på bas og keyboards.

Enmandshæren Frisk Frugt er kommet for at gøre den danske musikscene et frækkere og mere forfriskende sted at være og for at skyde vitaminsalver af fræk eksotika, junglerock og fuglesangssoloer ind i vores hoveder og kroppe.

Guldtrompeten er en plade der på forunderlig anarkistisk vis, forener dansksproget sangskrivning, med noise, droner, elektro og moderne kompositionsmusik. Multiinstrumentalisten Anders Lauge Meldgaard, får på blot 40 minutter slæbt os en tur igennem, store dele af de sidste 70 års musikhistorie, på en plade der ikke skeler til tidens luner eller lefler for nogen. Resultatet er en unik plade som må siges at være kunstnerens helt egenopfundne eksotika-cocktail.

Al musikken på “Guldtrompeten” er skrevet, spillet og indspillet af Anders Lauge
Meldgaard a.k.a. Frisk Frugt, i hans daværende lejlighed i Lasdehner Strasse i Berlin og i the yoyooyoy tonstudie også i Berlin.

FAKTA
Frisk Frugt er Anders Lauge Meldgaard (guitar, bas, fløjter, keyboard, perc., saxofon, trommer, sang, vind og fugle) og en del af det eksperimenterende musik- og kunstnerkollektiv yoyooyoy, som nu igen har base i København efter to års ophold i Berlin. Udover Frisk Frugt, spiller Anders Lauge Meldgaard også med Kirsten Ketsjer the rock band, Forkert, Slütspürt, Anders & Toke, Blob Back Fahrenheit og andre.

Gæster på “Guldtrompeten”: Johs Lund (Slütspürt og Fjernsyn Fjernsyn) spiller sopransaxofon på Josef og Fuglene. Morten Svenstrup (Under Byen) spiller cello på Carlo.
Frisk Frugt er den tredje udgivelse fra DIY undergrundspladeselskabet Lolita Industri, som blandt andre huser Joy Lieberkind, Brutalis og Rumspringa. Frisk Frugt – Guldtrompeten udsendes i samarbejde med yoyooyoy.

Frisk Frugt skænker et stort glas bevidsthedsudvidende multivitaminjuice med musikhistorisk bærsymfoni, afrikanske madbananer og god dansk most. Velbekomme!

Enmandsorkesteret Frisk Frugt forener på sit nye album inspiration fra musikalsk opdagelsesrejse på det afrikanske kontinent med dansk sangskrivning, moderne kompositionsmusik, skæv rock’n’roll, improvisation og synthesizerdrømme.

Dansktoppen møder Burkina Faso i det himmelblå rum hvor solen bor, suite er en opfølger på debutalbummet Guldtrompeten fra 2006.

I perioden mellem de to udgivelser har Frisk Frugts bagmand Anders Lauge Meldgaard været på en længere rejse rundt i de vestafrikanske lande Mali og Burkina Faso. Udstyret med båndoptager og notesblok, har han afdækket dele af disse områders musikalske udfoldelse og vendte således hjem med tasken fuld af optagelser og hovedet fuld af musikalsk inspiration, som har sat sit tydelige præg på det netop færdiggjorte album.

Stilen for de musikalske udfoldelser på Dansktoppen møder Burkina Faso i det himmelblå rum hvor solen bor, suite er overordnet en fortsættelse af den selvskabte genre, som Frisk Frugt første gang introducerede os for på debutalbummet Guldtrompeten, hvilket dengang blandt andet blev betegnet som en ”…virkeligt vellykket blanding af så uegale størrelser som dansksproget sangskrivning, støj, drone, electronica og moderne kompositionsmusik (Gaffa)”.

Men på den nye udgivelse, er der altså til denne allerede finurlige musikalske størrelse, blevet tilført et nyt eksotisk omdrejningspunkt i form af afrikansk musik, dans og mørke ritualer.

Således videreudvikler Frisk Frugt sin musikalske verden, som på debutalbummet blev beskrevet af en enig anmelderskare som præget af ”…et enormt musikalsk overskud med en smittende begejstring, spændt ud mellem det naive og det komplekse, mellem det programmerede og det håndspillede, mellem det ligefremme og det svært tilgængelige (Politiken)”.

Resultatet er et forfriskende farverigt album, der på legende vis mikser disse afrikanske elementer med solstrålende melodier, flammende improvisationer, hæsblæsende guitarhjulspin og dansksproget sangskrivning. Med denne sammenblanding skaber Frisk Frugt sit eget helt unikke univers med både mørke og solrige sange om blandt andet æblers magi, skumformede skyer og opvækkelsen af gudelignende figurer.

FAKTA
Alt musikken på Dansktoppen møder Burkina Faso i det himmelblå rum hvor solen bor, suite er komponeret, skrevet, spillet, indspillet, produceret og mixet af Anders Lauge Meldgaard aka. Frisk Frugt.

Albummet bliver udgivet i Danmark og Europa som 12” LP inkl. mp3 download.

I slut 2010 / start 2011 bliver albummet udgivet på kassettebånd i Burkina Faso og Mali.

De konkrete feltoptagelser fra rejsen i Mali og Burkina Faso er at finde på udgivelsen: Supermelle præsenterer og anbefaler; Musik fra Mali og Burkina Faso – Ved hilsen tager de trommen i munden. Denne udgivelse blev kåret til at være blandt de 50 bedste i 2009 af musikmagasinet Geiger. (se artikel her)

Frisk Frugt er sanger, digter, tonekunstner og multiinstrumentalist Anders Lauge Meldgaard, og en del af det eksperimenterende musik- og kunstnerkollektiv yoyooyoy. Anders Lauge Meldgaard bor og arbejder i Berlin.

Frisk Frugt udgives som samarbejde mellem undergrundspladeselskabet Lolita Industri og kollektivet yoyooyoy, som blandt andre også huser Skammens Vogn, Kirsten Ketsjer, Smilets By, Yoke & Yohs, Joy Lieberkind, Slütspürt og Rumspringa m.fl.

Hjemmeside: http://www.yoyooyoy.dk/friskfrugt.htm

Efter 7 år i en fugtig sarkofag er Frodegruppen40 genopstået fra de døde. Iført sit stiveste puds stod først Jens Blendstrup op af sin grav. På 5—års dagen genopstået med en smag af kakler og støv. Vagt til live af en ondskabsfuld, lille fugl, der pikkede på vore bryst og maver, har vi rejst os fra en fedevaregrosserers sidste hvile. Frodegruppen40 har den ære at meddele at nu kommer der en plade. ”Vel er der gået 7 år siden den sidste, men ting skal jo ha’ lov at ligge lidt på egetræsfade, der ligner kister, før de får smag”, som en unavngiven Frode siger.

Pladen hedder: ”Du ligner noget for en pejs”. Frodegruppen40 består af mennesker der ligner noget fra en pejs. Der er noget påskeø‘s figur over dens mandlige medlemmer… noget mejslet og dog stålsat over den smukke enlige kvinde vi har i vort band. Det holdt hårdt. Man sover ikke ustraffet branderter ud i fedevaregrosserers grave. Med stive ben, prostata, zombiesitren, henrivende lammelser, og meget langt til egentlig dialog er Frodegruppen40 ikke desto mindre tilbage. Dette skal naturligvis fejres med lidt menneskelighed. Det er med fornøjelse vi kan meddele at vores Plade nummer 2 kommer både på vinyl og cd og vil blive ført i velassorterede skridtbinds-forretninger overalt i verden og i særdeleshed i Mirakelpriser.

Gruppen består på albummet af: Jens Blendstrup (oplæsning & tekster), Per Götz (elektronik & guitar), Anders Koch (pedal steel guitar & guitar), Niels Tue Blendstrup (klaver & keyboard), Claus Schrøder Nielsen (bas & trommer) og med bidrag fra Niels Henrik Svarre Nielsen, Kasper Schulz (trommer) & Trine Andersen (sang).

Efter 7 år i en fugtig sarkofag er Frodegruppen40 genopstået fra de døde. Iført sit stiveste puds stod først Jens Blendstrup op af sin grav. På 5—års dagen genopstået med en smag af kakler og støv. Vagt til live af en ondskabsfuld, lille fugl, der pikkede på vore bryst og maver, har vi rejst os fra en fedevaregrosserers sidste hvile. Frodegruppen40 har den ære at meddele at nu kommer der en plade. ”Vel er der gået 7 år siden den sidste, men ting skal jo ha’ lov at ligge lidt på egetræsfade, der ligner kister, før de får smag”, som en unavngiven Frode siger.

Pladen hedder: ”Du ligner noget for en pejs”. Frodegruppen40 består af mennesker der ligner noget fra en pejs. Der er noget påskeø‘s figur over dens mandlige medlemmer… noget mejslet og dog stålsat over den smukke enlige kvinde vi har i vort band. Det holdt hårdt. Man sover ikke ustraffet branderter ud i fedevaregrosserers grave. Med stive ben, prostata, zombiesitren, henrivende lammelser, og meget langt til egentlig dialog er Frodegruppen40 ikke desto mindre tilbage. Dette skal naturligvis fejres med lidt menneskelighed. Det er med fornøjelse vi kan meddele at vores Plade nummer 2 kommer både på vinyl og cd og vil blive ført i velassorterede skridtbinds-forretninger overalt i verden og i særdeleshed i Mirakelpriser.

Gruppen består på albummet af: Jens Blendstrup (oplæsning & tekster), Per Götz (elektronik & guitar), Anders Koch (pedal steel guitar & guitar), Niels Tue Blendstrup (klaver & keyboard), Claus Schrøder Nielsen (bas & trommer) og med bidrag fra Niels Henrik Svarre Nielsen, Kasper Schulz (trommer) & Trine Andersen (sang).

Digteren Jens Blendstrup leverer tekster og stemme til denne samling skramlende, støjende og smukke numre om det moderne liv på landet. “Piksvingeri og negerlege” er debutudgivelsen fra Frodegruppen40, der senere har skabt furore ved deres optræden under bl.a. Dan Turéll’s mindekoncert, og i DR2s “Den 11. time”. For fans af grotesk musik og digt.

Frodegruppen40s 1. Single. Featuring nummeret der i ”Den 11. time” gjorde Michael Bertelsen stum, “John danser grøntsag”, Fuld af grænseløs grønsagsdans, samt nedtur foran Tivoli, som efterfølges af hele 2 dødsmetalagtige – nogen ville bare sige rockede – numre, hvor Frode´s poesi får lov at køre helt til galgebakken, og tilbage med en hæshed, der sine sted nærmer sig det decideret stenalder-agtige, hulemaleriske, pelspartituret længe leve!

Folk der savner kampen om ilden og støvsugerposen kan begynde hér.

01. John danser grøntsag [4:35]
02. Nej, nej, nej og atter nej. Jeg gider ikke købe 
dine 20 watts højtalere [2:28]
03. Vi har en hylende hilsen ind fra højre til Frodegruppen40 [4:06]

Elektrolyt præsenterer Frodegruppen40’s ”Piksvingeri og Negerlege”, på vinyl. Men ikke bare det. På dobbelt 10 tommer. Udruget af en enormt omfattende Maren Mikkelsdatter, en kold januar dag i 2009. Følgende ordveksling er blevet hørt:

”Hvad er det der pipper under dig Maren.”
”Det ved jeg sgu ikke Gunna, en fis? Nej, det noget ganske andet.”
Maren rejser sig -
”Min gud, det er jo Frodegruppen40, med deres mesterværk fra forne år. Godt jeg ikke sad dem ihjel.”
”Nej, du har selv trykket dem Maren.”
Maren og Gunna krammer.

Så kære folkens, tag godt imod den. Direkte fra Marens egetræskøkkenstol Frodegruppen40 på dobbelt 10 tommer vinyl.

Udgivelsen er blevet til i samarbejde mellem Elektrolyt og DVP i forlængelse af Frodegruppen40’s andet album ”Du ligner noget fra en pejs” fra november 2008.

Former frontman of 4ad legends Wolfgang Press; Mick Allen and Giuseppe de Bellis- known for his collaborations with The Orb, teams up on this album with a strong line of songs.
The remarkable grooves that made Wolfgang Press pioneers are present with added cosmic futuristica.
Mick Allens outstanding voice is significant and ever present.
This album not only reminds us of WP, but also breaks new ground,as Giuseppe de Bellis remarkable production skills catapults the understated funk.

Geniuser vender nu tilbage med fem imponerende numre, fire år efter udgivelsen af debutalbummet ‘Mudblack’ – og numrene viser, at det har været hele ventetiden værd. Mick Allens stemme er mere bjergtagende end nogensinde før, Debellis produktioner endnu mere sprøde end sidst, og tilsammen har de præsteret en håndfuld numre, som ikke blot vil tilfredsstille fans, men også erobre bandet nye tilhængere.

’...WITH SOUND! IS, HOWEVER, TOP OF THE PILE. ALSO ON A LEVEL WHERE CITY LIMITS AND COUNTRY BOARDERS HAVE NO MEANING.’ STEFFEN B. PEDERSEN // GEIGER.DK

GLÖGGERNE & MARTIN KLAPPER IS A DANISH/CZECHOSLOVAKIAN TRIO THAT PRACTICES SONIC MAGIC. GLÖGGERNE ARE IN A PARALLEL MINIATURE UNIVERSE ON THE EDGE ON REALITY WHERE 40 KILOS OF PLASTIC TOYS, AMPLIFIED OBJECTS AND TINY ELECTRICAL DEVICES ARE THE FOCAL POINT IN A GAME OF LIFE AND DEATH. IN 2003, GLÖGGERNE BEFRIENDED THE CZECH ARTIST AND TOY COLLECTOR, MARTIN KLAPPER, RESULTING IN A FINE-MESHED COLLABORATION THAT TO THIS DAY IS STILL GOING STRONG. TOGETHER THEY HAVE RECORDED THE APTLY NAMED DEBUT ALBUM ‘WITH SOUND!’, PRESSED ON 10” CLEAR VINYL WITH ANALOGUE MASTERING BY GOODIEPAL AND LOOP-O. THE RECORD IS AVAILABLE IN 300 NUMBERED COPIES WITH ARTWORK AND HANDMADE COVERS BY MARTIN KLAPPER.

THE THREE MUSICIANS HAVE ALSO PLAYED INDIVIDUALLY WITH PEOPLE LIKE EUGENE CHADBOURNE, DEREK BAILEY, PAT THOMAS, EVAN PARKER AND MANY OTHERS AT CONCERTS IN CANADA, FRANCE, USA, GERMANY, JAPAN AND DENMARK.

WHAT OTHER PEOPLE HAVE SAID ABOUT GLÖGGERNE:
– ‘I FELT PHYSICALLY ILL FROM LISTENING TO YOUR MUSIC. IT WAS PURE TORTURE AND I COULD NOT STAND IT!’
– ‘I HAVE NEVER HEARD ANYONE PLAY LIKE THIS BEFORE!’
– ‘IT SOUNDS LIKE THE FUTURE’

TRACKLIST
A1 SIDE A [10:00]
B1 SIDE B [13:16]

NOTES
RECORDED IN AALBORG, DENMARK, FEBRUARY 2007
MASTERED AND CUT BY GOODIEPAL & LOOP-O
COVER BY MARTIN KLAPPER + WUNDERBAUM

MIKKEL RING: LIVE ELECTRONICS, GUITAR & AMPLIFIED OBJECTS
CHRISTIAN SKJØDT: LIVE ELECTRONICS, TOYS & AMPLIFIED OBJECTS
MARTIN KLAPPER: TOYS, AMPLIFIED OBJECTS & LIVE ELECTRONICS

Som opfølger til det kritikerroste debut mini-album ‘With Sound’ fra 2007, kommer her endnu et eventyr ud i moderne musik med Glöggerne & Martin Klapper, og denne gang gør legendariske Eugene Chadbourne gruppen følge på vokal, guitar og banjo. Et brutal mix af avantgarde country og sci-fi-støj…

Glöggerne & Martin Klapper er en dansk/tjekkisk trio, som udøver sonisk magi. Glöggerne befinder sig i et parallelt miniatureunivers, på kant med virkeligheden, hvor plasticlegetøj, amplificerede objekter og små elektriske anordninger er omdrejningspunktet i et elektro-akustisk virkelighedsspil om liv eller død. I 2003 opnåede Glöggerne forbindelse til kunstneren og legetøjssamleren fra Tjekkiet, Martin Klapper, som hurtigt blev fanget i Glöggernes net.

Pladen udgives som limited edition 10” transparent vinyl mini-album i 500 nummererede eksamplarer inklusiv plakat samt gratis mp3-download.

Noter
Eugene Chadbourne: vokal, guitar & banjo
Martin Klapper: legetøj, amplificerede objekter & live elektronik
Mikkel Ring: live elektronik, SK-5 & amplificerede objekter
Christian Skjødt: live elektronik, legetøj & amplificerede objekter

Recorded live to 1-track, Aalborg 2006
Mastered & cut by Lupo, d&m, Berlin

Cover by Martin Klapper + Wunderbaum

Artist web: www.myspace.com/gloggerne

Gravy er synonymt med Nikolaj Grummesgaard, der sammen med sin kreative sparringspartner Jens
Søndergaard (PowerSolo) har søgt dybt i de indre lommer, og nu udsender et meget personligt album.
Albummet er indspillet i eget studie, og både her, såvel som live, stiller Gravy med hele to trommeslagere; Jens Søndergaard og Erik Toffer. Tilsat så stærke kræfter som Mads Nygaard (Sterling), Jonas Linnet (Sterling)
og Hans Emil Hansen (Traening), der alle har præget det endelige lydbillede. Albummet er mixet af ”The
Great Nalna” i Kondi Frost studiet, der tidligere har stået bag PowerSolo, The Tremolo Beer Gut og The Mopeds.

Gravy lader personligt udtryk komme før genre og tidsånd. Resultatet er albummet ”Gravy”, et indfølt,
kalejdoskopisk album, der samles af Gravys helt særegne tone af lys melankoli. Skævvreden rock og sing-a-long omkvæd tegner dette melodiske album-portræt af en social enspænder. Har man prøvet at kunne alting – og så ende med at ligge og stirre op på støvtrådene i loftet derhjemme, så er her genkendlige billeder.
I de intime stemningsbilleder mærkes det at Gravy oprindeligt var et enmands-projekt. Efter mange år i
bands som The Defectors og Godless Wicked Creeps – med de deraf følgende kompromiser – fandt Nikolaj
Grummesgaard sin indre enspænder frem, satte sig med sin guitar i et år, og komponerede fra hjertet.
Sangen ”In Love with Me” er en hilsen til dén periode.
Gravys inspiration er de sidste 50 års beatmusik – og så er den ikke længere. Der er komponeret frit uden
andet for øje end personligt udtryk og stemning. Sangenes pop omkvæd er dyppet godt og grundigt i numrenes skæve opbygning, og mange-facetterede instrumentering.
Find selv det forstemte klaver og den lille klokke.
Når du ligger med kinden mod et kradsende sofabetræk og tænker ”hvorfor mig?”, så er Gravy hos dig.
Men Gravy skal også nok samle dig op og få dig med til ”Party in the Men’s Room” og videre endnu til et
nummer, der stærkt repræsenterer Gravys særkende, det resignerede og alligevel optimistiske ”Shine On Us”.
Omdrejningspunktet for Gravy er den lyse melankoli.
En melankoli med masser af fremdrift.

Det går ikke altid fredeligt for sig, når man skal
indspille musik. Det kan Erik Toffer fra
københavnske GRAVY om nogen skrive under på.
Anden tur i studiet med frontmand og sangskriver
Nikolaj Grummesgaard (ex. Defectors, ex. Godless
Wicked Creeps), kostede trommeslageren et par nye
briller – de gamle måtte lade livet i et øjebliks
ophedet diskussion. Den slags øjeblikke var der
nogle stykker af under indspilningen.
Offentligheden har ikke hørt meget til det
københavnske band i 2006, men Kaptajn
Grummesgaard holder stadig hårdt fast på sin egen
vision, hvilket resulterede i tiltag til mytteri blandt
den øvrige besætning, som består af ligeledes
stærke personligheder fra den københavnske
musikundergrund. Brilleskårene blev dog klinket, og
Grummesgaards og det øvrige bands insisteren på at
skabe et perfekt stykke pop-psykedelica overlevede
strabadser som håndgemæng, begyndende mavesår
og lange nætter med postproduktion i en iskold
skurvogn på Amager. Pladen er nu endelig klar til at
se verdens klare og strålende dagslys – og mon ikke
alle besætningsmedlemmer i dag er glade for at de i
fællesskab fuldførte rejsen.
’Glory To Our Brilliant Name’ er den stolte opfølger til
GRAVY’s selvbetitlede debutplade, der høstede
mange roser i dansk og ikke mindst udenlandsk
musikpresse, samt kastede et par mindre hits af sig
på Det Elektriske Barometer og landets alternative
klubber – især med sangen ”That Girl”.
På trods af den nye plades næsten kaotiske
tilblivelseshistorie er GRAVY ’s musik fyldt med
varme og psykedelisk velvære. Som om bandet har
adgang til et gammelt, hengemt hippie-reservat,
hvor himlen altid er malet i alle regnbuens farver.
Numrene er præget af en underfundig kærlighed til
tressernes naivisme og af diverse LSD-afledte syner.
Den nostalgiske Technicolor er i højsædet rammet
ind i et tæppe af år 2007’s inspirationer. Man
mærker således kærligheden til de seneste års
alternative hiphop-scene midt i blomstermønstrene
og tværfløjternes drømmende penselstrøg; fra bløde
strygere, organisk orgel, æteriske fløjter, swooping
guitarer til spinkle, englefromme korarrangementer.
Udformet med næsten pedantisk opmærksomhed på
detaljen – en prøvelse for de involverede musikere
måske, men som lytter drages man gang på gang af
nye detaljer i pladens mangefarvede kalejdoskop. Og
syretrippet, ja, det er rent faktisk autentisk.
Grummesgaard har selv – i kunstens tjeneste og i
sin stræben efter den perfekte udsyrede lyd –
efterprøvet pladen og underkastet sin krop og sjæl
de nødvendige medikamenter.
’Glory To Our Brilliant Name’ har blikket rettet mod
solskinsfyldte kroge af verden – og GRAVY går sine
egne veje, og skeler ikke til hitlisterne og tidens
forskellige trends.

Det går ikke altid fredeligt for sig, når man skal
indspille musik. Det kan Erik Toffer fra
københavnske GRAVY om nogen skrive under på.
Anden tur i studiet med frontmand og sangskriver
Nikolaj Grummesgaard (ex. Defectors, ex. Godless
Wicked Creeps), kostede trommeslageren et par nye
briller – de gamle måtte lade livet i et øjebliks
ophedet diskussion. Den slags øjeblikke var der
nogle stykker af under indspilningen.
Offentligheden har ikke hørt meget til det
københavnske band i 2006, men Kaptajn
Grummesgaard holder stadig hårdt fast på sin egen
vision, hvilket resulterede i tiltag til mytteri blandt
den øvrige besætning, som består af ligeledes
stærke personligheder fra den københavnske
musikundergrund. Brilleskårene blev dog klinket, og
Grummesgaards og det øvrige bands insisteren på at
skabe et perfekt stykke pop-psykedelica overlevede
strabadser som håndgemæng, begyndende mavesår
og lange nætter med postproduktion i en iskold
skurvogn på Amager. Pladen er nu endelig klar til at
se verdens klare og strålende dagslys – og mon ikke
alle besætningsmedlemmer i dag er glade for at de i
fællesskab fuldførte rejsen.
’Glory To Our Brilliant Name’ er den stolte opfølger til
GRAVY’s selvbetitlede debutplade, der høstede
mange roser i dansk og ikke mindst udenlandsk
musikpresse, samt kastede et par mindre hits af sig
på Det Elektriske Barometer og landets alternative
klubber – især med sangen ”That Girl”.
På trods af den nye plades næsten kaotiske
tilblivelseshistorie er GRAVY ’s musik fyldt med
varme og psykedelisk velvære. Som om bandet har
adgang til et gammelt, hengemt hippie-reservat,
hvor himlen altid er malet i alle regnbuens farver.
Numrene er præget af en underfundig kærlighed til
tressernes naivisme og af diverse LSD-afledte syner.
Den nostalgiske Technicolor er i højsædet rammet
ind i et tæppe af år 2007’s inspirationer. Man
mærker således kærligheden til de seneste års
alternative hiphop-scene midt i blomstermønstrene
og tværfløjternes drømmende penselstrøg; fra bløde
strygere, organisk orgel, æteriske fløjter, swooping
guitarer til spinkle, englefromme korarrangementer.
Udformet med næsten pedantisk opmærksomhed på
detaljen – en prøvelse for de involverede musikere
måske, men som lytter drages man gang på gang af
nye detaljer i pladens mangefarvede kalejdoskop. Og
syretrippet, ja, det er rent faktisk autentisk.
Grummesgaard har selv – i kunstens tjeneste og i
sin stræben efter den perfekte udsyrede lyd –
efterprøvet pladen og underkastet sin krop og sjæl
de nødvendige medikamenter.
’Glory To Our Brilliant Name’ har blikket rettet mod
solskinsfyldte kroge af verden – og GRAVY går sine
egne veje, og skeler ikke til hitlisterne og tidens
forskellige trends.

GRAVY er: Nikolaj Grummesgaard (ex-Godless
Wicked Creeps, ex-The Defectors): Vokal, guitar -
Jan Damage (The Violet Hour, Little Jimmy Reeves):
Synth, orgel, vokal – Anders Bo Rasmussen (A Kid
Hereafter, Sygdom, ex-Traening, ex-Complete):
Guitar, vokal – Jakob Blaabjerg Pedersen (Johnson &
Malone): Bas – Erik Toffer: Trommer – Daniel Kruse:
Trommer.

www.gravyband.dk
www.myspace.com/gravycopenhagen

Gud er kvinde (God is a woman)

a a acoustic amplified and and and baritone Bertel distorted drones duo free horn improvisations is is Johannes loud Lund Maria mixture music noise of on on saxophone sounds spunky the themes trombone with,,,..

Udgivet med håndsyet filt cover.

The second album by Harry Merry.
Even more catchy then the first one.

6 brand new songs:
1. Sharki Supermachine, Betta Elisabetta, Intimacy seems eccentric, Rock ‘n roll postman, yeah well whatever, the appetite gets satisfied each bite.

Total Running Time 28:31

The first album by Harry’s band. Harry Merry goes pop with a crazy twist offcourse…
11 tracks, total running time 54:35

Tracklist:
1. Turnpikes and Roundabouts
2. Jailbird
3. It’s hard without a card
4. Hey, hey, put that gun away
5. The Testgame play
6. The R&B slam
7. The Panorama Paper
8. Don’t touch the clutch too much
9. Been through friday
10.Harbour Fair
11.The R&B slam (Nanko remix)

After their monumentual debut – the praised double album ‘God Is In The Details / Music For Ghosts’ [phisteria 2005] – and hot on the heels of two limited album releases in Germany [Shapeshifter Blues on Verato Project] and US [Bleach Dye Yr Heart on Gears of Sand] our very own animal rights avantgarde-drone-poltergeist-rockers return to phisteria, with this diverse 4-tracker that really pays hommage to the band’s heritage.

A1: The First Time We Met The Blues
This vibrant and epic, slow building, thematic, seven and a half minute piece is Hinsidan’s very own space-age drone blues. It comes with cathedral guitars and grandiose soundscapes. Imagine the instrumental Bowie/Eno’s Low/Heroes era meeting Zoviet/France in a 2008 setting and you’re halfway there….

A2: Labyrinths Of Obsession
Side A sure ends with a taste of metal in your mouth. It combines Superjus’ epileptic beat trickery with Atish’s most desperate vocals to date. His preformance brings memories of an angry Mark Stewart anno The Pop Group days. The music lingers…again..at the edge of this world.

B1: The First Time We Met The Blues [L’ombre Rmx]
A fantastic to-the-floor interpretation of the Hinsidan blues comes from renowned Ant-Zen artist L’ombre [Stephen Sawyer].

B2: Nightshift
A stunning live recording from Hinsidan’s last live concert in Ungdomshuset -RIP! We like you to know the kids fought to the last…
This track has been described as a psyched out version of Joy Divison with New Order keyboard themes. Features Casper Holm of the legendary post-punk band Before.

This limited 10’’ EP of 250 copies is most likely to be a hot collectible for all eternity.

‘Shiveringly delicious’ (Heathen Harvest)
‘The result again is utterly beautiful’ (Earlabs)

Howl Baby Howl er nok Danmark pt bedst gemte hemmelighed. En dansk duo, med Silas Tinglef på trommer og Jeppe Brix på Guitar. Begge er 23 år, de er gamle venner ,droppede ud af gymnasiet sammen og har desuden spillet sammen i flere bands siden begyndelsen af deres venskab.

Howl Baby Howl synger og leverer en skramlet art blues eksplosion, med ørehængende riffs og en unik sans for melodier og hooklines leveret med en overlegen nonchalance, som var brønden uudtømmelig. Det er garagerock med referencer til Blues Explosion, Black Rebel Motorcycle Club og vores egne danske Rumspringa(hvor Tinglef I øvrigt også spiller trommer), men melodierne og det samlede udtryk er stadig Howl’s helt eget…

På pladen medvirker desuden Jarno Varsted(Rumspringa) på mundharmonika og bassisten Anders Christensen(Raveonettes m.fl.)

Howl Baby Howl var opvarmning for Kira and the Ghost Riders danmarkstur i begyndelsen af oktober ‘08.

Ibrahim Electric er et af de mest interessante og ubestemmelige bands herhjemme.

Det er et på én gang retrospektivt og nybrydende – under alle omstændigheder totalt fanden-i-voldsk – band, der ikke lader sig genrebestemme, men bare blæser derudad i et tempo, så man som lytter udfordres alvorligt på balancenerven. Det ene øjeblik blæser bandet lytteren i retroretning af The Doors og andre af beatmusikkens gamle syrehoveder, det næste fremad i retning af nogle af nu-og-fremtidens mest innovative fusions-, soul- og jazzbands. Der er således noget finurligt og energisk, uimponeret og ublokeret over Ibrahim Electric, der består af Jeppe Tuxen på hammondorgel, Niclas Knudsen på guitar og Stefan Pasborg på trommer. De tre formår sammen at udbygge eksisterende rammer og genrer i en sådan grad, at man kun kan juble og glædes med dem og deres musik.

Anmeldelser af denne udgivelse:

“Ibrahim Electric losser mås, så det synger i hypofysen, for sikke et kraftoverskud disse tre unge musikere lægger for dagen… det her er bedre end Viagra!” INFORMATION

“Jazz uden pibe!… Ibrahim Electric understreger med denne råsvingende udgivelse, at jazz bestemt ikke kun er for pensionerede gymnasie-lærere.” EKSTRA BLADET

Grøn vinyl. Igen sørger Jason Forrest/Donna Summer for at forsyne planeten Jorden med et cut-up-post-disco-humorstisk-slibrigt nummer. Side B indeholder et nummer lavet ved at mixe kendte Goodiepal numre ind i hinanden. Ingen nye lag er tilføjet – det er udelukkende Goodiepal, men lige uden for hans række vidde.

The mysterious DVP release by Jesus. For the connaisseurs…

JOHNS LUNDS plays tunes in C.

…er andet solo udspil fra JOHNS LUNDS fra 2009. Pladen er en konceptuel dobbelt 7‘‘ den første i en længere række.
Hvis man følger farvekoderne finder man 4 numre, der som titlen indikerer alle er spillet i C. Modsat debut EP‘ens mangfoldige udtryk er opfølgerens mere enkelt og intimt opbygget. Der optræder shenai, baryton saxofon, alto saxofon som har solo features på hver deres 7‘‘side. Og en enkelt baryton og tromme duo som bryder systemet.

Musikken er trykt på 2×7” hvid vinyl.

Dette er JOHNS LUNDS solo debut EP. Bag mågerne gemmer der sig noisede, fløjtende extatiske og til tider dansable kompositioner. Foruden droner i den mere meditative retning. Kort fortalt kommer pladen vidt omkring. Instrumenteringen spænder ligeledes vidt der høres: stemmer, violin, fløjter, keybords, bas, trommer og saxofoner akustisk og forstærket
Johns lunds debut EP kom til verden i Berlin 2006
Pladen indeholder en stor plakat med en kollage af måge billeder taget på gedser rostock færgen.
Noise, freak, drone og jazz!

My Guitar Plays Your Name er et samsurium af frække beats, kæk bas, tumultarisk el-guitar og et beat der giver dig lyst til at lave Running Man!

-Med en forkærlighed for tv-temaer, dadaisme,synthesizere og artister som Der Plan, Krafwerk, Frank Zappa og tidlig japansk electro, a la yellow magic orchestra, vælter Joy L. sig på “my Guitar plays your Name” i små hurtige popsange, filmiske temaer
og kæk lo-fi rock.

-Joy L. hed oprindeligt Joy Lieberkind, men skiftede navn til Joy L., da de modtog sagsanlæg fra mennesket Joy Lieberkind som ikke brød sig om at dele navn med orkestret.

-Joy L. Består af Oliver Hoiness og Jakob Millung.
Begge parter har indspillet og optrådt I flere forskellige sammenhænge. Jakob er dog først og fremmest medlem af “moi Caprice” og sammen med Oliver, af “Skammens Vogn” – et dansksproget poesi/sang/elektro-orkester debutudgivelse til . Oliver Hoiness er ejer af pladeselskabet Lolita Industri og spiller desuden i orkestrene Robot og Blob Back Fahrenheit , Kira and the Ghost riders m.fl.

-Joy L fandt sin form I 2001 da Oliver og Jakob delte en lejlighed I Kbh. Her blev “M.G.P.Y.N” og en lang række hidtil hemmeligholdte low-fi klassikere indspillet, først og fremmest på 4-spors kassettebåndoptagere og andet dejligt minimalistisk grej.

-Joy L. debutererede live i marts 2005 på “Klub Drama”,
Stengade 30, Kbh., og har siden spillet en lang række koncerter rundt omkring på landets klubscener.

-Debutpladen “My Guitar Plays Your Name”, med optagelser fra perioden 2001–2005, er kun udkommet på vinyl (den er lyserød) og er første udgivelse fra det københavnske selskab Lolita Industri der bla. Også udgiver “Maskinpark”, “Rumspringa”, “Skammens Vogn”, og anmelder-darlingen “Frisk Frugt” m.m.

En samling reproduktioner af Karen Constance´s (Blood Stereo, Polly Shang Khuan Band, Smack Music 7) præcise og detaljerede figurative oliemalerier, der tager os med i et eventyrligt og farverigt univers hvor små søde fugle spiser afhuggede legemsdele…
Bogen ledsages af en single med Karen Constance projekt Smack Music 7.
Forordet er skrevet af den amerikanske rockkritikere og forfatter Byron Coley, der før har leveret liner notes til bl.a. Dinosaur Jr, Flesh eaters og Sonic youth plader.

På dette opfølgende album, tager Keith Canisius (kendt fra bl.a. shoegazerbandet Rumskib) hans romantiske dream pop endnu et skridt videre i forhold til debutalbummet, Ferris Wheel Makeout fra ‘08. Lyden er således blevet endnu mere psykedelisk og ambient på den ene side, men samtidig også mere poppet, melodisk og moderne på den anden. Hans gode sans for at kreere stemninger og melodier kombineret med en skarp struktur tager lytteren til steder de aldrig har været før.
Endnu engang søger Canisius igen de eksplosive momenter i sin musik, men vel at mærke med en exceptionel sans for timing, hvor lytteren mindst venter det. Lyt for eksempel til det 7 minutter lange dream pop anthem Diving Day, som har gæsteoptræden af Isol Misenta (Entre Rios, Alsace Lorraine, Isol/Zypce) og du finder du af hvad der menes.
Canisius’ musik har en følelsesmæssig dybde og en musikalsk vision, som er unik og som gør ham i stand til at arbejde med en bred musikalsk pallette uden at skulle begrænse sig eller nødvendigvis forblive loyal til kun én genre. Alt kan ske og det gør det på denne udgivelse, ofte med traditionelle toner, men altid med en grænsesøgenhed der udforsker de øjeblikke hvor tankerne taber kontrollen og giver sig hen.

Hop ud fra broen og ned i en stormflod af skrattende bølger, hvor liflige guitar-rifs, fuglekvidder og får dukker frem bag dybe troldmands droner fra de norske skove. Pladen “ffffoo k tsscch” spænder vidt, fra helt simple akustiske sange til længere kompositioner, hvori sommerrock, fri improvovisation, støj, børnesang og klaviatonisk virvar afløser hinanden på overraskende, og til tider flabet, maner.



Kirsten ketsjer the rock band beståer af sangerinde og trommeslager Anja Jacobsen og multiinstrumentalisterne Andreas Führer og Anders Lauge Meldgaard. 



Kirsten Ketsjer startede som et lyd og lyrik projekt kaldet “Den epileptiske tennisspiller”, men har i de seneste år arbejdet med eksperimenterende musik i en mere rock orienteret æstetik, som det kommer til udtryk på denne plade.



Coveret til “ffffoo k tsscch” er håndlavet, trykt manuelt og designet i samarbejde med Zven Smittekilde. www.smittekilde.dk

Kirsten Ketsjer the rock band er en del af den eksperimenterende musiksammenslutning yoyooyoy, som foruden kirsten ketsjer tæller Fjernsyn Fjernsyn, Johns Lunds, Frisk Frugt, Yoke og Yohs, Kalle Del Hey, Forkert og Slütspürt o.n.a.



“ffffoo k tsscch” er anden udgivelse fra trioen Kirsten Ketsjer the rock band.

‘CONDENSED, DUSTY, AND CRACKLING, BUT VERY INTENSE MANOEUVRES, SOMEWHERE IN BETWEEN AMBIENT, NEW CONTEMPORARY MUSIC, NOISE, FILM MUSIC AND DRONES, THAT IS FULL OF URBAN NIGHTMOODS. AND ONE OF THOSE RECORDS THAT IS TERRIBLY HARD TO PUT INTO PRECISE WORDS. IT HAS TO BE HEARD.’
STEFFEN B. PEDERSEN // GEIGER.DK

THE DANISH DUO, KNOB A SIESTA, WAS FORMED IN 2003 AND CONSISTS OF CASPER BACH HEGSTRUP AND CHRISTIAN SKJØDT, AND BRINGS TOGETHER THESE TWO VERY DIFFERENT MUSICIANS THROUGH THEIR SHARED LOVE OF ELECTRONIC MUSIC. WITHOUT THE USE OF SET RHYTHMIC STRUCTURE OR MUCH ACTUAL MELODY, THE MUSIC SHIFTS FROM QUIET, DRONING PLANES OF SOUND THROUGH BEAUTIFUL SONOROUS PASSAGES TOWARDS NOISIER SPHERES. IN ITS NON-VERBAL FORM, THE MUSIC IS OPEN TO INTERPRETATION, INVITING THE LISTENER TO MAKE THEIR OWN ASSOCIATIONS IN THIS MEETING OF EXPERIMENTAL MUSIC. THE MUSIC IS CREATED THROUGH THE USE OF VARIOUS OBJECTS, ELECTRONICS, TOYS, KEYBOARDS AND COMPUTERS.

TRACKLIST
A1 MONOME [4:38] »»» listen
A2 THIS TIME IT WOULD BE DIFFERENT [3:41]
A3 A BREAKTHROUGH PRESENTATION [3:57] »»» listen
A4 EARLY VANILLA [4:47]
A5 ETUDE NO 1 [4:10]
B1 BREATHTAKING [3:25]
B2 STORE FREE MUSIC (FEAT KILOTON)* [3:57]
B3 IN MY HEAD THERE IS SILENCE [4:55] »»» listen
B4 IMMENSITE [4:13]
B5 ORIGINAL UNTIL NOW [2:34]

NOTES
THIS ALBUM IS MADE BY KNOB A SIESTA 2006/2007 AND MASTERED BY MADS MØLGAARD HELBÆK
KNOB A SIESTA IS CASPER BACH HEGSTRUP & CHRISTIAN SKJØDT

*KILOTON AKA MADS WEITLING (APPEARING ON TRACK B2) CAN ALSO BE HEARD WITH DANNY KREUTZFELDT
AS ‘RUMFORSKNING’ RELEASED ON DATAOBSCURA DOCD15 & DOCD21.

CLOSER er titlen på debutalbummet med det elektronisk baserede komponistensemble Kundi Bombo. Musikken er i sin oprindelige form skabt til danse forestillingen af samme navn, som turnerede landet rundt med Aaben Dans Productions for godt et år siden og er på pladeudgivelsen CLOSER genkomponeret til vinylformatet.
I 2008 turnerede danseforestillingen CLOSER dele af Danmark rundt med stor succes. Ikke mindst musikken høstede megen omtale, og det er den popularitet der nu har fået komponistensemblet bag musikken, Kundi Bombo, til at udgive musikken som en helstøbt plade – vel at mærke på vinyl-lp.
Også på plade er pulsen musikkens drivkraft; den enkle accentuerede puls, de polyfone tværgående pulse, og den faldende eller stigende puls. Pladen er en særegen klanglig kombination af analogmoduler, moderne elektronik og klassiske instrumenter. Musikken er komponeret af Simon Christensen, med undtagelse af pladens sidste skæring der er komponeret af hele ensemblet. Simon Christensen har tidligere bla. skrevet musik til Radioorkestret, Lars Møllers Big Band, The Orchestra og arrangeret musik af Martin Hall og Maya Albana.
Kundi Bombo er et elektronisk baseret komponistensemble, som dels spiller egne kompositioner – og dels bestiller derudover værker af beundringsværdige komponister. Arbejdsformen er improvisationsbaseret og bærer tydelig fascination af minimalismen. Navnet dækker over et arbejdsfællesskab og er i høj grad en legeplads og et fristed for ensemblets medlemmer.
Kundi Bombo består af:
Eblis Alvarez: Elektronisk tryllemand og guitarist, bla. kendt for sit samarbejde med Jomi Massage.
Peter Navarro-Alonso: Klassisk saxofonist på højeste niveau og medstifter af gruppen Alpha.
Simon Christensen: Trommer, elektronik og analog moduler.

Engang var Manuela, DJ på WMF Club i Berlin, på jagt efter en ny sound og derfor gik ind i en Berliner pladebutik ved navn Gelbe Musik og fandt albummet ‘Warum sollten wir Angst vor grossen Tieren haben’ af Superflex og musikproducer/multiinstrumentalist August Engkilde. Manuela elskede konceptet og albummets fantastiske lyd, som var helt og holdent lavet af samples fra dyrelyde. Hun kontaktede August for et online-interview til De-Bug bladet, og snart efter var et inspirerende musikvenskab grundlagt. Både Manuela og August deler en fascination for østerlandsk folklore, sigøjner ballader, jazz og elektronisk musik og snakkede ofte om at lave et projekt som kombinerede disse elementer. Nu, 10 år inde i deres venskab, er de nu klar til at præsentere dette unikke samarbejde både live og på plade.

The first Lushus album in the new, two bassplayer line-up. Nu-wave with hints of jazz, punk and deutsche welle…

1. Take of your head
2. Cold clear
3. You
4. Da
5. Hofhund und…
6. Der Alte
7. Red Blushes
8. Mein Mann
9. Out
10.Stock

Det er ét af årets mest roste danske bands, der debuterer den 6 december. Og det sker ikke på CD. Og det sker ikke i det vanlige album format.

Marybell Katastrophy har sagt pænt nej tak til de pladeselskabs-tilbud bandet fik efter deres optrædener på henhv. SPOT og Roskilde Festival. I stedet har de valgt at tage styringen selv, og udsende deres musik på lige dén måde, som de selv ønsker. Udgivelsen sker i samarbejde med bandets management, Merger.

This is the one udsendes i to formater:

-> på 10” vinyl, i 500 nummererede eksemplarer der hver især dekoreres af venner, familie, børn, kunstnere, fremmede & andet godt-folk. Med andre ord; ikke ét cover bliver ens.

-> som download udelukkende fra marybell.dk. Her kan man selv bestemme prisen.

This is the one er ikke et debutalbum – det er fem sange, der viser Marybell anno november 2007. Senere følger så flere sange. Hvilke og hvornår, er 100% op til bandet selv.

Udgivelsen kan på overfladen ses som et ’opgør’ med både cd-formatet og det traditionelle album format. Under overfladen er det et ønske om at lege uden restriktioner, at gøre hvad man vil, når man vil. Også at lave musik på andre formater og måder – senest har bandet f.eks. leveret al musik & jingles til DR2-serien Frank Molinos Forunderlige Fortællinger.

Marybell Katastrophy har på meget kort tid – debutkoncerten var i juli 2006 – formået at henrykke i ind- og udland. Bandet har turneret Frankrig + Tyskland, og fik i år æren af at åbne SPOT Festivalen. Politiken skrev: ”... en åbenbaring af en koncert (...) befriende højt til loftet, da Marybell Katastrophy åbnede Spot. Marie Højlunds nye kvartet har endnu ikke et album parat, men de kompositoriske evner, der blev stillet til skue i Musikhusets store sal, var overrumplende inspirerede og båret af stærke kunstneriske ambitioner (...) Det var let og tungt på én gang, da en af dansk musiks uslebne diamanter pludselig glimtede med forbløffende styrke.” Politiken, 2/6–07.

Information skrev: ”Marybell Katastrophy satte en høj en standard som første optrædende kunstner på dette års Spot. Og sikke et brag af en åbningskoncert.” Information, 1/6–07
Kort efter optrådte bandet på årets Roskilde Festival.

Musikalsk svæver beskrivelserne mellem ”Bangles på syre. Kate Bush vendt på hovedet i et nyt årtusinde” og “et forrygende kollektiv, der har imaginære beboere fra både Pixies og Chicks On Speeds. En slags spraglet avantgardepop?”

Det er modsætningerne der mødes. Det stille og det eksplosive. Harmonier og disharmonier. Og som de selv synger: ’Playful and distorted’.

Når Marybell Katastrophy 12. marts udgiver deres EP nr. 2 “You Are The Two” vil de, ligesom på “This Is The One” i december 2007, kun udgive i vinyl- og downloadformat. Denne gang bliver det på måske verdens største cover, intet mindre.

Ved sidste udgivelse blev 500 10” vinyler dekoreret individuelt af venner, familie og lokale kunstnere.

Ved den nye udgivelse føres dekorationsidéen videre. I samarbejde med billedkunstnerne Jakob Schweppenhäuser og Mathias Sæderup fra Århus skabtes i weekenden et 36 kvadratmeter stort maleri ud af et lærred på 500 10”-vinyler.

Maleriet skilles fra hinanden umiddelbart efter værket er færdigt mandag. Værket vil blive fotograferet og trykt på forsiden af coveret, således at hvert cover er en puslespilsbrik til det maleri, der er på forsiden. Værket vil blive nummereret så man efterfølgende vil få mulighed for at finde ud af (på marybell.dk og myspace.com/marybellkatastrophy), hvilken 500-del del af af værket man har fået. På den måde bliver også et sammenhængende værk spredt ud over hele verden.

Ultraparanoid lo-fi industrial/noise/doom single kredsende om konspirationsteorier mm
af den mystiske hollandske gruppe MASONIC YOUTH.
Silketrykt omslag. indeholder en plakat+ tegneserie.

“Stomping new reckkid from the copenhagen primitives!
creep violin and fumbling drums, organ played by a drunk jon lord who thinks he is a viking, and dangerous mongoloid guitars join hands with the screaming lavaman and the sweet hummin muffin to bring you down the claustrophobic maze of the boilroom.”

Side A

1.51 Muzzleknives 2.27
2.Lavaman 2.56
3.Kobra March 2.22
4.Motorcyrcle 2.55
5. Kuraku Naru Mae Ni 3.48
6.Rötörhead 6.18

Side B

1.Weak Janitor 6.18
2.Boilroom 2.44
3.Slugstorm 10.06

Bandet, der oprindeligt kommer fra Aalborg og forstæder, blev dannet i 2003 af Malthe Fischer, Kristian Olsen, Aske Zidore og Kristoffer Rom, og efter udgivelsen af deres EP “Now You Know: Oh No Ono” i marts 2005, vandt de Rock Nord Prisen på 25.000 kroner, og bassist Nis Svoldgård kom med i bandet. De spiller en blanding af 80’er disko, new wave og power pop, men mener selv ikke, at ville binde sig til en bestemt genre. De vil have deres frihed som kunstner og kunne spille lige hvad de har lyst til, uden at træde uden for én hvis genre. Oh No Ono har i 2006 gjort sig meget positivt bemærket på den danske musikscene, blandt andet ved at de har været “Ugens Uundgåelige” på P3 med nummeret “Keeping Warm In A Cold Country”. De har blandt andet også vundet P3Guld prisen for “bedste gennembrud” og en Gaffa-award for “bedste gennembrud”.

Soundvenue skrev:
“I Oh No Onos verden er der en egen logisk sammenhæng. Bandet har en sublim kontrol over kollektive virkemidler, og der er intet påtaget eller forceret over ‘Yes’. Albummet kommer ikke sjældent nær det særegne og viser et band med personlighed og eventyrlyst som de absolutte styrkesider. Og skal der indvendes noget mod denne samling effektfulde sange må det netop være, at ‘Yes’ er lettere at elske for sin fantasi, særlighed og insisteren på at nedsparke genrebåse, end for sange, der går lige i hjertekulen.”

Bag Purl står den Malmø-baserede perfektionist Ludvig Xxx. Med ‘Ground’ præsenterer han en minimalistisk lyd transformeret sammen med en opløftende ambience som flyder ud i kaskader af musikalske farver inden den munder ud i en række klimakser af undertrykte impulser. Som pressemeddelelsen angiver; “Musikken er både majestætisk og melankolsk – som at høre gletchere smelte i islandskabet i øjeblikket inden sæljægerne gør klar til at slå til; dette er om noget lyden af livet der ånder i en døende verden.”

From the realms of the danish underground, Rumspringa brings you now their second full-length called: III.

III is a beautiful mess of country-rock,lo-fi and rock´n´roll mixed with slightly electronic textures. Rumspringa brings lots of different ideas and takes unusual turns sometimes, but all in all, if you like the style of Pavement, Silver jews and a good old swingin´ Bo Diddley-beat, you won´t be dissapointed here!

Rumspringa Is gonna make you wonder, laugh and jump around in your living room. (on this album Rumspringa is joined by good friend and musician Anders from Frisk Frugt, whom you´ll probably recognize somewhere down in the mix.

In-Out, nul-og ettaller, åndeligt kød, digitalt blod
Saline Gift laver musik ud fra devisen: ”Vi tigger ikke om berømmelse – vi afkræver respekt”.
De devaluerer ikke sig selv på forhånd ved at dække sig ind under ironisk distance til eget materiale; selvironien er forbeholdt personerne, ikke musikken.
Med elementer af asiatisk folkemusik, film soundtracks og kradsende synthesizers bevæger ”I/O” sig rundt i episke temaer, der alle kredser om inspirationen som forudsætning for kreativitet.
Fra naturens dynamik (This Cycle”) til menneskets digitale transcendens (”Soul in Bits”).
Fra det primale element indsvøbt i Ennio Morricone stemning (”Skinwalker of the West”) til en hyldest til Tycho Brahes
selvopofrende, videnskabelige metode (”Hven”).
Fra det personlige valg (”Pathmaker”) til slet og ret 1980’ernes Sci-fi film og computerspil (”Panorama”).
Fra start til slut er ”I/O” en plade funderet på respekt for fortiden og en ubetinget kærlighed til fremtiden.
– “No place you cannot go, with one and zero in an endless row”

Neh-Owh Records now proudly presents the long awaited Disco Split 01 EP. Counter Bodylanguage and Simon Tejl delivers the original tracks on each side. The tracks then takes a turn into unknown territory with a handful of surprising remixes. 

If the main tracks has many characteristics of house and electro as it´s known, the remixes takes you on a trip through edges of dance music. From Teppop´s country-gabber to Lamburg Tonys freaky, funky and noisy something. 

Because the remixes shows this many different possibilities and personal takes on the originals, you can easily hear the whole record in one take. Put on your disco shoes and Enjoy the EP as a rollercoaster ride through the most refreshing sides of todays electronic music. 

A:
1. Counter Bodylanguage: (I´m Going Home to) Alabama
2. Counter Bodylanguage: Disco Mecanism
3. Alabama (Teppop remix)
4. Alabama (Lamburg Tony remix 1)
5. Alabama (Lamburg Tony remix 2)

B:
1. Simon Tejl: Heart And Beat
2. Simon Tejl: My Bad
3. Heart And Beat (You Know Name It remix)
4. Heart And Beat (Cavio remix)

Man kan kalde Singvogels musik for en art forstads-rock’n’roll, ikke mindst med forsangeren og guitaristen Andreas Hansns tekster in mente. Her kredses der flere steder om en art warped forstadsverden, hvor det velkendte og det mærkværdige, konformiteten og det kitschede, smelter sammen. Skal termen ‘forstadstråd’ (som gruppen selv hæfter på det, den laver) i mere substantiel forstand appliceres på Singvogel, må ‘provinsialismen’ dog forstås i den bedst tænkelige forstand (hvis noget sådant da er muligt!): Her er ‘ubekymretheden’ i forhold til omverdenen ikke lig med en konservativ lukkethed, men snarere et udtryk for, at der vitterligt er noget særligt i drikkevandet på disse breddegrader. Hvorfor da tage til storbyen?

Doktors Dosis er – når man ser bort fra forgænger-orkestret Vildenskys to plader fra 90’erne – Singvogels første album på egne ben. På de to foregående, Hotellet Brænder og Apparatets Skygge, stod digteren Peter Laugesen i forgrunden med sin fremragende pessimistiske, tungetalende zen-lyrik. Om end Laugesens poetiske messen og Singvogels kontrollerede vildskab var et af de mest vellykkede ægteskaber mellem poesi og rockmusik, undertegnede har lagt ører til – forhåbentligt er denne konstellation da heller ikke lagt på hylden for bestandigt – beviser Singvogel på Doktors Dosis, at de sagtens kan selv. Både med og uden Laugesen er Singvogel et af de mest særegne orkestre her til lands. Kombinationen af Hansns heftige, distortede guitarspil, Lotte Maxilds klarinet og ikke mindst Jens Balders trækbasun danner et ret unikt lydbillede, der trækker på alt fra punk til visemusik og filmmusik á la Morricone.

Skammens vogns debut fra maj 2007, Skammens vogn, blev i Politiken bekrevet som “ubeskrivelig musik”, og forsangeren fra Choir of Young Believers, Jannis, der på Soundvenue udråbte albummet til et af årets tre bedste sagde, at her var et originalt band der gjorde tingene helt på deres egen måde. På opfølgeren, Bilerne kører, kører Skammens vogn stadig langt fra main-stream, men det ihærdige forsøg på at rocke, groove og fortælle så fremadrettet og kontant som overhovedet muligt som kendetegnede 1’eren er intakt.

Skammens vogn består af tre barndomsvenner: Oliver Hoiness (guitarist i Kira Skov-band, ejer af pladeselskabet Lolita Industri), Jakob Millung (bassist og co-producer i Moi Caprice) og endelig den autodidakte autoharpenist, sanger og sangskriver Nikolaj Zeuthen. I orkesteret spiller man på intrumenterne uden unødig forsigtighed og kig til siden, og der lægges i produktionerne vægt på det interessante, på stemningen og på de historier der formidles i sangene.

Musikalsk og arrangements-mæssigt har Skammens vogn taget lidt tykkere tøj på i forhold til 1’eren i form af mere udviklede kompositioner og flere regulære sange med omkvæd og vers, men stadig er det ofte improvisationer og næsten udelukkende first-takes der danner rygraden på pladens tracks sammen med en beskidt rytmeboks-programmering som afficionados vil kende fra elektrorockduoen Joy L (Hoiness og Millung). Stilmæssigt og i instrumenteringen er der inspirationer fra lofi mellemøstlig og afrikansk musik, mens der i sangskrivningen også klinger en dansk poprock-tradition (Kim Larsen, Anne Linnet, Gnags). Vestfra har orkestre som Jonathan Richman and The Modern Lovers, Pavement og Silver Jews nok også haft en vis inspirativ kraft. Mere end et percussion-spor har der været plads til på mange af sangene. Og lidt hip(trip?)hop, lidt uforfalsket bodega-rul og en klassisk komposition kan man også finde.

Tekstmæssigt har Skammens vogn næsten helt forladt det barndommens univers som blev undersøgt på debuten. Nu handler det oftere om helt igennem voksne emner såsom psykolog-besøg, kærlighed mellem mand og kvinde, socialt samvær og håb! Maskulin identitet i et moderne samfund kan måske gøre det ud for en rød tråd, men den vigtigste intention er som det hele tiden har været i Skammens vogn at fortælle nogle måske lidt alvorlige historier på en uhøjtidelig og ligefrem måde.

Siden debuten har Skammens vogn spillet på en hestevogn, til et bordtennisarrangement, i Københavns kanal, på tv-tv, i Den 11. time, på Roskilde festival, i Judson Memorial Church, New York, live på radiostationen WFMU i New Jersey, på et tag i Queens og et utal af andre steder. Til efteråret spiller bandet bl.a. på festivalen Nye Rødder.

Skammens vogns debut blev anmeldt i
Information: ”...tre legesyge og alment genkendeligt ramponerede sjæle. Og de er godt selskab.”
Undertoner (5 af 6 U’er): ”...legende musik med både glimt i øjet, klokkespil og brølende instrumentalitet… et friskt pust på den dansksprogede musikscene”
Geiger: ...den stærkeste og mest originale tekstside, jeg har oplevet på nogen dansk plade siden måske Under Byens seneste opus…”

Skammens vogns debut fra maj 2007, Skammens vogn, blev i Politiken bekrevet som “ubeskrivelig musik”, og forsangeren fra Choir of Young Believers, Jannis, der på Soundvenue udråbte albummet til et af årets tre bedste sagde, at her var et originalt band der gjorde tingene helt på deres egen måde. På opfølgeren, Bilerne kører, kører Skammens vogn stadig langt fra main-stream, men det ihærdige forsøg på at rocke, groove og fortælle så fremadrettet og kontant som overhovedet muligt som kendetegnede 1’eren er intakt.

Skammens vogn består af tre barndomsvenner: Oliver Hoiness (guitarist i Kira Skov-band, ejer af pladeselskabet Lolita Industri), Jakob Millung (bassist og co-producer i Moi Caprice) og endelig den autodidakte autoharpenist, sanger og sangskriver Nikolaj Zeuthen. I orkesteret spiller man på intrumenterne uden unødig forsigtighed og kig til siden, og der lægges i produktionerne vægt på det interessante, på stemningen og på de historier der formidles i sangene.

Musikalsk og arrangements-mæssigt har Skammens vogn taget lidt tykkere tøj på i forhold til 1’eren i form af mere udviklede kompositioner og flere regulære sange med omkvæd og vers, men stadig er det ofte improvisationer og næsten udelukkende first-takes der danner rygraden på pladens tracks sammen med en beskidt rytmeboks-programmering som afficionados vil kende fra elektrorockduoen Joy L (Hoiness og Millung). Stilmæssigt og i instrumenteringen er der inspirationer fra lofi mellemøstlig og afrikansk musik, mens der i sangskrivningen også klinger en dansk poprock-tradition (Kim Larsen, Anne Linnet, Gnags). Vestfra har orkestre som Jonathan Richman and The Modern Lovers, Pavement og Silver Jews nok også haft en vis inspirativ kraft. Mere end et percussion-spor har der været plads til på mange af sangene. Og lidt hip(trip?)hop, lidt uforfalsket bodega-rul og en klassisk komposition kan man også finde.

Tekstmæssigt har Skammens vogn næsten helt forladt det barndommens univers som blev undersøgt på debuten. Nu handler det oftere om helt igennem voksne emner såsom psykolog-besøg, kærlighed mellem mand og kvinde, socialt samvær og håb! Maskulin identitet i et moderne samfund kan måske gøre det ud for en rød tråd, men den vigtigste intention er som det hele tiden har været i Skammens vogn at fortælle nogle måske lidt alvorlige historier på en uhøjtidelig og ligefrem måde.

Siden debuten har Skammens vogn spillet på en hestevogn, til et bordtennisarrangement, i Københavns kanal, på tv-tv, i Den 11. time, på Roskilde festival, i Judson Memorial Church, New York, live på radiostationen WFMU i New Jersey, på et tag i Queens og et utal af andre steder. Til efteråret spiller bandet bl.a. på festivalen Nye Rødder.

Skammens vogns debut blev anmeldt i
Information: ”...tre legesyge og alment genkendeligt ramponerede sjæle. Og de er godt selskab.”
Undertoner (5 af 6 U’er): ”...legende musik med både glimt i øjet, klokkespil og brølende instrumentalitet… et friskt pust på den dansksprogede musikscene”
Geiger: ...den stærkeste og mest originale tekstside, jeg har oplevet på nogen dansk plade siden måske Under Byens seneste opus…”

30 is the second album from the yoyooyoy band Slütspürt.

Slütspürt is playing on electric guitars.
Slütspürt is really into fire and fast cars.
Slütspürt is gonna take you all the way up to mars.
Slütspürt is making the best of pizzas.

Anders, Oliver and Andreas teamed up on a cold monday in february. They improvised this music directly to “1 track mono-taperecorder-unfortunately-broken-now”.

Originally released on 10 different cassettetaperecordings. The first 25 12” vinyls was released with handmade 3D covers, but they are sold out now! What is left is this thrilling lo-fi adventure 12” LP hand glued pictures!

Oliver Hoiness – various instruments and voice
Andreas Führer - various instruments and voice
Anders Lauge Meldgaard - various instruments and voice

Fra Solhorns Himmelbjerg stråler en krøllet helhed, som får verden til at spille i forunderlige farver, der vender op og ned på tingenes tilstand. Træerne vokser ind i himlen, hvor de yderste rødder vajer blidt for vinden. Organiske menneskestøbte lyde er grundmaterialet i et håndvævet elektrisk tæppe, sammenføjet af håndspillede instrumenter og hjemmelavede programmeringer.
Et kor af akustiske instrumenter smelter i varmen fra laptoppens processorkraft. Med programmering af digital nøjagtighed og computergenereret tilfældighed benyttes computeren som et instrument og kompositorisk værktøj. Lyd som materiale. Computeren bruges altså ikke til datadisciplinering, men til fabulering. Digitalt indvundne udvidelser af akustiske rum. Som lyden af et lille stororkester af bittesmå musikanter dirigeret af grafiske partiturer, der står skrevet i vinden med sæbeboblemønstre.
Musikken er flygtig som en streg i sandet, men den er ikke drømmende, og den er ikke lydsporet til en drøm. Den er det flæk i flisen, der pinligt nøjagtig kortlægger en anden verden, som er helt forskellig og næsten magen til den, vi kender. Den er uhyre kompliceret og dødsimpel, og den må udforskes på samme måde, som man klatrer i træer, inden man har fået at vide, hvor farligt det kan være. På en solrig dag med svag til frisk vind fra de varme lande spiller Solhorn et løfte og en forestilling om noget andet.

Solhorn hedder også Michael Mørkholt. Himmelbjerg er hans debut solo-album. Han er desuden aktiv i Jab Mica Och El, det nordeuropæiske stororkester for opløst mønstermusik, mxpd, Tordenstok mm.

www.myspace.com/solhorn

Careless Rapture er første single fra Sonja Richters kommende debutalbum af samme navn. Singlen udgives kun på 7¨vinyl og kommer til salg i 300 eksemplarer. De første 60 eksemplarer er signeret. Albummet udkommer på CD i starten af september 2009, men kan allerede i august erhverves på LP vinyl i et lign. begrænset oplag.

Når man hører Action Painting, der markerer ophævelsen af Speaker Bite Mes seks år lange udgivelsespause, er det tydeligt, at bandet har haft fingrene i den musikhistoriske kagedåse. De første gennemlytninger fungerer derfor som en sej udgave af Hit med sangen, hvor man i højere grad forsøger at placere de forskellige sangcitater i sit mentale historieleksikon end at koncentrere sig om musikken. Det kommer heldigvis, når man har fået styr på de indre indekskort, og så viser kvartettens femte album sig at være en fornem opvisning i ambitiøs leg.

Støjrocken er på Action Painting skiftet ud med skæv avantgarde-pop, som man kan danse eftertænksomt til. “Fistful of Air” åbner den gråtonede fest med en fængende basgang, der midtvejs mødes af blæserresonans, og selvom Signe Højrup Willie-Jørgensen opfordrer lytteren til stoppe op, så er det overordentligt svært at sidde stille. Den dystre pop fortsætter i den fremragende “Crazy Horse”, der skizofrent blander citater fra Kate Bush’ “Running Up That Hill (A Deal With God)”, Gloria Gaynors disco-klassiker “I Will Survive” og Napoleon XIVs vanvittige chokhit “They’re Coming to Take Me Away, Ha-Haaa!” Dette potpourri af excentricitet, kitsch og vanvid viser fint, hvilket eklektisk spændingsfelt Speaker Bite Me har kastet sig ud i på Action Painting, og ”Crazy Horse” deles op i snigende paranoia og forvrængede guitarhyl.

Den hypnotiske “Belle de Boskoop” er en fantastisk syndefaldsfortælling med moderigtige æbler og burde spille Speaker Bite Me direkte til tops på de alternative hitlister. Der er svedig liderlighed over de skæve, sydlandske toner, og sangen lyder som en lofi-udgave af The Knife tilsat The Neptunes’ sans for den sexede, underspillede popsang.

Overraskelser er her nok af, f.eks. den betagende “War Is Over”, der står som Eva Brauns fortabte kærlighedssang og sidste suk i førerbunkeren. Lige så alternativt er det kantede cover af Pete Seegers “Where Have All the Flowers Gone?”, der bliver noget så sjældent som en funky antikrigssang med håndklap, knasende trommer og hakkende guitarriffs.

Fourteen tracks, full of intricate rhythms and advanced soundscapes, which form music that is haunting and mesmerizing but still has a definite groove to it.
While abstract and psychedelic, this album is still thematic and vibrantly musical. Speaking In Tongues is music full of depth and spacious glory.
Music that speaks louder than words.

SPEkTR bevæger sig i et musikalsk landskab, der breder sig ud over knitrende rock, støvede soundtracks og pompøse korpassager.
Musikken er som et lydspor til det liv, der findes på den anden side af de sort/hvide tv-skærme: Det ene øjeblik ligger man på en strand under palmerne, mens man det næste er på vild flugt gennem storbyens dystre gader.
Det er drømmende temaer og knivskarpe riffs.

“What SPEkTR are composing, is something that uses elements of rock, surf, electronics and vocal-stylings, so that it’s rock music. But not the characteristic rock’n’roll that people associate with film-soundtracks today, it’s actually an older school….but with a futurist ambition”
-David Fricke, Rolling Stone magazine

SPEkTR har en normbrydende tilgang til sangskrivning. Det eklektiske lydunivers opstår på grund af medlemmernes vidt forskellige musikalske baggrunde.
De skaber musik, der i højere grad er inspireret af stemninger end af genrer.
Trods det forskelligartede udtryk stykker bandet en gedigen og stærk helhed sammen.

SPEkTR blev dannet i København i år 2000 og består af Manoj Ramdas (ex-Raveonettes, A Kid Hereafter in the grinding light, The Good The Bad) på guitar, Henrik Madsen på bas, Cem Avus på trommer/percussion, Karsten Garner på percussion/trommer.

SPEkTR bevæger sig i et musikalsk landskab, der breder sig ud over knitrende rock, støvede soundtracks og pompøse korpassager.
Musikken er som et lydspor til det liv, der findes på den anden side af de sort/hvide tv-skærme: Det ene øjeblik ligger man på en strand under palmerne, mens man det næste er på vild flugt gennem storbyens dystre gader.
Det er drømmende temaer og knivskarpe riffs.

“What SPEkTR are composing, is something that uses elements of rock, surf, electronics and vocal-stylings, so that it’s rock music. But not the characteristic rock’n’roll that people associate with film-soundtracks today, it’s actually an older school….but with a futurist ambition”
-David Fricke, Rolling Stone magazine

SPEkTR har en normbrydende tilgang til sangskrivning. Det eklektiske lydunivers opstår på grund af medlemmernes vidt forskellige musikalske baggrunde.
De skaber musik, der i højere grad er inspireret af stemninger end af genrer.
Trods det forskelligartede udtryk stykker bandet en gedigen og stærk helhed sammen.

SPEkTR blev dannet i København i år 2000 og består af Manoj Ramdas (ex-Raveonettes, A Kid Hereafter in the grinding light, The Good The Bad) på guitar, Henrik Madsen på bas, Cem Avus på trommer/percussion, Karsten Garner på percussion/trommer.

Strohm’s album er en musikalsk leg med elektronikkens muligheder og en minimalistisk kompositions- og tekstmetode. Vokalen fungerer i sig selv som et instrument og teksterne er korte og fortættede. Pladen har poppens umiddelbare tilgængelighed, men åbner sig først for alvor, hvis man dykker med ned, hvor det for bliver mørkt og grumset.
Geiger skrev: “Jeg følger op med et kompliment til dette skrattende, sære, men også sært catchy elektroniske album: Første gang denne anmelder satte cd’en på, var der gæster i huset, og pludselig blev folk helt stille. De lyttede. Opmærksomt.”

The second album from Stöma called Boe! New endavours for the freaky funky progrock duo.

Stöma consists of a drummer and a bassplayer, and doesn’t need other instruments since bassplayer Bruno uses effects and loops on his bass and voice in a way you won’t miss the guitar or other instruments. 
Stöma is on a quest for new sounds and emotions.
On this album, D.J. Eniless is present on most of the tracks and a host of other musicians are helping out – the likes of Robin Schaeverbeke (Bruno&Robin, the New Earth Group), Elle Bandita, Fonckeltoff, Martn Ruiten (the Must, Firetime), Harry Merry and more

ARTIST BIO
Drummer Wouter van Wijk and bassplayer Bruno Xavier Ferro da Silva are well known musicians in the Alternative scene here in Rotterdam/Holland.
They also both play in The Must which is the back up band for famous keyboard wizard Harry Merry. Furthermore Bruno plays in various projects like Bruno&Robin (with Belgian drummer Robin Schaeverbeeke – ex Deus), Dr. Schnitt (organic drum&bass), Grillig (hiphop), and WeGo (Danish dance/performance group). Wouter also plays in Clayborn; a rockband from Rotterdam. Nowadays D.J. Eni-less is Stöma’s official third member.

On this new album called Stöma developes into a swinging psychedelic jazzfunk machine as opposed to the first titeless album which was much more noisy. Boe! sounds like a soundtrack for a really weird horror movie. Influences from movie music makers like Danny Elfman and Bernard Hermann are clearly audible, but Stöma also harbours influences by the likes of Hendrix, Beastie Boys, Fantomas, Primus and Fela Kuti.

REVIEWS
“This Dutch bass-and-drums duo’s stormy approach to punk is a jarring hoot (from crackpot folk to hardcore screech to arty funk to flaky post-rock).” Spin magazine
These freaked out multi disciplinary musicians from Rotterdam got the audience in a swinging frenzy. A bassplayer and a drummer who sound like a full blown band. (Popronde review)
It’s always heavenly to hear and see Stöma play. Their music is freaky and experimental; sometimes laid back and cool, at other instances explosive but always very tasty. So much is happening on stage one starts to wonder if there are about six more musicians hidden behind the stage curtains (3voor12)

Supermelle split udgivelse med musik og maleri.

Supermelle – ‘Jeg har tabt min bold part 1’ er A-siden på denne 12” vinyl plade: Du er træet og denne plade er hyldningsorkesteret! Supermelle – ‘Jeg har tabt min bold part 2’, er B-siden af denne 12” plade, håndmalet af: Mads Vestrup, Mathias Malling Mortensen, Mathias Sæderup, Kristian Poulsen and Anders Lauge Meldgaard. December 2009. Trykt i 100 eksemplarer!

Et selvstudie i det spinkle udtryk.
Syd Flint fortæller historien om den uopnåelige kærlighed, det fremmedgjordte og frygten for at miste sig selv i mængden. Et uprætentiøst eksempel på at man kommer længst med ærlighed.
Musikken er blevet til i trange soveværelser og vuggende både. Med inspiration lige fra Bonnie “prince” Billy’s skrøbelighed, Sufjan Stevens ærlighed over til Simon & Garfunkel’s smukke harmonier, skaber Syd Flint lethed og tyngde på nøgne og naive melodier.
Syd Flints selvbetitlede album udforsker hverdagens øjeblikke og danner rammen om et stilsikkert lydbillede med den gode melodi i fokus.
http://www.myspace.com/sydflint

The new Stilettos album

1. Wise Guy
2. Walk Away
3. Won’t wake up
4. Nowhere to run
5. How high do I need to fly
6. Stop dragging me down
7. Get ready
8. What’s wrong
9. Step child
10.Ice queen
11.Got to go
12.I don’t want to know you

The second suicidal birds album…

13 songs :
1.No nada
2.No way
3.No fun, no art
4.Friendly land
5.Into the black
6.Sensible sinners
7.city lights
8.No use
9.No summer
10.No light
11.Salt sugar
12.Versus life
13.Vegi garden song

!e style is ambient layered analog and electronic trio jazz. Easy listening, easy to like, but still with a complexity of layers that brings out new details every time you listen to it!
Even though you hear in“uences from bands and musicians like !e Necks, Ahmad Jamal, Herbie Hancock and Abida Parveen, TSC brings in fresh new inventions and dímensions to the piano trio format on this their #rst release.
Live at the living room is the first session ever by TSC! It’s 100% improvised and live, only mixing and cutting into smaller pieces is done after the recording. After a short briefing by August Engkilde explaining the some basic ideas, those 3 fantastic musicians played those 11 beautiful pieces within a 2 days session in the living room of August’s house. The common reactions from all three band members after the recording was “ I
never played any music like this before, it really has something special”, and that has to be understood
by having in mind that TSC is a constellation of very skilled and excellent musicians that on their C.V. among others have played and recorded with lots of great artists like Peter Brötzmann, Evan Parker, Chris Speed, Tim Berne, Django Bates, Mold, Andrea Parkins, Pole, Atomheart, Senor Coconut, Patrick Pulsinger, Flanger, Burnt Friedman, Ignacio Berroa and Lew Soloff. The basic ideas from August was: Don’t be afraid of playing the same
phrase for a long time, don’t be afraid if the track ends up being an hour long, please no “jazz” clichés,
look at your self as a part of a multi layered picture where each layer can be a picture of it’s own.
– This is the first release in the brumtone series of open improvisations, please read more about this at
brumtone.com

Med sine abstrakte beats, specielle stemme og hypnotiserende tekster, er den kvindelige sanger, musiker og producer Tone kendt for et både kraftfuldt og skrøbeligt udtryk i form af eksperimenterende kompositioner indenfor electronica-genren, og på hendes debutplade kan man høre hende spænde vidt mellem både opløftende energiudladninger og mørke melankolske stemninger.
En plade som udgives i et nyt audiovisuelt format – med opfordring til gratis viderekopiering og musikdeling!

Rent musikalsk laver Tone en bemærkelsesværdig audiovisuel verden, hvori hendes lyse og nærmest fortryllende stemme flyder over sprøde, elektroniske beats, abstrakte kompositionsstrukturer og velkomponerede melodier. At hun ikke er sangskriver i traditionel forstand understreges af, at hun ikke klynger sig til konventionelle strukturer med vers og omkvæd, men i stedet bevidst henfalder til improvisation og kreativ udforskning i form af uforudsigelige musikalske landskaber – mens hun tilføjer sin udfordrende og samtidig tiltrækkende vokal – og dermed trækker lytteren ind i sit musikalske og atmosfæriske univers af tanker, lyde og fængende melodier.

Det seneste års tid har været spændende for Tone, som bærer det borgerlige navn Sofie Nielsen. I sommeren ’06 vandt hun overraskende den rock-prægede live-musikkonkurrence Rock Nord i skarp konkurrence med de danske internationale indie-himmelstormere The Alpine og The Blue Van. Derudover endte hendes demo-indspilninger af sangene ‘I Am Long’ og ‘Wake Me Up’ på Danmarks Radio’s ‘Elektriske Barometer’-hitliste og lå begge top-5 på listen i de tilladte 8 uger. Dette ledte til adskilllige interviews på DR’s P2 og P3 og senest et portrætprogram på TV2-Nord, som filmede og interviewede denne unge og kønne nordjyske boheme, som bor i en delvist hjemmebygget bolig ved Limfjordens bred i udkanten af Aalborg.

Nyt audiovisuelt pladeformat
Også Tone’s live-optræden er en spektakulær oplevelse. Akkompagneret af videokunstner og VJ Kristian Ravn Ellestad, blander de to musik og abstrakt video sammen i en audiovisuel symbiose der fremhæver stemningerne i Tone’s følelsesladede musik. Tone og Kristian har I fællesskab produceret det visuelle spor til musikken, der skaber en form for abstrakt storytelling ved Tone’s koncerter. Et fænomen som er indfanget på denne udgivelse, idet Small Arm of Sea udgives i et nyttænkende “audiovisuelt” format – der består af både CD/LP og medfølgende DVD – hvorved musikken og videoen præsenteres samlet og i fællesskab udgør Tone’s intense udtryk.

Pladeselskabet: Kopier gerne pladen til dine venner!
Small Arm of Sea er desuden verdens første fysiske pladeudgivelse udgivet under Creative Commons licens. Det betyder, at brugeren er velkommen til – kvit, frit og lovligt – at kopiere og videredistribuere indholdet til sig selv og andre, så længe det er til privat brug – hvorfor den også kan downloades gratis på nettet. Musik er i høj grad følelser og oplevelser, og idéen er, at sådanne bør kunne deles frit uden at man kriminaliseres. Således er det op til musikelskere selv at vælge, om de vil støtte artisten – enten med online-donation, ved at gå til koncert eller ved køb af én af de specielle audiovisuelle plader som kun sælges i begrænset oplag.
Som pladecoveret siger: “Please copy this record to your friends”.

Med sine abstrakte beats, specielle stemme og hypnotiserende tekster, er den kvindelige sanger, musiker og producer Tone kendt for et både kraftfuldt og skrøbeligt udtryk i form af eksperimenterende kompositioner indenfor electronica-genren, og på hendes debutplade kan man høre hende spænde vidt mellem både opløftende energiudladninger og mørke melankolske stemninger.
En plade som udgives i et nyt audiovisuelt format – med opfordring til gratis viderekopiering og musikdeling!

Rent musikalsk laver Tone en bemærkelsesværdig audiovisuel verden, hvori hendes lyse og nærmest fortryllende stemme flyder over sprøde, elektroniske beats, abstrakte kompositionsstrukturer og velkomponerede melodier. At hun ikke er sangskriver i traditionel forstand understreges af, at hun ikke klynger sig til konventionelle strukturer med vers og omkvæd, men i stedet bevidst henfalder til improvisation og kreativ udforskning i form af uforudsigelige musikalske landskaber – mens hun tilføjer sin udfordrende og samtidig tiltrækkende vokal – og dermed trækker lytteren ind i sit musikalske og atmosfæriske univers af tanker, lyde og fængende melodier.

Det seneste års tid har været spændende for Tone, som bærer det borgerlige navn Sofie Nielsen. I sommeren ’06 vandt hun overraskende den rock-prægede live-musikkonkurrence Rock Nord i skarp konkurrence med de danske internationale indie-himmelstormere The Alpine og The Blue Van. Derudover endte hendes demo-indspilninger af sangene ‘I Am Long’ og ‘Wake Me Up’ på Danmarks Radio’s ‘Elektriske Barometer’-hitliste og lå begge top-5 på listen i de tilladte 8 uger. Dette ledte til adskilllige interviews på DR’s P2 og P3 og senest et portrætprogram på TV2-Nord, som filmede og interviewede denne unge og kønne nordjyske boheme, som bor i en delvist hjemmebygget bolig ved Limfjordens bred i udkanten af Aalborg.

Nyt audiovisuelt pladeformat
Også Tone’s live-optræden er en spektakulær oplevelse. Akkompagneret af videokunstner og VJ Kristian Ravn Ellestad, blander de to musik og abstrakt video sammen i en audiovisuel symbiose der fremhæver stemningerne i Tone’s følelsesladede musik. Tone og Kristian har I fællesskab produceret det visuelle spor til musikken, der skaber en form for abstrakt storytelling ved Tone’s koncerter. Et fænomen som er indfanget på denne udgivelse, idet Small Arm of Sea udgives i et nyttænkende “audiovisuelt” format – der består af både CD/LP og medfølgende DVD – hvorved musikken og videoen præsenteres samlet og i fællesskab udgør Tone’s intense udtryk.

Pladeselskabet: Kopier gerne pladen til dine venner!
Small Arm of Sea er desuden verdens første fysiske pladeudgivelse udgivet under Creative Commons licens. Det betyder, at brugeren er velkommen til – kvit, frit og lovligt – at kopiere og videredistribuere indholdet til sig selv og andre, så længe det er til privat brug – hvorfor den også kan downloades gratis på nettet. Musik er i høj grad følelser og oplevelser, og idéen er, at sådanne bør kunne deles frit uden at man kriminaliseres. Således er det op til musikelskere selv at vælge, om de vil støtte artisten – enten med online-donation, ved at gå til koncert eller ved køb af én af de specielle audiovisuelle plader som kun sælges i begrænset oplag.
Som pladecoveret siger: “Please copy this record to your friends”.

This is the international edition of ‘Small Arm of Sea’, which is also released as UR001.

With her abstract beats, unique voice and hypnotizing lyrics, the female singer, musician and producer Tone is renowned for her at the same time forceful and frail expression through experimental compositions within the electronica-genre. On her debut album, “Small Arm of Sea”, she shows her great versatility ranging from uplifting vigorous outlets of energy to obscure, melancholic moods. An album released in a new audiovisual format – with an invitation to copy and share freely at no charge!

Musically, Tone creates a remarkable audiovisual realm where her light and almost spellbinding voice adds to a bedrock of crunchy break beats, abstract compositional structures and catchy melodies. Not being a typical songwriter in terms of clinging to the usage of the traditional structure of verses and choruses, Tone relies on improvisation and creative exploration in the creation of her unpredictable musical landscapes – while adding daunting, yet compelling lyrics – and thereby drawing listeners into her musical and atmospheric universe of thoughts, sounds and a myriad of emotional expressions.

From living room to Roskilde
Things started to gain pace back in 2006, when her demo-recordings of the tracks ’I Am Long’ and ’Wake Me Up’ charted at top-5 for over 8 weeks on the Danish national radio chart ’Elektriske Barometer’. This led to several interviews on the Danish national radio stations, and even a portrait program on regional television. The media started showing great interest in this young pretty bohemian from Northern Jutland, living in a partially homemade house by the shores of the Limfjorden arm of sea at the outskirts of the city of Aalborg.t
Tone now started working on tracks for an album, and soon came into contact with newly established Danish electronica label Urlyd Audiovisual Recordings, a small maverick indie label with radical ideas towards music publication. As a result, in early 2008, Urlyd and Tone released ‘Small Arm of Sea’ on CD and vinyl.

International interest
After the release of the album, things really took pace. Tone was not only booked to play Roskilde Festival in the summer of ‘08, as well as doing a 10-gig tour of Germany, but also did a showcase-performance at a festival-site stage on the prestigious SPOT Festival in Aarhus, Denmark. This performance was incidentally seen by a group of members of the board of international business representatives, who had been invited to the festival to pick out the most promising four of the 130 performing bands to represent Denmark at the prestigious SPOT On Denmark showcase in Bruxelles later that year. The board, swept away by Tone’s performance on this small and highly interim tent stage, decided that she was to be included in the four select bands to go to Bruxelles, even if she wasn’t part of the official line-up of the festival.t
This lead to Tone being booked for the Eurosonic Festival in Groningen, Holland – as well as doing two international tours of Germany and the Benelux countries in the fall of ’08 and winter of ’09.

Til marts 2009 drager digteren, tennisspilleren, musikeren, filmmageren, billedkunstneren, skribenten og tænkeren, Torben Ulrich (80) ud på en af sine sjældne Danmarksturneer sammen med den 50 år yngre pianist, keyboardist, Ikscheltaschel-rapper, impro-musiker og komponist Søren Kjærgaard. Anledningen er udgivelsen af albummet “Suddenly, Sound: 21 songlines for piano, drainpipe, etc.”. Et fællesprojekt hvor ord, lyd, lyrik og musik opstår i et resonansrum, et stadigt skiftende spændingsfelt.

Indspilningerne foregik live – i direkte sammenspil: Musikken var ikke prækomponeret, men opstod som luftige improvisationer inspireret af T.U.´s stemme og ord. På samme vis improviserede T.U. med ordene og linjerne i dialog med musikken, m.a.o. at de ikke var fastfrosne recitationer af den trykte tekst, men levende fortolkninger af linjernes univers. Et univers som er inspireret af T.U.’s livslange arbejde med bevidsthed og bredtfavnende studier indenfor idræt / leg, filosofi og de spirituelle discipliner. Linjernes ene grundstruktur er de fem elementer: jord, vand, ild, luft og det femte, rummet, i hvilket de uophørligt og dynamisk indgår. Det andet narrative grundlag udspiller sig over to imaginære Gurdjieff træningsepisoder. (Selve de 21 linjer udgør permutationer over Gurdjieff historierne, udskrevet i 2×5 konsekutive rod-linjer.) Linjernes struktur minder meget om formen i TU´s tidligere poesiudgivelser “Terninger, tonefald” og “Stilhedens cymbaler” (forlaget Bebop).
Søren Kjærgaard spiller på diverse tangent- og tasteinstrumenter, såsom flygel, legetøjsklaver, Wurlitzer, Fender Rhodes, Farfisa orgel og Mellotron; og sine steder høres Ulrich også på nedløbsrør, gummisuger, lakskål med kinesiske stålkugler, terninger i syltetøjsglas og indmaden af et klaver.
“Suddenly, Sound: 21 songlines for piano, drainpipe, etc.” udkommer digitalt på iTunes og i fysisk form på CD og vinyl med tilførende booklet hvori de 2×5 rodlinjer og 21 songlines er trykt. Heri finder man også linernotes af DR’s mangeårige programvært og jazzproducent, journalisten og kritikeren Ib Skovgaard og forfatteren Lars Movin, som udfra hver deres vinkel beskriver de to kunstnere, deres historie og mødet mellem dem.

Debutalbummet Kyst præsenterede en lyd så organisk, at Under Byen nødvendigvis måtte være undfanget af træerne eller i hvert fald have fået en stump dna-streng forærende af naturen. På efterfølgeren Det er mig der holder træerne sammen fik universet et delvist elektronisk præg, ligesom den tolv minutter lange “Om vinteren” pegede mod en slags slæbende slowmotion-postrock. Samme stof som stof fortsætter udviklingsstrømmene og jagten på det særegne udtryk, som indfanges og nuanceres om og om igen i en uophørlig kreativ cyklus.

Ikke et sekunds betænkningstid gives der, inden man hvirvles ind i ukendte landskaber. “Pilot” viser en hidtil ukendt side af det århusianske musikkollektiv, hvor trommer og bas brummer dybt og længe og giver en uventet, men forfriskende lydmæssig mavepuster. Støjen bringer en bastant tyngdekraft ind i universet, og hvor det før var blød skovbund, er det nu nærmere granit, der danses på. Henriette Sennenvaldts vokal er dog stadigvæk himmelsøgende, og dynamikken mellem det letsvævende og tunge giver en fornem gennemslagskraft.

Eksperimenterne fortsætter på “Den her sang handler om at få det bedste ud af det”, som viser en kompleksitet, der overgår alt, hvad Under Byen tidligere har sendt ud. Den dystre tekst om en misbrugt pige er mere ligefrem end de ordspind, som Sennenvaldt ellers væver sammen, og står glasklart til den skrøbelige melodi, der i begyndelsen nærmest lister på tæer. Under Byen formår her at illustrere teksten musikalsk, hvilket også betyder, at vokalen kan holde følelserne nogenlunde i kort snor og lade musikken bygge sig langsomt op for slutteligt at løbe af med raseriet, mens der apokalyptisk synges “Byer der styrter i grus | børn der ikke vågner igen.” Det er tæt på perfektion,.

Med en særegen blanding af mantralignende rockstrømninger tilsat folk og klassiske elementer har bandet fat i den lange ende, når personlige bånd skal knyttes, hvilket gør debuten Kyst til en opsigtsvækkende oplevelse. Kunstnerisk arbejder gruppen sig hen mod en treenighed, den unikke tilgang til det musikalske, de poetiske tekster og de dragende stemninger. Især stemningerne er voldsomt insisterende, på én gang smukke og fnuglette og på samme tid urovækkende. Ja, nærmest faretruende som på åbneren Sejler, der med tekstlinjen ‘Brusende bølgende hav / Stormfulde sitrende sejl /Længselsfuld syndefuld stævn / Lukket og underfuld favn’ glimrende forener mørkets kræfter med noget dunkende begærligt. I pianisten Katrine Stockholm har bandet en tekstforfatter, der gang på gang træder i karakter med nogle poetiske tekster, der aldrig virker søgte eller sødladne. Og de kan ikke forvaltes bedre end de bliver af den karismatiske sanger Henriette Sennevaldt, som nok minder en del om Björk i sine fraseringer, men alligevel løsriver sig ved aldrig at lyde anstrengt som sin islandske kollega. Lyt blot på den uendeligt smukke Gå Ind I Lyset, hvor et regnvejrs dryppende piano og en nervepirrende violin sagte åbner for himlens sluser. Under Byen begiver sig på Kyst ud i det store åbne rum, hvor sfæriske og alfeagtige stemninger forfører på den mest overbevisende måde, uden at der på noget tidspunkt bliver for højt til himlens loft.

Under Byen spillede til DRs Radiohuset Rocker i 2007 en koncert, hvor RadioUnderholdningsOrkestret blev inviteret med på 5 numre, og det er disse 5 numre, som nu bliver udgivet. At man først nu har fundet på at parre Under Byens musik med et klassisk orkester kan virke besynderligt, for bandets lyd kan på mange måder i forvejen lede tankerne mere hen imod klassisk end egentligt rytmisk musik. Kombinationen med RadioUnderholdningsOrkestret er dog en stærk hybrid, hvor sidstnævntes mangfoldige lydbillede bruges til at lægge en skiftevis dramatisk og skrøbelig, og alt i alt virkelig flot baggrund, som Under Byens finurlige lydprojekter så kan lægge sig ovenpå.

This is the first release from new exciting Copenhagen based label: Neh-Owh Records.
The record contains slightly melancholic electronic based tunes.

Industrial but yet warm looped clicks from talented Slovenian artist Atom Numb marks the beginning of your adventure with a steady beat. Later on the album dreamy and crispy pop-tunes fills your ears.
Even though the tunes has different styles, we really feel it floats in the same direction for pure bittersweet ear pleasure. Most of these tracks are exclusive for the: “Don´t Scare Isn´t Life Not Human” sampler. To be found nowhere else.

Info about the artists and their tracks:

Atom Numb
Atom Numb is the alias of Slovenian minimal click and cut guy Edoardo Fatovich. The two tracks delivers minimal groovy finesse, almost hypnotizing in it´s static coolness.

Tomult
Tomult is setting the table for another round of nice clicking and ringing sounds leading into a climax of bombastic synth strings.

The Band About
Only revealed track from Danish indie/electronica duo. The most nordic sounding track on the album finishing side A in a nice mellow melancholic love-song. Mathias and Sally has their different backgrounds in the folk and electronica scene.

Sleep Party People
Brian Batz is usually doing his job in a more rocking band context in Copenhagen, but the nice fellow is now starting to produce homemade electronic psychedelic pop tunes with destorted vocal-effects.
These two stunning tracks will blow you away if you´ve got any sense of melancholic shoe-gaze inspired pop tunes.

Wrapped In
Italian/Belgian duo. Working with Organ and sound-effects. The duo don´t use computer programming, they use a more improvised approach to the music. The crispy organ and lovely vocal performance from Lynn on the last track takes the album to a nice wondering ending.

Don´t know what´s up with Swedish musicians and their ability to write catchy pop songs. Maybe it´s from eating wasa-bread as children.

Beyond the catchy melodies, this EP is loaded with solid armed beats, noise loops and lyrics that makes you wonder a bit about life. Notwist or Postal Service could be mentioned, but there also seems to be some strings to early 80´s electronic pop-music like Human League, also seen in the very ironic and decadent lyrics. Actually this E.P is just a really nice blend of cutting edge electronic pop-music of the 80’s, 90’s and 00’s.

On a stormy night in late 2007 at Malmö harbour, the duo was founded. Few months later they had enough music to fill a full length album. In 2008 they made their first full length internet release. Lately they made another one on Pitch9 recordings. Joel is the main man behind the production and the beats are really groovy, they make a nice fundament for Cliff´s melodic voice. Joel has a background in the noise scene and the noise can still be heard as distant additions to the mood of the record. Cliff makes the perfect voice to the disturbing lyrics and catchy melodies.

Amy Death delivers a nice remix of the title track to end the E.P. It takes the song even closer to pop heaven or maybe the dance floor.

1 Syrelægens Natmad
2 Fuglekiggersangen
3 Grauballe!!
4 When Entering the Abyss
5 Udflugt
6 Husk Vesuv
7 Ingen Еrsag
8 Forventningens Glæder
9 Sted
10 Mеgen Letter
11 Søvngænger
12 Ø Fuglen
13 B. Larsens Naturlige Død
14 Bademæster
15 Havefest

Vincent Van Go Go er et sublimt liveband – så hvorfor ikke udnytte dette?
Efter tre ugers udmattende turné i sydstaterne sluttende “hjemme” i Los Angeles, går Vincent Van Go Go i studiet en sen aften i West Hollywood. I producerstolen sidder grundlæggeren af Quango – bandets US-label – Bruno Guez. Efter et par halvsløve “takes” fra et dagen-derpå-band, fylder Bruno studiet op med PEOPLE, og straks vågner de fem unge mænd op til dåd! Også denne aften bliver en fest – ikke på scenen, dansegulvet eller i baren, men i et indspilningstudie foran et oplagt publikum.
Det går op for Vincent Van Go Go, hvor vigtig en rolle deres publikum har, og det bliver taget til grundig efterretning under planlægningen af deres 2. album.
PEOPLE er indspillet på 8 dage i Thomas Troelsen’s Delta Lab foran et levende publikum der danser, fester og larmer med.

“Nerven opstår mellem os og publikum – det er jo fuldstændig hul i hovedet at tro, at det forholder sig anderledes, bare fordi man er i studiet”

Allerede før udgivelsen af debutalbummet i Danmark, bliver Vincent Van Go Go kontaktet af Bruno Guez. Han har hørt Vincent Van Go Go på den parisiske radiostation, Radio Nova, som flittigt spiller den første single fra det danske band. Det kick-starter et amerikansk/canadisk eventyr bestående af 4 turnéer der dækker det meste af USA og Canada. Heriblandt opvarmning for manden bag ordet “reggae” – det jamaicanske ikon, Toots and The Maytals. Det bliver til utallige koncerter i Los Angeles og omegn, Vancouver og Toronto i Canada og en turné fra øst – til vestkyst i de amerikanske sydstater.
Størstedelen af sangene på PEOPLE er skrevet på turnéer i USA, Canada, Brasilien, Frankrig og Skandinavien.

Vincent Van Go Go vil gerne se på livet fra en positiv vinkel, selvom det er fyldt med svære forhindringer. Det musikalske udtryk er tilsvarende positivt med en håbefuld legende og ærlig tilgang til emner som kærlighed, lykkejagt, politik og identitetskrise.
“Festlige og fjollede” var flere danske mediers betegnelse af Vincent Van Go Go efter udgivelsen af debutpladen.

“Det er bestemt ikke en selvvalgt rolle. I et land som Danmark, bliver man let proppet i en form for fjollekasse, hvis man dyrker et mere udadvendt og positivt udtryk”.

PEOPLE handler om PEOPLE. Vigtigheden i at rejse ud og møde dem i alle mulige former og afskygninger. PEOPLE handler om at søge sin egen sti, ved at spejle sig i alle de folk man møder.

Yoke & Yohs plays bøllerock on some drums and a big saxophone, fast & loud.

Side Yoke:

1. Tungsten – 3:31

2. Zombie Attack – 2:51

3. Oriental Sunrise – 4:05

4. Skeletor Pop – 3:12

5. Zoomglub – 0:20

6. The Song Of A Million Years – 2:53



Side Yohs:

1. The Myth Of The Totem – 2:11

2. Cha Cha Cha – 5:51

3. Phoenix Down – 0:23

4. Wolf Cream – 3:06

5. Tender Romance – 6:21

Udgivet med håndtrykt silk screen cover.

Yoke & Yohs is a punishing drum n´sax duo who plays fast, loud and furious free-jazzmetal.
The last couple of years Y&Y have played concerts in Europe and Japan, and different festivals including Roskilde Festival, Kraak festival, New Perspectives.

Y&Y is a part of the yoyooyoy  music collective and therefore works in many other bands and projekts. In 2007 Y&Y released the 7” “Satan’s Choice”, followed up in 2008 by the full length album “The Myth Of The Totem”.

Side A:
1. The Wizard Of The Dungeon – 3:30
2. The Sirs Of Dukes – 1:12

Side B:
3. Shadow Of The Bahamut – 2:02
4. Satan’s Choice – 1:19

———————————————-

Johannes Lund – Baritone saxophone, Toke Tietze Mortensen – Drums.
Recorded and produced by Yoke & Yohs 2007
Cover art by Yoke & Yohs, photos and layout by Morten Bak
yoyooyoy 2007

Catalog nnr. yoke&yohsEP01

Dette er de første helt akustiske udgivelser på Tonometer Music, hvilket sker i form af en 7” serie med den fransk/norsk/danske trio You Had Me Hello.
Under kraftig påvirkning af 60’ernes freejazz-scene og samtidige europæiske strømninger veksler You Had Me At Hello’s musik mellem det tonale og atonale – fra eksplosiv energi til meditative mønstre og teksturer. Medlemmer mødtes første gang på The Banff Centre of the Arts højt oppe i de canadiske Rocky Mountains, og de har siden turneret regelmæssigt i deres tre hjemlande.
Nu er de klar med deres debut udgivelser med forskellige gæster, som her er legendariske Ab Baars fra Holland og amerikanske Michael Moore.

Dette er de første helt akustiske udgivelser på Tonometer Music, hvilket sker i form af en 7” serie med den fransk/norsk/danske trio You Had Me At Hello.
Under kraftig påvirkning af 60’ernes freejazz-scene og samtidige europæiske strømninger veksler You Had Me At Hello’s musik mellem det tonale og atonale – fra eksplosiv energi til meditative mønstre og teksturer. Medlemmer mødtes første gang på The Banff Centre of the Arts højt oppe i de canadiske Rocky Mountains, og de har siden turneret regelmæssigt i deres tre hjemlande.
Nu er de klar med deres debut udgivelser med forskellige gæster, som på denne plade er den amerikanske saxofonist Oliver Lake.