Electronica

3EME SEXE har signet publishing aftale med det tyske selskab ALLSCORE der bla. er kendt for kunstnere som ENNIO MORRICONE,  PETER THOMAS, SAM SPENCE,  REWORK m.fl.

ALLSCORE & 3EME SEXE glæder sig til at præsentere det kommende album “Je t’aime si vous voulez” der inkluderer de 2 singletracks “Fire in your eyes” & “Je t’aime si vous voulez” placeret på ZENTROPAs tv-serie BLEKINGEGADE 2009/2010. Albummet er produceret af JUSTIN SCHOENING, indspillet og mixet i 2009 – 2010 af JUSTIN i hans lo-fi retro studie YELLOW SOUND STEREO.
Albummet er executivt produceret af CHRISTINA PALMEGAARD og masteret af 3EME SEXE & THOMAS BON DE GAARD i FUNKWERK Studie.

3EME SEXE sætter nye lydspor til elektro-poppen. Med inspiration fra 60’er pigtråd, flirtende 70’er pop, Yé-Yé, Fransk Chanson, skaber 3EME SEXE et personligt og anarkistisk univers. 3EME SEXE blander elektroniske beats og lydeffekter med analog synth og antik rytmebox (absolut kun håndspillet originalt vintage-udstyr), sprød rock ‘n’ roll guitar, og fransk / tysk / engelsk stewardesse vokal.
Bag 3EME SEXE står musiker, komponist og producer JUSTIN SCHOENING bla. kendt fra tidligere projekter som BEAT ME UP BABY,  LES TRISTES, etc samt fra diverse elektroniske club-acts: GEEZA, DEFF JAGUAR, BEN HORN, DJUMA SOUND SYSTEM etc og  sit samarbejde med MUSIC FOR DREAMS.
Med sig har han CHRISTELLE PARIS (vokal/recitation) og  LOLA RENAULT (guitar).

Airborne er andet album fra Rasmus Elm Rasmussens Aerosol-projekt.

Som medlem af post-rock bandet Limp (Morr Music) har Rasmus, i fællesskab med bandkammeraterne
Jonas Munk (manual), Jakob Skøtt (syntaks) og Jess Kahr, været med til at introducere en særlig lyd, som de fire har plejet og rendyrket i hvert deres soloprojekt.
Aerosol-projektet har eksisteret siden 2000. Første EP blev udgivet på det franske selskab Active Suspension i 2001. Siden er fulgt en række compilation-bidrag og remixes på internationale pladeselskaber, suppleret med koncerter i ind og udland. Kun et enkelt album er det dog indtil videre blevet til – All that is Solid melts in to Air på det engelske Unlabel i 2006. Med Airborne er opfølgeren efter lang tids arbejde endelig klar.
Rasmussens tilgang til den sol-vædede post-shoegaze-lyd, som er fælles for hele limpkollektivet, har et klart defineret psykedelisk præg samt en åben og drømmende atmosfære.
Den skærpede fornemmelse af bevidsthedsudvidelse er dog aldrig fortænkt eller overdreven. I stedet rummer Airborne en stærk selvbevidsthed, som kommer fuldt til udtryk i den svimlende og langsomt fortærende “Psychedelic Coffee Buzz”. En sang baseret på en tur igennem Morokko, der med stor sikkerhed har inkluderet rigelige doser søvnunderskud, solopgange og selvfølgelig spandevis af kaffe.

Numre som det indledende “Midnight Ride Down the Mental Freeway” og det afsluttende “Softly Slipping” er ekstatisk blændende electronicashoegaze med sydende rytmik, glimtende guitarer, luftige synthesizer-figurer samt insisterende akustiske guitarlinjer.

Airborne er en personlig lytteoplevelse af de bedste. Hver sang er et landskab og hvert af disse tågede landskaber har sin helt egen historie. Læn dig tilbage og flyv med.

On one of the busiest streets in Copenhagen, there is a shop. Through the open door, one can
see a couple of old men sitting at a table, smoking cigarettes, and listening to old records.
They mostly sell old bicycles they fix and tidy up, but they will also repair your old watch (if
it’s mechanical). On the wall, they’ve got paper clippings about frauds revealed and exposed,
pale lithographs, strange astrology diagrams, and an assortment of calendars. When there’s
not enough light from the window, the room is lit by a single lamp on the table. It is darkened
by cigarettes and dust. Through a small hole in the wall, one can see the workshop out back.

Antifilm is the alias of Thomas Bred, a 35 year old Danish musician living in Copenhagen. For
a while, he used to play a piano his neighbour allowed him to use provided he stored it in his
apartment. Nowadays, his studio is full of guitars and pedals, and his songs have a different
texture, but one can still hear that piano on some of the tracks.

Thomas has been making music for over a decade. Some of his tracks were burned onto
homemade cd-rs for sale at the local record shop or passed on to friends, wrapped in
handcrafted paper sleeves. One of these tracks found its way to Danish public radio and ended
up on their indie chart, “Det elektriske barometer”, where it stayed for eight weeks. Now,
Statler & Waldorf are proud to present Antifilm to an international audience by releasing his
debut album “IO”, which includes the summer hit “Here Comes The Son”.

Artist Biography
Released two albums “IO” and “Under” on CDr with handmade cover art in 2005 and 1999
respectively. “Here Comes the Son” was in top 10 on the Danish indie chart, for the maximum allowed 8
weeks, in 2008.

Reviews:
6/6 – Undertoner, Denmark

Track listing:
01 What’s With All The Stars
02 Drainage
03 Heavy Petting
04 Mado
05 Faster
06 Rondo
07 Ovenfra
08 Fumarie
09 I0
10 When The World Is A Better Place
11 Here Comes The Son

On one of the busiest streets in Copenhagen, there is a shop. Through the open door, one can
see a couple of old men sitting at a table, smoking cigarettes, and listening to old records.
They mostly sell old bicycles they fix and tidy up, but they will also repair your old watch (if
it’s mechanical).

On the wall, they’ve got paper clippings about frauds revealed and exposed,
pale lithographs, strange astrology diagrams, and an assortment of calendars. When there’s
not enough light from the window, the room is lit by a single lamp on the table. It is darkened
by cigarettes and dust. Through a small hole in the wall, one can see the workshop out back.
Antifilm is the alias of Thomas Bred, a 35 year old Danish musician living in Copenhagen. For
a while, he used to play a piano his neighbour allowed him to use provided he stored it in his
apartment. Nowadays, his studio is full of guitars and pedals, and his songs have a different
texture, but one can still hear that piano on some of the tracks.

Thomas has been making music for over a decade. Some of his tracks were burned onto
homemade cd-rs for sale at the local record shop or passed on to friends, wrapped in
handcrafted paper sleeves. One of these tracks found its way to Danish public radio and ended
up on their indie chart, “Det elektriske barometer”, where it stayed for eight weeks. Now,
Statler & Waldorf are proud to present Antifilm to an international audience by releasing his
debut album “IO”, which includes the summer hit “Here Comes The Son”.

August Engkilde hører, med sin medvirken på over 30 udgivelser indenfor blandt andet jazz, hiphop,
electronica, dub og electro, til blandt de mest erfarne aktører på den repetitive og elektronisk forankrede
scene herhjemme. På det aktuelle udspil Kaotic Brain/Beautiful Noise folder Engkilde sig elegant ud i et myldrende lydunivers, der både er funky og abrupt, abstrakt og konkret, håndspillet og programmeret, tyst og larmende. Det er netop alle disse selvmodsigelser, der får pladen til at fungere – uden at det bliver påtaget skævt eller konstrueret vel at mærke. Alle Engkildes modsætninger mødes på forførende vis på Kaotic Brain/
Beautiful Noise, der blandt andet byder på den Analogik-agtige dub-sag Chinese Factory Outlet – Orange: Her akkompagneres funky reggae-horn af naivistisk træ-xylofon! På Maybe He Just Behaves Dead? er vi i en mere funky frekvens, men uden at der nogensinde går kønsløs stiløvelse i den. Dertil er der for meget krummelurisk støj i det varierede og fantasifulde lydbillede.
Af Thomas Borre – GAFFA

August Engkilde hører, med sin medvirken på over 30 udgivelser indenfor blandt andet jazz, hiphop,
electronica, dub og electro, til blandt de mest erfarne aktører på den repetitive og elektronisk forankrede
scene herhjemme. På det aktuelle udspil Kaotic Brain/Beautiful Noise folder Engkilde sig elegant ud i et myldrende lydunivers, der både er funky og abrupt, abstrakt og konkret, håndspillet og programmeret, tyst og larmende. Det er netop alle disse selvmodsigelser, der får pladen til at fungere – uden at det bliver påtaget skævt eller konstrueret vel at mærke. Alle Engkildes modsætninger mødes på forførende vis på Kaotic Brain/
Beautiful Noise, der blandt andet byder på den Analogik-agtige dub-sag Chinese Factory Outlet – Orange: Her akkompagneres funky reggae-horn af naivistisk træ-xylofon! På Maybe He Just Behaves Dead? er vi i en mere funky frekvens, men uden at der nogensinde går kønsløs stiløvelse i den. Dertil er der for meget krummelurisk støj i det varierede og fantasifulde lydbillede.
Af Thomas Borre – GAFFA

BadboE, kendt fra bl.a. breakbeat-paradise.com, har siden sidst haft travlt med en lang række remixes for eksempelvis Break The Box, K-Bonus og Basement Freaks. Dette nye nummer, Dynamite, er et laid-back nummer med et eksplosivt funk groove som vil få ethvert dansegulv til at gynge og svaje. På denne EP er tilføjet remix af All Good Funk Alliance og førnævnte italienske Break The Box. Som en sidste prik over i’et præsenterer pladen den gode gamle Nothing But The Funk lyd på nummeret ‘Underground Heroes’, hvor den danske legendariske funk mester Sens One giver den som mc på mikrofonen. Lyt også på www.myspace.com/auditorydesigns
Release mandag d. 24. november 2009.

Spacey guitars, kinky beats, groovy bass lines, and catchy vocals with attitude… this is what Beat Me up Baby is all about. The two creative minds behind the project (justin & alex) have already explored various territories of the electronica scene with their earlier, well-acclaimed projects such as Puddu Varano and 3eme Sexe.Geeza etc .

The new single “Pull the Trigger on my Gun” including the brilliant b-side “Here comes the Sheriff” released 13 March 2007 as a 12’’ vinyl.

(Fra Gaffa): Musikalsk integritet og internationalt format – lige i ansigtet

Der er masser af musikalsk integritet på debutalbummet fra Booty Cologne, der tæller danske hiphopentusiaster som Tue Track, Abdullah S., Stunn Gunn og den svenske rapper ADL. Projektet har længe simret og er udviklet gennem en række koncerter, gruppen har spillet i løbet af de seneste år. Nu manifesterer dette rytmiske sammenrend sig så i albummet 2007 B.C, der heldigvis ikke lyder ligesom flertallet af danske rap- og hiphopudgivelser. Lyden burde kunne begå sig internationalt: beatet er skarpt, og synth-fladerne skærer sig gennem lydbilledet. Udtrykket er mørkt og electro-inspireret, men også funky og energisk. Det vokalmæssige flow er generelt rigtig godt og varieret. Ud over ADL og Abdullah S. er der indslag fra bl.a. canadiske WIO-K, dancehall-dronningen Natasja og den svenske kvindelige rapper Mapei. Hun er noget af et scoop. Åbningsnummeret slår den hårde tone an med en prikkende synth og et simpelt budskab: Shake Wut Ya Mama Gave Ya! . Heldigvis står sådanne hiphop-klichéer ikke i kø på 2007 B.C, som indtil videre må kandidere til årets danske hiphopalbum.

Ljud præsenterer de franske laptop ekvilibrister, DAT Politics, som efter en længere fraværsperiode nu vender tilbage med en udgivelse hvor de rykker endnu tættere på pop-sfæren. Næsten lige ud af landevejen normale sange, rare melodier og fængende beats gør at denne plade lyder som festen du virkelig gerne vil med til. Men de ved at rare melodies lyder bedst når de er mixet med foruroligende elementer af noise.
Som redaktøren af den britiske udgave af Vice Magazine engang skrev om dem: “The Living proof that experimental music doesn’t have to have its head up its own arse.”

Kvalitetsopsamling med cremen af danske electronica producere – indeholder bl.a. Kiloton, Dub Tractor, Badun, Acustic, Karsten Pflum, Rumpistol, Batch Totem, Sofus Forsberg, Bichi & Savery, Manual, Mikkel Metal, Rasmus Møbius, FrequentlyAsked, Contradition Boys.

Vinylen har et spred spektrum, der på de første 2 sider, indeholder numre med genrene dub, electronica, glitch og mild house, hvorimod de 2 sidste sider, vil være i den mere dansevenlige kategori, med genre som minimal, tech house, electro.

VUF/empire er et nyt dansk initiativ til et samlet udstillingsvindue af nye tendenser indenfor musik, grafik, maleri, design og film med eget domicil på internettet. Blandt de 16 bidrag til denne udgivelse finder man spændende bidrag fra fortrinsvis danske, men også svenske, og tyske kunstnere, der alle bindes sammen i en bred elektronisk vifte.

Ankermanden i VUF er altmuligmand Jonas VUF Højgaard, der har startede VUF op 2005. Han har igennem 2007 udgivet to gratis kompilations med helt unge navne som Electrojuice, Andycap og NABO, og mere etablerede navne som SuperTroels, Birk Storm, og We Know You Love It. Og det med stadig stigende succes. Således blev bl.a. den første compilation (VUF Compilation 07) særledes godt modtaget af både Soundvenue og GAFFA:

”Nabos introverte kriblekrable-univers står side om side med ElectroJuice, der på Cut Your Fingers Of, inviterer på dansegulvet med pågående og metallisk klingende electro-house. Ud over de mange debutanter, så har SuperTroels (alias VETO´s Troels Abrahamsen) også sneget sig ind på tracklisten med den morbide Cut Me Up. (...)Mere fra den digitale skuffe, tak!”
– Thomas Borre, GAFFA**** (4/6)

”I det evigt muterende grænseland imellem kunst, industri og kunstindustri finder man en sjælden gang et stabilt fartøj, der forstår at manøvrere imellem de kommercielle og eksperimentelle faldgruber. VUF/records’ første compilation ‘VUF/empire’ er netop sådan et fartøj. Det er styret af 14 kaospiloter, der trækker i hver sin retning, men når samme mål: En pragtopvisning af, hvad der er i vente på den elektroniske scene om kort tid.”
– Michael Hedelain, Soundvenue***** (5/6)

Jonas Højgaard udtaler selv om 2 LP´en: ”The Big Step vil være et suverænt mix af det bedste og mest efterspurgte fra de 2 gratis udgivelser, men den vil sgu også indeholde nye numre, samt introducere nye kunstnere”. ”Jeg kører nogle PRE-ORDER events i starten af marts, så folk kan komme og lytte lidt, til det VUF står for, og hvad der er i vente”. ”Vi giver folk chancen for at forelske sig lidt. Skulle man gøre det, lægger man bare sin adresse og email i baren, så tager jeg kontakt til de nyforelskede hurtigst muligt og sender en LP til deres hjem. Prisen for sådan en Pre – Order er 150 kr, excl. transport – i butikker vil de koste mere”
Coveret er lavet af Jakob Kiilerich, der også er at finde på VUFempire.dk

21. februar 2009 udgives et omfattende og uhyre vigtigt kapitel i den danske musikhistorie, nemlig den tidligste danske elektroniske musik, fra årene 1960 – 1978. For første gang! LJUD har fået adgang til spolebånd med den tidligste danske elektroniske musik. De er blevet renset og digitaliseret, og nu udgives de, så grundstenene i den danske elektroniske musik bliver tilgængelig for mere end en lille eksklusiv skare.

Om udgivelsen:
Selv om Danmark kun langsomt og noget modvilligt kom med på den elektromusikalske vogn i slutningen af 1950’erne, er mange af de tidlige værker af meget høj kvalitet og fortjener at blive udgivet. PIONEERS – The Beginning of Danish Electronic Music vil sætte den nutidige elektroscene i et for mange ukendt perspektiv. Den elektroniske musik er meget ældre end mange tror. Det er elektronisk musik, fra dengang elektronisk musik faktisk var farligt.

Pioneers præsenterer landets syv første elektroniske komponister gennem 13 værker.

Bookletten indeholder interviews med seks af de syv pionerer, hvor de fortæller om deres værker. Kun Jørgen Plaetner er ikke interviewet, da han døde i 2002. Endvidere rummer bookleten også en introduktion til den danske elektroniske scene de første år, det elektroniske udstyr i perioden og den elektroniske musiks baggrund og forfædre.

Første nummer på cd’en er Jørgen Plaetners moderne og stadig friske Continuo fra 1960 og cd’en slutter med Danmarks første helt igennem digitale værk, Svend Christiansens Pyramids fra 1978. Derimellem finder man værker, der forgriber noise og ambient.
Der er musik der, længe før sampleren, udelukkende udgøres af stumper af andre indspilninger.
Der er hybridformer med behandlet slagtøj og violin og ren syntetisk musik.
Og der er en rejse ind i pianoets uforudsigelige indre og spoken word’n’elektro med Jørgen Gustava Brandt tilbage fra 1963.

Cd’en er et yderst vigtigt musikhistorisk bidrag, der lader den danske elektroniske musiks fædre og mødre komme til sin ret.

De Syv Pionerer:
Else Marie Pade, Jørgen Plaetner, Bent Lorentzen,
Gunner Møller Pedersen, Fuzzy, Svend Nielsen og Svend Christiansen.

Statler & Waldorf have asked selection of electronic acts to give their interpretation of hip-hop, resulting in a 15-track compilation (all tracks excluvsive to this release) as an example of what to expect from the sound of Statler & Waldorf in the future. Contributers range from international acts like Tilliander, System and Folie to local Dansih artists like Bichi (from Blue Foundation), Pellarin, Rasmus M¯bius and Melk.
The compilation ranges from the electronica-inspired sound of Aies, System and Sjˆberg, to a more dubby take from Tilliander, Brus and M¯bius and finishes with more edgy and dark tracks from Bichi, AntiChristian and +12db. Along the way Melk, Pellarin and Knaster delivers prime hip-hop tunes with a Scandinavian twist.

The CD is in hand-painted white/black/gold digipacks.

Med SKROT – The New Machine Sound of Odense dokumenteres for første gang en unik odenseansk scene for elektronisk musik, af udøverne oftest betegnet skrot. Skrotmusikken kan ses som en ny futuristisk mutation af gamle skramlede elementer, med udgangspunkt til dels i den gabber/hardcore/acid-scene, som blomstrede i Odense i sidste halvdel af halvfemserne, til dels i en udelt begejstring for musikken fra gamle computerspil, og til dels i en overvejende live/hardware-orienteret forvrængning af diverse stilarter som electro-clash, dubstep, breakcore og skweee.
Man kan beskrive skrot som rå analog hardcoretechno med et skævt melodisk twist, som et sælsomt møde mellem neonfarvet begejstring og spøgelsesagtig 8-bit nostalgi, som både skramlet og legende maskinmusik, alternativ fremtidsmusik eller punkudgaven af wonky. Nemmere bliver det ikke af, at de fleste af de navne, som falder under skrot-betegnelsen, har hver sin særlige vinkel på de mange delte inspirationskilder – og dertil hver især ubesværet kan springe rundt mellem snart det ene udtryk, snart det andet.

Hvad der bringer det hele sammen som SKROT er imidlertid, at der aldrig bliver tale om en museumsagtig sammenblanding af fortidige stilarter. Inspirationskilderne bruges konsekvent som brændstof til at skabe et nyt udtryk, forvrides og muteres frem for at blive udstillet i smagfulde pasticher.

Skortmusikkens tidligste begyndelse kan spores til gabber-duoen Genespleizer, som på et tidspunkt begyndte at arbejde med en mere synkoperet, electro-agtig rytmik, analog live-produktion og computerspilslyde, og dertil begyndte at koble musikken med en dyrkelse af skrot i fysisk æstetisk forstand: Musikken lod sig inspirere af, og blev på mange måder en hyldest til, Odenses fortrængte fortid, i kraft af forladte bilvrag, tomme fabrikshaller og rustne maskiner.
Stilen blev herefter videreudviklet af Genespleizers ene halvdel, Giedo Primo, og siden er andre odenseanske navne, som Ekkoregimet, Papa Stein og Strozqnu, begyndt at bevæge sig rundt i samme overordnede område. SKROT -The New Machine Sound of Odense forsøger at indfange hele denne spraglede scene, fra de “arketypiske” skrotnavne som Genespleizer og Commodore Combat Unit, til folk som Ras Bolding og Hr. Eide, som på hver deres måde arbejder med skrot-æstetikken fra en helt anden vinkel.
Hvert cover har en unik kombination af klistermærker og afspærringstape, og pladen indeholder desuden et 8 siders hæfte med en historisk og polemisk uddybning af skrot-scenen og Odenses kulturliv generelt, såvel som en kort introduktion til alle medvirkende, og en gennemgang af byens syv ”skrotundere”. Teksten er på både engelsk og dansk, og kan desuden findes på hamarplazt-selskabets blog: http://hamarplazt.blogspot.com/

Trackliste:
A1: Genespleizer: Skrotstep Live
A2: Strozqnu: Zap
A3: Ekkoregimet: Ekkoskrot
A4: Ras Bolding: Zombiesjæler
A5: Bashcorpo: Friend of Death
B1: Papa Stein: UFO’er over Svendborg
B2: Giedo Primo: Mental Maze
B3: Commodore Combat Unit: Puck Man
B4: Hr. Eide: Brain Rape
B5: Organbox: Doctor Clown

http://www.bandbase.dk/genespleizer
http://www.myspace.com/strozqnu
http://rasbolding.com/
http://bashcorpo.dk/
http://www.myspace.com/speekeze
http://giedoblog.blogspot.com/
http://www.myspace.com/commodorecombatunit
http://www.myspace.com/per.nielsen

(Fra Gaffa): H.C.Andersen i en eventyrlig gendigtning. Simply the best.

Midt i en hysterisk mediestorm over et ligegyldigt tv-shows underskud i H.C. Andersen-året og manglen på vægtige markeringer dukker Nikolaj Nørlund op som en kunstnerisk frelser. Andersens Drømme er et fuldgyldigt og nutidigt bidrag til H.C. Andersens digtning, der tager afsæt i Andersens egen kunst. En række nutidige digtere har skrevet teksterne inspireret af de drømme, som H.C. Andersen skrev ned livet igennem. Nikolaj Nørlund har så sammensat et større orkester, produceret og arrangeret, og skrevet de fleste af kompositionerne. Resultatet er først og fremmest blevet sangtekster af uhørt høj kvalitet, der ikke er bange for at føre Andersen ind i en nutidig ramme. Og sammen med en eventyrlig musikalsk iscenesættelse er de enkelte sange en gave til sangsolisterne.

De danske kunstnere med et par svenske afstikkere virker også begejstrede i deres sangfortolkninger, hvor ingen decideret falder igennem. Her er oplægget ganske enkelt for godt. Man kan selvfølgelig altid diskutere castingen, men vi kommer vidt omkring i sangfortolkningens kunst på Andersens Drømme. Mikael Simpson er herligt sødmefuld i sin fortolkning, mens Teitur lyder forrygende krukket med sin svage accent. Claus Hempler leverer varen til en modig komposition med inspiration fra tysk schlagermusik. Ej heller at glemme svenske Cecilia Nordlunds vidunderlige svenske vokal, og man kan forsætte. Et fantastisk vellykket projekt. Nikolaj Nørlund er simply the best.

‘Snow’ er blevet til i samarbejde mellem multiinstrumentalist og electronica-musiker August Engkilde – kendt fra medvirken på mere end end 30 udgivelser i ind- og udland – på gulvbas, samt Henriette Groth, klavér og klarinet-virtuos som tidligere har trukket flotte anmeldelser i samarbejde med saxofonist Lotte Anker. Duoen går på denne lækre, tilbagelænede og cool impro jazz-udgivelse slet og ret under navnet ‘Engkilde & Groth’, og pladen blev således til på en snefuld januardag, hvor de to spillede en ikke mindre end 4 timer lang improviseret session. Optagelsen endte med at blive så god at den nu udgives – dog naturligvis af pladetekniske årsager klippet ned til cd-længde.

Under navnet Fakirgiraf, udgiver Nils Davidsen sin debutplade “Oe”. Davidsen er primært kendt som bassist fra en lang række danske og internationale jazz-beslægtede sammenhænge.

I det mystikomgærdede projekts pressemeddelelse står der om Fakigiraf, at Davidsen her springer ud som “fuldbefaren multiinstrumentalist og keyboardsspiller, der præsenterer både ambient og rytmisk hårdtslående lydklip”.

Live opleves Fakirgiraf med Simon Toldam på piano og keyboards, Peter Bruun på trommer, guitar og keyboards – samt naturligvis Nils Davidsen på bas og keyboards.

New release from Copenhagen high grade electronica label Statler & Waldorf. Nuff’ said.

Efter 7 år i en fugtig sarkofag er Frodegruppen40 genopstået fra de døde. Iført sit stiveste puds stod først Jens Blendstrup op af sin grav. På 5—års dagen genopstået med en smag af kakler og støv. Vagt til live af en ondskabsfuld, lille fugl, der pikkede på vore bryst og maver, har vi rejst os fra en fedevaregrosserers sidste hvile. Frodegruppen40 har den ære at meddele at nu kommer der en plade. ”Vel er der gået 7 år siden den sidste, men ting skal jo ha’ lov at ligge lidt på egetræsfade, der ligner kister, før de får smag”, som en unavngiven Frode siger.

Pladen hedder: ”Du ligner noget for en pejs”. Frodegruppen40 består af mennesker der ligner noget fra en pejs. Der er noget påskeø‘s figur over dens mandlige medlemmer… noget mejslet og dog stålsat over den smukke enlige kvinde vi har i vort band. Det holdt hårdt. Man sover ikke ustraffet branderter ud i fedevaregrosserers grave. Med stive ben, prostata, zombiesitren, henrivende lammelser, og meget langt til egentlig dialog er Frodegruppen40 ikke desto mindre tilbage. Dette skal naturligvis fejres med lidt menneskelighed. Det er med fornøjelse vi kan meddele at vores Plade nummer 2 kommer både på vinyl og cd og vil blive ført i velassorterede skridtbinds-forretninger overalt i verden og i særdeleshed i Mirakelpriser.

Gruppen består på albummet af: Jens Blendstrup (oplæsning & tekster), Per Götz (elektronik & guitar), Anders Koch (pedal steel guitar & guitar), Niels Tue Blendstrup (klaver & keyboard), Claus Schrøder Nielsen (bas & trommer) og med bidrag fra Niels Henrik Svarre Nielsen, Kasper Schulz (trommer) & Trine Andersen (sang).

Efter 7 år i en fugtig sarkofag er Frodegruppen40 genopstået fra de døde. Iført sit stiveste puds stod først Jens Blendstrup op af sin grav. På 5—års dagen genopstået med en smag af kakler og støv. Vagt til live af en ondskabsfuld, lille fugl, der pikkede på vore bryst og maver, har vi rejst os fra en fedevaregrosserers sidste hvile. Frodegruppen40 har den ære at meddele at nu kommer der en plade. ”Vel er der gået 7 år siden den sidste, men ting skal jo ha’ lov at ligge lidt på egetræsfade, der ligner kister, før de får smag”, som en unavngiven Frode siger.

Pladen hedder: ”Du ligner noget for en pejs”. Frodegruppen40 består af mennesker der ligner noget fra en pejs. Der er noget påskeø‘s figur over dens mandlige medlemmer… noget mejslet og dog stålsat over den smukke enlige kvinde vi har i vort band. Det holdt hårdt. Man sover ikke ustraffet branderter ud i fedevaregrosserers grave. Med stive ben, prostata, zombiesitren, henrivende lammelser, og meget langt til egentlig dialog er Frodegruppen40 ikke desto mindre tilbage. Dette skal naturligvis fejres med lidt menneskelighed. Det er med fornøjelse vi kan meddele at vores Plade nummer 2 kommer både på vinyl og cd og vil blive ført i velassorterede skridtbinds-forretninger overalt i verden og i særdeleshed i Mirakelpriser.

Gruppen består på albummet af: Jens Blendstrup (oplæsning & tekster), Per Götz (elektronik & guitar), Anders Koch (pedal steel guitar & guitar), Niels Tue Blendstrup (klaver & keyboard), Claus Schrøder Nielsen (bas & trommer) og med bidrag fra Niels Henrik Svarre Nielsen, Kasper Schulz (trommer) & Trine Andersen (sang).

Digteren Jens Blendstrup leverer tekster og stemme til denne samling skramlende, støjende og smukke numre om det moderne liv på landet. “Piksvingeri og negerlege” er debutudgivelsen fra Frodegruppen40, der senere har skabt furore ved deres optræden under bl.a. Dan Turéll’s mindekoncert, og i DR2s “Den 11. time”. For fans af grotesk musik og digt.

Frodegruppen40s 1. Single. Featuring nummeret der i ”Den 11. time” gjorde Michael Bertelsen stum, “John danser grøntsag”, Fuld af grænseløs grønsagsdans, samt nedtur foran Tivoli, som efterfølges af hele 2 dødsmetalagtige – nogen ville bare sige rockede – numre, hvor Frode´s poesi får lov at køre helt til galgebakken, og tilbage med en hæshed, der sine sted nærmer sig det decideret stenalder-agtige, hulemaleriske, pelspartituret længe leve!

Folk der savner kampen om ilden og støvsugerposen kan begynde hér.

01. John danser grøntsag [4:35]
02. Nej, nej, nej og atter nej. Jeg gider ikke købe 
dine 20 watts højtalere [2:28]
03. Vi har en hylende hilsen ind fra højre til Frodegruppen40 [4:06]

Former frontman of 4ad legends Wolfgang Press; Mick Allen and Giuseppe de Bellis- known for his collaborations with The Orb, teams up on this album with a strong line of songs.
The remarkable grooves that made Wolfgang Press pioneers are present with added cosmic futuristica.
Mick Allens outstanding voice is significant and ever present.
This album not only reminds us of WP, but also breaks new ground,as Giuseppe de Bellis remarkable production skills catapults the understated funk.

Geniuser vender nu tilbage med fem imponerende numre, fire år efter udgivelsen af debutalbummet ‘Mudblack’ – og numrene viser, at det har været hele ventetiden værd. Mick Allens stemme er mere bjergtagende end nogensinde før, Debellis produktioner endnu mere sprøde end sidst, og tilsammen har de præsteret en håndfuld numre, som ikke blot vil tilfredsstille fans, men også erobre bandet nye tilhængere.

Debutalbummet Infinity Machines of the Second Moon viser odenseanske Giedo Primo fra en mere indadvendt og stemningsmættet side, end den man er vant til fra hans ofte meget vilde og hårdtslående koncerter.

Albummet har dog stadig en overvejende rå og skurrende lyd, modsat den digitalt rene produktion i det meste af tidens electronica, hvilket skyldes, at samtlige syv numre er optaget fuldstændig live hjemme i soveværelset. Stilen er svær at beskrive, men indeholder bl.a. elementer af 8bit-computerspilsmusik, hjemsøgt electro og skævvreden analog-techno.

Det hele samler sig til et unikt udtryk som er Giedo Primos helt eget – han kalder det som regel for blip blop skrot –, og uanset om det er en gotisk svimmel electro-vals som “Den Fortabte Tid”, abrupte og udsyrede maskinstrukturer som på ”Betäubt und Betörend”, eller den mystisk vuggende ambient på afslutningsnummeret “Yen-Tinh Sam-Set”, så lyder Infinity Machines of the Second Moon ikke som noget andet.

Trackliste:
A1: Sad Little Monster
A2: Den Fortabte Tid
A3: Betäubt und Betörend
A4: Infinity Machines of the Second Moon
B1: Tiefpunkt
B2: The Spell is Broken?
B3: Yen-Tinh Sam-Set

http://giedoblog.blogspot.com/
http://www.bandbase.dk/giedoprimo

Hvor Giedo Primos debutalbum Infinity Machines of the Second Moon primært arbejdede med stemning og atmosfære, der går EP’en Empty Circles i den modsatte retning, og indfanger den løsslupne energi og uregerlige iderigdom der præger de fleste Giedo Primo-koncerter.
Det er til tider tungt og kantet, til tider cirkusagtigt fjollet, og ofte lidt af begge dele, men hele tiden drevet af en krøllet og aldeles uhæmmet melodiforståelse, som skaber en forfriskende farverig kontrast til tidens smagfuldt afdæmpede electronica og minimal-techno.
Empty Circles viser med andre ord Giedo Primos unikke blip blop skrot fra sin mest ligefremme og medrivende side, hvor futuristiske analog-synths, skramlede trommemaskiner og syntetiske Commodore 64-lyde går op i en helhed, der er lige så skæv og udflippet som den er overraskende dansevenlig.

Trackliste:
A1: Empty Circles
A2: Zerstörer
B1: Skrot Brothers
B2: Dæmonskinke
B3: An Idle Celebration

http://giedoblog.blogspot.com/
http://www.bandbase.dk/giedoprimo

’...WITH SOUND! IS, HOWEVER, TOP OF THE PILE. ALSO ON A LEVEL WHERE CITY LIMITS AND COUNTRY BOARDERS HAVE NO MEANING.’ STEFFEN B. PEDERSEN // GEIGER.DK

GLÖGGERNE & MARTIN KLAPPER IS A DANISH/CZECHOSLOVAKIAN TRIO THAT PRACTICES SONIC MAGIC. GLÖGGERNE ARE IN A PARALLEL MINIATURE UNIVERSE ON THE EDGE ON REALITY WHERE 40 KILOS OF PLASTIC TOYS, AMPLIFIED OBJECTS AND TINY ELECTRICAL DEVICES ARE THE FOCAL POINT IN A GAME OF LIFE AND DEATH. IN 2003, GLÖGGERNE BEFRIENDED THE CZECH ARTIST AND TOY COLLECTOR, MARTIN KLAPPER, RESULTING IN A FINE-MESHED COLLABORATION THAT TO THIS DAY IS STILL GOING STRONG. TOGETHER THEY HAVE RECORDED THE APTLY NAMED DEBUT ALBUM ‘WITH SOUND!’, PRESSED ON 10” CLEAR VINYL WITH ANALOGUE MASTERING BY GOODIEPAL AND LOOP-O. THE RECORD IS AVAILABLE IN 300 NUMBERED COPIES WITH ARTWORK AND HANDMADE COVERS BY MARTIN KLAPPER.

THE THREE MUSICIANS HAVE ALSO PLAYED INDIVIDUALLY WITH PEOPLE LIKE EUGENE CHADBOURNE, DEREK BAILEY, PAT THOMAS, EVAN PARKER AND MANY OTHERS AT CONCERTS IN CANADA, FRANCE, USA, GERMANY, JAPAN AND DENMARK.

WHAT OTHER PEOPLE HAVE SAID ABOUT GLÖGGERNE:
– ‘I FELT PHYSICALLY ILL FROM LISTENING TO YOUR MUSIC. IT WAS PURE TORTURE AND I COULD NOT STAND IT!’
– ‘I HAVE NEVER HEARD ANYONE PLAY LIKE THIS BEFORE!’
– ‘IT SOUNDS LIKE THE FUTURE’

TRACKLIST
A1 SIDE A [10:00]
B1 SIDE B [13:16]

NOTES
RECORDED IN AALBORG, DENMARK, FEBRUARY 2007
MASTERED AND CUT BY GOODIEPAL & LOOP-O
COVER BY MARTIN KLAPPER + WUNDERBAUM

MIKKEL RING: LIVE ELECTRONICS, GUITAR & AMPLIFIED OBJECTS
CHRISTIAN SKJØDT: LIVE ELECTRONICS, TOYS & AMPLIFIED OBJECTS
MARTIN KLAPPER: TOYS, AMPLIFIED OBJECTS & LIVE ELECTRONICS

Good luck Casper bevæger sig indenfor genren ”indietronica” og trækker på smukke melankolske melodier over tørre statiske beats og støjende passager til nærheden af håndspillede instrumenter. Omdrejningspunktet i musikken er delikate popskitser, der åbner sig i legesyge og originale arrangementer i lighed med Khonnor og the Postal Service.

Selvom de genremæssigt ikke er brødre, lurer kunstnere som Sonic Youth, Broken Social Scene og Björk i kulissen. Fælles for dem og Good Luck Casper er den utraditionelle og anarkistiske omgang med arrangementer, som får sangene til at fremstå unikke og uforudsigelige.

Live såvel som på plade, bryder Good Luck Casper med de sædvanlige laptop-løsninger. Dette ses ved brugen af ”rigtige” instrumenter som medfører et aktivt engagement blandt el-trommer, pedaler, vokaler, bas, synths og guitarer – ikke noget med at spille pac-man bag computerskærmen!

Pladen er blevet til i samarbejde med produceren Christian Skjødt, som bl.a. er at finde i Junkyard Productions. En stor del er pladen er også indspillet i netop junkyards studie, hvor bl.a. sangerinden Tone(Rock Nord 06 prisvinder, #6 på det elektriske barometer) har været forbi og lagt smukke toner på ”On A Monday”

Bag kunstnernavnet ”Good Luck Casper” gemmer sig musikeren Casper Bach Hegstrup.

Til trods for, at det er Caspers debutalbum som solokunstner, er det tydeligt at høre, at han ikke er helt grøn i faget.

Oprindeligt er Casper trommeslager og har spillet ved utallige lejligheder på den Københavnske indie-scene. Fra trommeslager i GimmiJapan og hedengangne Amstrong (medvirker på ”Lack of You” prod. af Malcolm Burn), over session-musiker i danske Kaa, Cody og The Ondt and the Gracehoper til lydcollagemager på the Psyke Project’s seneste album ”Apnea” og ligeledes som anden halvdel i electronica-støj duoen Knob A Siesta, der også er album aktuelle.

Denne musikalske diversitet kommer klart til udtryk på debutalbummet ”On A Monday”, hvor lytteren tages med igennem et selvstændigt univers af lyde, temaer, samples og melodier, der trækker på genrer lige fra country til postrock.

After their monumentual debut – the praised double album ‘God Is In The Details / Music For Ghosts’ [phisteria 2005] – and hot on the heels of two limited album releases in Germany [Shapeshifter Blues on Verato Project] and US [Bleach Dye Yr Heart on Gears of Sand] our very own animal rights avantgarde-drone-poltergeist-rockers return to phisteria, with this diverse 4-tracker that really pays hommage to the band’s heritage.

A1: The First Time We Met The Blues
This vibrant and epic, slow building, thematic, seven and a half minute piece is Hinsidan’s very own space-age drone blues. It comes with cathedral guitars and grandiose soundscapes. Imagine the instrumental Bowie/Eno’s Low/Heroes era meeting Zoviet/France in a 2008 setting and you’re halfway there….

A2: Labyrinths Of Obsession
Side A sure ends with a taste of metal in your mouth. It combines Superjus’ epileptic beat trickery with Atish’s most desperate vocals to date. His preformance brings memories of an angry Mark Stewart anno The Pop Group days. The music lingers…again..at the edge of this world.

B1: The First Time We Met The Blues [L’ombre Rmx]
A fantastic to-the-floor interpretation of the Hinsidan blues comes from renowned Ant-Zen artist L’ombre [Stephen Sawyer].

B2: Nightshift
A stunning live recording from Hinsidan’s last live concert in Ungdomshuset -RIP! We like you to know the kids fought to the last…
This track has been described as a psyched out version of Joy Divison with New Order keyboard themes. Features Casper Holm of the legendary post-punk band Before.

This limited 10’’ EP of 250 copies is most likely to be a hot collectible for all eternity.

‘Shiveringly delicious’ (Heathen Harvest)
‘The result again is utterly beautiful’ (Earlabs)

Grøn vinyl. Igen sørger Jason Forrest/Donna Summer for at forsyne planeten Jorden med et cut-up-post-disco-humorstisk-slibrigt nummer. Side B indeholder et nummer lavet ved at mixe kendte Goodiepal numre ind i hinanden. Ingen nye lag er tilføjet – det er udelukkende Goodiepal, men lige uden for hans række vidde.

My Guitar Plays Your Name er et samsurium af frække beats, kæk bas, tumultarisk el-guitar og et beat der giver dig lyst til at lave Running Man!

-Med en forkærlighed for tv-temaer, dadaisme,synthesizere og artister som Der Plan, Krafwerk, Frank Zappa og tidlig japansk electro, a la yellow magic orchestra, vælter Joy L. sig på “my Guitar plays your Name” i små hurtige popsange, filmiske temaer
og kæk lo-fi rock.

-Joy L. hed oprindeligt Joy Lieberkind, men skiftede navn til Joy L., da de modtog sagsanlæg fra mennesket Joy Lieberkind som ikke brød sig om at dele navn med orkestret.

-Joy L. Består af Oliver Hoiness og Jakob Millung.
Begge parter har indspillet og optrådt I flere forskellige sammenhænge. Jakob er dog først og fremmest medlem af “moi Caprice” og sammen med Oliver, af “Skammens Vogn” – et dansksproget poesi/sang/elektro-orkester debutudgivelse til . Oliver Hoiness er ejer af pladeselskabet Lolita Industri og spiller desuden i orkestrene Robot og Blob Back Fahrenheit , Kira and the Ghost riders m.fl.

-Joy L fandt sin form I 2001 da Oliver og Jakob delte en lejlighed I Kbh. Her blev “M.G.P.Y.N” og en lang række hidtil hemmeligholdte low-fi klassikere indspillet, først og fremmest på 4-spors kassettebåndoptagere og andet dejligt minimalistisk grej.

-Joy L. debutererede live i marts 2005 på “Klub Drama”,
Stengade 30, Kbh., og har siden spillet en lang række koncerter rundt omkring på landets klubscener.

-Debutpladen “My Guitar Plays Your Name”, med optagelser fra perioden 2001–2005, er kun udkommet på vinyl (den er lyserød) og er første udgivelse fra det københavnske selskab Lolita Industri der bla. Også udgiver “Maskinpark”, “Rumspringa”, “Skammens Vogn”, og anmelder-darlingen “Frisk Frugt” m.m.

I en lejlighed oppe nordpå i Danmark finder vi electronica-musikeren Kiloton. Omgivet af computere, lydmoduler og alskens elektronik sidder han med koncentreret mine foroverbøjet over en lille kortbølge-radiomodtager.
Forvrængede brudstykker af radiosignaler og statisk støj fra hele kloden runger ud i rummet fra den lille boks, og blander sig her med en dyb elektronisk klangbund fra Kilotons egne lydsystemer.
En klangbund med klare referencer til den jamaicanske instrumentale dub-musik – men i en køligere udgave, som i samspil med de knitrende brudstykker af verdens fragmenterede lydtapet udgør et udtryk, der stemningsfyldt kommunikerer uden ord. Et nærmest forsvundet sprog – der nu udkommer på plade.

Gennem to år har Kiloton optaget og elegant klippet, manipuleret, fordrejet og moduleret de skrattende – og globalt omspændende – lyd-samples til udgøre brikker i det komplekse, melodiøse og udfordrende puslespil af lyd som udgør hans musikalske kreationer.
Med adskillige år på bagen som producer og performer, og med adskillige bidrag til pladeudgivelser i både ind- og udland – udgiver Kiloton alias danske Mads Weitling nu endelig sin solo-debut ‘Language Lost’, som udkommer på fredag d. 27. august 2010.

Et abstrakt, ordløst og mørkt drømmende værk med en klar nordisk tone. Kendetegnet ved skarpe, abrupte rytmer over ulmende, dybe og knitrende lydlandskaber har Kiloton udviklet en filmisk lyd, som fører lytteren igennem skiftende stemninger; smukke og inderlige såvel som melankolske og eftertænksomme.

LYD MED EN VISUAL DIMENSION
I kreationen af albummet har Kiloton yderligere valgt at arbejde med en visuel dimension til musikken. Pladen udkommer nemlig i et helt særligt, såkaldt ‘audiovisuelt’ format bestående af vinyl-lp og medfølgende dvd, hvor lydsporet ledsages af abstrakte video visuals.
Skabelsen af den visuelle dimension er lagt i hænderne på tre udvalgte videokunstnere, som bidrager med hvert sit segment af ledsagende video:

MOTORSAW alias danske Sune Petersen har programmeret et videoinstrument, der reagerer på musikken og et taktilt input. Gennem videofeedback har han lavet et foranderligt og uforudsigeligt videospor, som er optaget i et uredigeret one take, der er udvalgt blandt flere iterationer af samme proces.

Plasmarella alias danske Barbara Nordhjem, bosat i Holland, har til denne udgivelse valgt at arbejde med langsomt klippede nærbilleder af konkrete genstande, der gennem det kunstneriske arbejde antager en fremmedartet karakter.

Og sidst, men ikke mindst, Impulskontrolle alias tyske Urs Basteck, som bidrager med en videoflade af slidte found recordings og et moderne digitalt udtryk med fokus på stærke grafiske elementer og typografi.

TILGÆNGELIGT I BUTIKKERNE – OG SOM GRATIS DOWNLOAD
Det audiovisuelle album kan købes på traditionel vis i landets pladebutikker i flot lp/dvd udgave, men kan samtidig downloades gratis på nettet på urlyd.com eller kiloton.dk. Albummet udgives nemlig under Creative Commons licens, hvor man som privat forbruger inviteres til – ganske lovligt – at både at downloade, men også viderekopiere både lyd- og videoindhold til venner og bekendte.
Bag udgivelsen står pladeselskabet Urlyd Audiovisual Recordings, der også er hjemsted for bl.a. Tone. Her er ideologien at imødekomme netkulturen og entusiastiske musikelskeres lyst til at dele og begejstres.

Danske Kloster er en overset perle på den danske musikscene. Det brede musiske samarbejde, med Mikael R Andreasen i centrum, skaber tyste stemninger og drager sin lytter ind i et særligt spirituelt univers. Denne følelse beskrev Norges svar på John Peel, Harald Are Lund, også selv over for Mikael under en interviewsession i 2006. Mikael siger selv om Kloster:

”Jeg tænker på Kloster som et sted, hvor nogle mennesker frivilligt trækker sig tilbage i stilhed eller meditation; et roligt sted, som er afskåret fra omverdenen. Det er selvfølgelig mit projekt og primært mine sange i udgangspunktet, men det er samtidig et meget åbent projekt, og jeg vil gerne inkludere mange mennesker, som hver især får stor frihed til at bidrage med, hvad de kan, uden at jeg dikterer, hvad de skal spille”, siger Mikael.

Blandt de medvirkende er blandt andre sangerinden Sarah Hepburn, som igennem flere år har været Mikaels nære veninde både musikalsk og personligt. Derudover har Mikael tæt kontakt til flere medlemmer fra det internationalt anerkendte støjrockband Serena Maneesh, og arbejder netop nu på en split EP med sangerinde Lina Wallinder. Hovedmanden i Serena Maneesh, Emil Nikolaisen, har spillet sammen med Kloster i koncertsammenhæng, ligesom allerede legendariske Sufjan Stevens har bidraget til live fremførelse af musikken.

Ordet legende optræder endnu engang, når talen falder på produktionen af albummet. Do Not Be Afraid er masteret af Kramer (Butthole Surfers, Low, Galaxie 500, Yo La Tengo m.fl) i Miami. Oprindeligt skulle også mixningen være foregået i Kramers studie, men da Mikael hørte mixet, besluttede han at benytte sit originale. Ikke fordi Kramers mix var skidt, men fordi det ikke passede på det billede af musikken, Mikael selv havde.

Med titler som Abide In Me, Dear God, Bring Me Your… og New Creation står det ret hurtigt klart, at en stor del af inspirationen til teksterne er hentet hos Gud. Mikael siger selv:

”Jeg har prøvet at lave sange, som ikke handlede om tro eller Gud, men de sange fungerede ikke for mig. Så efterhånden har jeg indset, at jeg arbejder inden for en niche, som netop er åndelige sange. Det er som om, jeg er dømt til at lave denne her type musik – men det er også det, jeg kan lide: Det stilfærdige og kontroversielle.”

Teksterne giver, som Harald Are Lund beskriver det, grund til eftertanke, også hos mennesker der ikke nødvendigvis er af religiøs overbevisning. Sammen med den smukke og dragende musik er der med Do Not Be Afraid tale om et helstøbt og stilsikkert lille mesterværk.

‘CONDENSED, DUSTY, AND CRACKLING, BUT VERY INTENSE MANOEUVRES, SOMEWHERE IN BETWEEN AMBIENT, NEW CONTEMPORARY MUSIC, NOISE, FILM MUSIC AND DRONES, THAT IS FULL OF URBAN NIGHTMOODS. AND ONE OF THOSE RECORDS THAT IS TERRIBLY HARD TO PUT INTO PRECISE WORDS. IT HAS TO BE HEARD.’
STEFFEN B. PEDERSEN // GEIGER.DK

THE DANISH DUO, KNOB A SIESTA, WAS FORMED IN 2003 AND CONSISTS OF CASPER BACH HEGSTRUP AND CHRISTIAN SKJØDT, AND BRINGS TOGETHER THESE TWO VERY DIFFERENT MUSICIANS THROUGH THEIR SHARED LOVE OF ELECTRONIC MUSIC. WITHOUT THE USE OF SET RHYTHMIC STRUCTURE OR MUCH ACTUAL MELODY, THE MUSIC SHIFTS FROM QUIET, DRONING PLANES OF SOUND THROUGH BEAUTIFUL SONOROUS PASSAGES TOWARDS NOISIER SPHERES. IN ITS NON-VERBAL FORM, THE MUSIC IS OPEN TO INTERPRETATION, INVITING THE LISTENER TO MAKE THEIR OWN ASSOCIATIONS IN THIS MEETING OF EXPERIMENTAL MUSIC. THE MUSIC IS CREATED THROUGH THE USE OF VARIOUS OBJECTS, ELECTRONICS, TOYS, KEYBOARDS AND COMPUTERS.

TRACKLIST
A1 MONOME [4:38] »»» listen
A2 THIS TIME IT WOULD BE DIFFERENT [3:41]
A3 A BREAKTHROUGH PRESENTATION [3:57] »»» listen
A4 EARLY VANILLA [4:47]
A5 ETUDE NO 1 [4:10]
B1 BREATHTAKING [3:25]
B2 STORE FREE MUSIC (FEAT KILOTON)* [3:57]
B3 IN MY HEAD THERE IS SILENCE [4:55] »»» listen
B4 IMMENSITE [4:13]
B5 ORIGINAL UNTIL NOW [2:34]

NOTES
THIS ALBUM IS MADE BY KNOB A SIESTA 2006/2007 AND MASTERED BY MADS MØLGAARD HELBÆK
KNOB A SIESTA IS CASPER BACH HEGSTRUP & CHRISTIAN SKJØDT

*KILOTON AKA MADS WEITLING (APPEARING ON TRACK B2) CAN ALSO BE HEARD WITH DANNY KREUTZFELDT
AS ‘RUMFORSKNING’ RELEASED ON DATAOBSCURA DOCD15 & DOCD21.

CLOSER er titlen på debutalbummet med det elektronisk baserede komponistensemble Kundi Bombo. Musikken er i sin oprindelige form skabt til danse forestillingen af samme navn, som turnerede landet rundt med Aaben Dans Productions for godt et år siden og er på pladeudgivelsen CLOSER genkomponeret til vinylformatet.
I 2008 turnerede danseforestillingen CLOSER dele af Danmark rundt med stor succes. Ikke mindst musikken høstede megen omtale, og det er den popularitet der nu har fået komponistensemblet bag musikken, Kundi Bombo, til at udgive musikken som en helstøbt plade – vel at mærke på vinyl-lp.
Også på plade er pulsen musikkens drivkraft; den enkle accentuerede puls, de polyfone tværgående pulse, og den faldende eller stigende puls. Pladen er en særegen klanglig kombination af analogmoduler, moderne elektronik og klassiske instrumenter. Musikken er komponeret af Simon Christensen, med undtagelse af pladens sidste skæring der er komponeret af hele ensemblet. Simon Christensen har tidligere bla. skrevet musik til Radioorkestret, Lars Møllers Big Band, The Orchestra og arrangeret musik af Martin Hall og Maya Albana.
Kundi Bombo er et elektronisk baseret komponistensemble, som dels spiller egne kompositioner – og dels bestiller derudover værker af beundringsværdige komponister. Arbejdsformen er improvisationsbaseret og bærer tydelig fascination af minimalismen. Navnet dækker over et arbejdsfællesskab og er i høj grad en legeplads og et fristed for ensemblets medlemmer.
Kundi Bombo består af:
Eblis Alvarez: Elektronisk tryllemand og guitarist, bla. kendt for sit samarbejde med Jomi Massage.
Peter Navarro-Alonso: Klassisk saxofonist på højeste niveau og medstifter af gruppen Alpha.
Simon Christensen: Trommer, elektronik og analog moduler.

Phisteria are proud to introduce Livstrompet a young Danish band with a mature sound.
‘Scandinavian South’ is a rare gem, magical, earthbound & ethereal.
It’s 12 compostions are soulful and unique sounding.
‘Scandinavian South’ blends big beats, downbeats & hip-hop structures with electronica,
dub, indie guitars & post rock.

Livstrompet are:
Jacob Bellens; Keyboards, turntables, percussion
Anders Mathiasen Guitar, bass, percussion
Peder Bacher Programing, trompet, percussion
Peter Søhuus; Viola, percussion

With:
Witchman of The Orb; Programming, mixing & co-producing
Rossane Erskin of Fini Tribe, vocals on *
Joy Morgan, Vocals on **
Marta Padovan, Vocals on ***

Livstrompet have composed the music for the new Zentropa (owned by award winning Danish film director Lars Von Trier) documentary ‘Luftrøret På En Majsplante’ and one of the albums tracks are also featured in the new American cult series ‘Nip & Tuc’.

Engang var Manuela, DJ på WMF Club i Berlin, på jagt efter en ny sound og derfor gik ind i en Berliner pladebutik ved navn Gelbe Musik og fandt albummet ‘Warum sollten wir Angst vor grossen Tieren haben’ af Superflex og musikproducer/multiinstrumentalist August Engkilde. Manuela elskede konceptet og albummets fantastiske lyd, som var helt og holdent lavet af samples fra dyrelyde. Hun kontaktede August for et online-interview til De-Bug bladet, og snart efter var et inspirerende musikvenskab grundlagt. Både Manuela og August deler en fascination for østerlandsk folklore, sigøjner ballader, jazz og elektronisk musik og snakkede ofte om at lave et projekt som kombinerede disse elementer. Nu, 10 år inde i deres venskab, er de nu klar til at præsentere dette unikke samarbejde både live og på plade.

The second release in the Oil on Aluminium EP trilogy, a series of techno experiments, comes from Danish producer Mikkel Meyer.

This is a new artist in the Statler & Waldorf artist family, but not a debutant. Mikkel was making radio shows for resonance.fm during a stay in London. He also spent a great deal of time in the legendary (former) recordshop Smallfish who released his first EP as an electronic artist on their affiliated label. The EP came out on 3î CD and sold out fast. This material and two new tracks are now available on vinyl with this Responge EP.

Mikkel works from an interest in translation and conversion of sound material. Specifically, by taking bits of jazz-records, clicks and hisses from inner loops of old vinyl records and homemade gizmos, and turns it into the most comfortable and friendly techno since Jelinekís ìLoop-finding-jazz-recordsî (2001). Most of the equipment used is old broken stuff Mikkel found in dumpsters and restored to new life in his basement studio in Copenhagen. Some of it he even built from scratch.

Not everything is techno on this EP. The b-side offers more groovy jazz-dubs, and the more uptempo tracks have been left on the two-track DJ friendly a-side.

Since his debut Mikkel Meyer has moved from introvert jazzy electronica, over spoken word, to hard upfront dubstep.

Straight from his plate we are served a solid meal, where freshness has beaten the jazzy flavors characterizing his previous work.

The working method has become faster, and you can feel that time has been reduced dramatically from when the ingredient leaves the chopping board to the dishes are served.

Mikkel Meyer has put together a 9-course menu with inspiration from his grandmother’s cookbooks, dating 40 years back to a time when you had to see a pharmacist to buy anything else than the three Danish standard spices: salt, pepper and bacon. With the immigration in the 70’s came exotic foods and spices and Danish cuisine was never the same.

In much the same way Mikkel Meyer’s music has been spiced up with contributions from USA and Tanzania. He has, so to speak, brought the world to his Danish melting pot, by inviting some of the greatest in the field, to flavor this album:

American “Non” from Shadowhuntaz in Chicago, who has been awarded numerous stars in the world’s guidebooks; Lufu and Chidi Benz from Tanzania, who both deliver Swahilian herbs to the table.

With the release of Bacon, you can mix up all the recipes in your own home or on the dance floor.

Pellarins second full-length sees him taking a whole different direction from his 2002 debut on Couchblip. Over the course of 6 deep, dubby, techno-ish tracks he explores the possibilities of a custom-built delay setup and one single sample. Always skimming around genres, itís never quite dub, never quite techno, but definatly deep and engaging. Nods towards Pan American and Porter Ricksí or Vladislav Delayís work for Chain Reaction are audiable, but Pellarins sound is also very much itís own. All tracks are recorded ìliveî, ie. not a predefined sequence, creating an evolving structure to the album and making it work more like a whole entity than a collection of individual tracks. It’s the perfect soundtrack for a very hot day.

The new album by Pellarin follows the same format as his first album on Statler & Waldorf “Athen” (2004). It seems a series of albums with a city theme is developing. This time itís ìGunds¯î—the area north of Roskilde where Pellarin grew up.

The only nuclear plant in Denmark “Ris¯” is located up there. Ris¯ís neighbour is the strange hill “Bolund”. It sits in the muddy fjord as a giant grass turtle, still asleep since its birth during the last ice age.

Pellarin had his first job in the cafe at “VintappergÂrden” ñ a rebuilt farm where huge busses full of elderly Germans arrived to look at dried/plastic flower decorations exhibited in the large quiet barns. Mozart was blasting out at hearing-aid volume during the few hours of visiting stampede. The rest of the time it was silent. Just Pellarin and the mice.

As a child, Pellarin and his friends used to build caves in the foggy moors of Gunds¯. Somehow many of the pieces that ended up on this album suit his memories from that time he explains. Now that the municipality reform of 2007 merged Gunds¯ with Roskilde, the name has disappeared.

The CD version of the album comes with a video created by Stefan Mylleager for one of the pieces (as Athen did). The long term audio-visual collaboration of the two has developed into an expansion of the ìbandî Pellarin with a confident visual aspect.

Contrary to previous Pellarin albums, ìGunds¯î features two tracks with vocals ñ one of them a traditional song performed by Jesper Henriksen, who previously worked with Rasmus M¯bius on material yet to be released. The other vocal element on the album is a middle eastern chant-like section in the track Iran.

The new album by Pellarin follows the same format as his first album on Statler & Waldorf “Athen” (2004). It seems a series of albums with a city theme is developing. This time it’s Gundsø—the area north of Roskilde in Denmark where Pellarin grew up.

The only nuclear plant in Denmark “Risø” is located up there. Risø‘s neighbour is the strange hill “Bolund”. It sits in the muddy fjord as a giant grass turtle, still asleep since its birth during the last ice age.

Pellarin had his first job in the cafe at “Vintappergården” in a rebuilt farm where huge busses full of elderly Germans arrived to look at dried/plastic flower decorations exhibited in the large quiet barns. Mozart was blasting out at hearing-aid volume during the few hours of visiting stampede. The rest of the time it was silent. Just Pellarin and the mice.

As a child, Pellarin and his friends used to build caves in the foggy moors of Gundsø. Somehow many of the pieces that ended up on this album suit his memories from that time he explains. Now that the municipality reform of 2007 merged Gundsø with Roskilde, the name has disappeared.

The CD version of the album comes with a video created by Stefan Mylleager for one of the pieces (as Athen did). The long term audio-visual collaboration of the two has developed into an expansion of the ìbandî Pellarin with a confident visual aspect.

Contrary to previous Pellarin albums, Gundsø features two tracks with vocals on one of them a traditional song performed by Jesper Henriksen, who previously worked with Rasmus Møbius on material yet to be released. The other vocal element on the album is a middle eastern chant-like section in the track Iran.

Pellarins second full-length sees him taking a whole different direction from his 2002 debut on Couchblip. Over the course of 6 deep, dubby, techno-ish tracks he explores the possibilities of a custom-built delay setup and one single sample. Always skimming around genres, itís never quite dub, never quite techno, but definatly deep and engaging. Nods towards Pan American and Porter Ricksí or Vladislav Delayís work for Chain Reaction are audiable, but Pellarins sound is also very much itís own. All tracks are recorded ìliveî, ie. not a predefined sequence, creating an evolving structure to the album and making it work more like a whole entity than a collection of individual tracks. It’s the perfect soundtrack for a very hot day.

The working thesis was to make a new sort of RnB for the experimental techno label Chain Reaction. Well aware that it would never end up anywhere near that, you can still find distinct elements from both worlds in the music:
Small samples of old hiphop, soul and hiphouse records show the respect back in time. Acidic 303 synth lines and experimental dub techniques pave the way forward in the techno tradition. Vocal lines dubbed to indistinctive atmospheric echoes and steady double-layered drum tracks reveal the Basic Channel affection.

Lars Pellarin and Kim Lenler met at Norberg festival 2003 where Statler & Waldorf were looking for contributors to the electronic hiphop compilation ëTeethí. One of the things that caught our ear was the act labelled +12db (a.k.a. Kim Lenler).

Kim Lenler has a long association with the Danish techno community as a DJ in the early 90s. Later moving on to more experimental music and noise-scapes, where he is investigating new developments at the moment. Being an active member and assisting organizer with the music organisation Subotnick brings a special niche-expertise. This, and Pellarinís weakness for pop and other works of art, fed the many nights of beer-fuelled dinners and playing records for each other. Somewhere along the way they agreed to start making music together, starting out with testing the homemade delay setup from Pellarinís previous album (Athen, 2003) in a cooperative context.

Everything is made as live recording sessions, resulting in an archive with more than 80 different recordings, and at least 3 different threads of styles. The editing and selection process has been as important and difficult as the actual recording and production.

To make the link between their electronic background and contemporary pop, various vocalists have been invited to join the project. They include:

∑ Raz Ohara (Kitty Yo, Ware, Kanzleramt, Huume),
∑ Danish band Antenne (Leaf, Korm Plastics, Orthlorng Musork, Staalplaat),
∑ Pernille Pang of Tigerbaby,
∑ and finally the album feature a highly original rendition of a song by Swedish “The Plan” (Majesty/EMI).

Den danske kvartet Printer startede egentlig som et rockband, men efter to uger stod trommeslageren bag et keyboard, og den daværende guitarist forlod aldrig sin laptop. Navnet Printer er en hentydning til sammenblandingen af analoge instrumenter og de digitalt producerede beats, der sammen skaber bandets specielle lydunivers.

Efter debut’en i 2003 med EPen ’Absence’, som blev godt modtaget i både Skandinavien og Japan, trak bandet sig tilbage for at arbejde på det egentlige debutalbum. I den tid der er gået siden ’Absence’ har lyden udviklet sig fra det mere skrøbelige indietronica i en mere beskidt og dansabel retning – dog stadig med plads til ambiente pop eksperimenter.

Techno/electronica-produceren Pellarins tunge og præcise beats, sangeren Mads Heins karakteristiske stemme, kombineret med bandets stærke keyboard- og guitarriffs, gør Printer til et band der taler både til intellektet og benene. Man kan høre indflydelsen fra New Order, Basic Channel og Prince, men Printers lyd er deres egen.

Ingen af os 4 Printer medlemmer har nogen sinde været på Ibiza. Dette vil ikke overraske dem som har hørt vores to sidste albums, som er en indadvendt leg med nyere elektroniske rock traditioner og eksperimenter. Da vi tog en pause fra optagelserne af vores ny album, besluttede vi at tage en ferie med en frivillig koncert på avant garde festivalen i Norberg, dybt inde i de Svenske skove. Vores nye materiale blev så godt modtaget af det dansk/svenske publikum, at det kastede en mindre ad hoc tourné af sig hjemme i Danmark de følgende måneder, booket på rygtet om koncerten den aften i svenskernes øltelt. Vi havde lavet vores første sommerplade.

Denne plades koncept blev aldrig diskuteret og udarbejdet som med vores tidligere albums. Sangene er lavet med dansegulv koncerter som bandets mål og det at have det sjovt i studiet som personlige mål. Da dette var et fælles ønske fra os alle 4 har det betydet at alle sangene er et konsistent og ærligt billede af hvordan vores live har været igennem det sidste halvandet år. Vi har simpelt hen aldrig drukket så mange bajere og danset så meget som under arbejdet med denne plade. Det betyder også at finansieringen har været lettere vanskelig, men heldigvis betød succes’en af vores Norberg-koncert at vi kunne tjene nok til at få indspillet færdigt og trykt den.

Printer is the sound of squeaking doors and crushing eggshells. Warmth and coldness, softness and dynamics. A unique act in the shape of a melodic indietronica band. They have been known for about a year as a curious and energetic live act, and they are now releasing their first EP.

íAbsenceí places it self between the emotional, physical and intellectual, and makes sure you are both moved, challenged and fascinated. Influential acts could be Funkstˆrung and Autechre for the electronic part, and by incorporating a more accessible and straight indiepop structure and vocal, bands like Mercury Rev and M˙m comes to mind as well.

The vocal is a key element in the sound scape, without dominating it. Sometimes beautiful sequences occur where the music might even sound like Sigur RÛs, but the evolving crunchy beats prevent stagnation. All in all Printer adapts every instrument and every sound to fit their sequences to make their sound seem like a constant redefinition of it self. Here, a blue guitar, there a cool groove and in the middle you find new electronic ideas and a charming naive vocal which keeps you from getting bored while listening.

Den danske kvartet Printer startede egentlig som et rockband, men efter to uger stod trommeslageren bag et keyboard, og den daværende guitarist forlod aldrig sin laptop. Navnet Printer er en hentydning til sammenblandingen af analoge instrumenter og de digitalt producerede beats, der sammen skaber bandets specielle lydunivers.

Efter debut’en i 2003 med EPen ’Absence’, som blev godt modtaget i både Skandinavien og Japan, trak bandet sig tilbage for at arbejde på det egentlige debutalbum. I den tid der er gået siden ’Absence’ har lyden udviklet sig fra det mere skrøbelige indietronica i en mere beskidt og dansabel retning – dog stadig med plads til ambiente pop eksperimenter.

Techno/electronica-produceren Pellarins tunge og præcise beats, sangeren Mads Heins karakteristiske stemme, kombineret med bandets stærke keyboard- og guitarriffs, gør Printer til et band der taler både til intellektet og benene. Man kan høre indflydelsen fra New Order, Basic Channel og Prince, men Printers lyd er deres egen.

Bag Purl står den Malmø-baserede perfektionist Ludvig Xxx. Med ‘Ground’ præsenterer han en minimalistisk lyd transformeret sammen med en opløftende ambience som flyder ud i kaskader af musikalske farver inden den munder ud i en række klimakser af undertrykte impulser. Som pressemeddelelsen angiver; “Musikken er både majestætisk og melankolsk – som at høre gletchere smelte i islandskabet i øjeblikket inden sæljægerne gør klar til at slå til; dette er om noget lyden af livet der ånder i en døende verden.”

Medicine Walk is the darling and solo debut of Danish producer Rasmus M¯bius. The title was coined several years ago, when working a temp job in a medical factory. Since then, the music and Rasmusí job situation has both evolved significantly. His much beloved, and influential reggae artists sing about the ìmango walkî they did when they went to work at the Babylonian plantations during the times of slavery, and so a contemporary parallel is set.

Drawing from the obvious influences of dub and hip-hop, Rasmus mixes these ingredients, adds a flavour of Brian Eno’ish black-box magic and a hint of jazz, and comes out with a very consistent, warm and steady album. The analogue feel is underpinned by inclusion of synth and trumpet players Nikolaj H¯i and Tav Klitgaard. Tracks vary from right-on steady head nodders to slowly evolving almost ambient tracks, always supported by the ever-persistent heavy bass line.

Rasmus has been producing music for several years, and has a long list of compilation contributions and remixes behind him. His sound has evolved over time, from clicky electronica to the insisting, dubby sound of his present album. His work as part of the dub-hop duo Melk has influenced his sound (and vice-versa) and helped define the solo work, although there are some very different qualities to ìMedicine Walkî.

Medicine Walk is the darling and solo debut of Danish producer Rasmus M¯bius. The title was coined several years ago, when working a temp job in a medical factory. Since then, the music and Rasmusí job situation has both evolved significantly. His much beloved, and influential reggae artists sing about the ìmango walkî they did when they went to work at the Babylonian plantations during the times of slavery, and so a contemporary parallel is set.

Drawing from the obvious influences of dub and hip-hop, Rasmus mixes these ingredients, adds a flavour of Brian Eno’ish black-box magic and a hint of jazz, and comes out with a very consistent, warm and steady album. The analogue feel is underpinned by inclusion of synth and trumpet players Nikolaj H¯i and Tav Klitgaard. Tracks vary from right-on steady head nodders to slowly evolving almost ambient tracks, always supported by the ever-persistent heavy bass line.

Rasmus has been producing music for several years, and has a long list of compilation contributions and remixes behind him. His sound has evolved over time, from clicky electronica to the insisting, dubby sound of his present album. His work as part of the dub-hop duo Melk has influenced his sound (and vice-versa) and helped define the solo work, although there are some very different qualities to Medicine Walk.

Neh-Owh Records now proudly presents the long awaited Disco Split 01 EP. Counter Bodylanguage and Simon Tejl delivers the original tracks on each side. The tracks then takes a turn into unknown territory with a handful of surprising remixes. 

If the main tracks has many characteristics of house and electro as it´s known, the remixes takes you on a trip through edges of dance music. From Teppop´s country-gabber to Lamburg Tonys freaky, funky and noisy something. 

Because the remixes shows this many different possibilities and personal takes on the originals, you can easily hear the whole record in one take. Put on your disco shoes and Enjoy the EP as a rollercoaster ride through the most refreshing sides of todays electronic music. 

A:
1. Counter Bodylanguage: (I´m Going Home to) Alabama
2. Counter Bodylanguage: Disco Mecanism
3. Alabama (Teppop remix)
4. Alabama (Lamburg Tony remix 1)
5. Alabama (Lamburg Tony remix 2)

B:
1. Simon Tejl: Heart And Beat
2. Simon Tejl: My Bad
3. Heart And Beat (You Know Name It remix)
4. Heart And Beat (Cavio remix)

Fra Solhorns Himmelbjerg stråler en krøllet helhed, som får verden til at spille i forunderlige farver, der vender op og ned på tingenes tilstand. Træerne vokser ind i himlen, hvor de yderste rødder vajer blidt for vinden. Organiske menneskestøbte lyde er grundmaterialet i et håndvævet elektrisk tæppe, sammenføjet af håndspillede instrumenter og hjemmelavede programmeringer.
Et kor af akustiske instrumenter smelter i varmen fra laptoppens processorkraft. Med programmering af digital nøjagtighed og computergenereret tilfældighed benyttes computeren som et instrument og kompositorisk værktøj. Lyd som materiale. Computeren bruges altså ikke til datadisciplinering, men til fabulering. Digitalt indvundne udvidelser af akustiske rum. Som lyden af et lille stororkester af bittesmå musikanter dirigeret af grafiske partiturer, der står skrevet i vinden med sæbeboblemønstre.
Musikken er flygtig som en streg i sandet, men den er ikke drømmende, og den er ikke lydsporet til en drøm. Den er det flæk i flisen, der pinligt nøjagtig kortlægger en anden verden, som er helt forskellig og næsten magen til den, vi kender. Den er uhyre kompliceret og dødsimpel, og den må udforskes på samme måde, som man klatrer i træer, inden man har fået at vide, hvor farligt det kan være. På en solrig dag med svag til frisk vind fra de varme lande spiller Solhorn et løfte og en forestilling om noget andet.

Solhorn hedder også Michael Mørkholt. Himmelbjerg er hans debut solo-album. Han er desuden aktiv i Jab Mica Och El, det nordeuropæiske stororkester for opløst mønstermusik, mxpd, Tordenstok mm.

www.myspace.com/solhorn

Careless Rapture er første single fra Sonja Richters kommende debutalbum af samme navn. Singlen udgives kun på 7¨vinyl og kommer til salg i 300 eksemplarer. De første 60 eksemplarer er signeret. Albummet udkommer på CD i starten af september 2009, men kan allerede i august erhverves på LP vinyl i et lign. begrænset oplag.

For 10 år siden, før Sonja for alvor slog igennem som filmstjerne i filmen ’Elsker Dig For Evigt’,
rejste hun rundt i verden med forestillingen ’Lulu – Sometimes in Dreams’. Musikken til stykket var skrevet af den engelske komponist Chris Jordan, og allerede dengang bestemte hun sig for, at hun en dag ville indspille sit eget album med sange skrevet af Chris Jordan.
”Jeg deler Chris Jordans måde at se tingene på, hans tekster er barske, men med en masse humor og varme.
Jeg har i lang tid selv haft stor glæde af at have dem med mig.” Drømmen blev til virkelighed langt senere, for selv om musikken stod hendes hjerte nær, så var der også en ambition om at spille store roller på film og teater, og det var først i 2007, at hun begyndte at realisere pladeprojektet.

”Jeg savnede at have musikken med mig, sangen har altid betydet meget for mig. Min drøm havde ligget og ventet på mig i skuffen, og jeg kunne mærke, at det var på tide at give den et liv. Jeg ringede til Chris, og så gav han mig nøglen til sin store skattekiste af sange, som han har skrevet til scenen gennem de sidste 25 år.”
Sonja Richter allierede sig med produceren Mads B. B. Krog og jazzpianisten Peter Rosendal, og sammen
begyndte de bearbejdningen og indspilningen af nodematerialet. Nu foreligger det færdige resultat langt
om længe, og Sonja har fundet sin helt egen særlige lyd og stemning på ’Careless Rapture’.

De 10 numre på ’Careless Rapture’ er fulde af kontraster. Teksterne handler om det grusomme og det
smukke, eufori og melankoli, lys og mørke, og kontrasterne går igen i musikken.
”Der er nogle tidslommer i det. Det lyder både gammelt og nyt på én gang. De akustiske instrumenter og analoge optagelser giver en nostalgisk følelse, mens electronica-editeringen og arbejdet med lydlandskabet gør det nyt. De modsatrettede elementer lægger en bund og trækker en rød tråd. Samtidig er melodierne klare og enkle og har givet mig mulighed for at lægge mig selv ind i en fortolkning af dem.”

Ved at samarbejde med en teaterkomponist, en jazzpianist og en electronica-producer har Sonja Richter
forenet tre ofte adskilte musikalske verdener – i et forsøg på at træde uden for tid og genrebetegnelse,
og i stedet sætte udtryk og personlighed i centrum for fortællingerne. ”Det er som skuespiller, at jeg har en masse at give til verden. At jeg nu udgiver et album med sange er for mig som at gå ned af en ny gade i samme nabolag. Sangene på dette album kommer fra scenen, fra teatret, som er min verden, som filmen også er det, og jeg er naturligvis stadigvæk absolut lige så dedikeret til mine film og teaterroller, som jeg altid har været.”

Albumm et er produceret af Peter Rosendal og Mads B. B. Krog, og ’Careless Rapture’ udgives på Rosabud Records.

Fourteen tracks, full of intricate rhythms and advanced soundscapes, which form music that is haunting and mesmerizing but still has a definite groove to it.
While abstract and psychedelic, this album is still thematic and vibrantly musical. Speaking In Tongues is music full of depth and spacious glory.
Music that speaks louder than words.

SPEkTR bevæger sig i et musikalsk landskab, der breder sig ud over knitrende rock, støvede soundtracks og pompøse korpassager.
Musikken er som et lydspor til det liv, der findes på den anden side af de sort/hvide tv-skærme: Det ene øjeblik ligger man på en strand under palmerne, mens man det næste er på vild flugt gennem storbyens dystre gader.
Det er drømmende temaer og knivskarpe riffs.

“What SPEkTR are composing, is something that uses elements of rock, surf, electronics and vocal-stylings, so that it’s rock music. But not the characteristic rock’n’roll that people associate with film-soundtracks today, it’s actually an older school….but with a futurist ambition”
-David Fricke, Rolling Stone magazine

SPEkTR har en normbrydende tilgang til sangskrivning. Det eklektiske lydunivers opstår på grund af medlemmernes vidt forskellige musikalske baggrunde.
De skaber musik, der i højere grad er inspireret af stemninger end af genrer.
Trods det forskelligartede udtryk stykker bandet en gedigen og stærk helhed sammen.

SPEkTR blev dannet i København i år 2000 og består af Manoj Ramdas (ex-Raveonettes, A Kid Hereafter in the grinding light, The Good The Bad) på guitar, Henrik Madsen på bas, Cem Avus på trommer/percussion, Karsten Garner på percussion/trommer.

SPEkTR bevæger sig i et musikalsk landskab, der breder sig ud over knitrende rock, støvede soundtracks og pompøse korpassager.
Musikken er som et lydspor til det liv, der findes på den anden side af de sort/hvide tv-skærme: Det ene øjeblik ligger man på en strand under palmerne, mens man det næste er på vild flugt gennem storbyens dystre gader.
Det er drømmende temaer og knivskarpe riffs.

“What SPEkTR are composing, is something that uses elements of rock, surf, electronics and vocal-stylings, so that it’s rock music. But not the characteristic rock’n’roll that people associate with film-soundtracks today, it’s actually an older school….but with a futurist ambition”
-David Fricke, Rolling Stone magazine

SPEkTR har en normbrydende tilgang til sangskrivning. Det eklektiske lydunivers opstår på grund af medlemmernes vidt forskellige musikalske baggrunde.
De skaber musik, der i højere grad er inspireret af stemninger end af genrer.
Trods det forskelligartede udtryk stykker bandet en gedigen og stærk helhed sammen.

SPEkTR blev dannet i København i år 2000 og består af Manoj Ramdas (ex-Raveonettes, A Kid Hereafter in the grinding light, The Good The Bad) på guitar, Henrik Madsen på bas, Cem Avus på trommer/percussion, Karsten Garner på percussion/trommer.

EP’en Limbo er resultatet af en nytænkning af fire kompositioner fra tidligere SPEkTR-udgivelser.
I forbindelse med koncerter og turnéer har SPEkTR arrangeret og genkomponeret numrene med henblik på at skabe et live-show, der er sammenhængende og helstøbt. Dette har dog også resulteret i, at disse fire tracks har ændret sig så meget, at de fremstår som fire nye selvstændige sange. Fordi bandet er blevet så glade for disse alternative versioner, har de besluttet at indspille og udgive dem på denne EP.
I maj begynder indspilningerne til SPEkTRs 2. plade, og medlemmerne er glade for, her i denne åndelige venteposition mellem to albums, at kunne præsenterer disse fire genopfundende sange på: LIMBO.

Ep’en er indspillet og mixet af SPEkTR (House Search dog også i samarbejde med Frederik Thaae) og masteret af Goodiepal.

Strohm’s album er en musikalsk leg med elektronikkens muligheder og en minimalistisk kompositions- og tekstmetode. Vokalen fungerer i sig selv som et instrument og teksterne er korte og fortættede. Pladen har poppens umiddelbare tilgængelighed, men åbner sig først for alvor, hvis man dykker med ned, hvor det for bliver mørkt og grumset.
Geiger skrev: “Jeg følger op med et kompliment til dette skrattende, sære, men også sært catchy elektroniske album: Første gang denne anmelder satte cd’en på, var der gæster i huset, og pludselig blev folk helt stille. De lyttede. Opmærksomt.”

!e style is ambient layered analog and electronic trio jazz. Easy listening, easy to like, but still with a complexity of layers that brings out new details every time you listen to it!
Even though you hear in“uences from bands and musicians like !e Necks, Ahmad Jamal, Herbie Hancock and Abida Parveen, TSC brings in fresh new inventions and dímensions to the piano trio format on this their #rst release.
Live at the living room is the first session ever by TSC! It’s 100% improvised and live, only mixing and cutting into smaller pieces is done after the recording. After a short briefing by August Engkilde explaining the some basic ideas, those 3 fantastic musicians played those 11 beautiful pieces within a 2 days session in the living room of August’s house. The common reactions from all three band members after the recording was “ I
never played any music like this before, it really has something special”, and that has to be understood
by having in mind that TSC is a constellation of very skilled and excellent musicians that on their C.V. among others have played and recorded with lots of great artists like Peter Brötzmann, Evan Parker, Chris Speed, Tim Berne, Django Bates, Mold, Andrea Parkins, Pole, Atomheart, Senor Coconut, Patrick Pulsinger, Flanger, Burnt Friedman, Ignacio Berroa and Lew Soloff. The basic ideas from August was: Don’t be afraid of playing the same
phrase for a long time, don’t be afraid if the track ends up being an hour long, please no “jazz” clichés,
look at your self as a part of a multi layered picture where each layer can be a picture of it’s own.
– This is the first release in the brumtone series of open improvisations, please read more about this at
brumtone.com

Med sine abstrakte beats, specielle stemme og hypnotiserende tekster, er den kvindelige sanger, musiker og producer Tone kendt for et både kraftfuldt og skrøbeligt udtryk i form af eksperimenterende kompositioner indenfor electronica-genren, og på hendes debutplade kan man høre hende spænde vidt mellem både opløftende energiudladninger og mørke melankolske stemninger.
En plade som udgives i et nyt audiovisuelt format – med opfordring til gratis viderekopiering og musikdeling!

Rent musikalsk laver Tone en bemærkelsesværdig audiovisuel verden, hvori hendes lyse og nærmest fortryllende stemme flyder over sprøde, elektroniske beats, abstrakte kompositionsstrukturer og velkomponerede melodier. At hun ikke er sangskriver i traditionel forstand understreges af, at hun ikke klynger sig til konventionelle strukturer med vers og omkvæd, men i stedet bevidst henfalder til improvisation og kreativ udforskning i form af uforudsigelige musikalske landskaber – mens hun tilføjer sin udfordrende og samtidig tiltrækkende vokal – og dermed trækker lytteren ind i sit musikalske og atmosfæriske univers af tanker, lyde og fængende melodier.

Det seneste års tid har været spændende for Tone, som bærer det borgerlige navn Sofie Nielsen. I sommeren ’06 vandt hun overraskende den rock-prægede live-musikkonkurrence Rock Nord i skarp konkurrence med de danske internationale indie-himmelstormere The Alpine og The Blue Van. Derudover endte hendes demo-indspilninger af sangene ‘I Am Long’ og ‘Wake Me Up’ på Danmarks Radio’s ‘Elektriske Barometer’-hitliste og lå begge top-5 på listen i de tilladte 8 uger. Dette ledte til adskilllige interviews på DR’s P2 og P3 og senest et portrætprogram på TV2-Nord, som filmede og interviewede denne unge og kønne nordjyske boheme, som bor i en delvist hjemmebygget bolig ved Limfjordens bred i udkanten af Aalborg.

Nyt audiovisuelt pladeformat
Også Tone’s live-optræden er en spektakulær oplevelse. Akkompagneret af videokunstner og VJ Kristian Ravn Ellestad, blander de to musik og abstrakt video sammen i en audiovisuel symbiose der fremhæver stemningerne i Tone’s følelsesladede musik. Tone og Kristian har I fællesskab produceret det visuelle spor til musikken, der skaber en form for abstrakt storytelling ved Tone’s koncerter. Et fænomen som er indfanget på denne udgivelse, idet Small Arm of Sea udgives i et nyttænkende “audiovisuelt” format – der består af både CD/LP og medfølgende DVD – hvorved musikken og videoen præsenteres samlet og i fællesskab udgør Tone’s intense udtryk.

Pladeselskabet: Kopier gerne pladen til dine venner!
Small Arm of Sea er desuden verdens første fysiske pladeudgivelse udgivet under Creative Commons licens. Det betyder, at brugeren er velkommen til – kvit, frit og lovligt – at kopiere og videredistribuere indholdet til sig selv og andre, så længe det er til privat brug – hvorfor den også kan downloades gratis på nettet. Musik er i høj grad følelser og oplevelser, og idéen er, at sådanne bør kunne deles frit uden at man kriminaliseres. Således er det op til musikelskere selv at vælge, om de vil støtte artisten – enten med online-donation, ved at gå til koncert eller ved køb af én af de specielle audiovisuelle plader som kun sælges i begrænset oplag.
Som pladecoveret siger: “Please copy this record to your friends”.

Med sine abstrakte beats, specielle stemme og hypnotiserende tekster, er den kvindelige sanger, musiker og producer Tone kendt for et både kraftfuldt og skrøbeligt udtryk i form af eksperimenterende kompositioner indenfor electronica-genren, og på hendes debutplade kan man høre hende spænde vidt mellem både opløftende energiudladninger og mørke melankolske stemninger.
En plade som udgives i et nyt audiovisuelt format – med opfordring til gratis viderekopiering og musikdeling!

Rent musikalsk laver Tone en bemærkelsesværdig audiovisuel verden, hvori hendes lyse og nærmest fortryllende stemme flyder over sprøde, elektroniske beats, abstrakte kompositionsstrukturer og velkomponerede melodier. At hun ikke er sangskriver i traditionel forstand understreges af, at hun ikke klynger sig til konventionelle strukturer med vers og omkvæd, men i stedet bevidst henfalder til improvisation og kreativ udforskning i form af uforudsigelige musikalske landskaber – mens hun tilføjer sin udfordrende og samtidig tiltrækkende vokal – og dermed trækker lytteren ind i sit musikalske og atmosfæriske univers af tanker, lyde og fængende melodier.

Det seneste års tid har været spændende for Tone, som bærer det borgerlige navn Sofie Nielsen. I sommeren ’06 vandt hun overraskende den rock-prægede live-musikkonkurrence Rock Nord i skarp konkurrence med de danske internationale indie-himmelstormere The Alpine og The Blue Van. Derudover endte hendes demo-indspilninger af sangene ‘I Am Long’ og ‘Wake Me Up’ på Danmarks Radio’s ‘Elektriske Barometer’-hitliste og lå begge top-5 på listen i de tilladte 8 uger. Dette ledte til adskilllige interviews på DR’s P2 og P3 og senest et portrætprogram på TV2-Nord, som filmede og interviewede denne unge og kønne nordjyske boheme, som bor i en delvist hjemmebygget bolig ved Limfjordens bred i udkanten af Aalborg.

Nyt audiovisuelt pladeformat
Også Tone’s live-optræden er en spektakulær oplevelse. Akkompagneret af videokunstner og VJ Kristian Ravn Ellestad, blander de to musik og abstrakt video sammen i en audiovisuel symbiose der fremhæver stemningerne i Tone’s følelsesladede musik. Tone og Kristian har I fællesskab produceret det visuelle spor til musikken, der skaber en form for abstrakt storytelling ved Tone’s koncerter. Et fænomen som er indfanget på denne udgivelse, idet Small Arm of Sea udgives i et nyttænkende “audiovisuelt” format – der består af både CD/LP og medfølgende DVD – hvorved musikken og videoen præsenteres samlet og i fællesskab udgør Tone’s intense udtryk.

Pladeselskabet: Kopier gerne pladen til dine venner!
Small Arm of Sea er desuden verdens første fysiske pladeudgivelse udgivet under Creative Commons licens. Det betyder, at brugeren er velkommen til – kvit, frit og lovligt – at kopiere og videredistribuere indholdet til sig selv og andre, så længe det er til privat brug – hvorfor den også kan downloades gratis på nettet. Musik er i høj grad følelser og oplevelser, og idéen er, at sådanne bør kunne deles frit uden at man kriminaliseres. Således er det op til musikelskere selv at vælge, om de vil støtte artisten – enten med online-donation, ved at gå til koncert eller ved køb af én af de specielle audiovisuelle plader som kun sælges i begrænset oplag.
Som pladecoveret siger: “Please copy this record to your friends”.

This is the international edition of ‘Small Arm of Sea’, which is also released as UR001.

With her abstract beats, unique voice and hypnotizing lyrics, the female singer, musician and producer Tone is renowned for her at the same time forceful and frail expression through experimental compositions within the electronica-genre. On her debut album, “Small Arm of Sea”, she shows her great versatility ranging from uplifting vigorous outlets of energy to obscure, melancholic moods. An album released in a new audiovisual format – with an invitation to copy and share freely at no charge!

Musically, Tone creates a remarkable audiovisual realm where her light and almost spellbinding voice adds to a bedrock of crunchy break beats, abstract compositional structures and catchy melodies. Not being a typical songwriter in terms of clinging to the usage of the traditional structure of verses and choruses, Tone relies on improvisation and creative exploration in the creation of her unpredictable musical landscapes – while adding daunting, yet compelling lyrics – and thereby drawing listeners into her musical and atmospheric universe of thoughts, sounds and a myriad of emotional expressions.

From living room to Roskilde
Things started to gain pace back in 2006, when her demo-recordings of the tracks ’I Am Long’ and ’Wake Me Up’ charted at top-5 for over 8 weeks on the Danish national radio chart ’Elektriske Barometer’. This led to several interviews on the Danish national radio stations, and even a portrait program on regional television. The media started showing great interest in this young pretty bohemian from Northern Jutland, living in a partially homemade house by the shores of the Limfjorden arm of sea at the outskirts of the city of Aalborg.t
Tone now started working on tracks for an album, and soon came into contact with newly established Danish electronica label Urlyd Audiovisual Recordings, a small maverick indie label with radical ideas towards music publication. As a result, in early 2008, Urlyd and Tone released ‘Small Arm of Sea’ on CD and vinyl.

International interest
After the release of the album, things really took pace. Tone was not only booked to play Roskilde Festival in the summer of ‘08, as well as doing a 10-gig tour of Germany, but also did a showcase-performance at a festival-site stage on the prestigious SPOT Festival in Aarhus, Denmark. This performance was incidentally seen by a group of members of the board of international business representatives, who had been invited to the festival to pick out the most promising four of the 130 performing bands to represent Denmark at the prestigious SPOT On Denmark showcase in Bruxelles later that year. The board, swept away by Tone’s performance on this small and highly interim tent stage, decided that she was to be included in the four select bands to go to Bruxelles, even if she wasn’t part of the official line-up of the festival.t
This lead to Tone being booked for the Eurosonic Festival in Groningen, Holland – as well as doing two international tours of Germany and the Benelux countries in the fall of ’08 and winter of ’09.

Debutalbummet Kyst præsenterede en lyd så organisk, at Under Byen nødvendigvis måtte være undfanget af træerne eller i hvert fald have fået en stump dna-streng forærende af naturen. På efterfølgeren Det er mig der holder træerne sammen fik universet et delvist elektronisk præg, ligesom den tolv minutter lange “Om vinteren” pegede mod en slags slæbende slowmotion-postrock. Samme stof som stof fortsætter udviklingsstrømmene og jagten på det særegne udtryk, som indfanges og nuanceres om og om igen i en uophørlig kreativ cyklus.

Ikke et sekunds betænkningstid gives der, inden man hvirvles ind i ukendte landskaber. “Pilot” viser en hidtil ukendt side af det århusianske musikkollektiv, hvor trommer og bas brummer dybt og længe og giver en uventet, men forfriskende lydmæssig mavepuster. Støjen bringer en bastant tyngdekraft ind i universet, og hvor det før var blød skovbund, er det nu nærmere granit, der danses på. Henriette Sennenvaldts vokal er dog stadigvæk himmelsøgende, og dynamikken mellem det letsvævende og tunge giver en fornem gennemslagskraft.

Eksperimenterne fortsætter på “Den her sang handler om at få det bedste ud af det”, som viser en kompleksitet, der overgår alt, hvad Under Byen tidligere har sendt ud. Den dystre tekst om en misbrugt pige er mere ligefrem end de ordspind, som Sennenvaldt ellers væver sammen, og står glasklart til den skrøbelige melodi, der i begyndelsen nærmest lister på tæer. Under Byen formår her at illustrere teksten musikalsk, hvilket også betyder, at vokalen kan holde følelserne nogenlunde i kort snor og lade musikken bygge sig langsomt op for slutteligt at løbe af med raseriet, mens der apokalyptisk synges “Byer der styrter i grus | børn der ikke vågner igen.” Det er tæt på perfektion,.

Med en særegen blanding af mantralignende rockstrømninger tilsat folk og klassiske elementer har bandet fat i den lange ende, når personlige bånd skal knyttes, hvilket gør debuten Kyst til en opsigtsvækkende oplevelse. Kunstnerisk arbejder gruppen sig hen mod en treenighed, den unikke tilgang til det musikalske, de poetiske tekster og de dragende stemninger. Især stemningerne er voldsomt insisterende, på én gang smukke og fnuglette og på samme tid urovækkende. Ja, nærmest faretruende som på åbneren Sejler, der med tekstlinjen ‘Brusende bølgende hav / Stormfulde sitrende sejl /Længselsfuld syndefuld stævn / Lukket og underfuld favn’ glimrende forener mørkets kræfter med noget dunkende begærligt. I pianisten Katrine Stockholm har bandet en tekstforfatter, der gang på gang træder i karakter med nogle poetiske tekster, der aldrig virker søgte eller sødladne. Og de kan ikke forvaltes bedre end de bliver af den karismatiske sanger Henriette Sennevaldt, som nok minder en del om Björk i sine fraseringer, men alligevel løsriver sig ved aldrig at lyde anstrengt som sin islandske kollega. Lyt blot på den uendeligt smukke Gå Ind I Lyset, hvor et regnvejrs dryppende piano og en nervepirrende violin sagte åbner for himlens sluser. Under Byen begiver sig på Kyst ud i det store åbne rum, hvor sfæriske og alfeagtige stemninger forfører på den mest overbevisende måde, uden at der på noget tidspunkt bliver for højt til himlens loft.

Under Byen spillede til DRs Radiohuset Rocker i 2007 en koncert, hvor RadioUnderholdningsOrkestret blev inviteret med på 5 numre, og det er disse 5 numre, som nu bliver udgivet. At man først nu har fundet på at parre Under Byens musik med et klassisk orkester kan virke besynderligt, for bandets lyd kan på mange måder i forvejen lede tankerne mere hen imod klassisk end egentligt rytmisk musik. Kombinationen med RadioUnderholdningsOrkestret er dog en stærk hybrid, hvor sidstnævntes mangfoldige lydbillede bruges til at lægge en skiftevis dramatisk og skrøbelig, og alt i alt virkelig flot baggrund, som Under Byens finurlige lydprojekter så kan lægge sig ovenpå.

This is the first release from new exciting Copenhagen based label: Neh-Owh Records.
The record contains slightly melancholic electronic based tunes.

Industrial but yet warm looped clicks from talented Slovenian artist Atom Numb marks the beginning of your adventure with a steady beat. Later on the album dreamy and crispy pop-tunes fills your ears.
Even though the tunes has different styles, we really feel it floats in the same direction for pure bittersweet ear pleasure. Most of these tracks are exclusive for the: “Don´t Scare Isn´t Life Not Human” sampler. To be found nowhere else.

Info about the artists and their tracks:

Atom Numb
Atom Numb is the alias of Slovenian minimal click and cut guy Edoardo Fatovich. The two tracks delivers minimal groovy finesse, almost hypnotizing in it´s static coolness.

Tomult
Tomult is setting the table for another round of nice clicking and ringing sounds leading into a climax of bombastic synth strings.

The Band About
Only revealed track from Danish indie/electronica duo. The most nordic sounding track on the album finishing side A in a nice mellow melancholic love-song. Mathias and Sally has their different backgrounds in the folk and electronica scene.

Sleep Party People
Brian Batz is usually doing his job in a more rocking band context in Copenhagen, but the nice fellow is now starting to produce homemade electronic psychedelic pop tunes with destorted vocal-effects.
These two stunning tracks will blow you away if you´ve got any sense of melancholic shoe-gaze inspired pop tunes.

Wrapped In
Italian/Belgian duo. Working with Organ and sound-effects. The duo don´t use computer programming, they use a more improvised approach to the music. The crispy organ and lovely vocal performance from Lynn on the last track takes the album to a nice wondering ending.

Don´t know what´s up with Swedish musicians and their ability to write catchy pop songs. Maybe it´s from eating wasa-bread as children.

Beyond the catchy melodies, this EP is loaded with solid armed beats, noise loops and lyrics that makes you wonder a bit about life. Notwist or Postal Service could be mentioned, but there also seems to be some strings to early 80´s electronic pop-music like Human League, also seen in the very ironic and decadent lyrics. Actually this E.P is just a really nice blend of cutting edge electronic pop-music of the 80’s, 90’s and 00’s.

On a stormy night in late 2007 at Malmö harbour, the duo was founded. Few months later they had enough music to fill a full length album. In 2008 they made their first full length internet release. Lately they made another one on Pitch9 recordings. Joel is the main man behind the production and the beats are really groovy, they make a nice fundament for Cliff´s melodic voice. Joel has a background in the noise scene and the noise can still be heard as distant additions to the mood of the record. Cliff makes the perfect voice to the disturbing lyrics and catchy melodies.

Amy Death delivers a nice remix of the title track to end the E.P. It takes the song even closer to pop heaven or maybe the dance floor.

“The Wonderful World Of…” er en hel lille verden i sig selv. Et instrumentalt varieret sammenstød mellem techno, electronica, noise, ambient og pop. Et helstøbt værk, der dyrker tilfældighederne og skavankerne i den elektroniske genre. Et frit fald, og en lækker, blød landing. Knækkede filmstrimler der samles og skaber nye billeder.

Umiddelbart er Wbaum’s verden præget af en lys tone, men ved nærmere lytning finder man en mørk dybde i pladen. Wbaum skifter konsekvent imellem rytmisk dekonstruktion, støjelementer og klassiske melodier og der orkestreres ubesværet og legesygt med formerne.

”The wonderful world of…” er en lytteorienteret instrumentalplade produceret på laptop tilsat guitarer, field recordings og elektronik.

Bag Wbaum står Claus Poulsen en veteran på Københavns eksperimental-scene. Tidligere har han været en af drivkræfterne bag Alarm 112 og Spoke, og opererer i dag udover som Wbaum også i grupperne ”Small things on sundays” (aktuelle med ”New sonic” på det italienske label Dokuro, der har specialiseret sig udgivelser af 3“CD og ”4AM” på det hollandske noise- og eksperimentalselskab Moving furniture) og raketaffyringsensemblet ”Ren optur”.

“The Wonderful World Of…” er en hel lille verden i sig selv. Et instrumentalt varieret sammenstød mellem techno, electronica, noise, ambient og pop. Et helstøbt værk, der dyrker tilfældighederne og skavankerne i den elektroniske genre. Et frit fald, og en lækker, blød landing. Knækkede filmstrimler der samles og skaber nye billeder.

Umiddelbart er Wbaum’s verden præget af en lys tone, men ved nærmere lytning finder man en mørk dybde i pladen. Wbaum skifter konsekvent imellem rytmisk dekonstruktion, støjelementer og klassiske melodier og der orkestreres ubesværet og legesygt med formerne.

”The wonderful world of…” er en lytteorienteret instrumentalplade produceret på laptop tilsat guitarer, field recordings og elektronik.

Bag Wbaum står Claus Poulsen en veteran på Københavns eksperimental-scene. Tidligere har han været en af drivkræfterne bag Alarm 112 og Spoke, og opererer i dag udover som Wbaum også i grupperne ”Small things on sundays” (aktuelle med ”New sonic” på det italienske label Dokuro, der har specialiseret sig udgivelser af 3“CD og ”4AM” på det hollandske noise- og eksperimentalselskab Moving furniture) og raketaffyringsensemblet ”Ren optur”.