Dub/Reggae

Bare Spil Noget Orgel (10"EP)

BliGlad : Bare Spil Noget Orgel (10"EP)

Label: DVP

Genre: Dub/Reggae

Pris : 120,- DKK


BliGlad bragede gennem lydmuren i Danmark med deres debutalbum ‘Kærlighed Til Folket’ tilbage i 2006, og fulgte i år op med endnu en omgang velspillet reggae-baseret kærlighed direkte fra Århus. Og det er i forbindelse med denne seneste album-udgivelse at musikkollektivet nu sideløbende har lavet denne specielle ep, hvor de fortolker deres egne numre – men med orglet i fokus – og det er der kommet en utroligt unik og svingende 10-tommer ud af. Som bandet skriver på bagsiden: “Denne lille plade er indspillet nede i stuen med digital optager-dims, bagefter er der klippet lidt i det og så er noget af det kørt igennem space-echoen.” Dans for satan!


Link til dette produkt:
Colour Me (12"LP)

Junkyard Productions : Colour Me (12"LP)

Label: DVP

Genre: Dub/Reggae

Pris : 105,- DKK


(Fra Gaffa): Junkyard Productions tager med gruppens anden cd endnu et spændende step udi dubbens snørklede og trænge korridorer

I 2006 brød danske Junkyard Productions gennem lydmuren med debutalbummet My Yard Is A Junkyard, der vandt øjeblikkelig international anerkendelse. Singlerne Sister Let Him Go og Grateful fik massiv airplay på DR P3 og på den franske Radio Nova og deres dubbede musikalske udtryk åbnede døre for et innovativt samarbejde med All Saints (UK), Mykal Rose (JAM) og Enur feat. Natasja (DK) blandt andre.

Hvor lyden på forgængeren var lidt mere forudsigelig og kantet, eksperimenterer teamet på den nye Colour Me en anelse mere og tager dermed lytteren med på en ny rejse, hvor musikalske genrer som old-school jamaicansk dub møder engelsk dubstep/steppers tilsat et strejf af dancehall og soulfuld jazz. Det jazzede bør i særdeleshed tilskrives gruppens sangerinde Ena Egelund, hvorimod dancehall-ingredienserne tilsættes ved dj Pops Jabus hæse ragga. Den umage duo krydser hinanden på halvdelen af cd’ens 10 skæringer og gør sig bedst i det imponerende åbningsnummer Keep It Coming samt cd’ens titelnummer, hvorimod resten af vokalnumrene synes at falde igennem. På de mere eller mindre rene dubnumre Roots Love, Dub Around The Coner, Spacedub og Gold Rush Dub leverer Junkyard dub i verdensklasse med klare aner til Jamaicas foundation dubscene anno 1975 og trækker lige så klare præferencer til topproducere som Lee Scratch Perry og Joe Gibbs og til sidstnævntes sublime African Dub-serie fra sen-70’erne. Placeringen af den tunge bas og de lyse melodika-toner forrest i lydbilledet samt de besnærende percussions er indbegrebet af old-school dub og dér, hvor Junkyard virkelig formår at sætte sig igennem.


Link til dette produkt:
Londonton/Oon Doon Deen (7"SINGLE)

Skodkongen : Londonton/Oon Doon Deen (7"SINGLE)

Label: Støvfabriken

Genre: Dub/Reggae

Pris : 45,- DKK


LHT Soundsystem is a rudeboy sound from 9000 Aalborg city. Drug money and pistol smoke is nuttin´new for these 4 rudebwoys. They hang around all day, doing absolutley nuttin´but smoking tha sweet sensi. Sometimes in the weekends they rock their lovely city with all sorts of nice bass-music, mainly reggae/dancehall.

Dem rub it sweet, dem rub it good, playing mainly roots, dub and eighties dancehall.

Members
Skodkongen – deejay
Mad Dog – selecta
Bo Bastik – selecta
Mikael Melody – selecta/deejay


Link til dette produkt:
People (10"2LP)

Vincent van Go Go : People (10"2LP)

Label: DVP

Genre: Dub/Reggae Experimental

Pris : 120,- DKK


Vincent Van Go Go er et sublimt liveband – så hvorfor ikke udnytte dette?
Efter tre ugers udmattende turné i sydstaterne sluttende “hjemme” i Los Angeles, går Vincent Van Go Go i studiet en sen aften i West Hollywood. I producerstolen sidder grundlæggeren af Quango – bandets US-label – Bruno Guez. Efter et par halvsløve “takes” fra et dagen-derpå-band, fylder Bruno studiet op med PEOPLE, og straks vågner de fem unge mænd op til dåd! Også denne aften bliver en fest – ikke på scenen, dansegulvet eller i baren, men i et indspilningstudie foran et oplagt publikum.
Det går op for Vincent Van Go Go, hvor vigtig en rolle deres publikum har, og det bliver taget til grundig efterretning under planlægningen af deres 2. album.
PEOPLE er indspillet på 8 dage i Thomas Troelsen’s Delta Lab foran et levende publikum der danser, fester og larmer med.

“Nerven opstår mellem os og publikum – det er jo fuldstændig hul i hovedet at tro, at det forholder sig anderledes, bare fordi man er i studiet”

Allerede før udgivelsen af debutalbummet i Danmark, bliver Vincent Van Go Go kontaktet af Bruno Guez. Han har hørt Vincent Van Go Go på den parisiske radiostation, Radio Nova, som flittigt spiller den første single fra det danske band. Det kick-starter et amerikansk/canadisk eventyr bestående af 4 turnéer der dækker det meste af USA og Canada. Heriblandt opvarmning for manden bag ordet “reggae” – det jamaicanske ikon, Toots and The Maytals. Det bliver til utallige koncerter i Los Angeles og omegn, Vancouver og Toronto i Canada og en turné fra øst – til vestkyst i de amerikanske sydstater.
Størstedelen af sangene på PEOPLE er skrevet på turnéer i USA, Canada, Brasilien, Frankrig og Skandinavien.

Vincent Van Go Go vil gerne se på livet fra en positiv vinkel, selvom det er fyldt med svære forhindringer. Det musikalske udtryk er tilsvarende positivt med en håbefuld legende og ærlig tilgang til emner som kærlighed, lykkejagt, politik og identitetskrise.
“Festlige og fjollede” var flere danske mediers betegnelse af Vincent Van Go Go efter udgivelsen af debutpladen.

“Det er bestemt ikke en selvvalgt rolle. I et land som Danmark, bliver man let proppet i en form for fjollekasse, hvis man dyrker et mere udadvendt og positivt udtryk”.

PEOPLE handler om PEOPLE. Vigtigheden i at rejse ud og møde dem i alle mulige former og afskygninger. PEOPLE handler om at søge sin egen sti, ved at spejle sig i alle de folk man møder.


Link til dette produkt: