Dotted Spot

On a Monday (12"LP)

Good Luck Casper : On a Monday (12"LP)

Label: Dotted Spot

Genre: Electronica Rock

Pris : 123,- DKK


Good luck Casper bevæger sig indenfor genren ”indietronica” og trækker på smukke melankolske melodier over tørre statiske beats og støjende passager til nærheden af håndspillede instrumenter. Omdrejningspunktet i musikken er delikate popskitser, der åbner sig i legesyge og originale arrangementer i lighed med Khonnor og the Postal Service.

Selvom de genremæssigt ikke er brødre, lurer kunstnere som Sonic Youth, Broken Social Scene og Björk i kulissen. Fælles for dem og Good Luck Casper er den utraditionelle og anarkistiske omgang med arrangementer, som får sangene til at fremstå unikke og uforudsigelige.

Live såvel som på plade, bryder Good Luck Casper med de sædvanlige laptop-løsninger. Dette ses ved brugen af ”rigtige” instrumenter som medfører et aktivt engagement blandt el-trommer, pedaler, vokaler, bas, synths og guitarer – ikke noget med at spille pac-man bag computerskærmen!

Pladen er blevet til i samarbejde med produceren Christian Skjødt, som bl.a. er at finde i Junkyard Productions. En stor del er pladen er også indspillet i netop junkyards studie, hvor bl.a. sangerinden Tone(Rock Nord 06 prisvinder, #6 på det elektriske barometer) har været forbi og lagt smukke toner på ”On A Monday”

Bag kunstnernavnet ”Good Luck Casper” gemmer sig musikeren Casper Bach Hegstrup.

Til trods for, at det er Caspers debutalbum som solokunstner, er det tydeligt at høre, at han ikke er helt grøn i faget.

Oprindeligt er Casper trommeslager og har spillet ved utallige lejligheder på den Københavnske indie-scene. Fra trommeslager i GimmiJapan og hedengangne Amstrong (medvirker på ”Lack of You” prod. af Malcolm Burn), over session-musiker i danske Kaa, Cody og The Ondt and the Gracehoper til lydcollagemager på the Psyke Project’s seneste album ”Apnea” og ligeledes som anden halvdel i electronica-støj duoen Knob A Siesta, der også er album aktuelle.

Denne musikalske diversitet kommer klart til udtryk på debutalbummet ”On A Monday”, hvor lytteren tages med igennem et selvstændigt univers af lyde, temaer, samples og melodier, der trækker på genrer lige fra country til postrock.


Link til dette produkt: