ALLE TITLER

Yoke & Yohs is a punishing drum n´sax duo who plays fast, loud and furious free-jazzmetal.
The last couple of years Y&Y have played concerts in Europe and Japan, and different festivals including Roskilde Festival, Kraak festival, New Perspectives.

Y&Y is a part of the yoyooyoy  music collective and therefore works in many other bands and projekts. In 2007 Y&Y released the 7” “Satan’s Choice”, followed up in 2008 by the full length album “The Myth Of The Totem”.

Side A:
1. The Wizard Of The Dungeon – 3:30
2. The Sirs Of Dukes – 1:12

Side B:
3. Shadow Of The Bahamut – 2:02
4. Satan’s Choice – 1:19

———————————————-

Johannes Lund – Baritone saxophone, Toke Tietze Mortensen – Drums.
Recorded and produced by Yoke & Yohs 2007
Cover art by Yoke & Yohs, photos and layout by Morten Bak
yoyooyoy 2007

Catalog nnr. yoke&yohsEP01

Det var med erklæret stolthed at Phisteria udgav denne første officielle udgivelse med det iranske world-punk band 127. Med udgangspunkt i hovedstaden Teheran blev 5-mandsbandet grundlagt omkring årtusindeskiftet og blev hurtigt en del af den Iranske progressive kulturelle forandring. 127 har stærke rødder i traditionel iransk musik blandet med folk, rock, jazz, alternativ og eksperimenterende musik – og fik ord med på vejen såsom “storslået, smukt, patetisk, følsomt” (Geiger) og “worldpunk – leveret med nerve og intensitet” (The Guardian).

3EME SEXE har signet publishing aftale med det tyske selskab ALLSCORE der bla. er kendt for kunstnere som ENNIO MORRICONE,  PETER THOMAS, SAM SPENCE,  REWORK m.fl.

ALLSCORE & 3EME SEXE glæder sig til at præsentere det kommende album “Je t’aime si vous voulez” der inkluderer de 2 singletracks “Fire in your eyes” & “Je t’aime si vous voulez” placeret på ZENTROPAs tv-serie BLEKINGEGADE 2009/2010. Albummet er produceret af JUSTIN SCHOENING, indspillet og mixet i 2009 – 2010 af JUSTIN i hans lo-fi retro studie YELLOW SOUND STEREO.
Albummet er executivt produceret af CHRISTINA PALMEGAARD og masteret af 3EME SEXE & THOMAS BON DE GAARD i FUNKWERK Studie.

3EME SEXE sætter nye lydspor til elektro-poppen. Med inspiration fra 60’er pigtråd, flirtende 70’er pop, Yé-Yé, Fransk Chanson, skaber 3EME SEXE et personligt og anarkistisk univers. 3EME SEXE blander elektroniske beats og lydeffekter med analog synth og antik rytmebox (absolut kun håndspillet originalt vintage-udstyr), sprød rock ‘n’ roll guitar, og fransk / tysk / engelsk stewardesse vokal.
Bag 3EME SEXE står musiker, komponist og producer JUSTIN SCHOENING bla. kendt fra tidligere projekter som BEAT ME UP BABY,  LES TRISTES, etc samt fra diverse elektroniske club-acts: GEEZA, DEFF JAGUAR, BEN HORN, DJUMA SOUND SYSTEM etc og  sit samarbejde med MUSIC FOR DREAMS.
Med sig har han CHRISTELLE PARIS (vokal/recitation) og  LOLA RENAULT (guitar).

Århusianske ACID PLUTONIUM!s selvbetitlede debutplade er inspireret af en lyst til at bryde ud af gængse kompositionsrammer og ind i et skævt musikalsk univers, hvor alt kan ske. Dette univers er kendetegnet ved komplekse strukturer, skizofreni, corny brudstykker fra glemte tider, og spænder over et utal af genrer. Sommetider er lydbilledet vildt og støjende, og andre gange blidt og smukt. Musikken kan både være langsom og hypnotiserende, men kan også opleves som en musikalsk rutsjebanetur, hvor du knapt kan nå at orientere dig i ét lydunivers, før du allerede er videre til det næste. ACID PLUTONIUM! tager arven fra Frank Zappa, Mr. Bungle og John Zorn’s Naked City op, og fører den videre på deres helt egen originale måde.

www.myspace.com/acidplutonium

Airborne er andet album fra Rasmus Elm Rasmussens Aerosol-projekt.

Som medlem af post-rock bandet Limp (Morr Music) har Rasmus, i fællesskab med bandkammeraterne
Jonas Munk (manual), Jakob Skøtt (syntaks) og Jess Kahr, været med til at introducere en særlig lyd, som de fire har plejet og rendyrket i hvert deres soloprojekt.
Aerosol-projektet har eksisteret siden 2000. Første EP blev udgivet på det franske selskab Active Suspension i 2001. Siden er fulgt en række compilation-bidrag og remixes på internationale pladeselskaber, suppleret med koncerter i ind og udland. Kun et enkelt album er det dog indtil videre blevet til – All that is Solid melts in to Air på det engelske Unlabel i 2006. Med Airborne er opfølgeren efter lang tids arbejde endelig klar.
Rasmussens tilgang til den sol-vædede post-shoegaze-lyd, som er fælles for hele limpkollektivet, har et klart defineret psykedelisk præg samt en åben og drømmende atmosfære.
Den skærpede fornemmelse af bevidsthedsudvidelse er dog aldrig fortænkt eller overdreven. I stedet rummer Airborne en stærk selvbevidsthed, som kommer fuldt til udtryk i den svimlende og langsomt fortærende “Psychedelic Coffee Buzz”. En sang baseret på en tur igennem Morokko, der med stor sikkerhed har inkluderet rigelige doser søvnunderskud, solopgange og selvfølgelig spandevis af kaffe.

Numre som det indledende “Midnight Ride Down the Mental Freeway” og det afsluttende “Softly Slipping” er ekstatisk blændende electronicashoegaze med sydende rytmik, glimtende guitarer, luftige synthesizer-figurer samt insisterende akustiske guitarlinjer.

Airborne er en personlig lytteoplevelse af de bedste. Hver sang er et landskab og hvert af disse tågede landskaber har sin helt egen historie. Læn dig tilbage og flyv med.

To ordbøger hamres sammen, lyden vibrerer igennem mikrofonen til computeren og bliver elektronisk masseret til stortromme over højtalerne.
Musikkollektivet Alcoholic Faith Mission – mismodets praktikanter – har trukket en musikalsk spændetrøje over hovedet til indspilningen af deres andet album; dogmet lyder, at de kun må bruge de remedier, der er i rummet, som instrumenter.
Efter en anmelderrost første plade (Misery Loves Company, 2006) optaget i et soveværelse i København – altid om natten, i skæret fra stearinlys og under indtagelse af alkohol – drog Alcoholic Faith Mission i 2008 til Brooklyn. Her burede de sig i et halvt år inde på et ombygget fabriksloft for at optage deres anden plade 421 Wythe Avenue – adressen på fabriksloftet – med kvarteret gadestøj som ramme.
Da musikkollektivet rejste til Brooklyn, vendte de tilbage til det kvarter, hvor bandets historie opstod. To år tidligere havde bandet vandret rundt i Brooklyns rå, vintergrå gader og talt om magt og afmagt, beruselse og alkoholisme, om nære familiemedlemmers våde deroute, da de pludselig så et stort neon-kors foran en menighed med navnet Apostolic Faith Mission.
Netop sådan var sprutten for alkoholikeren, en tro mission for at holde en tom tilværelse ud; en
Alcoholic Faith Mission. Det blev et halvt år efter til den underspillede debut Misery Loves Company, hvis lyd er blevet sammenlignet med José Gonzalez og Iron & Wine.
Den aktuelle plade har med Brooklyn-opholdet givet Alcoholic Faith Mission et mere støjende elektronisk islæt inspireret af Brooklyn – og især den alternative canadiske rockscene i Toronto, herunder Broken Social Scene.

Mindre end et år efter udgivelsen af det anmelderroste album 421 Wythe Avenue er indiekollektivet Alcoholic Faith Mission klar med deres 3. album; Let This Be The Last Night We Care.

2009 blev året, hvor Alcoholic Faith Mission fik hul igennem. Fra at være totalt ukendte før udgivelsen af 421 Wythe Avenue i april ’09, kunne gruppen bare ni måneder senere ved årets afslutning se tilbage på tre
succesfulde ture i Europe og spritnye pladekontrakter i Japan og USA.
Udover at få fire numre på soundtracket til en canadisk film, havde knap 10.000 bloggere og musikjournalister fra hele verdenen taget bandet og pladen til deres hjerter – og de fine anmeldelser sendte 421 Wythe Avenue på mange Års Bedste-lister rundt omkring på kloden.
Let This Be The Last Night We Care fortsætter lydmæssigt, hvor 421 Wythe Avenue slap; stadig med intensitet og dynamik, som både er blevet sammenlignet med bands som Arcade Fire og Broken Social Scene, men
også med mere bløde acts som Bon Iver, Tunng og Iron & Wine.
Alcoholic Faith Mission er en maskine af elektroniske synths og samples blandet med analoge og akustiske instrumenter som horn, guitar, perkussion, bas, trommer og store vokalarrangementer.

2009 var et fantastisk år for Alcoholic Faith Mission, og det bliver spændende at se hvordan 2010 vil forløbe.
Let This Be The Last Night We Care udkommer 5. marts, og foruden to ture i Europa kommer bandet senere på året til både Japan og USA.

Mindre end et år efter udgivelsen af det anmelderroste album 421 Wythe Avenue er indiekollektivet Alcoholic Faith Mission klar med deres 3. album; Let This Be The Last Night We Care.

2009 blev året, hvor Alcoholic Faith Mission fik hul igennem. Fra at være totalt ukendte før udgivelsen af 421 Wythe Avenue i april ’09, kunne gruppen bare ni måneder senere ved årets afslutning se tilbage på tre
succesfulde ture i Europe og spritnye pladekontrakter i Japan og USA.
Udover at få fire numre på soundtracket til en canadisk film, havde knap 10.000 bloggere og musikjournalister fra hele verdenen taget bandet og pladen til deres hjerter – og de fine anmeldelser sendte 421 Wythe Avenue på mange Års Bedste-lister rundt omkring på kloden.
Let This Be The Last Night We Care fortsætter lydmæssigt, hvor 421 Wythe Avenue slap; stadig med intensitet og dynamik, som både er blevet sammenlignet med bands som Arcade Fire og Broken Social Scene, men
også med mere bløde acts som Bon Iver, Tunng og Iron & Wine.
Alcoholic Faith Mission er en maskine af elektroniske synths og samples blandet med analoge og akustiske instrumenter som horn, guitar, perkussion, bas, trommer og store vokalarrangementer.

2009 var et fantastisk år for Alcoholic Faith Mission, og det bliver spændende at se hvordan 2010 vil forløbe.
Let This Be The Last Night We Care udkommer 5. marts, og foruden to ture i Europa kommer bandet senere på året til både Japan og USA.

All Products Made Nice er en århusiansk/amerikansk trio, der spiller en kombination af særprægede instrumenter som irsk bouzuki, bratsch og banjo blandet med uforfalsket rockguitar, trommer og bas. Læg dertil lidt trompet og synth i mærkelige taktarter.

APMN består af:
Asger Christensen (irsk bouzouki, guitar, synth, kor m.m.)
Henrik Rivera Hansen (vokal, guitar, synth m.m.)
Iris Marie Jakobsen (vokal, guitar, rhodes, piano m.m.)
Kim Vestergaard (Trommer)

Til koncerter er bandet udvidet med bassist og keyboard.

All Products Made Nice er en vekselvirkning mellem forskellige genrer, særprægede arrangementer og den rene uforfalskede, iørefaldende melodi. Udtrykket er poppet og samtidig fyldt med underfundigheder og kant. Musikkens umiddelbarhed ved første gennemlytning skjuler de mange ekstra melodilag og skæve taktarter, som i høj grad definerer bandets stil.

All Products Made Nice udgiver den 15.Januar 2010 EP’en “Aerobics And Despair” på vinyl og digital download hos det københavnske pladeselskab Pad & Pen Records.

Den 15. april 2008 udgav singer/songwriteren Amalie Riis sit andet studiealbum ”Safe and Sound” på pladeselskabet Songcrafter Music.

22—årige Amalie Riis, oprindeligt fra Ebeltoft, har spillet sine egne sange live, siden hun flyttede hjemmefra som 16 årig. I 2005 udgav hun debutalbummet ”Places Where We Go”, en plade der vidnede om et stort musikalsk talent og en usædvanlig sangstemme. Dagbladet Information skrev bla.:

”....den purunge Amalie Riis, der alene med sin guitar og lidt skrøbelige stemme hæver sig klasser over den linde strøm af ensomme kvinder med guitar, der fulgte efter Tina Dickow…”

Hun har siden spillet en lang række koncerter i både Danmark, Sverige, Tyskland og USA – senest en meget vellykket koncert-turné i Holland – og er kendt som en meget overbevisende live-artist.

Den nyeste plade ”Safe and Sound” befinder sig musikalsk et sted imellem pop, folk, og americana. Musikken er engelsksproget og inspireret af rejser til USA, livets store og små underfundigheder og af sangskriver-helte som Carole King og James Taylor.

I løbet af sommeren 2008 opdagede reklameselskabet Mitsuboshi&Co Amalies musik og bestilte hende prompte til at indsynge lydsporet til en reklamefilm.

Fjernsynskanalen DK4 optog også en koncert med Amalie og Band, live i studiet, ligesom flere og flere fik øjnene op for det unge talent, gennem radioens P4, hvor blandt andet sangen ”I Think I Love You” fra ”Safe and Sound” blev playlistet.

Albummet er produceret af Morten Maltesen i Lundgaard Studios.

Lyt til musikken og læs mere på : www.myspace.com/amalieriis

Det københavnske band, Anchorless, er nyt, men medlemmerne er så absolut ikke ukendte på den alternative danske musikscene. Anchorless tæller medlemmer fra The Fashion, Lack, The River Phoenix, Rising, Gravy, Trust og Little Jimmy Reeves.

Sekstetens  musikalske retning er simple guitarbårne sangstrukturer med erklæret fokus på umiddelbarhed og stærke, men særegne melodier. Stilmæssigt bliver der lånt fra rock, pop og indie og sågar en lille snert af punk.

Bandets selvbetitlede debut-EP udkommer den 30 maj på 12” vinyl og derudover vil Ep’en blive tilbudt som gratis download fra bandets MySpace side og fra www.PonyRec.com.

Anchorless er:
Jacob Ankjær Johansen (Lack, The Fashion)
Jakob Reichert Nielsen (Lack)
Nikolaj Wichmann (The River Phoenix)
Henrik W. Hald (Trust, Rising)
Daniel Kruse (Gravy)
Jan “Damage” Petersen (Gravy, Little Jimmy Reeves)

Unity Of Action er en forening af modsætninger – det grumme kæmper og forenes med det smukke. Der fortælles historier med sjæl, hjerteblod og rå energi, mani og melankoli. Der er mystiske, skæve grooves spillet med et unikt personligt approach, og ekspressive blæsere, som i en række Anderskov-kompositioner forener det melodiske med det uventede.

Musikken er nytænkende og varmblodet, sprudlende, intuitiv og dog struktureret. Visionære kompositioner blandes med musikalsk overskud som giver musikken ro og en sand spontanitet. Resultatet er upoleret, ærligt, og en emotionelt kraftfuld oplevelse.

Den dobbelte Danish Music Award Jazz-modtager Jacob Anderskov modtog i maj 2004 Statens Kunstfond’s 3—årige arbejdslegat. Som begrundelse for tildelingen sagde de blandt andet: “Komponisten, pianisten og kapelmesteren Jacob Anderskov er i sandhed en komet på himlen af unge musikmagere. Anderskovs musikalske univers er stort og særegent på samme tid – vildskab, skønhed og “scraggly-hed” vandrer til hobe. Jacob Anderskov mestrer at blande den inderlige følsomhed og det videnskabelige overblik – som på samme tid kontrasterer og smelter sammen til en organisk helhed. Gennem en rigdom af udtryk jonglerer han med form og indhold og skaber en sjælden sublim helhed. Med store ører og totalt styr på de musikalske virkemidler – teknikker – skaber Jacob Anderskov en frisk og stærkt original musik” (Tonekunstudvalget for den rytmiske musik).

Unity Of Action er måske den mest grandiøse, den mest poetiske, den skæveste og den smukkeste fra Anderskov’s hånd indtil nu. Der er mere på spil end man lige opdager ved de første gennem-lytninger. Musikken, tematikken og de underliggende strukturer har en mangetydighed, som kun vanskeligt lader sig gengive i en beskrivende form.

[Om titlen: ” unity of action” betyder ”handlingens enhed”, et udtryk fra den græske tragedie, som betyder at alle teaterstykkets begivenheder bidrager til plottets fremad-skriden, uden noget overflødigt. Ses oftest i sammenhængen “Unity of time, place and action” (tidens, stedets og handlingens enhed).]

ANLA COURTIS (ARG) kendt fra den eksperimenterende gruppe REYNOLS.
På denne single viser han en mere aggressiv og pågående stil i forhold til hans øvrige produktion. Analog lag på lag guitarstøj. Lækkert silketrykt omslag med artwork af Zven Balslev. Gul vinyl

On one of the busiest streets in Copenhagen, there is a shop. Through the open door, one can
see a couple of old men sitting at a table, smoking cigarettes, and listening to old records.
They mostly sell old bicycles they fix and tidy up, but they will also repair your old watch (if
it’s mechanical). On the wall, they’ve got paper clippings about frauds revealed and exposed,
pale lithographs, strange astrology diagrams, and an assortment of calendars. When there’s
not enough light from the window, the room is lit by a single lamp on the table. It is darkened
by cigarettes and dust. Through a small hole in the wall, one can see the workshop out back.

Antifilm is the alias of Thomas Bred, a 35 year old Danish musician living in Copenhagen. For
a while, he used to play a piano his neighbour allowed him to use provided he stored it in his
apartment. Nowadays, his studio is full of guitars and pedals, and his songs have a different
texture, but one can still hear that piano on some of the tracks.

Thomas has been making music for over a decade. Some of his tracks were burned onto
homemade cd-rs for sale at the local record shop or passed on to friends, wrapped in
handcrafted paper sleeves. One of these tracks found its way to Danish public radio and ended
up on their indie chart, “Det elektriske barometer”, where it stayed for eight weeks. Now,
Statler & Waldorf are proud to present Antifilm to an international audience by releasing his
debut album “IO”, which includes the summer hit “Here Comes The Son”.

Artist Biography
Released two albums “IO” and “Under” on CDr with handmade cover art in 2005 and 1999
respectively. “Here Comes the Son” was in top 10 on the Danish indie chart, for the maximum allowed 8
weeks, in 2008.

Reviews:
6/6 – Undertoner, Denmark

Track listing:
01 What’s With All The Stars
02 Drainage
03 Heavy Petting
04 Mado
05 Faster
06 Rondo
07 Ovenfra
08 Fumarie
09 I0
10 When The World Is A Better Place
11 Here Comes The Son

On one of the busiest streets in Copenhagen, there is a shop. Through the open door, one can
see a couple of old men sitting at a table, smoking cigarettes, and listening to old records.
They mostly sell old bicycles they fix and tidy up, but they will also repair your old watch (if
it’s mechanical).

On the wall, they’ve got paper clippings about frauds revealed and exposed,
pale lithographs, strange astrology diagrams, and an assortment of calendars. When there’s
not enough light from the window, the room is lit by a single lamp on the table. It is darkened
by cigarettes and dust. Through a small hole in the wall, one can see the workshop out back.
Antifilm is the alias of Thomas Bred, a 35 year old Danish musician living in Copenhagen. For
a while, he used to play a piano his neighbour allowed him to use provided he stored it in his
apartment. Nowadays, his studio is full of guitars and pedals, and his songs have a different
texture, but one can still hear that piano on some of the tracks.

Thomas has been making music for over a decade. Some of his tracks were burned onto
homemade cd-rs for sale at the local record shop or passed on to friends, wrapped in
handcrafted paper sleeves. One of these tracks found its way to Danish public radio and ended
up on their indie chart, “Det elektriske barometer”, where it stayed for eight weeks. Now,
Statler & Waldorf are proud to present Antifilm to an international audience by releasing his
debut album “IO”, which includes the summer hit “Here Comes The Son”.

Psykedelisk gyserfolk med danske tekster om ensomhed, underkastelse og døden. “Djævlebarn” handler om en kvinde der giver sit barn væk for at slippe for sit eget uundgålige endeligt. “Edderkoppering” er en 60’er inspireret folkrocker fuld af dystre lydeffekter, fuzzguitarer og en svævende atmosfærisk slutning der kalder flokken tilbage. “Ud på landet” En melankolsk melodi der spænder fra eksperimenterende forstyrrelser over country til tranceagtigte lyde i et klaustrofobisk rum fuld af stemmer. “Er det her” og “Djævlens Horn” er bluesinspireret downerfolk der sammen med de 2 instrumentalnumre “Nattens stjerner”, “Drømmedagsprofet” og åbningen “Den sorte ged” lægger bunden i en afvigende, ukommerciel og helt igennem hjemmelavet elektroakustisk messe. DJÆVLENS HORN er det tredie udspil fra Aron. Musikken er stadig fuld af underlige dystre sange, hallucinerende lydlandskaber og en udpræget manglen på stræben efter professionalitet frem for ægthed.

Hvad heksekedlen koger over med er sjælen fuld af. Fuzzguitar, akustisk guitar, Farfisaorgel og dommedagstrommer, en sanger der ligger ned og holder fast i gulvet for ikke fuldstændigt at forsvinde fra jordens overflade, mærkelige stemmer, dæmoniske fløjter og obskure lydeffekter gennemsyrer det skrøbelige og forstyrrede lydbillede. Fuldstændigt ude i hampen garageoptagelser. Indadvendt downer folk loner psych. Hjemsøgte sange og en spøgelsesagtig stemming som fra en B-film gyser fra det virkelige liv. Primitiv cover collage og A4 insert får det hele til at ligne en glemt privatpresnings LP, og understreger I endnu højere grad den syrede stemning. Dansk hjemmelavet Psykedelisk folk fra x-On trial og Spids Nøgenhat guitarist Morten Aron. Opfølger til enmandsbandets 1. lp “Blackbeacon” (Sort Hash 001) fra 1999. Men pas på! Hvis det koger for længe er det måske dig selv der koger mest. Hvad der blev sagt om Blackbeacon: “På alle måder langt ude” Thomas Treo, Ekstra bladet

4. LP fra det danske psykedeliske etmandsband Aron er som sædvanlig et studie i hjemmelavet musik, gennemsyret af sær sangskrivning og ditto udførelse Fuzzguitar og buldertrommer går hånd i hånd i et univers af avantgardistiske rytmer og spastisk klimpren.

Kærlighed, Monster, UFO, Dæmon, Hallucination, Udskud, Død, Rumvæsen, Hippie, Ud-af-kroppen oplevelse, Endeligt, Farvel, Dystre tanker, Mørk skov, Had.

De fleste sange er first-takes og skrevet under indspilningen, hvilket gør denne plade til en meget improviseret og ærlig optagelse.

Indspillet juli 2009 – december 2009 i HP-studiet.

Astro Black er et finmasket møde mellem stort skalerede akustiske instrumenter og elektronisk dekonstruktion, I denne reduktion af ‘big band’ findes en skjult juvel med mange facetter og oplevelser – måske en melodramatisk kærlighedssang, en meditation, eller en omfavnende kommentar til kitsch.

Astro Black opstod i 2004 som et akustisk ensemble bestående af en dobbelt kvartet med akustiske instrumenter, spillende mønstre og linier i ‘stereo’. Sporadiske optrædender ved specielle events i Danmark førte til en videreudvikling af konceptet, og gennem årene er orkestret vokset til 22 medlemmer inklusiv live elektronisk lydmanipulation. I 2008 blev bandet reduceret til et minimun af medlemmer, med et primært fokus på mulighederne i elektronisk bearbejdning, og som et live band findes Astro Black nu i mange forskellige former og størrelser.

Udgivelsen kommer som en limited edition 7” orange vinyl single i 300 nummererede eksemplarer inklusiv gratis mp3-download.

Noter
Kirk Mingle: komposition & direktion
Chr S: komposition & elektronik

Øvrige medvirkende: Thomas Hamilton (pauker), Kristian Thor Helboe (trommer), Christian Skjødt (trommer), Rasmus Boje (bas), Dennis O Nielsen (bas), Michael Bundgaard (tangenter), Kasper Bjerg (tangenter), Jesper Christiansen (guitar), Mikkel Ring (guitar), Lars von Lillienskjold (baritone sax), Frank Wommelsdorff (tenor sax), Jakob Skov (alt sax), Johan Knudsen (alt sax), Morten Lund (trombone), Jonas Munkholm Lindh (trombone), Frank Bastrup (trombone), Frank Sørensen (trombone), Thomas Ingemann (trompet), Jakob Sørensen (trompet) & Kristoffer Jørgensen (elektronik)

Recorded & mixed in Aalborg, 2006/2008
Mastered & cut: Lupo, d&m, Berlin

attrap blev dannet i efteråret 2004 under en novemberlængsel. Oprindeligt som et soloprojekt af Jonas Petersen, men hen over efteråret 2005 udviklede attrap sig til en kvartet. attrap er resultatet af fire menneskers bestræbelser på at gøre en grim verden til et skønnere sted. attrap spiller indie-pop, med seriøsitet og melankoli, men samtidig med en spraglet og underfundig livsglæde. Musikken pendler mellem skrøbelige, naivistiske passager og brutalt skramlende, kaotiske støjhav. Fra det stille tindrende til det stormende hav slænger sig en melodiøs popsensibilitet som en silketynd og flosset rød snor. En evig dualisme afspejlet i musik og tekst, en famlende søgen efter en sandhed i en stadigt mere fragmenteret, relativ tilværelse.

Attrap har den noget utraditionelle instrumentering – klaver, bas, guitar og klarinet. Ingen trommer. Om det skrev Gaffa efter en koncert:

“Attrap er en kvartet bestående af en klaverspillende sanger samt guitar, bas og klarinet, men ingen trommer. Og den manglende rytmiske bagstopper gav et meget ukropsligt, sfærisk, drømmende lydbillede med en ditto, længselsfuld vokal i front, ikke ulig Sigur Rós, Radiohead og Jeff Buckley. Til tider rejste Attrap dog børster og lod ikke mindst klarinetten snerre, og det gav en behagelig afveksling i det ellers smukke lydunivers (...) De skal blive spændende at følge. ”

Attrap rammer en nordisk nerve i musikken, som er en hybrid mellem euforisk pop, støjende folk og traditionel nordisk indie. Inspirationen hentes bl.a fra neo-hippien Devendra Banhart, melankolikerne i Low og skovbesyngende Under Byen. Teksterne har, trods en umiddelbar gennemskuelighed, en tyngde og en kraft, der kunne vække paralleller til en blå-øjet Bob Dylan. Men alle disse forsøg på at klassificere attraps uhåndgribelige univers kommer til kort overfor selve oplevelsen af musikken – hvad enten det er på plade eller live, insisterer Attrap på at skabe en forbindelse mellem lytteren og musikken og derfra en forbindelse til det rum, hvor lytteren bliver uigenkaldeligt sig selv.

Attrap udgav d. 9. juni deres debut-EP “House of Dreams” på Warfare Records. Første single fra EP’en (sangen ”1234”) fik en flot modtagelse på P3, hvor sangen er blevet spillet flittigt. Lytterne stemte ligeledes sangen direkte ind på en 3.-plads på Det Elektriske Barometer og har siden ligget i tung rotation på DR’s kanaler. EP’en har fået pæne ord fra anmeldere både herhjemme, såvel som i USA og flere europæiske lande.

Attrap er:
Gertrud Hjelm Kongshøj – Klarinet og 2.vocal
Troels D. Holm – Bas
Johan Ask Nielsen- guitar & glockenspiel
Jonas Petersen – Klaver, ak.guitar & vocal.

August Engkilde hører, med sin medvirken på over 30 udgivelser indenfor blandt andet jazz, hiphop,
electronica, dub og electro, til blandt de mest erfarne aktører på den repetitive og elektronisk forankrede
scene herhjemme. På det aktuelle udspil Kaotic Brain/Beautiful Noise folder Engkilde sig elegant ud i et myldrende lydunivers, der både er funky og abrupt, abstrakt og konkret, håndspillet og programmeret, tyst og larmende. Det er netop alle disse selvmodsigelser, der får pladen til at fungere – uden at det bliver påtaget skævt eller konstrueret vel at mærke. Alle Engkildes modsætninger mødes på forførende vis på Kaotic Brain/
Beautiful Noise, der blandt andet byder på den Analogik-agtige dub-sag Chinese Factory Outlet – Orange: Her akkompagneres funky reggae-horn af naivistisk træ-xylofon! På Maybe He Just Behaves Dead? er vi i en mere funky frekvens, men uden at der nogensinde går kønsløs stiløvelse i den. Dertil er der for meget krummelurisk støj i det varierede og fantasifulde lydbillede.
Af Thomas Borre – GAFFA

August Engkilde hører, med sin medvirken på over 30 udgivelser indenfor blandt andet jazz, hiphop,
electronica, dub og electro, til blandt de mest erfarne aktører på den repetitive og elektronisk forankrede
scene herhjemme. På det aktuelle udspil Kaotic Brain/Beautiful Noise folder Engkilde sig elegant ud i et myldrende lydunivers, der både er funky og abrupt, abstrakt og konkret, håndspillet og programmeret, tyst og larmende. Det er netop alle disse selvmodsigelser, der får pladen til at fungere – uden at det bliver påtaget skævt eller konstrueret vel at mærke. Alle Engkildes modsætninger mødes på forførende vis på Kaotic Brain/
Beautiful Noise, der blandt andet byder på den Analogik-agtige dub-sag Chinese Factory Outlet – Orange: Her akkompagneres funky reggae-horn af naivistisk træ-xylofon! På Maybe He Just Behaves Dead? er vi i en mere funky frekvens, men uden at der nogensinde går kønsløs stiløvelse i den. Dertil er der for meget krummelurisk støj i det varierede og fantasifulde lydbillede.
Af Thomas Borre – GAFFA

Sæt kalenderen tilbage til 1998. Den originale Århus V hip hop gruppe, Alzheimer Klinikken, var netop opløst, og L.O.C., Rescue og U$O ledte efter en ny sammenhæng at lave musik i. Kort efter introducerede U$O de andre for hans homie N.I.S. (NiggernISlæden), og B.A.N.G.E.R.S. var samlet!
2 år senere gik medlemmerne igen hver til sit, men ikke uden at have sat et varigt præg på den danske hip hop scene.

B.A.N.G.E.R.S. lagde ud med at indspille 4 numre: ”Århus Er Min”, “Rutinen”, “VIP” og et remix VIP. De blev udgivet på “VIP EP’en” af Rescue Records, kun på vinyl.

Artist website

BadboE, kendt fra bl.a. breakbeat-paradise.com, har siden sidst haft travlt med en lang række remixes for eksempelvis Break The Box, K-Bonus og Basement Freaks. Dette nye nummer, Dynamite, er et laid-back nummer med et eksplosivt funk groove som vil få ethvert dansegulv til at gynge og svaje. På denne EP er tilføjet remix af All Good Funk Alliance og førnævnte italienske Break The Box. Som en sidste prik over i’et præsenterer pladen den gode gamle Nothing But The Funk lyd på nummeret ‘Underground Heroes’, hvor den danske legendariske funk mester Sens One giver den som mc på mikrofonen. Lyt også på www.myspace.com/auditorydesigns
Release mandag d. 24. november 2009.

From Copenhagen to Houston, from DC to Sydney – this new explosive soulful bastard will get those funky legs moving all around.

Attention all funky breakbeat heads! The Danish independent label AuditoryDesigns is proud to present the full-length debut Break the Funk by BadboE. We have listened to his groovy tracks over and over at the office and cannot seem to get enough. This crispy breakbeat bomb is meant to kick some flavour to the floor and we are sure that a lot of DJs will find BadboE’s touch on the genre refreshing.
Break the Funk consists of 15 original tracks with plenty of sampling, scratches, good beats and a praised remix of Dynamite made by All Good Funk Alliance (AGFA). BadboE gets his inspiration from late 60’s and 70’s funky productions like other breakbeat artists, and has refined it all in his mix with 80’s vocals and hooks. On “Funky Medley” MC Sens One is guest performing and Linn Lavinsky from Phat Old Mamas (has worked with Marc Collin from Nouvelle Vagues) is spicing “Spread the Words” up, with her highly addictive and sensual voice. BadboE has already released numerous EPs among them Loose your Funky Self and most recently Dynamite also on AuditoryDesigns, both received good responses from funk DJs all over the world, both title tracks are included on Break the Funk.

BadboE proves that you do not need to be born American to make some heavy funk-influenced catchy tunes. With the approach of bringing UK-style breaks in combination with soulful vocal samples and elements from the Danish hip-hop heritage, he has his own distinctive sound. At AuditoryDesigns we are not afraid to say that BadboE is one of the most interesting musicians at the funky part of the Scandinavian scene. So tune the ears in at planet Break the Funk, it’s partytime!

More Info:
www.auditorydesigns.com / www.myspace.com/djbadboe / www.discogs.com/artist/Badboe

Barra Head’s second full-length, ‘We Are Your Numbers’. The album contains ten tracks from this incredible trio, whose trademark sound and intelligent song-writing have given them a reputation as one of the most remarkable and unique acts in the business.

After the release of “We Are Your Numbers” in late 2004 Barra Head toured all over Europe with more than 60 shows in 13 different countries. One of the tours went to the Balkan area with planned shows in Serbia, Croatia, Macedonia and Bosnia. This tour turned out to be one of the most difficult, most weird, most disastrous and yet most eventful and interesting tours ever played by Barra Head. Not only were the band and the crew detained in no mans land at a borderline crossing for 24 hours, they also encountered lots of corrupt policemen, armed soldiers at shows, cancelled shows, fantastic shows, hard times, good times, beautiful landscapes and landscapes and towns destroyed by the war. During all these events in the post war zone in the Balkans Barra Head wrote two new songs, the melodic yet desperate rock song “Undermine” and the melancholy moody quiet song Gradiska. These are now being released as an exclusive 7” on Play/Rec.

Go Get Beat Up is Barra Head’s third album. They’ve found a more melodic and immediate form but have managed to maintain their distinct expression. The band has always been an exciting acquaintance, both musically and lyrically, and that has not changed on this record. Each track is served cool, dry and tight. They won’t bring you easy answers or simple slogans, but prefer to ask questions and describe the complex world they exist in.

Play/Rec 13 is the second split release by Play/Rec. A 12” split that features Barra Head and Menfolk – two amazing bands, their separate releases on the same piece of vinyl.

After three years of touring with the songs from the debut album, Barra Head is finally back with the release of 4 brand new trakcs. The four tracks by Barra Head on this 12” split were recorded at Black Tornado studios in Copenhagen in March 2004 by Simon Eriksen and Per C.S. Jensen. These four songs are in the vein of what we have come to know as Barra Heads unique style of music; energetic, complex, melodic, emotional and thoughtful. And utterly well played! Lyrically the EP focuses on fear of the unknown as both a political factor as well as an existential condition and the lyrics can be seen as a comment on the current political climate in Europe.

Are We Enemies is the first release by Menfolk since the explosive Double Date 7” back in 2001. The four songs presented by Menfolk on this split collaboration with fellow label mates Barra Head were recorded during 2002 and 2003 and were originally recorded as part of a full length release by the band. Shortly after the recordings the bass player Jacob Læby decided to leave the band and the recordings were put on a permanent hold. During 2004 people outside the band pushed for the release of these ´forgotten´ tracks which thankfully have led to this record. But this is by no means a trip down memory lane! Are We Enemies nicely captures the progress this unique four piece has made since their first release in 2001. Menfolk deliver four massive blows to the gut with their signature feeding guitars, ever changing rhythm patterns and pounding basses. Once again Menfolk produces an intense amount of noise that will leave the listener breathless.

Mandag den 10. september 2007 udkom genudgivelsen af Beat Around The Bush’s (eller som de bedre huskes som: Kongehuset) første plade “Kun 1 Smule Pr. Vers – og lidt til” på gaden – og selvfølgelig i rigtig hip hop ånd på vinyl. Alle sporene er blevet re-masteret så lyden har fået et nøk opad.

Spacey guitars, kinky beats, groovy bass lines, and catchy vocals with attitude… this is what Beat Me up Baby is all about. The two creative minds behind the project (justin & alex) have already explored various territories of the electronica scene with their earlier, well-acclaimed projects such as Puddu Varano and 3eme Sexe.Geeza etc .

The new single “Pull the Trigger on my Gun” including the brilliant b-side “Here comes the Sheriff” released 13 March 2007 as a 12’’ vinyl.

Det neo-psykedeliske rock, noise-pop band Black Light White Light fra København/Malmø debuterer med EP’en, Directors Cut.
Directors Cut er indspillet i samarbejde med den svenske, prisvindende producer Johan Forsman (The Soundtrack Of Our Lives, Jens Lekman, Håkan Hellström bl.a.) i Svenska Grammofon Studion i Gøteborg, Sverige, som er et af Skandinaviens absolut bedste studier.

Bandet blev dannet som en trio i 2007 og hed dengang The Leo Johnson Experiment opkaldt efter en psykopat i David Lynch’s serie Twin Peaks. Efter udskiftning i bandet, og imens sidste hånd blev lagt på produktionen af Directors Cut sent i 2009 i København, skiftede bandet omkring stiftende bandleder Martin Ejlertsen navn til Black Light White Light med referencer til det modsætningsfyldte spænd mellem det sorte lys som et con amore for at lave mørk, fuzzy rock og det hvide lys for sangenes kontrasterende, lysende melodier.

Black Light White Light har allerede supportet beslægtede og internationalt hyldede alternative rockbands som blandt andre amerikanske Crystal Antlers (US) i Danmark og Sverige, The Soundtrack Of Our Lives (S) og danske The Blue Van.

Directors Cut er udkommet på Black Light White Light’s eget selskab, Record Records, på 7” hvidfarvet vinyl i et begrænset oplag. Den kan desuden købes som digital download worldwide i de største online butikker som iTunes, eMusic, Amazon m.fl.

http://www.blacklightwhitelight.com
http:///www.myspace.com/blackLightwhitelight
http://www.twitter.com/BlackLWhiteL

BliGlad bragede gennem lydmuren i Danmark med deres debutalbum ‘Kærlighed Til Folket’ tilbage i 2006, og fulgte i år op med endnu en omgang velspillet reggae-baseret kærlighed direkte fra Århus. Og det er i forbindelse med denne seneste album-udgivelse at musikkollektivet nu sideløbende har lavet denne specielle ep, hvor de fortolker deres egne numre – men med orglet i fokus – og det er der kommet en utroligt unik og svingende 10-tommer ud af. Som bandet skriver på bagsiden: “Denne lille plade er indspillet nede i stuen med digital optager-dims, bagefter er der klippet lidt i det og så er noget af det kørt igennem space-echoen.” Dans for satan!

Kvartetten Blända, der har rødder i både Småland og Stockholm, debuterer med en helstøbt række sange, der først og fremmest er fast forankret i en solid sangskrivning af komponist, sanger og guitarist Magnus Josefsson.

På ’Minnesmissbruk’ har flere gæster fra bl.a. Dungen, Stella Rocket og The Amazing bidraget til indspilningen, men det er i de smålandske rødder, at Blända først og fremmest finder deres fællesskab og musikalske udtryk. Det er folk/pop med et strejf af psych og et melankolsk ekko fra tyste svenske landsbyer, leveret med masser af poesi og nærvær.

’Minnesmissbruk’, der er produceret af Magnus Josefsson og mixet af hovedsagligt Björn Olsson og Blända selv, har allerede modtaget mange flotte anmeldelser i hjemlandet, det røg direkte ind på førstepladsen hos SR Kalmar P4.

Kvartetten Blända, der har rødder i både Småland og Stockholm, debuterede på albummet ‘Minnesmissbruk’ med en helstøbt række sange, der først og fremmest er fast forankret i en solid sangskrivning af komponist, sanger og guitarist Magnus Josefsson.

Sangene på denne EP har sit udspring i albummet. Her medvirker flere gæster fra bl.a. Dungen, Stella Rocket og The Amazing bidraget til indspilningen, men det er i de smålandske rødder, at Blända først og fremmest finder deres fællesskab og musikalske udtryk. Det er folk/pop med et strejf af psych og et melankolsk ekko fra tyste svenske landsbyer, leveret med masser af poesi og nærvær. Sangene, der er produceret af Magnus Josefsson og mixet af hovedsagligt Björn Olsson og Blända selv, har allerede modtaget mange flotte anmeldelser i hjemlandet, og albummet røg direkte ind på førstepladsen hos SR Kalmar P4.

Det er sjældent at man fra første tone på en plade bliver draget ind i en så hudløst ærlig verden som Bobb Trimbles. Et univers for sig selv, et musikalsk liv på den anden side af definerede rammer for almindelig opførsel. Psykedelisk folk, real-people musik, religiøse visioner. Det er svært at sætte mærkat på Bobbs musik.

Life Beyond the Doghouse består af ikke tidligere udgivne studieoptagelser fra 1983 og 1986.

Side 1 er et møde med Bobbs gamle backingband Violent Reactions fra Iron Curtain Innocence LP-en fra 1980. De 6–7 år der er gået mellem de to optagelser har ikke gjort musikken mere mainstream. Stemningen er mørk og klaustrofobisk. Sangene er desperate og sælsomt drømmende i deres udtryk. Bobb svæver som en urørlig spøgelsesagtig fremkaldelse, gennem tusmørket. Og stemmen, uuuuuuuuhhhh.

Side 2 “The Crippled Dog Band” er optagelser fra 1983. Fuzzguitar med phaser ad libitum. Uhæmmet mikrofon til alle bandmedlemmer, punk attitude fra først til sidst. Psykedelisk folkpunk fuld af lyde der ikke burde være der. På trods af de 20 år der gået siden optagelserne, er det ligeså friskt og tidsløst som imorgen.

Amerikanske Bobb Trimble kommer fra Worchester, Massachusetts, hvor han har levet en musikalsk skygge tilværelse siden slutningen af 70’erne. Bobb har op til start 90’erne spillet på den lokale undergrundsscene.
Bobb Trimble et fuldstændigt ukendt fænomen udenfor pladesamler kredse. Hans indtil nu eneste to LP’er: “Iron Curtain Innocence” (1980) og “Harvest of Dreams” (1982) er idag meget sjældne samlerobjekter i tusind kroner klassen. Det er derfor heller ikke mærkeligt at han er så ukendt som han er. Det vil vi prøve at råde bod på nu. Gør dig selv en tjeneste og hør det her musik.

(Fra Gaffa): Musikalsk integritet og internationalt format – lige i ansigtet

Der er masser af musikalsk integritet på debutalbummet fra Booty Cologne, der tæller danske hiphopentusiaster som Tue Track, Abdullah S., Stunn Gunn og den svenske rapper ADL. Projektet har længe simret og er udviklet gennem en række koncerter, gruppen har spillet i løbet af de seneste år. Nu manifesterer dette rytmiske sammenrend sig så i albummet 2007 B.C, der heldigvis ikke lyder ligesom flertallet af danske rap- og hiphopudgivelser. Lyden burde kunne begå sig internationalt: beatet er skarpt, og synth-fladerne skærer sig gennem lydbilledet. Udtrykket er mørkt og electro-inspireret, men også funky og energisk. Det vokalmæssige flow er generelt rigtig godt og varieret. Ud over ADL og Abdullah S. er der indslag fra bl.a. canadiske WIO-K, dancehall-dronningen Natasja og den svenske kvindelige rapper Mapei. Hun er noget af et scoop. Åbningsnummeret slår den hårde tone an med en prikkende synth og et simpelt budskab: Shake Wut Ya Mama Gave Ya! . Heldigvis står sådanne hiphop-klichéer ikke i kø på 2007 B.C, som indtil videre må kandidere til årets danske hiphopalbum.

Langt væk fra den glamouragtige MTV/Boogie verden, langt væk fra bling bling, stjernenykker og tidens hiphop toner finder man Bumsestilen. Bumsestilen har rødder i oldschool hiphop og kommer derfra, hvor man ikke søger til sidemanden for inspiration. At være original og have sin egen lyd er efterhånden blevet en kliché, men når det kommer til Bumsestilen kan dette ikke diskuteres. Med en sejr til DM i Rap i ’99 er der heller ingen tvivl om evnerne.

I 2005 udgav gruppen pladen “Naturligvis” som blev modtaget positivt af både folket og anmeldere. Den var bl.a. månedens anbefaling på DR. Pladen er i dag en eftertragtet og udgået undergrunds klassiker. Siden 2005 er Bumsestilen gået fra en trio til en duo og består nu af Swab bag knapperne og Thomas T bag mikrofonen. Begge har udviklet sig meget og synes at have fundet sig selv og deres sted, i et miljø hvor folk ellers synes at fare ud i alle hjørner. Lyden er blevet mere elektronisk og teksterne en smule mere seriøse, men der er ingen tvivl om at trofaste fans af Bumsestilen og Thomas T på ingen måde vil blive skuffet over de nye udgivelser.

D. 23. marts 2010 udgiver Bumsestilen første del i vinylduologien ”Ude af trit med flokken” på vinyl inkl. downloadkort gennem Idiotsikker Records. Hele pladen er produceret af Swab og eneste gæster er Flex fra Reggaegruppen Kong Salami på sang. Coveret til del 1 er naturligvis første halvdel af det samlede cover. Billedet er tegnet af den unge talentfulde tegner Mek Blunt og designet har Planet Of Two Suns stået for.

“Jeg er visesanger. Jeg skriver sange. Dag ud, dag ind. Jeg er ikke kunstner. Jeg er sangskriver med forkærlighed for sproget. Ordet. Jeg skriver sange. Tænker sange. Drømmer sange. Indspiller sange. Skriver ord.”

Ovenstående ord kommer fra visesangeren Butzback. Bag navnet gemmer sig sangskriver og sanger Peter Butzback Larsen.

Butzback er original og unik visefolk på dansk. Med afsæt i den stærke nordiske tradition. Sange der lever og ånder, og fortællinger, der lyrisk står stærkt. Fremført med en vokal, der med sit særpræg gør Butzback til sin helt egen.

Butzback er aktuel med albummet “Debut”, som udkommer den 3. april 2009 på Songcrafter Music.

Inspirationen fra navne som Benny Holst og Povl Dissing er bestemt til at spore, men Butzback er alligevel helt sin egen. Det er befriende at opleve en ung artist, som griber fat i traditionen på en så overbevisende måde. Både på plade og live er Butzback en autentisk og nærværende oplevelse, og live krydres de gode sange med både vidtfavnende og uhøjtidelige anekdoter, der skaber en god kontakt publikum og Butzback imellem.

Butzback har i de sidste par år skrevet 150 sange, og har nu valgt 10 ud som tilsammen udgør det enkle og charmerende album ”Debut”.

Polske CLS & Wax har allerede et solidt tag i den globale drum’n’bass genre. Efter flere store releases på det trendsættende Hospital Records har duoen nu fået tid til at søge nye græsgange, og i første omgang bliver det gennem danske Spin Recordings. A-siden Hurricane er smuk, melankolsk og udødeliggøres af Sqbass’s fængende vokal. B-siden Primal Rage er derimod et dybt sub-drevet episk klub-track, der bliver mere og mere storslået for hver gang man hører det.

I juni 2007 udgav Songcrafter Music sangskriveren, sangeren og guitaristen CS Nielsens debutalbum ”Against the Dying of the Light”. Pladen har fået en flot modtagelse af anmelderne og musikentusiaster i både ind- og udland, og CS Nielsen blev nomineret til 2 Danish Music Awards.


Stig Nielsen (f. 1977) er født og opvokset på Samsø, men i dag bosiddende i Århus. Han har en livslang fascination af amerikansk folkemusik. Siden 1994 har han skrevet og optrådt vidt og bredt med sine sange, hvis udtryk falder indenfor denne “ydmyge” troubadour-tradition. Grundstemningen i sangene er som oftest farvet af dunkel eftertænksomhed og melankoli. I tekstuniverset kredses om fatalisme og anelsesfuld åndelighed med afsæt i et lyrisk møde mellem mytologien og det dybt personlige. Musikken er enkel og melodiøs. Til trods for at Stig i løbet af sit musikalske virke har fået tilnavnet “Country Stig” må den bedst svarende kategorisering af hans musik være Americana eller folk i grænselandet mellem alt. country, roots, blues og spirituals.

Lidt udpluk fra pressen:

”30—årige “Country” Stig Nielsen har begået den bedste danske countryudgivelse i det nye årtusinde. Samsingens vejrbidte vokal lyder både vis og alvorstung som den posthumt hypede Johnny Cash, men uden at være en anstrengt efterligning.”
(Niels Nørgaard, Fyens Stiftstidende)

”Af en dansk country-udgivelse at være har albummet uhørt mange kvaliteter. Ikke nok med, at Stig Nielsen både fremstår som en ærlig, ‘belæst’ og autentisk fortolker af den amerikanske folklore, fremførslen vidner også om en sangskriver og musiker med en stor musikalsk tæft. Lægger du sangenes åbenlyse melodiøse kvaliteter oveni, så har du et album, der uden problemer overskygger ethvert tidligere dansk bud på denne genre.” (Søren McGuire, Soundvenue)

“Hands down “Against The Dying Of The Light” is one of the best albums of 2007” (Lars Garvey Laing-Peterson, It´s a Trap – USA, 9 out of 10 stars)

”…da 30 år gamle CS Nielsen med en halvfjerdsårigs patos åbnede op for sin sjæl, sin guitar og sin utrolige stemme, var der stille. Der var dødstille. Alt andet var væk. 
Det var hæst indfølt, melankolsk støvet, dybt personligt og tidløst smukt. Og hvert nummer blev afsluttet med et rungende – og i den grad berettiget – bifald…” (5 stjerner, Henrik Nylander Svoldgaard, Jyske Vestkysten, 4. juni 2007)

”… CS (for Country Stig) Nielsen pustede liv i smukke sange uden mindste urene traditionstrav – akkompagneret af egen guitar og af bratsch og kontrabas. Hans sange lover godt for fortidens genindsættelse i nutiden. Og med importeret twang og stærkt Cash-farvet countrysangskrivning mindede han os lige så meget om døden, fordybelsen og vores akustiske eksistenser, som Spleen United gav os forglemmelse, syntetisk nydelse og driftsdans: “I knew an old man/He showed me how to live/And then he showed me how to die”, lød det fra CS Nielsen.” 
(Ralf Christensen, Information, 4. juni 2007)

Københavnske Chasing Eudaimonia skaber en bastung, dronende lyd toppet med elementer af elektronisk noise og psychadelia. Via deres bitre lyd søger bandet at flytte grænserne for musikalske stilarter og genrer. Som Geiger skrev: “Denne tunge fusion af postpunk, psych og metal er uhørt”.

En forårsnat på en bar, gik det op for Jannis Noya Makrigiannis og Hans Emil Hansen, at de beundrede hinandens respektive musikalske soloprojekter, henholdsvis Choir Of Young Believers og Evil Death Machine. Derfor besluttede de sig for at udfordre hinanden til at lave det bedste cover af en af modpartens sange og derfor kan man snart opleve resultatet af en fuldemands idé, der rent faktisk blev realiseret: ”Choir vs. Evil”.
Projektet Choir vs. Evil resulterer nu i 4 numre, 2 fra hvert band.

Om Choir Of Young Believers:
For Choir Of Young Believers, som i foråret markerede sig stærkt med udgivelsen af debut EP´en ”Burn The Flag”, markerer denne udgivelse et mellemspil inden bandets første fuldlængde album, som udkommer i starten af 2008. COYB har denne gang afprøvet et mere skrabet lydbillede, end tilfældet var på den mere
storladne og arrangerede debut.

Om Evil Death Machine:
Hans Emil Hansen, som tidligere var hovedarkitekten bag bandet Traening, præsenterer nu for første gang sit nye hjertebarn Evil Death Machine. Det musikalske udtryk ligger et sted mellem electronica, akustisk singer/songwriter og ambitiøs popmusik. Evil Death Machine arbejder i øjeblikket på debutalbummet,
som forventes ude næste år.

Torsdag d. 17. september 2009 udkommer digteren, musikeren, billedkunstneren mm. Claus Handberg’s længe ventende musikalske debut ”In A Sense” på Elektrolyt.

Universet på ”In A Sense” er melankolsk i snittet, og genremæssigt placerer pladen sig i folk-/country- traditionen. Der stræbes efter slidstærke og robuste sange, som er fremført enkelt, med fokus på vokal og akustisk guitar. En række dygtige og erfarne musikere, har bidraget til albummet, og løfter arrangementerne med stor ånd.

Sangenes styrke understøttes af den lange produktionstid. Nummeret ”Josie” er skrevet for over 10 år siden, mens ”Hello Dear” blev skrevet sidste år. Claus Handberg har samtidig været aktiv live på Københavns scener og udviklet sangene. Pladen har taget to år at indspille i diverse obskure studier og på Handbergs mange skiftende bopæle i perioden.

”In A Sense” er Claus Handbergs debut som musiker, men han er en etableret digter der har udgivet to digtsamlinger på forlaget Gyldendal, samt en samling af sætninger og fotos på forlaget ”Space Poetry”.
Han arbejder desuden som fotograf og har haft arrangementer i ind og udland.

Torsdag d. 17. september 2009 udkommer digteren, musikeren, billedkunstneren mm. Claus Handberg’s længe ventende musikalske debut ”In A Sense” på Elektrolyt.

Universet på ”In A Sense” er melankolsk i snittet, og genremæssigt placerer pladen sig i folk-/country- traditionen. Der stræbes efter slidstærke og robuste sange, som er fremført enkelt, med fokus på vokal og akustisk guitar. En række dygtige og erfarne musikere, har bidraget til albummet, og løfter arrangementerne med stor ånd.

Sangenes styrke understøttes af den lange produktionstid. Nummeret ”Josie” er skrevet for over 10 år siden, mens ”Hello Dear” blev skrevet sidste år. Claus Handberg har samtidig været aktiv live på Københavns scener og udviklet sangene. Pladen har taget to år at indspille i diverse obskure studier og på Handbergs mange skiftende bopæle i perioden.

”In A Sense” er Claus Handbergs debut som musiker, men han er en etableret digter der har udgivet to digtsamlinger på forlaget Gyldendal, samt en samling af sætninger og fotos på forlaget ”Space Poetry”.
Han arbejder desuden som fotograf og har haft arrangementer i ind og udland.

Ljud præsenterer de franske laptop ekvilibrister, DAT Politics, som efter en længere fraværsperiode nu vender tilbage med en udgivelse hvor de rykker endnu tættere på pop-sfæren. Næsten lige ud af landevejen normale sange, rare melodier og fængende beats gør at denne plade lyder som festen du virkelig gerne vil med til. Men de ved at rare melodies lyder bedst når de er mixet med foruroligende elementer af noise.
Som redaktøren af den britiske udgave af Vice Magazine engang skrev om dem: “The Living proof that experimental music doesn’t have to have its head up its own arse.”

(Fra Gaffa): Bag det gimmick-agtige navn Dad Rocks! gemmer sig den dansk-islandske Snævar Njáll Albertsson, så vidt bedst kendt som frontmand i Mimas. På egen hånd serverer han her seks fuldkommen analogt indspillede numre under den dermed tilsvarende gimmick-agtige titel Digital Age. Som en blanding af Sufjan Stevens’ trut-og-tangent-bårne arrangementer og The National-sangeren Matt Beringers vokal fører Albertsson lytteren rundt i de stemningsmættede omgivelser – i første omgang på nummeret Aroused By Hair, der endda lyder ganske meget som The National-nummeret Racing Like A Pro, hvor Stevens netop medvirker.

Darling Don’t Dance spiller usleben garagepop med elementer af flabet støjrock, der såvel som at fylde det mindste kælderlokale med bragende toner kan få store sale til at eksplodere. I et univers af skramlede lo-fi guitarer, utrættelige trommeslag og afgrundsdybe basgange, spiller de 3 kvinder i orkestret deres pågående og fandenivoldske skæringer, der netop er udkommet på bandets debut-ep Bare Frames 1. maj. Darling Don’t Dance er beslægtede med åndsfæller som The Breeders, Psyched up Janis og Sleater-Kinney, men orkestret ser sig absolut ikke over skulderen, når de insisterende træder på gaspedalen i den støjrockede overhalingsbane.
Bandet består af Julie Nissen, Mette Andreasen og Maria Hammelsvang, som allerede har modtaget stor opmærksomhed både inden- og udenfor Danmark, med deres poetiske støjudladninger og iørefaldende, sfæriske melodier. Darling Don’t Dance har således allerede optrådt flere gange på New Yorks eftertragtede koncertscener og det fræsende trekløver har fået æren af, at blive udnævnt til Soundvenue Selected af musikmagasinet Soundvenue i slutningen af 2008.
Førstesinglen er ”Wake Up Pity Stops”. Et stemningspiskende og hæsblæsende nummer med både nerve og præcision, som sammenfatter pigernes kompromisløse og graciøse tilgang til deres musik – altid med melodien indenfor rækkevidde.
Bare Frames indeholder 5 numre og er udkommet på både vinyl, CD-R og download 1. maj 2009.

For mere info:
www.darlingdontdance.dk
www.myspace.com/darlingdontdance

Since Darrell Slim & the K-Hooch released their self-titled debut LP in 2005 they have managed to impress a small, but growing, group of devoted listeners. The band has just launched their second release, an EP titled “It’s getting colder/Ambush from the rear”. The EP features four tracks, each of which explore their own respective universe of sound and represent four different eras of the bands recordings. “A fools laceration” – Brand new recording “Lam Blight” – David Essex cover, the bands only digital recording “Lucifer” – Remake of “Butcher’s for Lucy” from the debut LP “Vermin” – Recorded in 2003, one of the bands first recordings “It’s getting colder/Ambush from the rear” is available in a limited press of 500 copies. Each of these is unique since the cover art is entirely hand-made using only string, color and coffee.

David Fridlund hade stora framgångar med sitt band David & The Citizens under åren
1998–2006. Bandet splittrades 2007, två dagar innan en Europaturné skulle inledas. David
& the Citizens må vara borta, men David Fridlund är det inte.
Redan när bandet var i studion för att spela in det som skulle bli deras sista platta
tillsammans hade David börjat skriva nya låtar – låtar som inte hörde hemma i David & the
Citizens.

En av dem blev “Diamonds & Photographs”, mixad av Jens Lindgård i Gula Studion
som även spelade in David & the Citizens första två skivor. En sprudlande popmelodi som
ger hopp om ljusare tider. Ett tyst alarm som håller om ditt hjärta. En värld full av lego, där
du kan ta en näve bitar och bygga dig själv ett palats. En dröm som aldrig håller…

De Må Være Belgiere nåede, trods fire års eksistens fra 1982 frem til afskedskoncerten den 15.maj 1986, kun at lave én udgivelse. Men de tre numre, der var på den 7”-single, kvartetten i 1983 udgav på Replik Muzick, har sikret dem et værdigt eftermæle. På denne genudgivelse på cd er disse tre numre sat sammen med en liveoptagelse med 12 numre fra en koncert på Musikcafeen i København d. 29 juni 1983, optaget direkte på transportabel kassettebåndoptager.
Musikken rummer nerve, intensitet og trods klare lighedspunkter med resten af start-80’ernes sorte bølge, så fremstår musikken den dag i dag stadig original og dedikeret. Med Jesper Hede på guitar og hans rå og upolerede vokal i forgrunden for Nils Skovbjerg på guitar, Jacob Leth på bas og Majka Bjørnager på trommer, var De Må Være Belgiere en af deres tids mest intense liveoplevelser.

Uudgivet akustisk folkrock fra Odense optaget i årene 1972–1974.

Psykedelisk, progressivt, blues, jazz inspirationer med engelske tekster.

Fuld orkesteropsætning guitar, kontrabas, violin, piano, xylofon og en stemme der leder tanken hen på Common people og Ritchie Havens. Hvis vi ikke vidste bedre kunne det have været en længst glemt Gary Higgins møder Beatles møder Neil Young optagelse.

Både lyd og cover er taget fra det originale bånd, der i ægte hippiestil var udsmykket med et flot og syret billede.

Alpedrengene turnerede på Fyn i årene 1970 -75, men havde som andre svært ved at slippe igennem til den Københavnske scene.
Havde De Sydfynske Alpedrenge udgivet en plade dengang havde den idag været et hundedyrt og højt skattet samlerobjekt på verdensplan pga den høje musikalitet, den gennemført akustiske lyd og sangskrivning af meget høj kvalitet.

Den Nørrejyske Øs Stororkester for Opløst Mønstermusik har i løbet af det seneste år spillet en stor håndfuld koncerter i og omkring København. Til disse koncerter har orkesteret fremført forskellige simple grafiske kompositioner – som er skrevet af de to kapelmestre Anders Lauge Meldgaard og Michael Mørkholt specielt til orkesteret i et åbent format, som tager højde for, at besætningen og antal medvirkende kan variere fra koncert til koncert. Orkesterets størrelse varierer mellem fra 12 til 32 musikere. Orkestrets musik udkommer nu i en ambitiøs 4-dobbelt+DVD boks – og det vel at mærke som gør-det-selv kit!

Ideen bag den foreliggende udgivelse er, at dette stororkester er blevet skilt ad, og orkesterets musikere er blevet indspillet hver for sig og i små grupper. De fire lp-plader i denne æske består således af cirka firehundrede farverige lydbrikker. Disse brikker udgør musikalske stykker, sløjfer og teksturer, skåret i pladerne som parallelle spor, evighedsriller og små lydbidder. Alle disse brikker er en del af et universelt system og de er alle fortolkninger, variationer og improvisationer over et grafisk tidsmønsterpartitur. På trods af variation i udformning og formål med hver enkelt brik, kan de alle sættes sammen og forbindes og derved skabe en uendelig mængde musikalske muligheder. Alt hvad der samles kan tages fra hinanden og bruges i nye sammenhænge. Med andre ord; materialet i denne æske er en invitation og en tilskyndelse til at tage del i skabelsen af ny musik. På hjemmesiden nsom.dk kan du uploade kompositioner lavet med materialet fra denne æske, lytte til andres værker og få mere information om orkesteret og dette projekt.

Nu er det så optil hver enkelt lytter at gøre noget med disse plader og skabe sit eget bud på en mønstermusik.

Kvalitetsopsamling med cremen af danske electronica producere – indeholder bl.a. Kiloton, Dub Tractor, Badun, Acustic, Karsten Pflum, Rumpistol, Batch Totem, Sofus Forsberg, Bichi & Savery, Manual, Mikkel Metal, Rasmus Møbius, FrequentlyAsked, Contradition Boys.

Vinylen har et spred spektrum, der på de første 2 sider, indeholder numre med genrene dub, electronica, glitch og mild house, hvorimod de 2 sidste sider, vil være i den mere dansevenlige kategori, med genre som minimal, tech house, electro.

VUF/empire er et nyt dansk initiativ til et samlet udstillingsvindue af nye tendenser indenfor musik, grafik, maleri, design og film med eget domicil på internettet. Blandt de 16 bidrag til denne udgivelse finder man spændende bidrag fra fortrinsvis danske, men også svenske, og tyske kunstnere, der alle bindes sammen i en bred elektronisk vifte.

Ankermanden i VUF er altmuligmand Jonas VUF Højgaard, der har startede VUF op 2005. Han har igennem 2007 udgivet to gratis kompilations med helt unge navne som Electrojuice, Andycap og NABO, og mere etablerede navne som SuperTroels, Birk Storm, og We Know You Love It. Og det med stadig stigende succes. Således blev bl.a. den første compilation (VUF Compilation 07) særledes godt modtaget af både Soundvenue og GAFFA:

”Nabos introverte kriblekrable-univers står side om side med ElectroJuice, der på Cut Your Fingers Of, inviterer på dansegulvet med pågående og metallisk klingende electro-house. Ud over de mange debutanter, så har SuperTroels (alias VETO´s Troels Abrahamsen) også sneget sig ind på tracklisten med den morbide Cut Me Up. (...)Mere fra den digitale skuffe, tak!”
– Thomas Borre, GAFFA**** (4/6)

”I det evigt muterende grænseland imellem kunst, industri og kunstindustri finder man en sjælden gang et stabilt fartøj, der forstår at manøvrere imellem de kommercielle og eksperimentelle faldgruber. VUF/records’ første compilation ‘VUF/empire’ er netop sådan et fartøj. Det er styret af 14 kaospiloter, der trækker i hver sin retning, men når samme mål: En pragtopvisning af, hvad der er i vente på den elektroniske scene om kort tid.”
– Michael Hedelain, Soundvenue***** (5/6)

Jonas Højgaard udtaler selv om 2 LP´en: ”The Big Step vil være et suverænt mix af det bedste og mest efterspurgte fra de 2 gratis udgivelser, men den vil sgu også indeholde nye numre, samt introducere nye kunstnere”. ”Jeg kører nogle PRE-ORDER events i starten af marts, så folk kan komme og lytte lidt, til det VUF står for, og hvad der er i vente”. ”Vi giver folk chancen for at forelske sig lidt. Skulle man gøre det, lægger man bare sin adresse og email i baren, så tager jeg kontakt til de nyforelskede hurtigst muligt og sender en LP til deres hjem. Prisen for sådan en Pre – Order er 150 kr, excl. transport – i butikker vil de koste mere”
Coveret er lavet af Jakob Kiilerich, der også er at finde på VUFempire.dk

21. februar 2009 udgives et omfattende og uhyre vigtigt kapitel i den danske musikhistorie, nemlig den tidligste danske elektroniske musik, fra årene 1960 – 1978. For første gang! LJUD har fået adgang til spolebånd med den tidligste danske elektroniske musik. De er blevet renset og digitaliseret, og nu udgives de, så grundstenene i den danske elektroniske musik bliver tilgængelig for mere end en lille eksklusiv skare.

Om udgivelsen:
Selv om Danmark kun langsomt og noget modvilligt kom med på den elektromusikalske vogn i slutningen af 1950’erne, er mange af de tidlige værker af meget høj kvalitet og fortjener at blive udgivet. PIONEERS – The Beginning of Danish Electronic Music vil sætte den nutidige elektroscene i et for mange ukendt perspektiv. Den elektroniske musik er meget ældre end mange tror. Det er elektronisk musik, fra dengang elektronisk musik faktisk var farligt.

Pioneers præsenterer landets syv første elektroniske komponister gennem 13 værker.

Bookletten indeholder interviews med seks af de syv pionerer, hvor de fortæller om deres værker. Kun Jørgen Plaetner er ikke interviewet, da han døde i 2002. Endvidere rummer bookleten også en introduktion til den danske elektroniske scene de første år, det elektroniske udstyr i perioden og den elektroniske musiks baggrund og forfædre.

Første nummer på cd’en er Jørgen Plaetners moderne og stadig friske Continuo fra 1960 og cd’en slutter med Danmarks første helt igennem digitale værk, Svend Christiansens Pyramids fra 1978. Derimellem finder man værker, der forgriber noise og ambient.
Der er musik der, længe før sampleren, udelukkende udgøres af stumper af andre indspilninger.
Der er hybridformer med behandlet slagtøj og violin og ren syntetisk musik.
Og der er en rejse ind i pianoets uforudsigelige indre og spoken word’n’elektro med Jørgen Gustava Brandt tilbage fra 1963.

Cd’en er et yderst vigtigt musikhistorisk bidrag, der lader den danske elektroniske musiks fædre og mødre komme til sin ret.

De Syv Pionerer:
Else Marie Pade, Jørgen Plaetner, Bent Lorentzen,
Gunner Møller Pedersen, Fuzzy, Svend Nielsen og Svend Christiansen.

En samling af 15 sange fra Lolita Industri universet. Nogen er sat til udgivelse, nogle er b-sider, nogen er allerede udgivet – og nogle vil aldrig blive tilgængelige andre steder end på denne vinyl. Rock’n’roll, lo-fi, hi-fi, danske tekster, engelske tekster, nogen sange du kan danse til, nogen du kan være romantisk til og nogen du kan headbange til. En helt unik samling musik.

Statler & Waldorf have asked selection of electronic acts to give their interpretation of hip-hop, resulting in a 15-track compilation (all tracks excluvsive to this release) as an example of what to expect from the sound of Statler & Waldorf in the future. Contributers range from international acts like Tilliander, System and Folie to local Dansih artists like Bichi (from Blue Foundation), Pellarin, Rasmus M¯bius and Melk.
The compilation ranges from the electronica-inspired sound of Aies, System and Sjˆberg, to a more dubby take from Tilliander, Brus and M¯bius and finishes with more edgy and dark tracks from Bichi, AntiChristian and +12db. Along the way Melk, Pellarin and Knaster delivers prime hip-hop tunes with a Scandinavian twist.

The CD is in hand-painted white/black/gold digipacks.

Med SKROT – The New Machine Sound of Odense dokumenteres for første gang en unik odenseansk scene for elektronisk musik, af udøverne oftest betegnet skrot. Skrotmusikken kan ses som en ny futuristisk mutation af gamle skramlede elementer, med udgangspunkt til dels i den gabber/hardcore/acid-scene, som blomstrede i Odense i sidste halvdel af halvfemserne, til dels i en udelt begejstring for musikken fra gamle computerspil, og til dels i en overvejende live/hardware-orienteret forvrængning af diverse stilarter som electro-clash, dubstep, breakcore og skweee.
Man kan beskrive skrot som rå analog hardcoretechno med et skævt melodisk twist, som et sælsomt møde mellem neonfarvet begejstring og spøgelsesagtig 8-bit nostalgi, som både skramlet og legende maskinmusik, alternativ fremtidsmusik eller punkudgaven af wonky. Nemmere bliver det ikke af, at de fleste af de navne, som falder under skrot-betegnelsen, har hver sin særlige vinkel på de mange delte inspirationskilder – og dertil hver især ubesværet kan springe rundt mellem snart det ene udtryk, snart det andet.

Hvad der bringer det hele sammen som SKROT er imidlertid, at der aldrig bliver tale om en museumsagtig sammenblanding af fortidige stilarter. Inspirationskilderne bruges konsekvent som brændstof til at skabe et nyt udtryk, forvrides og muteres frem for at blive udstillet i smagfulde pasticher.

Skortmusikkens tidligste begyndelse kan spores til gabber-duoen Genespleizer, som på et tidspunkt begyndte at arbejde med en mere synkoperet, electro-agtig rytmik, analog live-produktion og computerspilslyde, og dertil begyndte at koble musikken med en dyrkelse af skrot i fysisk æstetisk forstand: Musikken lod sig inspirere af, og blev på mange måder en hyldest til, Odenses fortrængte fortid, i kraft af forladte bilvrag, tomme fabrikshaller og rustne maskiner.
Stilen blev herefter videreudviklet af Genespleizers ene halvdel, Giedo Primo, og siden er andre odenseanske navne, som Ekkoregimet, Papa Stein og Strozqnu, begyndt at bevæge sig rundt i samme overordnede område. SKROT -The New Machine Sound of Odense forsøger at indfange hele denne spraglede scene, fra de “arketypiske” skrotnavne som Genespleizer og Commodore Combat Unit, til folk som Ras Bolding og Hr. Eide, som på hver deres måde arbejder med skrot-æstetikken fra en helt anden vinkel.
Hvert cover har en unik kombination af klistermærker og afspærringstape, og pladen indeholder desuden et 8 siders hæfte med en historisk og polemisk uddybning af skrot-scenen og Odenses kulturliv generelt, såvel som en kort introduktion til alle medvirkende, og en gennemgang af byens syv ”skrotundere”. Teksten er på både engelsk og dansk, og kan desuden findes på hamarplazt-selskabets blog: http://hamarplazt.blogspot.com/

Trackliste:
A1: Genespleizer: Skrotstep Live
A2: Strozqnu: Zap
A3: Ekkoregimet: Ekkoskrot
A4: Ras Bolding: Zombiesjæler
A5: Bashcorpo: Friend of Death
B1: Papa Stein: UFO’er over Svendborg
B2: Giedo Primo: Mental Maze
B3: Commodore Combat Unit: Puck Man
B4: Hr. Eide: Brain Rape
B5: Organbox: Doctor Clown

http://www.bandbase.dk/genespleizer
http://www.myspace.com/strozqnu
http://rasbolding.com/
http://bashcorpo.dk/
http://www.myspace.com/speekeze
http://giedoblog.blogspot.com/
http://www.myspace.com/commodorecombatunit
http://www.myspace.com/per.nielsen

If You Dug Volume One and Two of “Thai Beat a Go-go”, You’ll Go Crazy Over this Release in the Thai Beat a Go-go Series! Incredible and Ultra Rare Recordings from Thailand in the Late 1960s to Early 70s. The Amazing “Thai Beat a Go Go V.3”, Concentrates on Thai Funk, Exotic Female Pop, Go-go and Rock N Roll, Amazing Moog Blasters and of Course Some Very Weird Tracks, Extreme Sensuality and Emotions, Surreal and Groovy, all with a Totally Otherworldly Thai Flavor. Experience the Blossoming Bangkok Night Club Scene with the Exotic Bar and Lounge Go-go Bands! There is a Lot of Work and Effort Behind These Comps and They have Taken a Long Time to Compile. Records with Thai 60s-70s Funk/Soul/Rock/Pop A-go-go Bands Are Incredible Hard, If Not Impossible, to Find as There is No Thai Tradition of Saving Native Artifacts from the 1960–70s.

(Fra Gaffa): H.C.Andersen i en eventyrlig gendigtning. Simply the best.

Midt i en hysterisk mediestorm over et ligegyldigt tv-shows underskud i H.C. Andersen-året og manglen på vægtige markeringer dukker Nikolaj Nørlund op som en kunstnerisk frelser. Andersens Drømme er et fuldgyldigt og nutidigt bidrag til H.C. Andersens digtning, der tager afsæt i Andersens egen kunst. En række nutidige digtere har skrevet teksterne inspireret af de drømme, som H.C. Andersen skrev ned livet igennem. Nikolaj Nørlund har så sammensat et større orkester, produceret og arrangeret, og skrevet de fleste af kompositionerne. Resultatet er først og fremmest blevet sangtekster af uhørt høj kvalitet, der ikke er bange for at føre Andersen ind i en nutidig ramme. Og sammen med en eventyrlig musikalsk iscenesættelse er de enkelte sange en gave til sangsolisterne.

De danske kunstnere med et par svenske afstikkere virker også begejstrede i deres sangfortolkninger, hvor ingen decideret falder igennem. Her er oplægget ganske enkelt for godt. Man kan selvfølgelig altid diskutere castingen, men vi kommer vidt omkring i sangfortolkningens kunst på Andersens Drømme. Mikael Simpson er herligt sødmefuld i sin fortolkning, mens Teitur lyder forrygende krukket med sin svage accent. Claus Hempler leverer varen til en modig komposition med inspiration fra tysk schlagermusik. Ej heller at glemme svenske Cecilia Nordlunds vidunderlige svenske vokal, og man kan forsætte. Et fantastisk vellykket projekt. Nikolaj Nørlund er simply the best.

Den amerikanske singer/songwriter Drew Andrews, der blandt andet gør fortrinlig figur som guitarist i bandet The Album Leaf, er nu aktuel i Danmark med soloalbummet Only Mirrors.

Drew Andrews, der kommer fra San Diego i Californien, er ikke noget ukendt navn på rockscenen. Karrieren blev sparket i gang med indiebandet Via Satellite. Derudover er Drew Andrews kendt fra sin rolle i som guitarist i Jimmy Lavalle’s projekt, bandet The Album Leaf, der huserer på det amerikanske label Sub Pop. Og så er Drew Andrews også aktiv i sammenhæng med postrock-bandet Tristeza.

Drew Andrews, der har været nomineret til – og vundet – flere San Diego Music Awards, bevæger sin indenfor et nedtonet, atmosfærisk univers, som ikke mindst bæres flot frem af hans unikke vokal.

Er man til Elliott Smith, Nick Drake, Will Oldham eller The Album Leaf, så vil man uden tvivl føle sig ualmindeligt godt hjemme og særdeles godt tilpas med Drew Andrews dragende, inciterende sange og lyd.

Dungen’s fourth studio album extends the acclaimed Swedish outfit’s sound past psychedelia into something far more rare. Moving beyond mere stylistic concerns, 4 finds Gustav Ejstes’ focus on the extremes of Dungen’s sound separating into two entities. Blazing, raw guitar workouts have their own time and place, but now, so do stirringly orchestrated, jazz-cooled compositions with cinematic undertones.

Bandleader Gustav Ejstes has made many allusions to his creative process as it likens to that of a hip-hop producer. On 4, that process is more evident than ever, both in the feel of each piece, and in the sense of intuition and control within the members of the group. New drummer Johan Holmegard joins guitarist Reine Fiske and bassist Mattias Gustavsson, while Ejstes steps away from guitar for the entire album, focusing on the piano as his lead instrument. Together, they have honed a classic and seamless sound, constructed with lavish studio flourishes and moving, narrative arrangements, and yet able to toughen up to tear veins of fierce blues-psych instrumentals up from the surface. The ten tracks on 4 comprise Dungen’s most concentrated effort to date, beats surging forth and atmosphere changing as their sound continues to evolve. With a penchant for lush pop portraits, and laced with orange sunshine guitar flash, 4 turns a page in Dungen’s sound and story.

The 3rd and most astounding album from the young and talented Swedish multi-instrumentalist Gustav Ejstes aka Dungen. This is the long awaited follow up to his two previous highly acclaimed albums, and this recording showcase the ultimate new Swedish psych/prog/pop/folkrock! “Ta det lugnt” is a beautiful, uncompromising, multifaceted musical trip straight into your head and deep out in the Swedish forests. It offers Dungens most exciting and adventurous recordings and features stunning musicmanship, stellar vocals, Hammond B-3 organ, flute, violin, groovy bass, swinging drums, electric and acoustic guitars and screaming fuzz, spellbinding Swedish folkrock pop psych. No “neo-psych” bullshit… this is the real thing! The response has been enormously positive to say the least.

Edmund Oak er et sidespor af Jonatan Bengta’s soloprojekt Bangta Kabaret som efter to år og en række koncerter i Berlin, København og Japan nu er udmøntet i et fantastisk album centreret omkring Bengtas specielle guitarspil og sangmønstre. Indpakket i gongs, Hawaii-inspireret slide-guitar og skæve, meditative tonemønstre, er Edmund Oak en mørk, intens og forførende oplevelse, som i høj grad flytter grænser. En musikalsk vej, som har sit udspring i singer/songwriter-traditionen med inspiration fra etiopisk 70’er jazz og Bengta’s ofte komplekse og tvetydige tekster.
Dette Edmund Oak-debutalbum er inspillet i Københavns St. Matthæus Kirke med gæsteoptrædender af Blue Foundation, Under Byen og Jaconfetti. Hvadenten det kan klassificeres som “ghost folk”, “freak folk” eller noget helt tredie er helt op til lytteren.
Edmund Oak består af Mie W Estrup (cello), Jonatan Bengta (guitar, vokal), Christian Skelgaard (slide guitar), Esben Bladbjerg (kontrabas) og Frederik S. Nielsen (trommer)

Edmund Oak er et sidespor af Jonatan Bengta’s soloprojekt Bangta Kabaret som efter to år og en række koncerter i Berlin, København og Japan nu er udmøntet i et fantastisk album centreret omkring Bengtas specielle guitarspil og sangmønstre. Indpakket i gongs, Hawaii-inspireret slide-guitar og skæve, meditative tonemønstre, er Edmund Oak en mørk, intens og forførende oplevelse, som i høj grad flytter grænser. En musikalsk vej, som har sit udspring i singer/songwriter-traditionen med inspiration fra etiopisk 70’er jazz og Bengta’s ofte komplekse og tvetydige tekster.
Dette Edmund Oak-debutalbum er inspillet i Københavns St. Matthæus Kirke med gæsteoptrædender af Blue Foundation, Under Byen og Jaconfetti. Hvadenten det kan klassificeres som “ghost folk”, “freak folk” eller noget helt tredie er helt op til lytteren.
Edmund Oak består af Mie W Estrup (cello), Jonatan Bengta (guitar, vokal), Christian Skelgaard (slide guitar), Esben Bladbjerg (kontrabas) og Frederik S. Nielsen (trommer)

Baggrunden for den århusianske duo findes helt tilbage i 90’ernes danske rockscene. De to medlemmer Morten Ehlers og Jonas Thejsen spillede på det tidspunkt sammen i rockbandet The Dawn. Bandet nød stor succes, især med single ”Superman” der modtog massiv radio-airplay. Der er nu gået det meste af 10 år, siden The Dawn havde sin storhedsperiode, men Ehlers og Thejsen har langt fra lagt musikken på hylden. De har siden dengang spillet i en masse forskellige konstellationer. Morten Ehlers havde allerede i start-90’erne succes med det århusianske rockband Impotators, og han er desuden bassist i det københavnsk/århusianske band Mofus.

Men i al hemmelighed har de arbejdet på deres fælles projekt og hjertebarn, Ehlers/Thejsen. Jonas Thejsen havde aldrig sunget offentligt før, og Morten Ehlers, der egentlig er bassist, spillede nu guitar i duoen. De forblev en hemmelighed indtil debut-koncerten på Spot 08, det krævede tid at finde ind til kernen og ramme det rigtige udtryk. Musikken og stemningen er soulfolk der oser af varme, modenhed og overskud. Bandets fokus er på den gode melodi, den indholdsrige tekst og det gennemførte udtryk. Ambitionen med Ehlers/Thejsen er at spille musik, der ikke tager hensyn til skiftende trends og egoer.

I november 2006 udgiver Ehlers/Thejsen deres selvbetitlede debut-album på det århusianske selskab Warfare Records. Pladen er blevet til ved godt gammeldags håndværk, alle numre er indspillet live indtil det rigtige take var i hus. Som indspilningsproducer har bandet fundet hjælp hos Anders Pedersen (guitarist i Howe Gelb’s Giant Sand), men den egentlige produktion har bandet selv stået for. Duoen har igennem årene skrevet et væld af sange, hvoraf 10 af disse er udvalgt til at komme med på debut-pladen. Af disse bliver første single den melodiske ”Art of Loneliness”.

På pladen, så vel som til koncerter, består det rutinerede bandet af Bassist Thøger Lund (Howe Gelb’s Giant Sand), Marie Højlund (Tiger Tunes, Marybell Katastrophy) og Julian Falch (Mofus).

Ehlers/Thejsen er:
Morten Ehlers: guitar
Jonas Thejsen: vokal

Den danske komponist og musiker Magnus Olsen Majmon er hovedmanden bag dette nye hybride sangbaserede og lydkunstneriske album, som netop nu udgives på Majmons eget selskab Empty Sounds Rec. på CD og LP.

Hvor Majmons hidtidige særdeles differentierede udgivelser under navnet Elektronavn havde sit primære fokus på instrumental lydkunst i længerevarende kompositioner, præsenteres vi nu – med Elektronavn Sacred Songbooks debutalbum – for en ny musikalsk vej, der tager afsæt i gamle tidløse tekster og udfolder sig som smukke stemningsfulde hybride sange af kortere varighed. Teksterne til sangene er bl.a. hentet fra kraftfulde kilder såsom Korintherbrevene (fra Bibelen), gamle kinesiske oder, japansk zenvisdom og dansk poesi fra 1800-tallet; Tidløse, spirituelle og poetiske tekster konfronteret med det 21. århundredes hybride lydkunst.

Albummet har vokalen som omdrejningspunkt, men Majmon farver i høj grad også sine hybride sange med lyde og toner fra en bredspektret palet af både vestlige og ikke-vestlige instrumenter, optagelser af reallyde og med computermanipulationer. Herudover har Majmon på visse af albummets numre allieret sig med en eksperimenterende bratschist Robert Karlsson og med en klassisk sopran Rebecca Persson.

Musikken er komponeret, spillet og produceret af Magnus Olsen Majmon 2008/2009 (#5 2007/09)

Den danske komponist og musiker Magnus Olsen Majmon er hovedmanden bag dette nye hybride sangbaserede og lydkunstneriske album, som netop nu udgives på Majmons eget selskab Empty Sounds Rec. på CD og LP.

Hvor Majmons hidtidige særdeles differentierede udgivelser under navnet Elektronavn havde sit primære fokus på instrumental lydkunst i længerevarende kompositioner, præsenteres vi nu – med Elektronavn Sacred Songbooks debutalbum – for en ny musikalsk vej, der tager afsæt i gamle tidløse tekster og udfolder sig som smukke stemningsfulde hybride sange af kortere varighed. Teksterne til sangene er bl.a. hentet fra kraftfulde kilder såsom Korintherbrevene (fra Bibelen), gamle kinesiske oder, japansk zenvisdom og dansk poesi fra 1800-tallet; Tidløse, spirituelle og poetiske tekster konfronteret med det 21. århundredes hybride lydkunst.

Albummet har vokalen som omdrejningspunkt, men Majmon farver i høj grad også sine hybride sange med lyde og toner fra en bredspektret palet af både vestlige og ikke-vestlige instrumenter, optagelser af reallyde og med computermanipulationer. Herudover har Majmon på visse af albummets numre allieret sig med en eksperimenterende bratschist Robert Karlsson og med en klassisk sopran Rebecca Persson.

Musikken er komponeret, spillet og produceret af Magnus Olsen Majmon 2008/2009 (#5 2007/09)

Gladsaxe har lagt ryg og navn til mangt og meget gennem tiderne, men et
band som Elmira kan betonforstaden kun være stolt af.

I slutningen af 60´erne samlede nogle langhårede fyre sig i bandet
Elmira. Fra omkring 71–78 fyrede de den grundigt af i lokalområdet.
Siden hørte ingen noget til dem, før Orpheus Records fik fingre i nogle
gamle mugne bånd.

Elmira er et helt igennem syret hardrockband med en lyd, man kun kan få,
når det hele er optaget live i øvelokalet, som i dette tilfælde var aulaen på en ungdomsklub.
beskidt, råt og vildt.

Sæt dig ned og skru op og lyt til Spacewoman.
Så bliver det ikke meget bedre.
Var denne plade udkommet i midten af 70`erne havde den været et dyrt
samlerobjekt i dag.

Elmira er:
Tom Skjødt: Guitar
Bjarne Christensen: Bas
Peter Kongsgård: Keyboards
Jens Bagge: Trommer
Steen Brylle: Sang

NB: I kølvandet på udgivelsen af pladen er Elmira begyndt at spille
sammen igen og lyder fuldstændigt ligeså syret som i ´73.

‘Snow’ er blevet til i samarbejde mellem multiinstrumentalist og electronica-musiker August Engkilde – kendt fra medvirken på mere end end 30 udgivelser i ind- og udland – på gulvbas, samt Henriette Groth, klavér og klarinet-virtuos som tidligere har trukket flotte anmeldelser i samarbejde med saxofonist Lotte Anker. Duoen går på denne lækre, tilbagelænede og cool impro jazz-udgivelse slet og ret under navnet ‘Engkilde & Groth’, og pladen blev således til på en snefuld januardag, hvor de to spillede en ikke mindre end 4 timer lang improviseret session. Optagelsen endte med at blive så god at den nu udgives – dog naturligvis af pladetekniske årsager klippet ned til cd-længde.

“My Black Heart” er debut-ep’en fra Esther Maria & The Song Horse. En cd med fem numre, hvor flere verdener mødes på kryds og tværs. Esther Maria har de seneste år haft base i Århus, men har rødder i Derby, England. Hun har desuden sunget jazz i ti år – primært i Århus – men har de seneste år taget fat på at skrive egne sange med en fod plantet mere end solidt i både den traditionelle og alternative folk- og countrytradition. Resultatet er solid sangskrivning, hvor fiktion, mystik og virkelighed bindes sammen med en litterær nerve og en stemme med masser af nuancer.

”My Black Heart” er blevet til med Esther Maria som sangskriver, sanger og guitarist i samarbejde med musikerne Søren Zahle (Peter Sommer, Super Jeg) og Torsten Stirstrup Cubel (ejer af Holy Smoke Studios, Århus). Live suppleres de tre af Henrik Poulsen (Peter Sommer, Peter Nande Band, Lise Westzynthius) og Anders Rønne (Utah).

I efteråret 2008 havde Esther Maria & The Song Horse nummeret “Never Can It Be” med på opsamlings-cd’en “SOPA Curiosa” fra pladeselskabet Sound Of Perpetual Astonishment. I den forbindelse bed Undertoner.dk specielt mærke i Esther Maria og skrev:

”Lad mig fremhæve Esther Maria, der i samspil med en akustisk guitar udfolder sin meget personlige vokal, der teatralsk og vibrerende lyder som en glemt 30’er-jazzsangerindes stemme. Ikke ulig Bianca Casady fra CocoRosie.”

”Hendes musik kører fra det helt rockede til det fine melankolske country. Hun har en stemme som rummer både det rå og uraffinerede til det helt smukke og forfinede – og skriver sange som kun Jeff Buckley kunne have gjort det.” – DR P4 Rocktoget, august 2009

”My Black Heart” er indspillet i løbet af 2009 i Århus, produceret af Søren Zahle og mastered af Palle Schultz.

Trackliste:
1. Pale Moon
2. Final Hour
3. What Is It You Want?
4. Lay Me Down
5. My Black Heart

Web:
www.esthermaria.com
www.myspace.com/esthermariamusic

To sider med giftig rå cut-up noise af Evil Moisture, også kendt som Andy Bolus.
Superflot omslag/plakat trykt i fluoriscerende farver hos Le Dernier Cri.
Rød gennemsigtig vinyl.

Under navnet Fakirgiraf, udgiver Nils Davidsen sin debutplade “Oe”. Davidsen er primært kendt som bassist fra en lang række danske og internationale jazz-beslægtede sammenhænge.

I det mystikomgærdede projekts pressemeddelelse står der om Fakigiraf, at Davidsen her springer ud som “fuldbefaren multiinstrumentalist og keyboardsspiller, der præsenterer både ambient og rytmisk hårdtslående lydklip”.

Live opleves Fakirgiraf med Simon Toldam på piano og keyboards, Peter Bruun på trommer, guitar og keyboards – samt naturligvis Nils Davidsen på bas og keyboards.

This is the kind of dirty, unbalanced rock’n’roll I need in this world of hacks…”
NME February 2007

New release from Copenhagen high grade electronica label Statler & Waldorf. Nuff’ said.

Københavnske Fifty foot spiders blander artrock, punk, indie og støj til en “dyrisk” og fremadrettet oplevelse, hvor der både er plads til at danse og tænke sig om. Den kvindelige leadvokal bakket op af den mandelige andenstemme fletter sig melodiøst i de øverste lag af af kvintettens kompositioner og giver derfor naturligt masser af plads til eksperimenterende instrumenter som blandt andet skrald, talk machine, gamle spolebånd og diverse effektmaskiner der indgår sammen med de traditionelle rytmiske instrumenter som en naturlig del af Fifty foot spiders unikke udtryk, der kan opleves for fuld udblæsning på dette album.

David Fricke / Rolling Stone
”-like Franz Ferdinand but much closer to a first-album Strokes with Mercury Rev’s Jonathan Donahue yelping at the helm.”

On March 7, 2006, The Control Group will welcome Figurines through US customs. Female security guards double-take passport photos of the band, but x-ray monitors scan bits of Pavement, drops of early Built To Spill, an open Modest Mouse container, a couple Strokes, and a vial of Neil Young’s frantic youth. “Skeleton” turns momentum on high. As Danish press raves, three music videos from the record are uploading new listeners faster than the single “The Wonder” can reinstate the group back to #1 on Danish National Radio. Which it did. It might be a secret to some, but Figurines are one of the most hard working Danish indie bands at the moment. Look for them on tour in the US this year.

Uudgivne studieoptagelser fra sommeren 1970. Dette skulle have været Freeds springbræt til en bedre skæbne men endte i glemmebogen som så mange andre.
Hammondorgel, fuzzguitar og melankolsk vokalarbejde. Blues,beat,rock,folk,pop og psykedelisk musik, inspireret af Mayall, Santana og Doors.
Lyden er meget 1968 i sin variationen mellem akustisk og elektrisk materiale.
Mixet og optaget af Freed og Tommy Seebach i tommy’s studie på en enkelt dag.
Freed tournerede 68–71 Danmark, Tyskland og sverige.
Fra 1968 kom Helmuth Ozolins fra Clidows med på guitar.

På trods af en ihærdig indsats, fik Freed ikke engang et komma i de danske rockbøger. Dette gør dem til en komplet ukendt og manglende brik i den danske rockundergrunds varierede lyd på kanten af 70’erne.

Med LP’en følger et 20-siders insert fra forsangerens personlige scrapbog med masser af fotografier, historie og duft af svunden tid.
140 gr. vinyl. psykedelisk grøn, sort og lilla cover.

Enmandshæren Frisk Frugt er kommet for at gøre den danske musikscene et frækkere og mere forfriskende sted at være og for at skyde vitaminsalver af fræk eksotika, junglerock og fuglesangssoloer ind i vores hoveder og kroppe.

Guldtrompeten er en plade der på forunderlig anarkistisk vis, forener dansksproget sangskrivning, med noise, droner, elektro og moderne kompositionsmusik. Multiinstrumentalisten Anders Lauge Meldgaard, får på blot 40 minutter slæbt os en tur igennem, store dele af de sidste 70 års musikhistorie, på en plade der ikke skeler til tidens luner eller lefler for nogen. Resultatet er en unik plade som må siges at være kunstnerens helt egenopfundne eksotika-cocktail.

Al musikken på “Guldtrompeten” er skrevet, spillet og indspillet af Anders Lauge
Meldgaard a.k.a. Frisk Frugt, i hans daværende lejlighed i Lasdehner Strasse i Berlin og i the yoyooyoy tonstudie også i Berlin.

FAKTA
Frisk Frugt er Anders Lauge Meldgaard (guitar, bas, fløjter, keyboard, perc., saxofon, trommer, sang, vind og fugle) og en del af det eksperimenterende musik- og kunstnerkollektiv yoyooyoy, som nu igen har base i København efter to års ophold i Berlin. Udover Frisk Frugt, spiller Anders Lauge Meldgaard også med Kirsten Ketsjer the rock band, Forkert, Slütspürt, Anders & Toke, Blob Back Fahrenheit og andre.

Gæster på “Guldtrompeten”: Johs Lund (Slütspürt og Fjernsyn Fjernsyn) spiller sopransaxofon på Josef og Fuglene. Morten Svenstrup (Under Byen) spiller cello på Carlo.
Frisk Frugt er den tredje udgivelse fra DIY undergrundspladeselskabet Lolita Industri, som blandt andre huser Joy Lieberkind, Brutalis og Rumspringa. Frisk Frugt – Guldtrompeten udsendes i samarbejde med yoyooyoy.

Frisk Frugt skænker et stort glas bevidsthedsudvidende multivitaminjuice med musikhistorisk bærsymfoni, afrikanske madbananer og god dansk most. Velbekomme!

Enmandsorkesteret Frisk Frugt forener på sit nye album inspiration fra musikalsk opdagelsesrejse på det afrikanske kontinent med dansk sangskrivning, moderne kompositionsmusik, skæv rock’n’roll, improvisation og synthesizerdrømme.

Dansktoppen møder Burkina Faso i det himmelblå rum hvor solen bor, suite er en opfølger på debutalbummet Guldtrompeten fra 2006.

I perioden mellem de to udgivelser har Frisk Frugts bagmand Anders Lauge Meldgaard været på en længere rejse rundt i de vestafrikanske lande Mali og Burkina Faso. Udstyret med båndoptager og notesblok, har han afdækket dele af disse områders musikalske udfoldelse og vendte således hjem med tasken fuld af optagelser og hovedet fuld af musikalsk inspiration, som har sat sit tydelige præg på det netop færdiggjorte album.

Stilen for de musikalske udfoldelser på Dansktoppen møder Burkina Faso i det himmelblå rum hvor solen bor, suite er overordnet en fortsættelse af den selvskabte genre, som Frisk Frugt første gang introducerede os for på debutalbummet Guldtrompeten, hvilket dengang blandt andet blev betegnet som en ”…virkeligt vellykket blanding af så uegale størrelser som dansksproget sangskrivning, støj, drone, electronica og moderne kompositionsmusik (Gaffa)”.

Men på den nye udgivelse, er der altså til denne allerede finurlige musikalske størrelse, blevet tilført et nyt eksotisk omdrejningspunkt i form af afrikansk musik, dans og mørke ritualer.

Således videreudvikler Frisk Frugt sin musikalske verden, som på debutalbummet blev beskrevet af en enig anmelderskare som præget af ”…et enormt musikalsk overskud med en smittende begejstring, spændt ud mellem det naive og det komplekse, mellem det programmerede og det håndspillede, mellem det ligefremme og det svært tilgængelige (Politiken)”.

Resultatet er et forfriskende farverigt album, der på legende vis mikser disse afrikanske elementer med solstrålende melodier, flammende improvisationer, hæsblæsende guitarhjulspin og dansksproget sangskrivning. Med denne sammenblanding skaber Frisk Frugt sit eget helt unikke univers med både mørke og solrige sange om blandt andet æblers magi, skumformede skyer og opvækkelsen af gudelignende figurer.

FAKTA
Alt musikken på Dansktoppen møder Burkina Faso i det himmelblå rum hvor solen bor, suite er komponeret, skrevet, spillet, indspillet, produceret og mixet af Anders Lauge Meldgaard aka. Frisk Frugt.

Albummet bliver udgivet i Danmark og Europa som 12” LP inkl. mp3 download.

I slut 2010 / start 2011 bliver albummet udgivet på kassettebånd i Burkina Faso og Mali.

De konkrete feltoptagelser fra rejsen i Mali og Burkina Faso er at finde på udgivelsen: Supermelle præsenterer og anbefaler; Musik fra Mali og Burkina Faso – Ved hilsen tager de trommen i munden. Denne udgivelse blev kåret til at være blandt de 50 bedste i 2009 af musikmagasinet Geiger. (se artikel her)

Frisk Frugt er sanger, digter, tonekunstner og multiinstrumentalist Anders Lauge Meldgaard, og en del af det eksperimenterende musik- og kunstnerkollektiv yoyooyoy. Anders Lauge Meldgaard bor og arbejder i Berlin.

Frisk Frugt udgives som samarbejde mellem undergrundspladeselskabet Lolita Industri og kollektivet yoyooyoy, som blandt andre også huser Skammens Vogn, Kirsten Ketsjer, Smilets By, Yoke & Yohs, Joy Lieberkind, Slütspürt og Rumspringa m.fl.

Hjemmeside: http://www.yoyooyoy.dk/friskfrugt.htm

Efter 7 år i en fugtig sarkofag er Frodegruppen40 genopstået fra de døde. Iført sit stiveste puds stod først Jens Blendstrup op af sin grav. På 5—års dagen genopstået med en smag af kakler og støv. Vagt til live af en ondskabsfuld, lille fugl, der pikkede på vore bryst og maver, har vi rejst os fra en fedevaregrosserers sidste hvile. Frodegruppen40 har den ære at meddele at nu kommer der en plade. ”Vel er der gået 7 år siden den sidste, men ting skal jo ha’ lov at ligge lidt på egetræsfade, der ligner kister, før de får smag”, som en unavngiven Frode siger.

Pladen hedder: ”Du ligner noget for en pejs”. Frodegruppen40 består af mennesker der ligner noget fra en pejs. Der er noget påskeø‘s figur over dens mandlige medlemmer… noget mejslet og dog stålsat over den smukke enlige kvinde vi har i vort band. Det holdt hårdt. Man sover ikke ustraffet branderter ud i fedevaregrosserers grave. Med stive ben, prostata, zombiesitren, henrivende lammelser, og meget langt til egentlig dialog er Frodegruppen40 ikke desto mindre tilbage. Dette skal naturligvis fejres med lidt menneskelighed. Det er med fornøjelse vi kan meddele at vores Plade nummer 2 kommer både på vinyl og cd og vil blive ført i velassorterede skridtbinds-forretninger overalt i verden og i særdeleshed i Mirakelpriser.

Gruppen består på albummet af: Jens Blendstrup (oplæsning & tekster), Per Götz (elektronik & guitar), Anders Koch (pedal steel guitar & guitar), Niels Tue Blendstrup (klaver & keyboard), Claus Schrøder Nielsen (bas & trommer) og med bidrag fra Niels Henrik Svarre Nielsen, Kasper Schulz (trommer) & Trine Andersen (sang).

Efter 7 år i en fugtig sarkofag er Frodegruppen40 genopstået fra de døde. Iført sit stiveste puds stod først Jens Blendstrup op af sin grav. På 5—års dagen genopstået med en smag af kakler og støv. Vagt til live af en ondskabsfuld, lille fugl, der pikkede på vore bryst og maver, har vi rejst os fra en fedevaregrosserers sidste hvile. Frodegruppen40 har den ære at meddele at nu kommer der en plade. ”Vel er der gået 7 år siden den sidste, men ting skal jo ha’ lov at ligge lidt på egetræsfade, der ligner kister, før de får smag”, som en unavngiven Frode siger.

Pladen hedder: ”Du ligner noget for en pejs”. Frodegruppen40 består af mennesker der ligner noget fra en pejs. Der er noget påskeø‘s figur over dens mandlige medlemmer… noget mejslet og dog stålsat over den smukke enlige kvinde vi har i vort band. Det holdt hårdt. Man sover ikke ustraffet branderter ud i fedevaregrosserers grave. Med stive ben, prostata, zombiesitren, henrivende lammelser, og meget langt til egentlig dialog er Frodegruppen40 ikke desto mindre tilbage. Dette skal naturligvis fejres med lidt menneskelighed. Det er med fornøjelse vi kan meddele at vores Plade nummer 2 kommer både på vinyl og cd og vil blive ført i velassorterede skridtbinds-forretninger overalt i verden og i særdeleshed i Mirakelpriser.

Gruppen består på albummet af: Jens Blendstrup (oplæsning & tekster), Per Götz (elektronik & guitar), Anders Koch (pedal steel guitar & guitar), Niels Tue Blendstrup (klaver & keyboard), Claus Schrøder Nielsen (bas & trommer) og med bidrag fra Niels Henrik Svarre Nielsen, Kasper Schulz (trommer) & Trine Andersen (sang).

Digteren Jens Blendstrup leverer tekster og stemme til denne samling skramlende, støjende og smukke numre om det moderne liv på landet. “Piksvingeri og negerlege” er debutudgivelsen fra Frodegruppen40, der senere har skabt furore ved deres optræden under bl.a. Dan Turéll’s mindekoncert, og i DR2s “Den 11. time”. For fans af grotesk musik og digt.

Frodegruppen40s 1. Single. Featuring nummeret der i ”Den 11. time” gjorde Michael Bertelsen stum, “John danser grøntsag”, Fuld af grænseløs grønsagsdans, samt nedtur foran Tivoli, som efterfølges af hele 2 dødsmetalagtige – nogen ville bare sige rockede – numre, hvor Frode´s poesi får lov at køre helt til galgebakken, og tilbage med en hæshed, der sine sted nærmer sig det decideret stenalder-agtige, hulemaleriske, pelspartituret længe leve!

Folk der savner kampen om ilden og støvsugerposen kan begynde hér.

01. John danser grøntsag [4:35]
02. Nej, nej, nej og atter nej. Jeg gider ikke købe 
dine 20 watts højtalere [2:28]
03. Vi har en hylende hilsen ind fra højre til Frodegruppen40 [4:06]

Elektrolyt præsenterer Frodegruppen40’s ”Piksvingeri og Negerlege”, på vinyl. Men ikke bare det. På dobbelt 10 tommer. Udruget af en enormt omfattende Maren Mikkelsdatter, en kold januar dag i 2009. Følgende ordveksling er blevet hørt:

”Hvad er det der pipper under dig Maren.”
”Det ved jeg sgu ikke Gunna, en fis? Nej, det noget ganske andet.”
Maren rejser sig -
”Min gud, det er jo Frodegruppen40, med deres mesterværk fra forne år. Godt jeg ikke sad dem ihjel.”
”Nej, du har selv trykket dem Maren.”
Maren og Gunna krammer.

Så kære folkens, tag godt imod den. Direkte fra Marens egetræskøkkenstol Frodegruppen40 på dobbelt 10 tommer vinyl.

Udgivelsen er blevet til i samarbejde mellem Elektrolyt og DVP i forlængelse af Frodegruppen40’s andet album ”Du ligner noget fra en pejs” fra november 2008.

Former frontman of 4ad legends Wolfgang Press; Mick Allen and Giuseppe de Bellis- known for his collaborations with The Orb, teams up on this album with a strong line of songs.
The remarkable grooves that made Wolfgang Press pioneers are present with added cosmic futuristica.
Mick Allens outstanding voice is significant and ever present.
This album not only reminds us of WP, but also breaks new ground,as Giuseppe de Bellis remarkable production skills catapults the understated funk.

Geniuser vender nu tilbage med fem imponerende numre, fire år efter udgivelsen af debutalbummet ‘Mudblack’ – og numrene viser, at det har været hele ventetiden værd. Mick Allens stemme er mere bjergtagende end nogensinde før, Debellis produktioner endnu mere sprøde end sidst, og tilsammen har de præsteret en håndfuld numre, som ikke blot vil tilfredsstille fans, men også erobre bandet nye tilhængere.

Debutalbummet Infinity Machines of the Second Moon viser odenseanske Giedo Primo fra en mere indadvendt og stemningsmættet side, end den man er vant til fra hans ofte meget vilde og hårdtslående koncerter.

Albummet har dog stadig en overvejende rå og skurrende lyd, modsat den digitalt rene produktion i det meste af tidens electronica, hvilket skyldes, at samtlige syv numre er optaget fuldstændig live hjemme i soveværelset. Stilen er svær at beskrive, men indeholder bl.a. elementer af 8bit-computerspilsmusik, hjemsøgt electro og skævvreden analog-techno.

Det hele samler sig til et unikt udtryk som er Giedo Primos helt eget – han kalder det som regel for blip blop skrot –, og uanset om det er en gotisk svimmel electro-vals som “Den Fortabte Tid”, abrupte og udsyrede maskinstrukturer som på ”Betäubt und Betörend”, eller den mystisk vuggende ambient på afslutningsnummeret “Yen-Tinh Sam-Set”, så lyder Infinity Machines of the Second Moon ikke som noget andet.

Trackliste:
A1: Sad Little Monster
A2: Den Fortabte Tid
A3: Betäubt und Betörend
A4: Infinity Machines of the Second Moon
B1: Tiefpunkt
B2: The Spell is Broken?
B3: Yen-Tinh Sam-Set

http://giedoblog.blogspot.com/
http://www.bandbase.dk/giedoprimo

Hvor Giedo Primos debutalbum Infinity Machines of the Second Moon primært arbejdede med stemning og atmosfære, der går EP’en Empty Circles i den modsatte retning, og indfanger den løsslupne energi og uregerlige iderigdom der præger de fleste Giedo Primo-koncerter.
Det er til tider tungt og kantet, til tider cirkusagtigt fjollet, og ofte lidt af begge dele, men hele tiden drevet af en krøllet og aldeles uhæmmet melodiforståelse, som skaber en forfriskende farverig kontrast til tidens smagfuldt afdæmpede electronica og minimal-techno.
Empty Circles viser med andre ord Giedo Primos unikke blip blop skrot fra sin mest ligefremme og medrivende side, hvor futuristiske analog-synths, skramlede trommemaskiner og syntetiske Commodore 64-lyde går op i en helhed, der er lige så skæv og udflippet som den er overraskende dansevenlig.

Trackliste:
A1: Empty Circles
A2: Zerstörer
B1: Skrot Brothers
B2: Dæmonskinke
B3: An Idle Celebration

http://giedoblog.blogspot.com/
http://www.bandbase.dk/giedoprimo

’...WITH SOUND! IS, HOWEVER, TOP OF THE PILE. ALSO ON A LEVEL WHERE CITY LIMITS AND COUNTRY BOARDERS HAVE NO MEANING.’ STEFFEN B. PEDERSEN // GEIGER.DK

GLÖGGERNE & MARTIN KLAPPER IS A DANISH/CZECHOSLOVAKIAN TRIO THAT PRACTICES SONIC MAGIC. GLÖGGERNE ARE IN A PARALLEL MINIATURE UNIVERSE ON THE EDGE ON REALITY WHERE 40 KILOS OF PLASTIC TOYS, AMPLIFIED OBJECTS AND TINY ELECTRICAL DEVICES ARE THE FOCAL POINT IN A GAME OF LIFE AND DEATH. IN 2003, GLÖGGERNE BEFRIENDED THE CZECH ARTIST AND TOY COLLECTOR, MARTIN KLAPPER, RESULTING IN A FINE-MESHED COLLABORATION THAT TO THIS DAY IS STILL GOING STRONG. TOGETHER THEY HAVE RECORDED THE APTLY NAMED DEBUT ALBUM ‘WITH SOUND!’, PRESSED ON 10” CLEAR VINYL WITH ANALOGUE MASTERING BY GOODIEPAL AND LOOP-O. THE RECORD IS AVAILABLE IN 300 NUMBERED COPIES WITH ARTWORK AND HANDMADE COVERS BY MARTIN KLAPPER.

THE THREE MUSICIANS HAVE ALSO PLAYED INDIVIDUALLY WITH PEOPLE LIKE EUGENE CHADBOURNE, DEREK BAILEY, PAT THOMAS, EVAN PARKER AND MANY OTHERS AT CONCERTS IN CANADA, FRANCE, USA, GERMANY, JAPAN AND DENMARK.

WHAT OTHER PEOPLE HAVE SAID ABOUT GLÖGGERNE:
– ‘I FELT PHYSICALLY ILL FROM LISTENING TO YOUR MUSIC. IT WAS PURE TORTURE AND I COULD NOT STAND IT!’
– ‘I HAVE NEVER HEARD ANYONE PLAY LIKE THIS BEFORE!’
– ‘IT SOUNDS LIKE THE FUTURE’

TRACKLIST
A1 SIDE A [10:00]
B1 SIDE B [13:16]

NOTES
RECORDED IN AALBORG, DENMARK, FEBRUARY 2007
MASTERED AND CUT BY GOODIEPAL & LOOP-O
COVER BY MARTIN KLAPPER + WUNDERBAUM

MIKKEL RING: LIVE ELECTRONICS, GUITAR & AMPLIFIED OBJECTS
CHRISTIAN SKJØDT: LIVE ELECTRONICS, TOYS & AMPLIFIED OBJECTS
MARTIN KLAPPER: TOYS, AMPLIFIED OBJECTS & LIVE ELECTRONICS

Som opfølger til det kritikerroste debut mini-album ‘With Sound’ fra 2007, kommer her endnu et eventyr ud i moderne musik med Glöggerne & Martin Klapper, og denne gang gør legendariske Eugene Chadbourne gruppen følge på vokal, guitar og banjo. Et brutal mix af avantgarde country og sci-fi-støj…

Glöggerne & Martin Klapper er en dansk/tjekkisk trio, som udøver sonisk magi. Glöggerne befinder sig i et parallelt miniatureunivers, på kant med virkeligheden, hvor plasticlegetøj, amplificerede objekter og små elektriske anordninger er omdrejningspunktet i et elektro-akustisk virkelighedsspil om liv eller død. I 2003 opnåede Glöggerne forbindelse til kunstneren og legetøjssamleren fra Tjekkiet, Martin Klapper, som hurtigt blev fanget i Glöggernes net.

Pladen udgives som limited edition 10” transparent vinyl mini-album i 500 nummererede eksamplarer inklusiv plakat samt gratis mp3-download.

Noter
Eugene Chadbourne: vokal, guitar & banjo
Martin Klapper: legetøj, amplificerede objekter & live elektronik
Mikkel Ring: live elektronik, SK-5 & amplificerede objekter
Christian Skjødt: live elektronik, legetøj & amplificerede objekter

Recorded live to 1-track, Aalborg 2006
Mastered & cut by Lupo, d&m, Berlin

Cover by Martin Klapper + Wunderbaum

Artist web: www.myspace.com/gloggerne

Good luck Casper bevæger sig indenfor genren ”indietronica” og trækker på smukke melankolske melodier over tørre statiske beats og støjende passager til nærheden af håndspillede instrumenter. Omdrejningspunktet i musikken er delikate popskitser, der åbner sig i legesyge og originale arrangementer i lighed med Khonnor og the Postal Service.

Selvom de genremæssigt ikke er brødre, lurer kunstnere som Sonic Youth, Broken Social Scene og Björk i kulissen. Fælles for dem og Good Luck Casper er den utraditionelle og anarkistiske omgang med arrangementer, som får sangene til at fremstå unikke og uforudsigelige.

Live såvel som på plade, bryder Good Luck Casper med de sædvanlige laptop-løsninger. Dette ses ved brugen af ”rigtige” instrumenter som medfører et aktivt engagement blandt el-trommer, pedaler, vokaler, bas, synths og guitarer – ikke noget med at spille pac-man bag computerskærmen!

Pladen er blevet til i samarbejde med produceren Christian Skjødt, som bl.a. er at finde i Junkyard Productions. En stor del er pladen er også indspillet i netop junkyards studie, hvor bl.a. sangerinden Tone(Rock Nord 06 prisvinder, #6 på det elektriske barometer) har været forbi og lagt smukke toner på ”On A Monday”

Bag kunstnernavnet ”Good Luck Casper” gemmer sig musikeren Casper Bach Hegstrup.

Til trods for, at det er Caspers debutalbum som solokunstner, er det tydeligt at høre, at han ikke er helt grøn i faget.

Oprindeligt er Casper trommeslager og har spillet ved utallige lejligheder på den Københavnske indie-scene. Fra trommeslager i GimmiJapan og hedengangne Amstrong (medvirker på ”Lack of You” prod. af Malcolm Burn), over session-musiker i danske Kaa, Cody og The Ondt and the Gracehoper til lydcollagemager på the Psyke Project’s seneste album ”Apnea” og ligeledes som anden halvdel i electronica-støj duoen Knob A Siesta, der også er album aktuelle.

Denne musikalske diversitet kommer klart til udtryk på debutalbummet ”On A Monday”, hvor lytteren tages med igennem et selvstændigt univers af lyde, temaer, samples og melodier, der trækker på genrer lige fra country til postrock.

Gravy er synonymt med Nikolaj Grummesgaard, der sammen med sin kreative sparringspartner Jens
Søndergaard (PowerSolo) har søgt dybt i de indre lommer, og nu udsender et meget personligt album.
Albummet er indspillet i eget studie, og både her, såvel som live, stiller Gravy med hele to trommeslagere; Jens Søndergaard og Erik Toffer. Tilsat så stærke kræfter som Mads Nygaard (Sterling), Jonas Linnet (Sterling)
og Hans Emil Hansen (Traening), der alle har præget det endelige lydbillede. Albummet er mixet af ”The
Great Nalna” i Kondi Frost studiet, der tidligere har stået bag PowerSolo, The Tremolo Beer Gut og The Mopeds.

Gravy lader personligt udtryk komme før genre og tidsånd. Resultatet er albummet ”Gravy”, et indfølt,
kalejdoskopisk album, der samles af Gravys helt særegne tone af lys melankoli. Skævvreden rock og sing-a-long omkvæd tegner dette melodiske album-portræt af en social enspænder. Har man prøvet at kunne alting – og så ende med at ligge og stirre op på støvtrådene i loftet derhjemme, så er her genkendlige billeder.
I de intime stemningsbilleder mærkes det at Gravy oprindeligt var et enmands-projekt. Efter mange år i
bands som The Defectors og Godless Wicked Creeps – med de deraf følgende kompromiser – fandt Nikolaj
Grummesgaard sin indre enspænder frem, satte sig med sin guitar i et år, og komponerede fra hjertet.
Sangen ”In Love with Me” er en hilsen til dén periode.
Gravys inspiration er de sidste 50 års beatmusik – og så er den ikke længere. Der er komponeret frit uden
andet for øje end personligt udtryk og stemning. Sangenes pop omkvæd er dyppet godt og grundigt i numrenes skæve opbygning, og mange-facetterede instrumentering.
Find selv det forstemte klaver og den lille klokke.
Når du ligger med kinden mod et kradsende sofabetræk og tænker ”hvorfor mig?”, så er Gravy hos dig.
Men Gravy skal også nok samle dig op og få dig med til ”Party in the Men’s Room” og videre endnu til et
nummer, der stærkt repræsenterer Gravys særkende, det resignerede og alligevel optimistiske ”Shine On Us”.
Omdrejningspunktet for Gravy er den lyse melankoli.
En melankoli med masser af fremdrift.

Gravy er synonymt med Nikolaj Grummesgaard, der sammen med sin kreative sparringspartner Jens
Søndergaard (PowerSolo) har søgt dybt i de indre lommer, og nu udsender et meget personligt album.
Albummet er indspillet i eget studie, og både her, såvel som live, stiller Gravy med hele to trommeslagere; Jens Søndergaard og Erik Toffer. Tilsat så stærke kræfter som Mads Nygaard (Sterling), Jonas Linnet (Sterling)
og Hans Emil Hansen (Traening), der alle har præget det endelige lydbillede. Albummet er mixet af ”The
Great Nalna” i Kondi Frost studiet, der tidligere har stået bag PowerSolo, The Tremolo Beer Gut og The Mopeds.

Gravy lader personligt udtryk komme før genre og tidsånd. Resultatet er albummet ”Gravy”, et indfølt,
kalejdoskopisk album, der samles af Gravys helt særegne tone af lys melankoli. Skævvreden rock og sing-a-long omkvæd tegner dette melodiske album-portræt af en social enspænder. Har man prøvet at kunne alting – og så ende med at ligge og stirre op på støvtrådene i loftet derhjemme, så er her genkendlige billeder.
I de intime stemningsbilleder mærkes det at Gravy oprindeligt var et enmands-projekt. Efter mange år i
bands som The Defectors og Godless Wicked Creeps – med de deraf følgende kompromiser – fandt Nikolaj
Grummesgaard sin indre enspænder frem, satte sig med sin guitar i et år, og komponerede fra hjertet.
Sangen ”In Love with Me” er en hilsen til dén periode.
Gravys inspiration er de sidste 50 års beatmusik – og så er den ikke længere. Der er komponeret frit uden
andet for øje end personligt udtryk og stemning. Sangenes pop omkvæd er dyppet godt og grundigt i numrenes skæve opbygning, og mange-facetterede instrumentering.
Find selv det forstemte klaver og den lille klokke.
Når du ligger med kinden mod et kradsende sofabetræk og tænker ”hvorfor mig?”, så er Gravy hos dig.
Men Gravy skal også nok samle dig op og få dig med til ”Party in the Men’s Room” og videre endnu til et
nummer, der stærkt repræsenterer Gravys særkende, det resignerede og alligevel optimistiske ”Shine On Us”.
Omdrejningspunktet for Gravy er den lyse melankoli.
En melankoli med masser af fremdrift.

Det går ikke altid fredeligt for sig, når man skal
indspille musik. Det kan Erik Toffer fra
københavnske GRAVY om nogen skrive under på.
Anden tur i studiet med frontmand og sangskriver
Nikolaj Grummesgaard (ex. Defectors, ex. Godless
Wicked Creeps), kostede trommeslageren et par nye
briller – de gamle måtte lade livet i et øjebliks
ophedet diskussion. Den slags øjeblikke var der
nogle stykker af under indspilningen.
Offentligheden har ikke hørt meget til det
københavnske band i 2006, men Kaptajn
Grummesgaard holder stadig hårdt fast på sin egen
vision, hvilket resulterede i tiltag til mytteri blandt
den øvrige besætning, som består af ligeledes
stærke personligheder fra den københavnske
musikundergrund. Brilleskårene blev dog klinket, og
Grummesgaards og det øvrige bands insisteren på at
skabe et perfekt stykke pop-psykedelica overlevede
strabadser som håndgemæng, begyndende mavesår
og lange nætter med postproduktion i en iskold
skurvogn på Amager. Pladen er nu endelig klar til at
se verdens klare og strålende dagslys – og mon ikke
alle besætningsmedlemmer i dag er glade for at de i
fællesskab fuldførte rejsen.
’Glory To Our Brilliant Name’ er den stolte opfølger til
GRAVY’s selvbetitlede debutplade, der høstede
mange roser i dansk og ikke mindst udenlandsk
musikpresse, samt kastede et par mindre hits af sig
på Det Elektriske Barometer og landets alternative
klubber – især med sangen ”That Girl”.
På trods af den nye plades næsten kaotiske
tilblivelseshistorie er GRAVY ’s musik fyldt med
varme og psykedelisk velvære. Som om bandet har
adgang til et gammelt, hengemt hippie-reservat,
hvor himlen altid er malet i alle regnbuens farver.
Numrene er præget af en underfundig kærlighed til
tressernes naivisme og af diverse LSD-afledte syner.
Den nostalgiske Technicolor er i højsædet rammet
ind i et tæppe af år 2007’s inspirationer. Man
mærker således kærligheden til de seneste års
alternative hiphop-scene midt i blomstermønstrene
og tværfløjternes drømmende penselstrøg; fra bløde
strygere, organisk orgel, æteriske fløjter, swooping
guitarer til spinkle, englefromme korarrangementer.
Udformet med næsten pedantisk opmærksomhed på
detaljen – en prøvelse for de involverede musikere
måske, men som lytter drages man gang på gang af
nye detaljer i pladens mangefarvede kalejdoskop. Og
syretrippet, ja, det er rent faktisk autentisk.
Grummesgaard har selv – i kunstens tjeneste og i
sin stræben efter den perfekte udsyrede lyd –
efterprøvet pladen og underkastet sin krop og sjæl
de nødvendige medikamenter.
’Glory To Our Brilliant Name’ har blikket rettet mod
solskinsfyldte kroge af verden – og GRAVY går sine
egne veje, og skeler ikke til hitlisterne og tidens
forskellige trends.

Det går ikke altid fredeligt for sig, når man skal
indspille musik. Det kan Erik Toffer fra
københavnske GRAVY om nogen skrive under på.
Anden tur i studiet med frontmand og sangskriver
Nikolaj Grummesgaard (ex. Defectors, ex. Godless
Wicked Creeps), kostede trommeslageren et par nye
briller – de gamle måtte lade livet i et øjebliks
ophedet diskussion. Den slags øjeblikke var der
nogle stykker af under indspilningen.
Offentligheden har ikke hørt meget til det
københavnske band i 2006, men Kaptajn
Grummesgaard holder stadig hårdt fast på sin egen
vision, hvilket resulterede i tiltag til mytteri blandt
den øvrige besætning, som består af ligeledes
stærke personligheder fra den københavnske
musikundergrund. Brilleskårene blev dog klinket, og
Grummesgaards og det øvrige bands insisteren på at
skabe et perfekt stykke pop-psykedelica overlevede
strabadser som håndgemæng, begyndende mavesår
og lange nætter med postproduktion i en iskold
skurvogn på Amager. Pladen er nu endelig klar til at
se verdens klare og strålende dagslys – og mon ikke
alle besætningsmedlemmer i dag er glade for at de i
fællesskab fuldførte rejsen.
’Glory To Our Brilliant Name’ er den stolte opfølger til
GRAVY’s selvbetitlede debutplade, der høstede
mange roser i dansk og ikke mindst udenlandsk
musikpresse, samt kastede et par mindre hits af sig
på Det Elektriske Barometer og landets alternative
klubber – især med sangen ”That Girl”.
På trods af den nye plades næsten kaotiske
tilblivelseshistorie er GRAVY ’s musik fyldt med
varme og psykedelisk velvære. Som om bandet har
adgang til et gammelt, hengemt hippie-reservat,
hvor himlen altid er malet i alle regnbuens farver.
Numrene er præget af en underfundig kærlighed til
tressernes naivisme og af diverse LSD-afledte syner.
Den nostalgiske Technicolor er i højsædet rammet
ind i et tæppe af år 2007’s inspirationer. Man
mærker således kærligheden til de seneste års
alternative hiphop-scene midt i blomstermønstrene
og tværfløjternes drømmende penselstrøg; fra bløde
strygere, organisk orgel, æteriske fløjter, swooping
guitarer til spinkle, englefromme korarrangementer.
Udformet med næsten pedantisk opmærksomhed på
detaljen – en prøvelse for de involverede musikere
måske, men som lytter drages man gang på gang af
nye detaljer i pladens mangefarvede kalejdoskop. Og
syretrippet, ja, det er rent faktisk autentisk.
Grummesgaard har selv – i kunstens tjeneste og i
sin stræben efter den perfekte udsyrede lyd –
efterprøvet pladen og underkastet sin krop og sjæl
de nødvendige medikamenter.
’Glory To Our Brilliant Name’ har blikket rettet mod
solskinsfyldte kroge af verden – og GRAVY går sine
egne veje, og skeler ikke til hitlisterne og tidens
forskellige trends.

GRAVY er: Nikolaj Grummesgaard (ex-Godless
Wicked Creeps, ex-The Defectors): Vokal, guitar -
Jan Damage (The Violet Hour, Little Jimmy Reeves):
Synth, orgel, vokal – Anders Bo Rasmussen (A Kid
Hereafter, Sygdom, ex-Traening, ex-Complete):
Guitar, vokal – Jakob Blaabjerg Pedersen (Johnson &
Malone): Bas – Erik Toffer: Trommer – Daniel Kruse:
Trommer.

www.gravyband.dk
www.myspace.com/gravycopenhagen

Lyden af længsel. Lange skygger og kølig, vintervind i Gartnergade. Solbleget campus, søløver og stillehav i La Jolla., Green Pitch’s nye album er det usandsynlige, musikalske møde mellem Nørrebro og, Southern California. Mellem hverdag, kød og, blod og drømme og håb. Titlen er ’La Jolla’., Det er en usædvanlig smuk, idérig og, inspireret plade. Lyt til den, og lad den folde, sig ud i sin storslåede, kalejdoskopiske, slowmotion skønhed.

’La Jolla’ er indspillet af Ste Rasch, som med, stor omhyggelighed har indfanget sin og, hustruen Rex Garfields sjælfulde musiceren, hjemme i lejlighederne i Gartnergade og i, Californien. De færdige indspilninger blev, sendt til Cambridge, Massachusetts, hvor, mesterproduceren Paul Q. Kolderie, (Radiohead, The Cure, Pixies o.mfl.) mixede, det på smukkeste vis i samarbejde med, musikeren Chris Brokaw (Codeine, Thurston, More, The New Year)., Udover Rex & Ste, medvirker en lang række, musikalske venner på albummet. Lyden er, mere elektrisk og mere eksperimenterende, end vi tidligere har hørt Green Pitch., Instrumenteringen er rig og varieret, og, musikken er svær at sætte i bås.

Green Pitch fik en international karriere oven, på udgivelsen af debutalbummet ’Ace Of Hearts’, der udkom på det lille pladeselskab, Good Guy’s Recording Company i april 2005. Albummet udkom i 2007 i USA på Funzalo, Records og i England og resten af verden på, Rykodisc. Albummet fik fantastiske anmeldelser over, hele kloden og PonyRec er ekstremt glade for, at kunne præsentere det nye Green Pitch, album.

Greg MacPherson is the new champion of a songwriting tradition stretching back to Woody Guthrie and including voices like Joe Strummer, Billy Bragg, David Byrne and Bruce Springsteen. Loud, passionate voices saying something about their place in the cruel and beautiful world. Greg MacPherson writes songs that walk an inscrutable line between beauty and determination. A place where the ordinary becomes important and actions bring hope. Songs that capture the imaginations of young and old alike.

Sun Beats Down is a collection of the best Greg MacPherson songs from the last couple of years, all previously unreleased in Europe.

Gud er kvinde (God is a woman)

a a acoustic amplified and and and baritone Bertel distorted drones duo free horn improvisations is is Johannes loud Lund Maria mixture music noise of on on saxophone sounds spunky the themes trombone with,,,..

Udgivet med håndsyet filt cover.

Gunni & Nitterne er en helt unik dansk kvartet – som med flabethed,
indføling og nærvær kaster sig i favnen på lytteren – og insiterer på at blive hørt.

Debut-albummet Pæne piger boller i Karry åbner dørene til et surrealistisk tekstunivers,
hvor folkelighed går hånd i hånd med afsindighed og eftertanke. Det er antropologiske feltstudier
blandt periferiens skæbner og dybt ind i familiealbummet. En perfekt balance mellem satiriske
samfundsbetragtninger og gedigent poetisk håndværk med glimt i øjet, som fastholder din
opmærksomhed fra start til slut.

Vokal, harmonika, el-guitar, gulvbas og trommer udgør lydsiden på albummets 10
solide skæringer, hvor bandet præsenterer en eklektisk musikalsk palet, der spænder fra ballader
over røg-tung værtshusblues til insisterende balkan á go go.

Bandet har slået deres navn fast på musikscenen med fantastiske koncerter på steder lige
fra Café Intime og Train til et udsolgt Store Vega med Balstyrko. De fire musikere formår med deres
charmerende og imødekommende udtryk, at forføre publikum med ud på livets kringelkrogede
stikveje og sikkert hjem igen.

Gunni & Nitterne trækk er en rød tråd fra skillingsviser, gårdsange, revy over gypsy og
punkpoesi til en bastardgenre hvor hverken C.V. Jørgensen, John Mogensen eller Liva Weel har levet
forgæves. Det er på dansk og det er rasende velskrevet.

Albummet er indspillet hos Louise Nipper i Soundscape Studio, mixet af Nicholas Rowley
og mastereret i Audio Planet af Morten Bue. Erfarne folk som alle har en lang række banebrydende
udgivelser på samvittigheden.

Gunni & Nitterne er en helt unik dansk kvartet – som med flabethed, indføling og nærvær kaster sig i favnen på lytteren – og insiterer på at blive hørt.

Debut-albummet Pæne piger boller i Karry åbner dørene til et surrealistisk tekstunivers, hvor folkelighed går hånd i hånd med afsindighed og eftertanke. Det er antropologiske feltstudier blandt periferiens skæbner og dybt ind i familiealbummet. En perfekt balance mellem satiriske samfundsbetragtninger og gedigent poetisk håndværk med glimt i øjet, som fastholder din opmærksomhed fra start til slut.

Vokal, harmonika, el-guitar, gulvbas og trommer udgør lydsiden på albummets 10 solide skæringer, hvor bandet præsenterer en eklektisk musikalsk palet, der spænder fra ballader over røg-tung værtshusblues til insisterende balkan á go go.

Bandet har slået deres navn fast på musikscenen med fantastiske koncerter på steder lige fra Café Intime og Train til et udsolgt Store Vega med Balstyrko. De fire musikere formår med deres charmerende og imødekommende udtryk, at forføre publikum med ud på livets kringelkrogede stikveje og sikkert hjem igen.

Gunni & Nitterne trækk er en rød tråd fra skillingsviser, gårdsange, revy over gypsy og punkpoesi til en bastardgenre hvor hverken C.V. Jørgensen, John Mogensen eller Liva Weel har levet forgæves. Det er på dansk og det er rasende velskrevet.

Albummet er indspillet hos Louise Nipper i Soundscape Studio, mixet af Nicholas Rowley og mastereret i Audio Planet af Morten Bue. Erfarne folk som alle har en lang række banebrydende udgivelser på samvittigheden.

Kantede guitarfigurer Varieret trommespil Ligefrem og pågående vokal

Musikken på albummet startede et sted bagerst i hovedet på Thomas Nygaard og efter en hurtig demosession i efteråret 2003, stod det klart for den tidligere bassist i Pluto og Wynona, at Halph skulle være det sted, hvor han kunne lufte sine egne kompositioner.

Bandet Halph blev fuldendt da den velrenommerede jazztrommeslager, Karsten Bagge, tog imod Thomas Nygaards invitation og gav sit bud på den rytmiske underlægning til hans numres skarpe riffs og reciterede tekster. Med Karsten Bagges indtog i Thomas Nygaards univers havde projektet for alvor fundet sin naturlige retning.

I foråret 2004 blev Halph kontaktet af det nystartede selskab Ponyrec. En af de guldfarvede cd´er med lydfiler fra demosessionen havde tilfældigt krydset deres spor. På det tidspunkt havde Thomas Nygaard allerede besluttet sig for at genindspille demoen plus tre nye sange, denne gang live, uden bas og bærende overdubs.
Over syv fokuserede døgn i starten af juni 2004 og med aftalen fra Ponyrec på bordet, indspillede og mixede bandet, sammen med teknikeren Jesper Andersen, Answering Machines i det lille Noa studie, København.

Lysten til at spille og skabe var i forgrunden, med fokus på samspillet og på de involverede mennesker. Derfor er Answering Machines blevet til et dokument om to musikeres fordomsfrie møde.

Musikken vandrer fra det aggressivt konfronterende over det underholdende, drevne og insisterende. Der lurer en tilstand af underspillet melankoli, men altid med en stram snor i den uafhængige rock og fulgt på vej af tekster, der byder på deres egen mening i takt til den lidt specielle besætning med kun guitar og trommer.

Thomas Nygaard: sang, guitar
Karsten Bagge: trommer

Thomas Nygaard (f.1974) har tidligere været bassist i de stærkt anmelderroste bands Pluto og Wynona, begge med en loyal fanskare.
Karsten Bagge (f.1971) har i flere år været en efterspurgt sideman på den danske jazzscene, blandt andet sammen med Jesper Thilo, Bob Rockwell, Thomas Fryland o.m.a.

Kantede guitarfigurer
Varieret trommespil
Ligefrem og pågående vokal

Musikken på albummet startede et sted bagerst i hovedet på Thomas Nygaard og efter en hurtig demosession i efteråret 2003, stod det klart for den tidligere bassist i Pluto og Wynona, at Halph skulle være det sted, hvor han kunne lufte sine egne kompositioner.

Bandet Halph blev fuldendt da den velrenommerede jazztrommeslager, Karsten Bagge, tog imod Thomas Nygaards invitation og gav sit bud på den rytmiske underlægning til hans numres skarpe riffs og reciterede tekster. Med Karsten Bagges indtog i Thomas Nygaards univers havde projektet for alvor fundet sin naturlige retning.

I foråret 2004 blev Halph kontaktet af det nystartede selskab Ponyrec. En af de guldfarvede cd´er med lydfiler fra demosessionen havde tilfældigt krydset deres spor. På det tidspunkt havde Thomas Nygaard allerede besluttet sig for at genindspille demoen plus tre nye sange, denne gang live, uden bas og bærende overdubs.
Over syv fokuserede døgn i starten af juni 2004 og med aftalen fra Ponyrec på bordet, indspillede og mixede bandet, sammen med teknikeren Jesper Andersen, Answering Machines i det lille Noa studie, København.

Lysten til at spille og skabe var i forgrunden, med fokus på samspillet og på de involverede mennesker. Derfor er Answering Machines blevet til et dokument om to musikeres fordomsfrie møde.

Musikken vandrer fra det aggressivt konfronterende over det underholdende, drevne og insisterende. Der lurer en tilstand af underspillet melankoli, men altid med en stram snor i den uafhængige rock og fulgt på vej af tekster, der byder på deres egen mening i takt til den lidt specielle besætning med kun guitar og trommer.

Thomas Nygaard: sang, guitar
Karsten Bagge: trommer

Thomas Nygaard (f.1974) har tidligere været bassist i de stærkt anmelderroste bands Pluto og Wynona, begge med en loyal fanskare.
Karsten Bagge (f.1971) har i flere år været en efterspurgt sideman på den danske jazzscene, blandt andet sammen med Jesper Thilo, Bob Rockwell, Thomas Fryland o.m.a.

Ode To You er intuitiv og søgende rock. Et udfordrende,
melodisk og helt særegent udtryk.
Ode To You er ni numre på 42 minutter og 6 sekunder.
Ode To You er indspillet live på fem dage.
Ode To You er energi skabt at to mennesker i samme
rum med monitors og trykket fra forstærkeren i ryggen.
Ode To You er en oplevelese af at være tilstede LIVE.
Ode To You emmer af inspirationen fra mange og vidt
forskellige kilder, spændende fra Sonic Youth og Henry
Rollins til Elvin Jones og Tony Williams, men udtrykket
forbliver absolut originalt.
Halph er Thomas Nygaard (sang og guitar) og Karsten
Bagge (trommer). Ode To You er deres anden plade.
Mixet af Mario J. McNulty (David Bowie, Antony & The
Johnsons). Masteret i New York i The Lodge af Sarah
Register (Depeche Mode) og co-produced af Halph og
McNulty.

Ode To You er intuitiv og søgende rock. Et udfordrende, melodisk og helt særegent udtryk.
Ode To You er ni numre på 42 minutter og 6 sekunder. Ode To You er indspillet live på fem dage.
Ode To You er energi skabt at to mennesker i samme rum med monitors og trykket fra forstærkeren i ryggen.
Ode To You er en oplevelese af at være tilstede LIVE. Ode To You emmer af inspirationen fra mange og vidt
forskellige kilder, spændende fra Sonic Youth og Henry Rollins til Elvin Jones og Tony Williams, men udtrykket
forbliver absolut originalt.
Halph er Thomas Nygaard (sang og guitar) og Karsten Bagge (trommer). Ode To You er deres anden plade.
Mixet af Mario J. McNulty (David Bowie, Antony & The Johnsons). Masteret i New York i The Lodge af Sarah
Register (Depeche Mode) og co-produced af Halph og McNulty.

Endelig er Halph klar med deres tredje, album, opfølgeren til ”Answering, Machines”(04) og ”Ode To You”(06)., Denne gang har duoen igen allieret sig, med den amerikanske producer/tekniker, Mario McNulty (Laurie Anderson, David, Bowie, Kashmir o.a.), som bandet mødte, første gang under mixningen af ”Ode To, You”.

Samarbejdet fungerede så godt, at, de aftalte sammen at lave et album fra, start til slut – ”The World Is As You Are” er, resultatet., Pladen er mastereret hos Scott Hull, Mastering NYC af Dave McNair (Patti, Smith, Miles Davis, Jacob Dylan o.a.), “The World Is As You Are” er et meget, afbalanceret album med et mere samlet, udtryk end de to første udspil., Omdrejningspunktet er stadig det sublime, trommespil fra jazztrommeslageren, Karsten Bagge tilført et karakterfuldt, guitarspil og en direkte lyrik fra Thomas, Borge, men denne gang er der vægtet, mere over i en singer-songwriter-retning, som klæder Halph særdeles godt.,

Pladen udkommer kun på lp og som extra, bonus får køberen et sæt MP3 filer med, sig til iPod og computeren., Albummet gæstes desuden af Kasper, Eistrup (Kashmir) på både vokal og guitar.

Legendary dutch drummer Han Bennink has had a musical career for more than 50 years, playing with numerous topmusicians worldwide. In the summer of 2008 he formed the first band carrying his own name; Han Bennink Trio with belgian reedplayer Joachim Badenhorst and danish pianoplayer Simon Toldam. The trio has since its birth performed several very succesfull concerts across Europe and is now ready with their debut-album PARKEN.

The music has a very broad spectre of qualities and ranges from regular songs to taking off in adventurous abstract improvisations. The space between these extremities, is where Han Bennink Trio finds the joy of playing music. Slow transitions from one side to another or rapid changes in a stunning telepathic manner.
Limits in jazz do not exist for 67 year old Han Bennink and that’s mainly the reason why he has played with the world’s giants, everywhere across the globe. Dexter Gordon, Sonny Rollins, Eric Dolphy, Derek Bailey, Cecil Taylor – to name a few – and not the least the collaboration through 50 years with fellow dutch free spirit Misha Mengelberg.

Now Bennink has found two young musicians who share the same free spirit:
Joachim Badenhorst (27) is impressive in his versatility: he knows a wide variety of the jazz history; ranging from the Ellington horn section to as far as free jazz exponents such as Evan Parker. And on top of all he has a strikingly beautiful tone on both clarinet and bassclarinet.

He has received several prices in Belgium, and moved recently to NY on a 3 years artist-visa.
Simon Toldam (29) is the one who sends the music in different directions with his witty interventions. He is a controlled player, who adds sublte sound-colors and restricts his playing to what the composition really needs. Sometimes a chord or a few solitary notes, on other moments using thick, dark clusters. He is an empathic player who reacts freely and originally to his fellow musicians.
He has received 4 grammies in Denmark.

“His (Han Bennink) first own trio is an exceptional and unique band. His debut as a bandleader so succesfull, that it wouldnt surprise anyone that Bennink might not want anything else anymore.”
Mischa Andriessen, Jazzenzo

The second album by Harry Merry.
Even more catchy then the first one.

6 brand new songs:
1. Sharki Supermachine, Betta Elisabetta, Intimacy seems eccentric, Rock ‘n roll postman, yeah well whatever, the appetite gets satisfied each bite.

Total Running Time 28:31

The first album by Harry’s band. Harry Merry goes pop with a crazy twist offcourse…
11 tracks, total running time 54:35

Tracklist:
1. Turnpikes and Roundabouts
2. Jailbird
3. It’s hard without a card
4. Hey, hey, put that gun away
5. The Testgame play
6. The R&B slam
7. The Panorama Paper
8. Don’t touch the clutch too much
9. Been through friday
10.Harbour Fair
11.The R&B slam (Nanko remix)

After their monumentual debut – the praised double album ‘God Is In The Details / Music For Ghosts’ [phisteria 2005] – and hot on the heels of two limited album releases in Germany [Shapeshifter Blues on Verato Project] and US [Bleach Dye Yr Heart on Gears of Sand] our very own animal rights avantgarde-drone-poltergeist-rockers return to phisteria, with this diverse 4-tracker that really pays hommage to the band’s heritage.

A1: The First Time We Met The Blues
This vibrant and epic, slow building, thematic, seven and a half minute piece is Hinsidan’s very own space-age drone blues. It comes with cathedral guitars and grandiose soundscapes. Imagine the instrumental Bowie/Eno’s Low/Heroes era meeting Zoviet/France in a 2008 setting and you’re halfway there….

A2: Labyrinths Of Obsession
Side A sure ends with a taste of metal in your mouth. It combines Superjus’ epileptic beat trickery with Atish’s most desperate vocals to date. His preformance brings memories of an angry Mark Stewart anno The Pop Group days. The music lingers…again..at the edge of this world.

B1: The First Time We Met The Blues [L’ombre Rmx]
A fantastic to-the-floor interpretation of the Hinsidan blues comes from renowned Ant-Zen artist L’ombre [Stephen Sawyer].

B2: Nightshift
A stunning live recording from Hinsidan’s last live concert in Ungdomshuset -RIP! We like you to know the kids fought to the last…
This track has been described as a psyched out version of Joy Divison with New Order keyboard themes. Features Casper Holm of the legendary post-punk band Before.

This limited 10’’ EP of 250 copies is most likely to be a hot collectible for all eternity.

‘Shiveringly delicious’ (Heathen Harvest)
‘The result again is utterly beautiful’ (Earlabs)

Howl Baby Howl er nok Danmark pt bedst gemte hemmelighed. En dansk duo, med Silas Tinglef på trommer og Jeppe Brix på Guitar. Begge er 23 år, de er gamle venner ,droppede ud af gymnasiet sammen og har desuden spillet sammen i flere bands siden begyndelsen af deres venskab.

Howl Baby Howl synger og leverer en skramlet art blues eksplosion, med ørehængende riffs og en unik sans for melodier og hooklines leveret med en overlegen nonchalance, som var brønden uudtømmelig. Det er garagerock med referencer til Blues Explosion, Black Rebel Motorcycle Club og vores egne danske Rumspringa(hvor Tinglef I øvrigt også spiller trommer), men melodierne og det samlede udtryk er stadig Howl’s helt eget…

På pladen medvirker desuden Jarno Varsted(Rumspringa) på mundharmonika og bassisten Anders Christensen(Raveonettes m.fl.)

Howl Baby Howl var opvarmning for Kira and the Ghost Riders danmarkstur i begyndelsen af oktober ‘08.

Centralt for bandet står stadig sanger og sangskriver Jacob Bellens, med sin særprægede og enestående vokal, der rummer både stor dybde og en fin skrøbelighed.

Første singlen ”Spinning The Cause” som P3 allerede nu spiller meget, er endnu et glimrende bevis på bandets melodiske overskud og fremragende samspil. Således mestrer de stadig den melankolske og mørke side af indierocken, men samtidig gives der løfter om lyse tider og nyfundet optimisme.

Og allerede nu tegner det til at et af landets fornemmeste bands her på tredje album, for alvor står overfor sit gennembrud.

Trackliste:
CABARET
PERMANENT VACATION
THE BLACKSMITH
ACE IN THE HOLE
POLKADOTS
SPINNING FOR THE CAUSE
WAKING UP THE BROTHERHOOD
BEGGARS AND BANGERS
TALK ABOUT THE TREADMILL
WEDDING SONG

Ibrahim Electric er et af de mest interessante og ubestemmelige bands herhjemme.

Det er et på én gang retrospektivt og nybrydende – under alle omstændigheder totalt fanden-i-voldsk – band, der ikke lader sig genrebestemme, men bare blæser derudad i et tempo, så man som lytter udfordres alvorligt på balancenerven. Det ene øjeblik blæser bandet lytteren i retroretning af The Doors og andre af beatmusikkens gamle syrehoveder, det næste fremad i retning af nogle af nu-og-fremtidens mest innovative fusions-, soul- og jazzbands. Der er således noget finurligt og energisk, uimponeret og ublokeret over Ibrahim Electric, der består af Jeppe Tuxen på hammondorgel, Niclas Knudsen på guitar og Stefan Pasborg på trommer. De tre formår sammen at udbygge eksisterende rammer og genrer i en sådan grad, at man kun kan juble og glædes med dem og deres musik.

Anmeldelser af denne udgivelse:

“Ibrahim Electric losser mås, så det synger i hypofysen, for sikke et kraftoverskud disse tre unge musikere lægger for dagen… det her er bedre end Viagra!” INFORMATION

“Jazz uden pibe!… Ibrahim Electric understreger med denne råsvingende udgivelse, at jazz bestemt ikke kun er for pensionerede gymnasie-lærere.” EKSTRA BLADET

LEGENDARISK NEW YORK-BAND GENDANNES PÅ DANSK PLADESELSKAB
Tilbage i 1981–83 var det New York-baserede band Ike Yard ét af de allermest toneangivende indenfor post-punken og krautrocken. Efter en kort karriere i raketfart med udgivelse på det legendariske Manchester-selskab Factory Records var det dog slut i ‘83, hvor bandet gik fra hinanden.
I dag, 26 år efter, er originalmedlemmerne nu overraskende samlet igen og har indspillet et nyt album og en EP – som helt sensationelt skal udgives på et dansk pladeselskab.

Ike Yard gik i opløsning i 1983, og på nær nogle ekstraordinære genforeningskoncerter i 2007 har der været stille omkring det toneangivende band med den korte og eksplosive karriere i starten af 80’erne. Det bliver der dog i allerhøjeste grad lavet om på nu – 26 år efter – hvor bandet i den originale besætning bestående af Stuart Argabright, Kenneth Compton og Michael Diekmann er klar med intet mindre end en dobbeltudgivelse bestående af et helt album og en ekstraordinær EP, som kun udkommer på limited edition 10-tommer vinyl i blot 250 eksemplarer.

SAMME BRAGENDE KRAFT
Musikalsk samler Ike Yard op hvor de slap, og tegner sig således fortsat med bragende kraft for den tidlige post-punk/no wave/industrial lyd, som de også dengang var en del af, side om side med bands som Cabaret Voltaire, Throbbing Gristle og Suicide. Lyden og udtrykket er dog opdateret til nutidige standarder, ikke mindst teknologisk, hvor tidens teknik har givet udgivelserne en meget mere fyldig sound. Ike Yard lyder dog stadig momentvist ligeså mørke og indestængte som altid, men tilføjer også mere lyse, melodiske og tilgængelige elementer til deres udtryk end tidligere hørt.
Albummet indeholder optagelser som er indspillet live på WFMU i producer Paul Geluso’s studie i New York, og består af sange som er inspireret af bandmedlemmernes rejser i Europa og Japan.
På EP’en er der blevet plads til fire numre i form af to originaler og to remixes. ‘Oshima Cassette’ er et nummer, som bandet ofte spillede live tilbage i Factory Records-dagene, men som aldrig før er blevet indspillet. Og ‘Citiesglit’, som er indspillet i New York med ord og scener fra New Yorks rooftops, og som indkapsler fortiden, nutiden og fremtiden for bandet. Begge numre er på Ep’en kompetent remixet af Hinsidan & Wäldchengarten.

I SELSKAB MED NEW ORDER, JIM JARMUSCH OG CBGB‘S
Ike Yard er på det nærmeste et tværsnit af post-punken anno 1982. De har optrådt med New Order på Ukranian National Home, med Section 25 på Peppermint Lounge og Maxwell’s, med Suicide og 13:13 (med Lydia Lynch) i Chase Park og med The Del Bzyzanteens (med Jim Jarmusch) på på det legendariske CBGB‘s og Music For Millions Festival. Ydermere har Ike Yard optrådt så prominente steder som Danceteria, Mudd Club, Pyramid Club og Tier 3.

DANSK SELSKAB TEGNER SIG FOR UDGIVELSEN
Både albummet og vinyl-EP’en udgives bemærkelsesværdigt på det lille fremadstormende danske selskab Phisteria. Selskabet har eksisteret siden 2004 og spænder over et bagkatalog med kunstnere fra snart sagt hele verden – fra udgivelse af danske Murder, over russiske Speaking In Tongues og britiske Geniuser, til iransk worldpunk fra bandet 127. Overordnet set rækker Phisteria’s katalog fra stilfærdig electronica og noise over futuristisk funk til kværnende metallisk psych.
“Det er noget af en drøm, at skulle udgive disse plader,” udtaler label manager Karsten Svendsen, og fortæller at han har brugt over et år i dialog med Ike Yard-medlemmerne for at hive aftalen med det legendariske band i land.

Grøn vinyl. Igen sørger Jason Forrest/Donna Summer for at forsyne planeten Jorden med et cut-up-post-disco-humorstisk-slibrigt nummer. Side B indeholder et nummer lavet ved at mixe kendte Goodiepal numre ind i hinanden. Ingen nye lag er tilføjet – det er udelukkende Goodiepal, men lige uden for hans række vidde.