NYHEDER

New release from Copenhagen high grade electronica label Statler & Waldorf. Nuff’ said.

Salli Lunn udgav d. 29. april 2010 deres debutalbum Heresy and Rite som vinyl og mp3-download på danske Duck on the Walk Records. Nu udgives albummet på CD i Danmark d. 19 august 2010 i samarbejde med det australske selskab Hidden Shoal Recordings, som i forvejen tæller en lang liste af indiebands mm. fra både Europa, USA og Australien.

Hidden Shoal Recordings har allerede udgivet Heresy and Rite i Europa, USA og Australien (6. juli 2010) med gode anmeldelser og airplay i bl.a. canadisk, amerikansk, italiensk og australsk radio til følge. I sammenligning med vinyludgaven har cdversionen et alternativt cover og rummer et ekstra nummer.

For at markere udgivelsen sendes 2. singlen The First Cause til fri download og Salli Lunn spiller en lille
akustisk koncert i Stereo Studio på Købmagergade, København på selve dagen.

1. singlen Parachutes Forever har været playlistet på P3 og ligger nu på en fjerdeplads på Det Elektriske
Barometers liste efter tre uger.

Heresy and Rite er produceret og mikset af Jonas Munk, kendt under pseudonymet Manual samt
som frontmand i psych/kraut-bandet Causa Sui, og sangene er mastereret af Anders Schumann (bl.a.
Oh No Ono, Decorate Decorate, Death By Kite.)

I en lejlighed oppe nordpå i Danmark finder vi electronica-musikeren Kiloton. Omgivet af computere, lydmoduler og alskens elektronik sidder han med koncentreret mine foroverbøjet over en lille kortbølge-radiomodtager.
Forvrængede brudstykker af radiosignaler og statisk støj fra hele kloden runger ud i rummet fra den lille boks, og blander sig her med en dyb elektronisk klangbund fra Kilotons egne lydsystemer.
En klangbund med klare referencer til den jamaicanske instrumentale dub-musik – men i en køligere udgave, som i samspil med de knitrende brudstykker af verdens fragmenterede lydtapet udgør et udtryk, der stemningsfyldt kommunikerer uden ord. Et nærmest forsvundet sprog – der nu udkommer på plade.

Gennem to år har Kiloton optaget og elegant klippet, manipuleret, fordrejet og moduleret de skrattende – og globalt omspændende – lyd-samples til udgøre brikker i det komplekse, melodiøse og udfordrende puslespil af lyd som udgør hans musikalske kreationer.
Med adskillige år på bagen som producer og performer, og med adskillige bidrag til pladeudgivelser i både ind- og udland – udgiver Kiloton alias danske Mads Weitling nu endelig sin solo-debut ‘Language Lost’, som udkommer på fredag d. 27. august 2010.

Et abstrakt, ordløst og mørkt drømmende værk med en klar nordisk tone. Kendetegnet ved skarpe, abrupte rytmer over ulmende, dybe og knitrende lydlandskaber har Kiloton udviklet en filmisk lyd, som fører lytteren igennem skiftende stemninger; smukke og inderlige såvel som melankolske og eftertænksomme.

LYD MED EN VISUAL DIMENSION
I kreationen af albummet har Kiloton yderligere valgt at arbejde med en visuel dimension til musikken. Pladen udkommer nemlig i et helt særligt, såkaldt ‘audiovisuelt’ format bestående af vinyl-lp og medfølgende dvd, hvor lydsporet ledsages af abstrakte video visuals.
Skabelsen af den visuelle dimension er lagt i hænderne på tre udvalgte videokunstnere, som bidrager med hvert sit segment af ledsagende video:

MOTORSAW alias danske Sune Petersen har programmeret et videoinstrument, der reagerer på musikken og et taktilt input. Gennem videofeedback har han lavet et foranderligt og uforudsigeligt videospor, som er optaget i et uredigeret one take, der er udvalgt blandt flere iterationer af samme proces.

Plasmarella alias danske Barbara Nordhjem, bosat i Holland, har til denne udgivelse valgt at arbejde med langsomt klippede nærbilleder af konkrete genstande, der gennem det kunstneriske arbejde antager en fremmedartet karakter.

Og sidst, men ikke mindst, Impulskontrolle alias tyske Urs Basteck, som bidrager med en videoflade af slidte found recordings og et moderne digitalt udtryk med fokus på stærke grafiske elementer og typografi.

TILGÆNGELIGT I BUTIKKERNE – OG SOM GRATIS DOWNLOAD
Det audiovisuelle album kan købes på traditionel vis i landets pladebutikker i flot lp/dvd udgave, men kan samtidig downloades gratis på nettet på urlyd.com eller kiloton.dk. Albummet udgives nemlig under Creative Commons licens, hvor man som privat forbruger inviteres til – ganske lovligt – at både at downloade, men også viderekopiere både lyd- og videoindhold til venner og bekendte.
Bag udgivelsen står pladeselskabet Urlyd Audiovisual Recordings, der også er hjemsted for bl.a. Tone. Her er ideologien at imødekomme netkulturen og entusiastiske musikelskeres lyst til at dele og begejstres.

Louis Armstrong var Povl Dissings første rigtige forbillede. Alene derfor er det interessant at lytte sig ind i danskerens fortolkning af det univers, som amerikaneren udødeliggjorde. Lad det være sagt med det samme: Povl Dissing indlever sig med største snilde og selvfølgelighed i standards som On The Sunny Side Of The Street, St. Louis Blues og Do You Know What It Means To Miss New Orleans?

4. LP fra det danske psykedeliske etmandsband Aron er som sædvanlig et studie i hjemmelavet musik, gennemsyret af sær sangskrivning og ditto udførelse Fuzzguitar og buldertrommer går hånd i hånd i et univers af avantgardistiske rytmer og spastisk klimpren.

Kærlighed, Monster, UFO, Dæmon, Hallucination, Udskud, Død, Rumvæsen, Hippie, Ud-af-kroppen oplevelse, Endeligt, Farvel, Dystre tanker, Mørk skov, Had.

De fleste sange er first-takes og skrevet under indspilningen, hvilket gør denne plade til en meget improviseret og ærlig optagelse.

Indspillet juli 2009 – december 2009 i HP-studiet.

Frisk Frugt skænker et stort glas bevidsthedsudvidende multivitaminjuice med musikhistorisk bærsymfoni, afrikanske madbananer og god dansk most. Velbekomme!

Enmandsorkesteret Frisk Frugt forener på sit nye album inspiration fra musikalsk opdagelsesrejse på det afrikanske kontinent med dansk sangskrivning, moderne kompositionsmusik, skæv rock’n’roll, improvisation og synthesizerdrømme.

Dansktoppen møder Burkina Faso i det himmelblå rum hvor solen bor, suite er en opfølger på debutalbummet Guldtrompeten fra 2006.

I perioden mellem de to udgivelser har Frisk Frugts bagmand Anders Lauge Meldgaard været på en længere rejse rundt i de vestafrikanske lande Mali og Burkina Faso. Udstyret med båndoptager og notesblok, har han afdækket dele af disse områders musikalske udfoldelse og vendte således hjem med tasken fuld af optagelser og hovedet fuld af musikalsk inspiration, som har sat sit tydelige præg på det netop færdiggjorte album.

Stilen for de musikalske udfoldelser på Dansktoppen møder Burkina Faso i det himmelblå rum hvor solen bor, suite er overordnet en fortsættelse af den selvskabte genre, som Frisk Frugt første gang introducerede os for på debutalbummet Guldtrompeten, hvilket dengang blandt andet blev betegnet som en ”…virkeligt vellykket blanding af så uegale størrelser som dansksproget sangskrivning, støj, drone, electronica og moderne kompositionsmusik (Gaffa)”.

Men på den nye udgivelse, er der altså til denne allerede finurlige musikalske størrelse, blevet tilført et nyt eksotisk omdrejningspunkt i form af afrikansk musik, dans og mørke ritualer.

Således videreudvikler Frisk Frugt sin musikalske verden, som på debutalbummet blev beskrevet af en enig anmelderskare som præget af ”…et enormt musikalsk overskud med en smittende begejstring, spændt ud mellem det naive og det komplekse, mellem det programmerede og det håndspillede, mellem det ligefremme og det svært tilgængelige (Politiken)”.

Resultatet er et forfriskende farverigt album, der på legende vis mikser disse afrikanske elementer med solstrålende melodier, flammende improvisationer, hæsblæsende guitarhjulspin og dansksproget sangskrivning. Med denne sammenblanding skaber Frisk Frugt sit eget helt unikke univers med både mørke og solrige sange om blandt andet æblers magi, skumformede skyer og opvækkelsen af gudelignende figurer.

FAKTA
Alt musikken på Dansktoppen møder Burkina Faso i det himmelblå rum hvor solen bor, suite er komponeret, skrevet, spillet, indspillet, produceret og mixet af Anders Lauge Meldgaard aka. Frisk Frugt.

Albummet bliver udgivet i Danmark og Europa som 12” LP inkl. mp3 download.

I slut 2010 / start 2011 bliver albummet udgivet på kassettebånd i Burkina Faso og Mali.

De konkrete feltoptagelser fra rejsen i Mali og Burkina Faso er at finde på udgivelsen: Supermelle præsenterer og anbefaler; Musik fra Mali og Burkina Faso – Ved hilsen tager de trommen i munden. Denne udgivelse blev kåret til at være blandt de 50 bedste i 2009 af musikmagasinet Geiger. (se artikel her)

Frisk Frugt er sanger, digter, tonekunstner og multiinstrumentalist Anders Lauge Meldgaard, og en del af det eksperimenterende musik- og kunstnerkollektiv yoyooyoy. Anders Lauge Meldgaard bor og arbejder i Berlin.

Frisk Frugt udgives som samarbejde mellem undergrundspladeselskabet Lolita Industri og kollektivet yoyooyoy, som blandt andre også huser Skammens Vogn, Kirsten Ketsjer, Smilets By, Yoke & Yohs, Joy Lieberkind, Slütspürt og Rumspringa m.fl.

Hjemmeside: http://www.yoyooyoy.dk/friskfrugt.htm

Bagmanden bag dreampop/shoegaze projeket Rumskib, Keith Canisius, er amerikansk født men opvokset i Danmark.

Den 11. Juni udkommer hans nye EP ”Openess is Dreaminess & Everything in Between” så på det københavnske selskab Pad & Pen. EP’en bliver den første af 3 EP’er i år som vil blive samlet i en fælles pakke når vi rammer jul.
Keith Canisius bevæger sig, ligesom Rumskib, i dreampop/shoegaze universet, hvor det er samspillet mellem psykedeliske støjflader og de melodiske og mere poppede passager, der i et komplekst men stærkt struktureret lydbillede, skaber det musikalske udtryk. Keith Canisius er ene mand bag roret i hans kompositioner.

Gunni & Nitterne er en helt unik dansk kvartet – som med flabethed, indføling og nærvær kaster sig i favnen på lytteren – og insiterer på at blive hørt.

Debut-albummet Pæne piger boller i Karry åbner dørene til et surrealistisk tekstunivers, hvor folkelighed går hånd i hånd med afsindighed og eftertanke. Det er antropologiske feltstudier blandt periferiens skæbner og dybt ind i familiealbummet. En perfekt balance mellem satiriske samfundsbetragtninger og gedigent poetisk håndværk med glimt i øjet, som fastholder din opmærksomhed fra start til slut.

Vokal, harmonika, el-guitar, gulvbas og trommer udgør lydsiden på albummets 10 solide skæringer, hvor bandet præsenterer en eklektisk musikalsk palet, der spænder fra ballader over røg-tung værtshusblues til insisterende balkan á go go.

Bandet har slået deres navn fast på musikscenen med fantastiske koncerter på steder lige fra Café Intime og Train til et udsolgt Store Vega med Balstyrko. De fire musikere formår med deres charmerende og imødekommende udtryk, at forføre publikum med ud på livets kringelkrogede stikveje og sikkert hjem igen.

Gunni & Nitterne trækk er en rød tråd fra skillingsviser, gårdsange, revy over gypsy og punkpoesi til en bastardgenre hvor hverken C.V. Jørgensen, John Mogensen eller Liva Weel har levet forgæves. Det er på dansk og det er rasende velskrevet.

Albummet er indspillet hos Louise Nipper i Soundscape Studio, mixet af Nicholas Rowley og mastereret i Audio Planet af Morten Bue. Erfarne folk som alle har en lang række banebrydende udgivelser på samvittigheden.

Gunni & Nitterne er en helt unik dansk kvartet – som med flabethed,
indføling og nærvær kaster sig i favnen på lytteren – og insiterer på at blive hørt.

Debut-albummet Pæne piger boller i Karry åbner dørene til et surrealistisk tekstunivers,
hvor folkelighed går hånd i hånd med afsindighed og eftertanke. Det er antropologiske feltstudier
blandt periferiens skæbner og dybt ind i familiealbummet. En perfekt balance mellem satiriske
samfundsbetragtninger og gedigent poetisk håndværk med glimt i øjet, som fastholder din
opmærksomhed fra start til slut.

Vokal, harmonika, el-guitar, gulvbas og trommer udgør lydsiden på albummets 10
solide skæringer, hvor bandet præsenterer en eklektisk musikalsk palet, der spænder fra ballader
over røg-tung værtshusblues til insisterende balkan á go go.

Bandet har slået deres navn fast på musikscenen med fantastiske koncerter på steder lige
fra Café Intime og Train til et udsolgt Store Vega med Balstyrko. De fire musikere formår med deres
charmerende og imødekommende udtryk, at forføre publikum med ud på livets kringelkrogede
stikveje og sikkert hjem igen.

Gunni & Nitterne trækk er en rød tråd fra skillingsviser, gårdsange, revy over gypsy og
punkpoesi til en bastardgenre hvor hverken C.V. Jørgensen, John Mogensen eller Liva Weel har levet
forgæves. Det er på dansk og det er rasende velskrevet.

Albummet er indspillet hos Louise Nipper i Soundscape Studio, mixet af Nicholas Rowley
og mastereret i Audio Planet af Morten Bue. Erfarne folk som alle har en lang række banebrydende
udgivelser på samvittigheden.

Den danske komponist og musiker Magnus Olsen Majmon er hovedmanden bag dette nye hybride sangbaserede og lydkunstneriske album, som netop nu udgives på Majmons eget selskab Empty Sounds Rec. på CD og LP.

Hvor Majmons hidtidige særdeles differentierede udgivelser under navnet Elektronavn havde sit primære fokus på instrumental lydkunst i længerevarende kompositioner, præsenteres vi nu – med Elektronavn Sacred Songbooks debutalbum – for en ny musikalsk vej, der tager afsæt i gamle tidløse tekster og udfolder sig som smukke stemningsfulde hybride sange af kortere varighed. Teksterne til sangene er bl.a. hentet fra kraftfulde kilder såsom Korintherbrevene (fra Bibelen), gamle kinesiske oder, japansk zenvisdom og dansk poesi fra 1800-tallet; Tidløse, spirituelle og poetiske tekster konfronteret med det 21. århundredes hybride lydkunst.

Albummet har vokalen som omdrejningspunkt, men Majmon farver i høj grad også sine hybride sange med lyde og toner fra en bredspektret palet af både vestlige og ikke-vestlige instrumenter, optagelser af reallyde og med computermanipulationer. Herudover har Majmon på visse af albummets numre allieret sig med en eksperimenterende bratschist Robert Karlsson og med en klassisk sopran Rebecca Persson.

Musikken er komponeret, spillet og produceret af Magnus Olsen Majmon 2008/2009 (#5 2007/09)

Den danske komponist og musiker Magnus Olsen Majmon er hovedmanden bag dette nye hybride sangbaserede og lydkunstneriske album, som netop nu udgives på Majmons eget selskab Empty Sounds Rec. på CD og LP.

Hvor Majmons hidtidige særdeles differentierede udgivelser under navnet Elektronavn havde sit primære fokus på instrumental lydkunst i længerevarende kompositioner, præsenteres vi nu – med Elektronavn Sacred Songbooks debutalbum – for en ny musikalsk vej, der tager afsæt i gamle tidløse tekster og udfolder sig som smukke stemningsfulde hybride sange af kortere varighed. Teksterne til sangene er bl.a. hentet fra kraftfulde kilder såsom Korintherbrevene (fra Bibelen), gamle kinesiske oder, japansk zenvisdom og dansk poesi fra 1800-tallet; Tidløse, spirituelle og poetiske tekster konfronteret med det 21. århundredes hybride lydkunst.

Albummet har vokalen som omdrejningspunkt, men Majmon farver i høj grad også sine hybride sange med lyde og toner fra en bredspektret palet af både vestlige og ikke-vestlige instrumenter, optagelser af reallyde og med computermanipulationer. Herudover har Majmon på visse af albummets numre allieret sig med en eksperimenterende bratschist Robert Karlsson og med en klassisk sopran Rebecca Persson.

Musikken er komponeret, spillet og produceret af Magnus Olsen Majmon 2008/2009 (#5 2007/09)

Menfolk er lyden af trodsig, kontrær, kompleks rock, der ikke lader sig
tæmme. Buldrende, skramlende, skingrende og arrig – somme tider er
det befriende bare at give los. Menfolk giver los på det nye album
“Beast One / Man Nil”.

“Beast One / Man Nil” er Menfolks længe ventede opfølger til den massive
debut, “Colossus”. 5 år er der gået siden debuten, og mange koncerter er
det heller ikke blevet til. Men Menfolk har aldrig været et band, der lader
efterspørgslen diktere outputtet: Pladerne kommer, når de er klar, og
koncerterne spilles, når tiden er til det. Den attitude kan høres på Menfolks
nye album. Der lefles ikke for nogen. Overhovedet. Dette er ikke radiovenlig
rock, ikke ungdommelig modepunk, ikke tilbagelænet voksenrock eller
lydsporet til en utilpasset generation. De fire sære herrer i Menfolk trækker
på albummets 10 skæringer lytteren rundt i ørerne ved hjælp af
guitarfeedback, skæve trommebeats og bidske tekster om liv og død.
Bandets kompromisløshed kommer også visuelt til udtryk på albummets
cover, der er prydet af udstyr, som bandet selv designede og byggede inden
indspilningerne. Menfolk lyder ikke som noget andet.

Modsat tidligere har bandet denne gang valgt ikke at være helt alene om
indspilningsprocessen. Med udgangspunkt i det succesfulde tekniker- og
producersamarbejde som Per Chnöeldh fra Menfolk har haft med Jakob
Reichert Nielsen på andre udgivelser (Lack “Saturate Every Atom”, Rising
mm.), har Menfolk valgt at invitere Jakob med indenfor. Jakob var med
under opstarten af indspilningerne og har efterfølgende stået for mixningen
af albummet. Som på Menfolks forrige udgivelser har bandet selv stået for
produktionen. Albummet blev indspillet på døgninstitutionen Fjordhøj (mens
børnene var på sommerferie!) samt i den øde tidligere feriebørnskoloni
Solhuset, hvor “Colossus” og “Are We Enemies” også blev til. Bob Weston
(Shellac) har stået for den nænsomme mastering, der i den grad får
musikken “ud” og samtidig er tro mod indspilningernes dynamik.
Menfolk har eksisteret siden 1999 og består af trommeslager,
guitarist/sanger og to bassister. Resultatet af det utraditionelle line-up med
to bassister er kantet aggressiv rock i sin helt egen form og udtryk. Musik
med kompleksitet, støj og nerve i centrum, som ikke umiddelbart lader sig
binde af rockens konventionelle rammer. Et anarkistisk bud på, hvordan
rock kan lyde, når den frigøres for alle tøjler.

Den 31/5–2010 udkommer “Beast One / Man Nil”. Som fysisk format
udelukkende på lækker 180g vinyl med medfølgende download. Som digital
download vil albummet både være tilgængeligt som mp3 og i 24-bit “bedre
end CD”-kvalitet.

Menfolk:
Lars Thor (guitar/vokal)
Søren Jakobsen (bas)
Per Jørgensen (bas)
Per Chnöeldh (trommer)

If You Dug Volume One and Two of “Thai Beat a Go-go”, You’ll Go Crazy Over this Release in the Thai Beat a Go-go Series! Incredible and Ultra Rare Recordings from Thailand in the Late 1960s to Early 70s. The Amazing “Thai Beat a Go Go V.3”, Concentrates on Thai Funk, Exotic Female Pop, Go-go and Rock N Roll, Amazing Moog Blasters and of Course Some Very Weird Tracks, Extreme Sensuality and Emotions, Surreal and Groovy, all with a Totally Otherworldly Thai Flavor. Experience the Blossoming Bangkok Night Club Scene with the Exotic Bar and Lounge Go-go Bands! There is a Lot of Work and Effort Behind These Comps and They have Taken a Long Time to Compile. Records with Thai 60s-70s Funk/Soul/Rock/Pop A-go-go Bands Are Incredible Hard, If Not Impossible, to Find as There is No Thai Tradition of Saving Native Artifacts from the 1960–70s.

Det københavnske band, Anchorless, er nyt, men medlemmerne er så absolut ikke ukendte på den alternative danske musikscene. Anchorless tæller medlemmer fra The Fashion, Lack, The River Phoenix, Rising, Gravy, Trust og Little Jimmy Reeves.

Sekstetens  musikalske retning er simple guitarbårne sangstrukturer med erklæret fokus på umiddelbarhed og stærke, men særegne melodier. Stilmæssigt bliver der lånt fra rock, pop og indie og sågar en lille snert af punk.

Bandets selvbetitlede debut-EP udkommer den 30 maj på 12” vinyl og derudover vil Ep’en blive tilbudt som gratis download fra bandets MySpace side og fra www.PonyRec.com.

Anchorless er:
Jacob Ankjær Johansen (Lack, The Fashion)
Jakob Reichert Nielsen (Lack)
Nikolaj Wichmann (The River Phoenix)
Henrik W. Hald (Trust, Rising)
Daniel Kruse (Gravy)
Jan “Damage” Petersen (Gravy, Little Jimmy Reeves)

3EME SEXE har signet publishing aftale med det tyske selskab ALLSCORE der bla. er kendt for kunstnere som ENNIO MORRICONE,  PETER THOMAS, SAM SPENCE,  REWORK m.fl.

ALLSCORE & 3EME SEXE glæder sig til at præsentere det kommende album “Je t’aime si vous voulez” der inkluderer de 2 singletracks “Fire in your eyes” & “Je t’aime si vous voulez” placeret på ZENTROPAs tv-serie BLEKINGEGADE 2009/2010. Albummet er produceret af JUSTIN SCHOENING, indspillet og mixet i 2009 – 2010 af JUSTIN i hans lo-fi retro studie YELLOW SOUND STEREO.
Albummet er executivt produceret af CHRISTINA PALMEGAARD og masteret af 3EME SEXE & THOMAS BON DE GAARD i FUNKWERK Studie.

3EME SEXE sætter nye lydspor til elektro-poppen. Med inspiration fra 60’er pigtråd, flirtende 70’er pop, Yé-Yé, Fransk Chanson, skaber 3EME SEXE et personligt og anarkistisk univers. 3EME SEXE blander elektroniske beats og lydeffekter med analog synth og antik rytmebox (absolut kun håndspillet originalt vintage-udstyr), sprød rock ‘n’ roll guitar, og fransk / tysk / engelsk stewardesse vokal.
Bag 3EME SEXE står musiker, komponist og producer JUSTIN SCHOENING bla. kendt fra tidligere projekter som BEAT ME UP BABY,  LES TRISTES, etc samt fra diverse elektroniske club-acts: GEEZA, DEFF JAGUAR, BEN HORN, DJUMA SOUND SYSTEM etc og  sit samarbejde med MUSIC FOR DREAMS.
Med sig har han CHRISTELLE PARIS (vokal/recitation) og  LOLA RENAULT (guitar).

SHOCKING WHITE er et relativt nystartet band, med rødder i den århusianske undergrundsscene. Men på trods af sin korte levetid har bandet i løbet af det sidste år spillet flere koncerter i både København og Århus. Bl.a. i forbindelse med diverse festivaler (RECession, Pre-Pop Revo, A Scream in the Dark) og været opvarmningsband for navne som Times New Viking (US), Cola Freaks og Thomas Function (US).
På deres debut LP tager SHOCKING WHITE modige skridt indenfor den “farlige” basale instrumentering (trommer, guitar og bas) – en faldgrube bandet gladeligt skvatter henover – da det er et bevidst valg ikke at introducere lytterne for mere end højst nødvendigt. Der er ingen tvivl om, at keep-it-simple og old school-metoden kribler i bandet, der finder inspiration i alt fra rock, punk, grunge til new wave, pop, indie og – både af det gamle og det nye af slagsen.

Stilmæssigt spænder LP’en fra den iørefaldende poppede og strømlinede ”Promises of the 90’ies”, der handler, om alle de løfter vi gav, men som vi aldrig nåede at indfri, fordi livet gik i en anden retning – til den anarkistiske ”At the Hospital”, der med sine utallige temposkift og den indtrængende vokal får et råt, men samtidigt organisk udtryk.

Netop det, at finde ind til kernen og glæden i og ved musikken, har også været en afgørende faktor for bandets valg i at udgive albummet som vinylplade – et format de mener, giver mange flere og anderledes oplevelser en fx CD’en. og andre flygtigere formater ”En LP er anti zapperkultur” siger Jan Pedersen, forsanger og guitarist i SHOCKING WHITE og fortsætter: ”Hvis du ikke nurser og vender en LP plade, så stopper musikken. Det giver en helt unik mulighed for fordybelse i musikken. Det er den oplevelse, vi gerne vil give og dele med vores publikum – det totale nærvær.”

Det neo-psykedeliske rock, noise-pop band Black Light White Light fra København/Malmø debuterer med EP’en, Directors Cut.
Directors Cut er indspillet i samarbejde med den svenske, prisvindende producer Johan Forsman (The Soundtrack Of Our Lives, Jens Lekman, Håkan Hellström bl.a.) i Svenska Grammofon Studion i Gøteborg, Sverige, som er et af Skandinaviens absolut bedste studier.

Bandet blev dannet som en trio i 2007 og hed dengang The Leo Johnson Experiment opkaldt efter en psykopat i David Lynch’s serie Twin Peaks. Efter udskiftning i bandet, og imens sidste hånd blev lagt på produktionen af Directors Cut sent i 2009 i København, skiftede bandet omkring stiftende bandleder Martin Ejlertsen navn til Black Light White Light med referencer til det modsætningsfyldte spænd mellem det sorte lys som et con amore for at lave mørk, fuzzy rock og det hvide lys for sangenes kontrasterende, lysende melodier.

Black Light White Light har allerede supportet beslægtede og internationalt hyldede alternative rockbands som blandt andre amerikanske Crystal Antlers (US) i Danmark og Sverige, The Soundtrack Of Our Lives (S) og danske The Blue Van.

Directors Cut er udkommet på Black Light White Light’s eget selskab, Record Records, på 7” hvidfarvet vinyl i et begrænset oplag. Den kan desuden købes som digital download worldwide i de største online butikker som iTunes, eMusic, Amazon m.fl.

http://www.blacklightwhitelight.com
http:///www.myspace.com/blackLightwhitelight
http://www.twitter.com/BlackLWhiteL

The last year has been an amazing time for The Sea: They played Glastonbury, SXSW, CMJ, Reeperbahnfestival, Musikfestwochen Winterthur, Incubate Festival, were in invited to support MUSE and play many more gigs and festival shows in the US and all over europe. But there is no need to have a break…The Sea will be back in 2010. For Danish fans and journalists there’s a first chance to see and meet the band on the Seaside Rendezvous Festival in Flensburg on June 12th, with the prospect of a Danish touring schedule later this year.

After delighting gig-goers with their first two singles “Love Love Love “ and “Don’t You Want Me”, The Sea deliver their third, ‘By Myself’, released via Lusty Records on the 3rd of November. ‘By Myself’ is an awe inspiring anthem of a single, a beautiful ballad, BUT with all the power and energy that is the sound of THE SEA . Proving themselves to be favourites with praise from Kerrang!, The Fly, Music Week, The Guardian and Radio One, plus live dates with The Zutons, The Gossip, The Holloways, Santogold, Lightspeed Champion, The Enemy, New Young Pony Club, Good Shoes and The Rumblestrips, this Cornish duo are successfully cementing themselves as an exciting new band both on the live circuit and through their recordings. This duo combines blueschords with punkriffs just in the style of The White Stripes, QOTSA and Blood Red Shoes.

”…Peter Belli og Eik Skaløe, der mødes en tilfældig eftermiddag i efterårets gule skær og hører Skousen og Povl Dissing, i duet, synge Bob Dylan-sange på dansk. Mens Kim Larsen og John Mogensen drikker en høker på en forfalden grøn bænk i nabolaget, under kastanietræets vidtfavnende arme.”



Langsyn spiller dansksproget beatfolk tilsat rock og lyrik. Det er lyden af en trio, der skramler og lever og lyden af tre drenge, der har levet et liv sammen som venner på godt og ondt.
I 60’erne og 70’erne ville Langsyn nok være endt i samhør med Skousen og Skaløe, men i 2009 er det sgu ganske forfriskende at høre så ligetil og alligevel særpræget pigtrådsmusik.



Det er på en gang gammeldags med disse træk tilbage i tiden, men det virker på samme tid moderne på sin helt egen facon. Teksterne byder nemlig på en helt anderledes tilgang til det danske sprog, end man lige falder over til hverdag.





Pladen er indspillet live i Sauna-studiet med Morten Bue (Figurines, Marie Key Band, Olesen Olesen m.fl.)



Langsyn består af Peter Butzback Larsen på vokal, elektrisk guitar og mundharpe, Thomas Ruben Carlsen på bas og kor, og Brian Skyttebo på slagtøj.

Med SKROT – The New Machine Sound of Odense dokumenteres for første gang en unik odenseansk scene for elektronisk musik, af udøverne oftest betegnet skrot. Skrotmusikken kan ses som en ny futuristisk mutation af gamle skramlede elementer, med udgangspunkt til dels i den gabber/hardcore/acid-scene, som blomstrede i Odense i sidste halvdel af halvfemserne, til dels i en udelt begejstring for musikken fra gamle computerspil, og til dels i en overvejende live/hardware-orienteret forvrængning af diverse stilarter som electro-clash, dubstep, breakcore og skweee.
Man kan beskrive skrot som rå analog hardcoretechno med et skævt melodisk twist, som et sælsomt møde mellem neonfarvet begejstring og spøgelsesagtig 8-bit nostalgi, som både skramlet og legende maskinmusik, alternativ fremtidsmusik eller punkudgaven af wonky. Nemmere bliver det ikke af, at de fleste af de navne, som falder under skrot-betegnelsen, har hver sin særlige vinkel på de mange delte inspirationskilder – og dertil hver især ubesværet kan springe rundt mellem snart det ene udtryk, snart det andet.

Hvad der bringer det hele sammen som SKROT er imidlertid, at der aldrig bliver tale om en museumsagtig sammenblanding af fortidige stilarter. Inspirationskilderne bruges konsekvent som brændstof til at skabe et nyt udtryk, forvrides og muteres frem for at blive udstillet i smagfulde pasticher.

Skortmusikkens tidligste begyndelse kan spores til gabber-duoen Genespleizer, som på et tidspunkt begyndte at arbejde med en mere synkoperet, electro-agtig rytmik, analog live-produktion og computerspilslyde, og dertil begyndte at koble musikken med en dyrkelse af skrot i fysisk æstetisk forstand: Musikken lod sig inspirere af, og blev på mange måder en hyldest til, Odenses fortrængte fortid, i kraft af forladte bilvrag, tomme fabrikshaller og rustne maskiner.
Stilen blev herefter videreudviklet af Genespleizers ene halvdel, Giedo Primo, og siden er andre odenseanske navne, som Ekkoregimet, Papa Stein og Strozqnu, begyndt at bevæge sig rundt i samme overordnede område. SKROT -The New Machine Sound of Odense forsøger at indfange hele denne spraglede scene, fra de “arketypiske” skrotnavne som Genespleizer og Commodore Combat Unit, til folk som Ras Bolding og Hr. Eide, som på hver deres måde arbejder med skrot-æstetikken fra en helt anden vinkel.
Hvert cover har en unik kombination af klistermærker og afspærringstape, og pladen indeholder desuden et 8 siders hæfte med en historisk og polemisk uddybning af skrot-scenen og Odenses kulturliv generelt, såvel som en kort introduktion til alle medvirkende, og en gennemgang af byens syv ”skrotundere”. Teksten er på både engelsk og dansk, og kan desuden findes på hamarplazt-selskabets blog: http://hamarplazt.blogspot.com/

Trackliste:
A1: Genespleizer: Skrotstep Live
A2: Strozqnu: Zap
A3: Ekkoregimet: Ekkoskrot
A4: Ras Bolding: Zombiesjæler
A5: Bashcorpo: Friend of Death
B1: Papa Stein: UFO’er over Svendborg
B2: Giedo Primo: Mental Maze
B3: Commodore Combat Unit: Puck Man
B4: Hr. Eide: Brain Rape
B5: Organbox: Doctor Clown

http://www.bandbase.dk/genespleizer
http://www.myspace.com/strozqnu
http://rasbolding.com/
http://bashcorpo.dk/
http://www.myspace.com/speekeze
http://giedoblog.blogspot.com/
http://www.myspace.com/commodorecombatunit
http://www.myspace.com/per.nielsen

Hvor Giedo Primos debutalbum Infinity Machines of the Second Moon primært arbejdede med stemning og atmosfære, der går EP’en Empty Circles i den modsatte retning, og indfanger den løsslupne energi og uregerlige iderigdom der præger de fleste Giedo Primo-koncerter.
Det er til tider tungt og kantet, til tider cirkusagtigt fjollet, og ofte lidt af begge dele, men hele tiden drevet af en krøllet og aldeles uhæmmet melodiforståelse, som skaber en forfriskende farverig kontrast til tidens smagfuldt afdæmpede electronica og minimal-techno.
Empty Circles viser med andre ord Giedo Primos unikke blip blop skrot fra sin mest ligefremme og medrivende side, hvor futuristiske analog-synths, skramlede trommemaskiner og syntetiske Commodore 64-lyde går op i en helhed, der er lige så skæv og udflippet som den er overraskende dansevenlig.

Trackliste:
A1: Empty Circles
A2: Zerstörer
B1: Skrot Brothers
B2: Dæmonskinke
B3: An Idle Celebration

http://giedoblog.blogspot.com/
http://www.bandbase.dk/giedoprimo

Three musicians swap instruments and feast on epical vocal harmonies. Lutz Nikolaus Kratzer (Vocals, Drums, Guitar, Electronics) reshapes the album “Outside In” (released through the popup- records label), when performing on stage. This new live ensemble supported by musicians Cordula Grolle (Vocals, Cello) and Karsten Deutschmann (Guitars, Keyboard, Bass pedal, Violin) makes .klein, which means small in german, a huge sensual listening experience.

In the last three years the band played many shows including Haldern Pop festival and Fusion festival. .klein supported Kashmir and Polarkreis 18 among others.

It took three years for .klein to put all the different musical worlds on one record. The challenge for band leader Kratzer with this kind of pop music was to combine his mood for partying with the desire for silence, landscape and space.
At the beginning nothing seemed to go according to plan, Kratzer thought the record would never be finished. But instead of giving it all up, he got inspired by the confusion and the struggle. Lots of different fragments and ideas were connected, and from those little fragments he created an outstanding pop record. “Outside In” has got dialectics and ambivalence in it’s title, but also forms a unity.

In the end Kratzer got the producer Anders Ehlin (Soffy O) to connect the single songs to a harmonious record. Band member Karsten Deutschmann backed him up with his know-how concerning arrangements, audio engineering and studio sessions.

The new record is a stylistic walk on a tightrope between electronic-laptop arrangements and outstanding acoustic-guitar riffs.

Divine Records har hermed den ære EP’en ‘Talk Of This Town’ med det danske projekt LABRADOR.

EP’en indeholder 5 sange, som alle er produceret i samarbejde med Martin Wenk fra det amerikanske orkester Calexico. Udover at have produceret musikken, spiller Martin Wenk også trompet, vibrafon m.m.

I den nye produktion har Labrador fået en lidt anden lyd end sædvanligt. Det er stadig gedigen sangskrivning og melodiøs indie-pop med inspiration fra forbillederne fra 60’erne (Gainsbourg, Scott Walker, Burt Bacharach). Men produktionen er i Martin Wenk’s hænder drejet lidt mere i en amerikansk retning, så man kunne måske betegne den nye lyd som et slags møde mellem Belle & Sebastian og Galexico.

EP’en er inspillet i Berlin, hvor Labrador-sangskriver Flemming Borby bor til dagligt.

Neh-Owh Records now proudly presents the long awaited Disco Split 01 EP. Counter Bodylanguage and Simon Tejl delivers the original tracks on each side. The tracks then takes a turn into unknown territory with a handful of surprising remixes. 

If the main tracks has many characteristics of house and electro as it´s known, the remixes takes you on a trip through edges of dance music. From Teppop´s country-gabber to Lamburg Tonys freaky, funky and noisy something. 

Because the remixes shows this many different possibilities and personal takes on the originals, you can easily hear the whole record in one take. Put on your disco shoes and Enjoy the EP as a rollercoaster ride through the most refreshing sides of todays electronic music. 

A:
1. Counter Bodylanguage: (I´m Going Home to) Alabama
2. Counter Bodylanguage: Disco Mecanism
3. Alabama (Teppop remix)
4. Alabama (Lamburg Tony remix 1)
5. Alabama (Lamburg Tony remix 2)

B:
1. Simon Tejl: Heart And Beat
2. Simon Tejl: My Bad
3. Heart And Beat (You Know Name It remix)
4. Heart And Beat (Cavio remix)

Med Heresy & Rite debuterer Salli Lunn efter flere års rumsteren i den københavnske undergrund. Duck On The Walk Records udgiver Salli Lunn`s “Heresy & Rite på vinyl med mp3 download der distribueres af Labelkollektivet mens udgivelsen af cd-albummet varetages af et udenlandsk selskab.
Heresy & Rite er blevet til i samarbejde med guitaristen og produceren Jonas Munk kendt under pseudonymet Manual og som guitarist og sangskriver i psych/kraut-bandet Causa Sui, der især har bidraget med en udvidelse af lydbilledet med keyboards og støjende kollager.

Salli Lunn er heller ikke ubeskrevne blade på den danske musikscene, idet trommeslager, Line Grønbech, før har gjort sig særdeles bemærket som femme fatale i det pompøse rockorkester The Late Parade, bassisten har en fortid i Amber og forsangeren, Lasse Bertelsen, har fungeret som liveguitarist for støjpopbandet Death by Kite.

Det er med referencer og inspiration fra bands som This Heat, Unwound, King Crimson og tidlig Blonde Redhead, at Salli Lunn præsenterer en kompakt samling af sange i slutningen af april som følges op af en række koncerter.

Albummet inkluderer iøvrigt mp3-download.

Den amerikanske singer/songwriter Drew Andrews, der blandt andet gør fortrinlig figur som guitarist i bandet The Album Leaf, er nu aktuel i Danmark med soloalbummet Only Mirrors.

Drew Andrews, der kommer fra San Diego i Californien, er ikke noget ukendt navn på rockscenen. Karrieren blev sparket i gang med indiebandet Via Satellite. Derudover er Drew Andrews kendt fra sin rolle i som guitarist i Jimmy Lavalle’s projekt, bandet The Album Leaf, der huserer på det amerikanske label Sub Pop. Og så er Drew Andrews også aktiv i sammenhæng med postrock-bandet Tristeza.

Drew Andrews, der har været nomineret til – og vundet – flere San Diego Music Awards, bevæger sin indenfor et nedtonet, atmosfærisk univers, som ikke mindst bæres flot frem af hans unikke vokal.

Er man til Elliott Smith, Nick Drake, Will Oldham eller The Album Leaf, så vil man uden tvivl føle sig ualmindeligt godt hjemme og særdeles godt tilpas med Drew Andrews dragende, inciterende sange og lyd.

King’s Light Infantry er ikke en del af et hype, heller ikke specielt moderne, men til gengæld stilsikre og trofaste mod egne principper.

Bandets udtryk har sit fundament i en mangfoldig vifte af genrer.
Her er ingen begrænsninger, og med et godt greb i nutiden rækker bandet gerne langt tilbage i vinylsamlingen for at finde ny inspiration. Den traditionelle Folk leger her side om side med den eksperimenterende Alternative, og skulle den canadiske Indie kigge forbi, må den også være med.

Sammensat med tålmodighed og en kollektiv musikalsk bevidsthed skaber King’s Light Infantry på denne måde et autentisk sammensurium, som de med glæde fremviser ved enhver elektrisk lejlighed.
Bandet består af: Mathias Slot, Andreas Linnet Jessen, Peter Fjordbak, Lone Slot Nielsen, Morten Gisselbæk

Jag skulle kunna rabbla på om att The Amazing är en svensk supergrupp med
medlemmar från Dungen, Anna Järvinen, Träd Gräs och Stenar m.fl.. Jag skulle
kunna orera om Christofer Gunrups själfulla röst och Reine Fiskes magiska gitarrspel.
Jag skulle kunna linda in deras framträdanden i så vitt skilda kontexter som The
Fader TV och TV4 Nyhetsmorgon i små säljande fraser. För att sedan dra krystade
paralleller till de senaste årens populärkulturella vurm för afrobeat och djup själfull
house, allt på grund av ett par helt magiska congas. Kanske skulle jag avsluta det hela
med en krystad analys värdig en gymnasist som blivit kär i popmusiken för första
gången. En analys fylld av mer eller mindre horribla misstolkningar av The Amazings
texter. Allt med syftet att få er att lyssna på deras nya minialbum.

Men jag väljer att inte göra det. För er precis som för The Amazing handlar det om
bra musik och den kärlek vi hyser till vad den gör med oss. Musik skapad av glädje
och lust, som finns där för att du tycker att musik är det bästa som finns. Toner
frammejslade av personer som pusslat om sitt vardagsliv för att kunna göra det som
får dem att orka fortsätta andas i vår cyniska samtid. Människor som spelar och
lyssnar på musik för att deras liv hänger på det. Folk som ägnar mer tid än vad som
förmodligen anses som hälsosamt av den stora massan framför gamla musikklipp på
Youtube. Om du känner så, om musiken har tagit en oproportionerligt stor del av ditt
liv, då tycker jag att du ska nyttja informationen nedan, lyssna, beröras och bilda dig
en egen uppfattning. Om inte, så kan du lugnt fortsätta twittra, lyssna på Spotify eller
göra det som du gjorde innan vi tog din tid i anspråk.

The Amazing består av Christoffer Gunrup (ex-Granada), Reine Fiske (Dungen/Anna
Järvinen/Träd Gräs och Stenar), Johan Holmegard (Dungen/Life on Earth!/The
Works) och Fredrik Swahn (Anna Järvinen/Dreamboy).

Med afsæt i folk- og elektronisk musik skaber SUNA sin helt egen nordiske lyd. Med danske tekster og næsten filmisk opbygning af numrene
har bandet dannet en unik fusion mellem den vilde sigøjnerfest og skandinavisk melankoli i en særdeles medrivende hybrid.
Nu følger de op på deres succesfyldte debutplade fra forrige år med gruppens andet album, det vanvittigt smukke og eksplosive ‘Stille Storm’.

På et tungt groovende fundament med et specielt nordisk islæt, der i opbygning kan virke helt elektronisk – uden at være det – mixer Suna en rå og medrivende cocktail af folk-musik, balstyrisk balkan atmosfære og dunkle nordiske stemninger. En forførende og helt igennem unik egenart drevet frem af bl.a. harmonika, saxofon, didgeridoo samt den fantastisk dragende og kraftige vokal fra frontkvinde Malene Ingemann Madsen, der som en nordisk malstrøm suger lytteren ind i bandets specielle musikalske univers. Musikken spænder elegant fra vilde og temperamentsfyldte rutsjeture med klare østeuropæiske aner i højt tempo til langsomme stemningsfyldte passager, der trækker klare veksler på den nordiske sangtradition i stærk og smuk melankoli.
Med referencer til eksempelvis Savage Rose, Under Byen og Valravn har det dansk-syngende ensemble fundet en unik og original lyd, der er blevet overøst med rosende ord i landets folkemusiktidsskrifter og af mange er blevet spået internationalt potentiale med deres særlige lyd og medrivende live koncerter.
Gruppen spiller bevidst på det storladne og følelsesmæssige og albummet kan således med sin filmiske opbygning opleves som 8 små soundtracks.

SUNA har gennem de seneste 3 år ikke blot markeret sig med succes på pladeudgivelsesfronten, hvor deres første udspil kom i 2007. Også på live fronten har det særdeles aktive band markeret sig i det ganske land med deres smittende energi og aldeles energifyldte optrædender. En energi som nu igen kan opleves på plade – både vinyl, cd og download – med udgivelsen af albummet ‘Stille Storm’.

Med afsæt i folk- og elektronisk musik skaber SUNA sin helt egen nordiske lyd. Med danske tekster og næsten filmisk opbygning af numrene
har bandet dannet en unik fusion mellem den vilde sigøjnerfest og skandinavisk melankoli i en særdeles medrivende hybrid.
Nu følger de op på deres succesfyldte debutplade fra forrige år med gruppens andet album, det vanvittigt smukke og eksplosive ‘Stille Storm’.

På et tungt groovende fundament med et specielt nordisk islæt, der i opbygning kan virke helt elektronisk – uden at være det – mixer Suna en rå og medrivende cocktail af folk-musik, balstyrisk balkan atmosfære og dunkle nordiske stemninger. En forførende og helt igennem unik egenart drevet frem af bl.a. harmonika, saxofon, didgeridoo samt den fantastisk dragende og kraftige vokal fra frontkvinde Malene Ingemann Madsen, der som en nordisk malstrøm suger lytteren ind i bandets specielle musikalske univers. Musikken spænder elegant fra vilde og temperamentsfyldte rutsjeture med klare østeuropæiske aner i højt tempo til langsomme stemningsfyldte passager, der trækker klare veksler på den nordiske sangtradition i stærk og smuk melankoli.
Med referencer til eksempelvis Savage Rose, Under Byen og Valravn har det dansk-syngende ensemble fundet en unik og original lyd, der er blevet overøst med rosende ord i landets folkemusiktidsskrifter og af mange er blevet spået internationalt potentiale med deres særlige lyd og medrivende live koncerter.
Gruppen spiller bevidst på det storladne og følelsesmæssige og albummet kan således med sin filmiske opbygning opleves som 8 små soundtracks.

SUNA har gennem de seneste 3 år ikke blot markeret sig med succes på pladeudgivelsesfronten, hvor deres første udspil kom i 2007. Også på live fronten har det særdeles aktive band markeret sig i det ganske land med deres smittende energi og aldeles energifyldte optrædender. En energi som nu igen kan opleves på plade – både vinyl, cd og download – med udgivelsen af albummet ‘Stille Storm’.

Rasmus Dalls americana-baserede muldyr har smidt ørkenrocken i svinget og søger i stedet græsgange i en mere organisk, indadvendt affære. Og det klæder københavnske One-Eyed Mule på dette tredje (lidt årstidsforvirrede) album med den sigende titel Drifting To A Happy Place. Albummet giver ikke så mange rocknumre til liverepertoiret, men fungerer som helhed udmærket. I hvert fald hvis man ser bort fra den irriterende Happily Drunk og den umådeligt simple She’s A Woman Now, som gentager de inden for tekstuniverset lidt typiske mantraer. Produktionsmæssigt har Mikkel Bolding (Messy Shelters) ramt et varmt, rustikt vokal- og trommerum, som især klæder de stille sange som post-Rumour & Garfunkel- åbneren September Sigh, sitar-hymnen Wintersong og det Morricone-inspirerede mundharpe-/western-soundtrack Lullaby For Loui. Alt i alt beviser det nye materiale, at One-Eyed Mule ikke entydigt behøver at sigte efter det autentiske americana-cut, som Rasmus Dall i forvejen fint udlever med sin personlige frasering, men i stedet kan komme langt med at udvikle de kompositionelle idéer. Up-tempo-tracket Everything I Do Is Wrong og den namedroppende godnatssang Nico’s Arabesque giver endnu et lag på et varmt udspil.

David Fridlund hade stora framgångar med sitt band David & The Citizens under åren
1998–2006. Bandet splittrades 2007, två dagar innan en Europaturné skulle inledas. David
& the Citizens må vara borta, men David Fridlund är det inte.
Redan när bandet var i studion för att spela in det som skulle bli deras sista platta
tillsammans hade David börjat skriva nya låtar – låtar som inte hörde hemma i David & the
Citizens.

En av dem blev “Diamonds & Photographs”, mixad av Jens Lindgård i Gula Studion
som även spelade in David & the Citizens första två skivor. En sprudlande popmelodi som
ger hopp om ljusare tider. Ett tyst alarm som håller om ditt hjärta. En värld full av lego, där
du kan ta en näve bitar och bygga dig själv ett palats. En dröm som aldrig håller…

Med progressive inspirationskilder, går Århusianske PUPPET ARMS selvstændigt ind I en melodisk blanding af rock og metal.

PUPPET ARMS har allerede leveret et aftryk I den danske undergrund I form af flotte anmeldelser, et par udsolgte koncerter og en nominering til DMeA 9 2008, som årets talent. Siden PUPPET ARMS tilblivelse i vinteren 2007 har de, trods deres korte eksistens, sat streg under deres store talent og enorme potentiale med den solide EP ”Why Would Anyone Care?”, en semif inaleplads i musikfestivalen Emergenza og en række stærke shows med et gennemført sceneshow.

D. 20 Marts udgiver PUPPET ARMS EPén ”Illusion” til de danske butikker. EP´en udkommer ligeledes digitalt I hele Europa via Gateway, og I resten af verden via Strange Ears. EP’en er mixed og mastered af den anerkendte Tue Madsen (Mnemic, The Haunted, Hatesphere, Rob Halford) ved Antfarm Studios.

PUPPET ARMS eksperimenterer med grundlæggende principper i skabelsen af musik og blander genrer på spændende og nytænkende vis. Eller som en anmelder har kaldt det: “en udansk måde”.
Oplev bandet på de danske spillesteder I løbet af 2010!

Langt væk fra den glamouragtige MTV/Boogie verden, langt væk fra bling bling, stjernenykker og tidens hiphop toner finder man Bumsestilen. Bumsestilen har rødder i oldschool hiphop og kommer derfra, hvor man ikke søger til sidemanden for inspiration. At være original og have sin egen lyd er efterhånden blevet en kliché, men når det kommer til Bumsestilen kan dette ikke diskuteres. Med en sejr til DM i Rap i ’99 er der heller ingen tvivl om evnerne.

I 2005 udgav gruppen pladen “Naturligvis” som blev modtaget positivt af både folket og anmeldere. Den var bl.a. månedens anbefaling på DR. Pladen er i dag en eftertragtet og udgået undergrunds klassiker. Siden 2005 er Bumsestilen gået fra en trio til en duo og består nu af Swab bag knapperne og Thomas T bag mikrofonen. Begge har udviklet sig meget og synes at have fundet sig selv og deres sted, i et miljø hvor folk ellers synes at fare ud i alle hjørner. Lyden er blevet mere elektronisk og teksterne en smule mere seriøse, men der er ingen tvivl om at trofaste fans af Bumsestilen og Thomas T på ingen måde vil blive skuffet over de nye udgivelser.

D. 23. marts 2010 udgiver Bumsestilen første del i vinylduologien ”Ude af trit med flokken” på vinyl inkl. downloadkort gennem Idiotsikker Records. Hele pladen er produceret af Swab og eneste gæster er Flex fra Reggaegruppen Kong Salami på sang. Coveret til del 1 er naturligvis første halvdel af det samlede cover. Billedet er tegnet af den unge talentfulde tegner Mek Blunt og designet har Planet Of Two Suns stået for.

LEGENDARISK NEW YORK-BAND GENDANNES PÅ DANSK PLADESELSKAB
Tilbage i 1981–83 var det New York-baserede band Ike Yard ét af de allermest toneangivende indenfor post-punken og krautrocken. Efter en kort karriere i raketfart med udgivelse på det legendariske Manchester-selskab Factory Records var det dog slut i ‘83, hvor bandet gik fra hinanden.
I dag, 26 år efter, er originalmedlemmerne nu overraskende samlet igen og har indspillet et nyt album og en EP – som helt sensationelt skal udgives på et dansk pladeselskab.

Ike Yard gik i opløsning i 1983, og på nær nogle ekstraordinære genforeningskoncerter i 2007 har der været stille omkring det toneangivende band med den korte og eksplosive karriere i starten af 80’erne. Det bliver der dog i allerhøjeste grad lavet om på nu – 26 år efter – hvor bandet i den originale besætning bestående af Stuart Argabright, Kenneth Compton og Michael Diekmann er klar med intet mindre end en dobbeltudgivelse bestående af et helt album og en ekstraordinær EP, som kun udkommer på limited edition 10-tommer vinyl i blot 250 eksemplarer.

SAMME BRAGENDE KRAFT
Musikalsk samler Ike Yard op hvor de slap, og tegner sig således fortsat med bragende kraft for den tidlige post-punk/no wave/industrial lyd, som de også dengang var en del af, side om side med bands som Cabaret Voltaire, Throbbing Gristle og Suicide. Lyden og udtrykket er dog opdateret til nutidige standarder, ikke mindst teknologisk, hvor tidens teknik har givet udgivelserne en meget mere fyldig sound. Ike Yard lyder dog stadig momentvist ligeså mørke og indestængte som altid, men tilføjer også mere lyse, melodiske og tilgængelige elementer til deres udtryk end tidligere hørt.
Albummet indeholder optagelser som er indspillet live på WFMU i producer Paul Geluso’s studie i New York, og består af sange som er inspireret af bandmedlemmernes rejser i Europa og Japan.
På EP’en er der blevet plads til fire numre i form af to originaler og to remixes. ‘Oshima Cassette’ er et nummer, som bandet ofte spillede live tilbage i Factory Records-dagene, men som aldrig før er blevet indspillet. Og ‘Citiesglit’, som er indspillet i New York med ord og scener fra New Yorks rooftops, og som indkapsler fortiden, nutiden og fremtiden for bandet. Begge numre er på Ep’en kompetent remixet af Hinsidan & Wäldchengarten.

I SELSKAB MED NEW ORDER, JIM JARMUSCH OG CBGB‘S
Ike Yard er på det nærmeste et tværsnit af post-punken anno 1982. De har optrådt med New Order på Ukranian National Home, med Section 25 på Peppermint Lounge og Maxwell’s, med Suicide og 13:13 (med Lydia Lynch) i Chase Park og med The Del Bzyzanteens (med Jim Jarmusch) på på det legendariske CBGB‘s og Music For Millions Festival. Ydermere har Ike Yard optrådt så prominente steder som Danceteria, Mudd Club, Pyramid Club og Tier 3.

DANSK SELSKAB TEGNER SIG FOR UDGIVELSEN
Både albummet og vinyl-EP’en udgives bemærkelsesværdigt på det lille fremadstormende danske selskab Phisteria. Selskabet har eksisteret siden 2004 og spænder over et bagkatalog med kunstnere fra snart sagt hele verden – fra udgivelse af danske Murder, over russiske Speaking In Tongues og britiske Geniuser, til iransk worldpunk fra bandet 127. Overordnet set rækker Phisteria’s katalog fra stilfærdig electronica og noise over futuristisk funk til kværnende metallisk psych.
“Det er noget af en drøm, at skulle udgive disse plader,” udtaler label manager Karsten Svendsen, og fortæller at han har brugt over et år i dialog med Ike Yard-medlemmerne for at hive aftalen med det legendariske band i land.

The Shaking Sensations kan meget vel blive næste skud på stammen af nye post-rock bands der de seneste år har været med til at føre arven fra bands som ’Mogwai’ og ’Godspeed You! Black Emperor’ ind i det nye årtusinde of frem. Bandet er tro mod genren og former deres musikalske univers gennem lange opbyggende, til tider nærmest hypnotiserende crescendoer, hvor simple melodier udvikler sig til dueller på liv og død, for til sidst at kulminere i et smukt, men øredøvende kaos.

Der er dermed kontrasterne mellem det tyste og skrøbelige på den ene side, og de voldsomme energiudlad-ninger på den anden, der er drivkraften i musikken. Styrken ved The Shaking Sensation’s kompositioner skal findes i bandets fornemmelse for de gode melodier og den snært af pop-appel der indfinder sig, selv under de mest støjende og dramatiske passager. Sidstnævnte iagttagelse vil uden tvivl få lytteren til at danne refe-rencer til nyere amerikanske post-rockbands som eksempelvis ’Explosions in The Sky’ og ’Caspian’. Sidst-nævnte havde The Shaking Sensations tilmed æren at spille support for, under deres sidste besøg på VEGA i København.

”Here we witness the gradual swells and ripples that so well demarcate American instrumental rock. The band weave in and out of their sonic environment, tightly knitting a vivid portrait for the audience and not letting go until the very last drum beat” “This is certainly an ambitious young pro-ject with their sights set on greater things. Never underestimate the Danish, they evolve quicker than their peers and readily step across boundaries in the blink of an eye” – Jordan Volz, The Silent Ballet.

Bandet har flere demoudgivelser bag sig, men har langt om længe en debut-EP på trapperne. Titlen er ’This is Your Hellfire Religion!’ og er masterreret af den Amerikanske producer Trevor Kampmann, der tidligere har stået bag post-rock bands som ’Explosions in The Sky’ og ’Mono’, men også både ’Cat Power’ og ’Bonnie Prince Billy’. EP’en er ude i marts 2010 på vinyl og digital download. Smagsprøver herpå kan allerede nu streames via myspace: myspace.com/shakingsensations.

The Shaking Sensations prøver på ingen måde at genopfinde post-rockgenren eller redefinere den, men ved at tilføre lidt ny energi og noget tiltrængt fandenivoldskhed, på plade såvel som live, er bandet et frisk pust på scenen og en god ambassadør for dansk og skandinavisk post-rock anno 2010.

Dette er de første helt akustiske udgivelser på Tonometer Music, hvilket sker i form af en 7” serie med den fransk/norsk/danske trio You Had Me At Hello.
Under kraftig påvirkning af 60’ernes freejazz-scene og samtidige europæiske strømninger veksler You Had Me At Hello’s musik mellem det tonale og atonale – fra eksplosiv energi til meditative mønstre og teksturer. Medlemmer mødtes første gang på The Banff Centre of the Arts højt oppe i de canadiske Rocky Mountains, og de har siden turneret regelmæssigt i deres tre hjemlande.
Nu er de klar med deres debut udgivelser med forskellige gæster, som på denne plade er den amerikanske saxofonist Oliver Lake.

Dette er de første helt akustiske udgivelser på Tonometer Music, hvilket sker i form af en 7” serie med den fransk/norsk/danske trio You Had Me Hello.
Under kraftig påvirkning af 60’ernes freejazz-scene og samtidige europæiske strømninger veksler You Had Me At Hello’s musik mellem det tonale og atonale – fra eksplosiv energi til meditative mønstre og teksturer. Medlemmer mødtes første gang på The Banff Centre of the Arts højt oppe i de canadiske Rocky Mountains, og de har siden turneret regelmæssigt i deres tre hjemlande.
Nu er de klar med deres debut udgivelser med forskellige gæster, som her er legendariske Ab Baars fra Holland og amerikanske Michael Moore.

N iss Stricker er en éner på den danske undergrundsscene. Et skrøbeligt fint og eftertænksomt musisk bekendtskab, der skyder sine sange af sted med spredehagl over et mangefarvet landskab af musikalske inspirationer.

Dansk visetradition, indisk klassisk musik, Folk-rock, moderne singer/songwriter og et hav af andre strømninger udgør fundamentet i musikken der på denne plade er sparsomt instrumenteret med guitar, sitar, violin, tablas og tangenter. Teksterne kommer vidt omkring fra hverdagsbeskrivelsen af en ung kvindes liv en novemberdag på Vesterbro i København, henover den pakistanske sufi-digter Shah Hussains kærlighed til Brahminer drengen Madho Lal, videre forbi kærlighedens uransagelige veje på Facebook og til historien om danserinden Salome der lokkede Kong Herodes til at dræbe Johannes Døberen.

”Under Himmelhavet” er en eventyrrejse rundt i musik, historier, stemninger og følelser og er, stik imod tidens tendens, en plade der kræver fordybelse og opmærksomhed fra sin lytter. Mange elementer i musikken peger på inspirationer som Nick Drake, The Incredible Stringband, Donovan og Joni Mitchell men også aner fra den danske 60–70’er scene synes at dukke op hist og her. Mest af alt er Niss dog bare Niss.
En sangskriver fyldt med historier, fortællinger og et særegent sangskrivertalent, der udover i Niss’ soloarbejde kan høres i den psykedeliske folk duo Lotus Krokus.

På ”Under Himmelhavet” medvirker, udover Niss Stricker selv på guitar, sitar, tangenter og sang, Maja Linde Christensen på Violin og Emil Nakayama på Tablas.

Mindre end et år efter udgivelsen af det anmelderroste album 421 Wythe Avenue er indiekollektivet Alcoholic Faith Mission klar med deres 3. album; Let This Be The Last Night We Care.

2009 blev året, hvor Alcoholic Faith Mission fik hul igennem. Fra at være totalt ukendte før udgivelsen af 421 Wythe Avenue i april ’09, kunne gruppen bare ni måneder senere ved årets afslutning se tilbage på tre
succesfulde ture i Europe og spritnye pladekontrakter i Japan og USA.
Udover at få fire numre på soundtracket til en canadisk film, havde knap 10.000 bloggere og musikjournalister fra hele verdenen taget bandet og pladen til deres hjerter – og de fine anmeldelser sendte 421 Wythe Avenue på mange Års Bedste-lister rundt omkring på kloden.
Let This Be The Last Night We Care fortsætter lydmæssigt, hvor 421 Wythe Avenue slap; stadig med intensitet og dynamik, som både er blevet sammenlignet med bands som Arcade Fire og Broken Social Scene, men
også med mere bløde acts som Bon Iver, Tunng og Iron & Wine.
Alcoholic Faith Mission er en maskine af elektroniske synths og samples blandet med analoge og akustiske instrumenter som horn, guitar, perkussion, bas, trommer og store vokalarrangementer.

2009 var et fantastisk år for Alcoholic Faith Mission, og det bliver spændende at se hvordan 2010 vil forløbe.
Let This Be The Last Night We Care udkommer 5. marts, og foruden to ture i Europa kommer bandet senere på året til både Japan og USA.

Mindre end et år efter udgivelsen af det anmelderroste album 421 Wythe Avenue er indiekollektivet Alcoholic Faith Mission klar med deres 3. album; Let This Be The Last Night We Care.

2009 blev året, hvor Alcoholic Faith Mission fik hul igennem. Fra at være totalt ukendte før udgivelsen af 421 Wythe Avenue i april ’09, kunne gruppen bare ni måneder senere ved årets afslutning se tilbage på tre
succesfulde ture i Europe og spritnye pladekontrakter i Japan og USA.
Udover at få fire numre på soundtracket til en canadisk film, havde knap 10.000 bloggere og musikjournalister fra hele verdenen taget bandet og pladen til deres hjerter – og de fine anmeldelser sendte 421 Wythe Avenue på mange Års Bedste-lister rundt omkring på kloden.
Let This Be The Last Night We Care fortsætter lydmæssigt, hvor 421 Wythe Avenue slap; stadig med intensitet og dynamik, som både er blevet sammenlignet med bands som Arcade Fire og Broken Social Scene, men
også med mere bløde acts som Bon Iver, Tunng og Iron & Wine.
Alcoholic Faith Mission er en maskine af elektroniske synths og samples blandet med analoge og akustiske instrumenter som horn, guitar, perkussion, bas, trommer og store vokalarrangementer.

2009 var et fantastisk år for Alcoholic Faith Mission, og det bliver spændende at se hvordan 2010 vil forløbe.
Let This Be The Last Night We Care udkommer 5. marts, og foruden to ture i Europa kommer bandet senere på året til både Japan og USA.

Since his debut Mikkel Meyer has moved from introvert jazzy electronica, over spoken word, to hard upfront dubstep.

Straight from his plate we are served a solid meal, where freshness has beaten the jazzy flavors characterizing his previous work.

The working method has become faster, and you can feel that time has been reduced dramatically from when the ingredient leaves the chopping board to the dishes are served.

Mikkel Meyer has put together a 9-course menu with inspiration from his grandmother’s cookbooks, dating 40 years back to a time when you had to see a pharmacist to buy anything else than the three Danish standard spices: salt, pepper and bacon. With the immigration in the 70’s came exotic foods and spices and Danish cuisine was never the same.

In much the same way Mikkel Meyer’s music has been spiced up with contributions from USA and Tanzania. He has, so to speak, brought the world to his Danish melting pot, by inviting some of the greatest in the field, to flavor this album:

American “Non” from Shadowhuntaz in Chicago, who has been awarded numerous stars in the world’s guidebooks; Lufu and Chidi Benz from Tanzania, who both deliver Swahilian herbs to the table.

With the release of Bacon, you can mix up all the recipes in your own home or on the dance floor.

Århusianske ACID PLUTONIUM!s selvbetitlede debutplade er inspireret af en lyst til at bryde ud af gængse kompositionsrammer og ind i et skævt musikalsk univers, hvor alt kan ske. Dette univers er kendetegnet ved komplekse strukturer, skizofreni, corny brudstykker fra glemte tider, og spænder over et utal af genrer. Sommetider er lydbilledet vildt og støjende, og andre gange blidt og smukt. Musikken kan både være langsom og hypnotiserende, men kan også opleves som en musikalsk rutsjebanetur, hvor du knapt kan nå at orientere dig i ét lydunivers, før du allerede er videre til det næste. ACID PLUTONIUM! tager arven fra Frank Zappa, Mr. Bungle og John Zorn’s Naked City op, og fører den videre på deres helt egen originale måde.

www.myspace.com/acidplutonium

“The Wonderful World Of…” er en hel lille verden i sig selv. Et instrumentalt varieret sammenstød mellem techno, electronica, noise, ambient og pop. Et helstøbt værk, der dyrker tilfældighederne og skavankerne i den elektroniske genre. Et frit fald, og en lækker, blød landing. Knækkede filmstrimler der samles og skaber nye billeder.

Umiddelbart er Wbaum’s verden præget af en lys tone, men ved nærmere lytning finder man en mørk dybde i pladen. Wbaum skifter konsekvent imellem rytmisk dekonstruktion, støjelementer og klassiske melodier og der orkestreres ubesværet og legesygt med formerne.

”The wonderful world of…” er en lytteorienteret instrumentalplade produceret på laptop tilsat guitarer, field recordings og elektronik.

Bag Wbaum står Claus Poulsen en veteran på Københavns eksperimental-scene. Tidligere har han været en af drivkræfterne bag Alarm 112 og Spoke, og opererer i dag udover som Wbaum også i grupperne ”Small things on sundays” (aktuelle med ”New sonic” på det italienske label Dokuro, der har specialiseret sig udgivelser af 3“CD og ”4AM” på det hollandske noise- og eksperimentalselskab Moving furniture) og raketaffyringsensemblet ”Ren optur”.

“The Wonderful World Of…” er en hel lille verden i sig selv. Et instrumentalt varieret sammenstød mellem techno, electronica, noise, ambient og pop. Et helstøbt værk, der dyrker tilfældighederne og skavankerne i den elektroniske genre. Et frit fald, og en lækker, blød landing. Knækkede filmstrimler der samles og skaber nye billeder.

Umiddelbart er Wbaum’s verden præget af en lys tone, men ved nærmere lytning finder man en mørk dybde i pladen. Wbaum skifter konsekvent imellem rytmisk dekonstruktion, støjelementer og klassiske melodier og der orkestreres ubesværet og legesygt med formerne.

”The wonderful world of…” er en lytteorienteret instrumentalplade produceret på laptop tilsat guitarer, field recordings og elektronik.

Bag Wbaum står Claus Poulsen en veteran på Københavns eksperimental-scene. Tidligere har han været en af drivkræfterne bag Alarm 112 og Spoke, og opererer i dag udover som Wbaum også i grupperne ”Small things on sundays” (aktuelle med ”New sonic” på det italienske label Dokuro, der har specialiseret sig udgivelser af 3“CD og ”4AM” på det hollandske noise- og eksperimentalselskab Moving furniture) og raketaffyringsensemblet ”Ren optur”.

Kvartetten Blända, der har rødder i både Småland og Stockholm, debuterede på albummet ‘Minnesmissbruk’ med en helstøbt række sange, der først og fremmest er fast forankret i en solid sangskrivning af komponist, sanger og guitarist Magnus Josefsson.

Sangene på denne EP har sit udspring i albummet. Her medvirker flere gæster fra bl.a. Dungen, Stella Rocket og The Amazing bidraget til indspilningen, men det er i de smålandske rødder, at Blända først og fremmest finder deres fællesskab og musikalske udtryk. Det er folk/pop med et strejf af psych og et melankolsk ekko fra tyste svenske landsbyer, leveret med masser af poesi og nærvær. Sangene, der er produceret af Magnus Josefsson og mixet af hovedsagligt Björn Olsson og Blända selv, har allerede modtaget mange flotte anmeldelser i hjemlandet, og albummet røg direkte ind på førstepladsen hos SR Kalmar P4.

Stockholm-bandet The Amazing opstod under forskellige jamsessions og har med tiden udviklet sig til et enstemmigt folk-rock popkollektiv. Sangeren og komponisten Christoffer Gunrup har en fortid i Granada, Reine Fiske og John Holmegard har ikke mindst gjort sig bemærket med bandet Dungen. Derudover har The Amazings bandmedlemmer spillet med navne som Anna Järvinen, Sagor & Swing og Dreamboy.

Debutalbummet, der er bredt og spænder over alt fra svingende elektrisk folk-rock, via psykedelisk pop til sprøde og fine akustiske ballader, fik en meget flot modtagelse af den svenske presse. Her kommer anden-singlen fra det anmelderroste album.

Skvulp er orkesteret, der har viet sit liv til den kontemporære sømandsmusik – med hjerterne på rette tid og sted emballeres alvorsfulde og vedkommende løjer i syge og raske sømandsviser. Skvulp spiller med andre ord hjemmegjorte, røgfri og hæderlige samtidssømandssange – en varm og interessant musik, der gør dig og dine opmærksomme på, hvad Livet også kan være. Post-intellektuel sømands-jive, kort sagt. Og man må gerne danse.

Dette band må siges at være landets eneste eksponenter overhovedet for en habil, humoristisk og himmelråbende veldrejet sømands-folk. Et hold af velspillende fuldblodsmusikanter, bevandret og hjemme i et hav af genrer, udgør ét af den danske neo-folkscenes mest forfriskende tiltag.

‘Nektar over Elverhøj’ er Skvulps albumdebut, der byder på historier fra de syv verdenshave og en fantastisk musisk smeltedigel af verdensmusik, nordisk folk, progressiv jazzrock, kompositionsmusik og alt derimellem!

Biografi:

Til rette vedkommende
Tællepråsen tindrer i Kahyttens Mulm, medens Pennen delirisk bedanser disse Ark og former mit Vidnesbyrd om nærværende Fonogram. Må Bølgerne være mit Budskab nådigt og se til, at det rette Blik må falde på mit Brev!
 
Kære Medmenneske, som måtte få dette i Hænde: Du overdrages hermed Ansvaret for Videreformidling af et spagt Udråb fra en Sømand på åbent Hav.
 
Orkestret Skvulp debuterer med Værket ”Nektar over Elverhøj”.
 
Da en krølhåret Kraftkarl med strålende Øjne skænkede mig denne Gave, modtog jeg den med nogen Vantro. Purken var Orkestrets Trækspilsgast og fortalte med største Inderlighed om denne Samling af havfarende Spillemænd, der havde organiseret sig under det besynderlige Navn Skvulp. Hvad var de ude på? Han imødekom min Undren:
 
”Det åbne Hav!” sagde han, ”Vi er ude på det åbne Hav, og vi kommer ikke hjem foreløbig! Nok har vi en Genre i hver Havn, men Musikken opstod kun, fordi vi fulgte vore Drømme og stod til Søs! Vi er Orkestret med de bare Næver! Vi skruer Bissen af og på efter Forgodtbefindende, og vi frygter hverken Glæder eller Sorger! ”
 
Jeg studsede, og spurgte Ynglingen, hvad der mon kunne ligge til Grund for denne Fortabelse til Sømandsmusikken? Han blev med ét blank i Blikket, hans Ansigt mørknedes, og han satte sig ned på en Taburet, hvor han støttede Hagen på sine gustenblege, men adrætte Hænder.
 
”Det er svært at forklare… Svovlgab og Syv fik mig med i det. De sagde, det ville være sjovt, og at jeg med Tiden ville få Penge for det. Det er der ikke blevet noget af! Så kom de med Forklaringen om, at det var Folklore og en Mytologi med eksistentielle Temaer. Ja, du ved, Længsel og den Slags.” Han rejste sig med Gråd i Øjnene og knyttede sine Næver. ”De stak mig Blår i Øjnene med deres lange, lyriske Fingre!”
 
Han placerede sin Tunge mellem den bævende Underlæbe og de nederste Fortænder. ”Det bliver en helt særlig Kompot af Folkemusik og Verdensmusik! Der er en allegorisk Sammenhæng med vore egne Liv! Der ligger et politisk Udsagn i at dyrke Danskhed og Landets musiske Tradition på andre Præmisser end Ole Hyltofts!” vrængede han spottende.
 
Han tav kort og kiggede forundret op mod Himlen, og pludselig var hans fromme Smil atter at spore. Vreden i hans Øjne var ganske forsvundet.
 
”Og de havde Ret, havde de! Thi enhver Bølge indledes af et Skvulp, og når selv den største Tsunami har lagt sig, er der kun Skvulp tilbage.” Han gik hen til Rælingen og lænede sig nonchalant ud over den, medens han betragtede det vuggende Havspejl. ”Ser du, Livet handler jo vitterligt om at følge sine Drømme og stå til Søs, men i lige så høj grad om Forvirringen over, hvor det egentlig er, man er på Vej hen. At skrive Sange om at sejle er jo et Middel mod Længslen mod Målet og en Påmindelse om, at når det er Målet at være på Rejse, så er man der jo allerede. ”
 
Han vendte sig igen mod mig. Med en uudgrundelig Grimasse stak han mig Næven og derpå et Eksemplar af ”Nektar over Elverhøj”. Jeg var mildest talt konfus! Pladen gjorde dog så uudsletteligt et Indtryk på mig, at jeg nu anser det for absolut magtpåliggende, at viderebringe dette lille Under og Budskabet herom.
 
Den Krølhårede så jeg aldrig siden, men et Rygte, der farer med Vestenvindens Hast, beretter om et kontemporært Sømandsorkester, der i deres Optrædener skulle være helt på Højde med Coldplay!
 
Hengivne Hilsner
Warni Marino

Centralt for bandet står stadig sanger og sangskriver Jacob Bellens, med sin særprægede og enestående vokal, der rummer både stor dybde og en fin skrøbelighed.

Første singlen ”Spinning The Cause” som P3 allerede nu spiller meget, er endnu et glimrende bevis på bandets melodiske overskud og fremragende samspil. Således mestrer de stadig den melankolske og mørke side af indierocken, men samtidig gives der løfter om lyse tider og nyfundet optimisme.

Og allerede nu tegner det til at et af landets fornemmeste bands her på tredje album, for alvor står overfor sit gennembrud.

Trackliste:
CABARET
PERMANENT VACATION
THE BLACKSMITH
ACE IN THE HOLE
POLKADOTS
SPINNING FOR THE CAUSE
WAKING UP THE BROTHERHOOD
BEGGARS AND BANGERS
TALK ABOUT THE TREADMILL
WEDDING SONG

Den danske Berlin-baserede sangerinde Marie Dahl har sammen med Emil de Wahl, Gustaf Ljunggren, Jacob Anderskov, m.fl. skabt albummet, som i Tyskland allerede har modtaget sin første anmeldelse på intet mindre end 9/10 fra Schallgrenzen.

På debutalbummet Adelaide and Hell’s Bridegroom har hvert eneste element i spillet med genrer og stilarter en musikalsk mening. Hvor sproget er utilstrækkeligt tager musikken over: ”Sproget er fyldt med huller. For at udfylde disse materialiseres en genre, der kan formidle en pointe.”
Det er dog tydeligt at sangene på Adelaide and Hell’s Bridegroom langt fra springer sporadisk fra en stilart til en anden. Sprog og musik indgår i en tæt forbindelse, hvor stemningen skaber sin helt egen form. På den måde afspejler alsidigheden i Marie Dahls musik de talrige facetter et menneske består af.

Titelnummeret Adelaide and Hell’s Bridegroom, en reference til Helvedes brudgom fra Arthur Rimbauds digtsamling En Årstid i Helvede, åbner albummet med underspillet kammerpop og et minutiøst udarbejdet strygerarrangement, der underbygger den elegante og gribende melodi. En klassiker om destruktivitetens skabende kraft, hvor de kunstneriske midler bringes i en perfekt balance. Efterfølgende kommer sangen The Picture, et enkelt og direkte countrynummer lige efter bogen. Kontrasten kunne næsten ikke være større, men bliver forstærket yderligere af den spartanske og sarte ballade Release Me, hvor lydkunstneren Bruce Tovskys mystik subtilt tilfører en sælsom dimension til de profane guitarklange.

Også den svenske multiinstrumentalist Gustaf Ljunggren har sat et fint og personligt præg på albummet. Han spiller ofte op til flere instrumenter per nummer og er samtidig både medarrangør og co-producent. Derudover kan bl.a. jazzpianisten Jacob Anderskov, trommeslageren Emil de Wahl, den amerikanske musiker og tekniker Andy Green samt den før omtalte lydkunstner Bruce Tovsky tilføjes til listen over medvirkende musikere på albummet, som er indspillet og bearbejdet i København og New York.